Nye færger bør sejle på LNG

Passagerforening efterlyser miljørigtig færgestrategi 

MILJØ

af Jens Stubkjær

Det kommende udbud, der går helt frem til 2028, bør stille krav om miljørigtige LNG-færger – ellers risikerer færgetrafikken at blive ramt af kommende miljøkrav. Og da kommunalbestyrelsen i juni afviste at vedtage en hensigtserklæring om dette, skete det på baggrund af forkerte informationer fra administrationen.
Det anfører formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, som mener, at det stadig kan nås at få den miljørigtige færgestrategi med i det udbud, der er ved at blive udarbejdet i transportministeriet.
LNG Den 25. juni foreslog den radikale Bente Johansen kommunalbestyrelsen at vedtage en hensigtserklæring om miljørigtige færger. I forlængelse af visionen om ” Bright Green Island” ønskede hun politisk opbakning til en erklæring om, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.
LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas.
Enhedslisten og Kristendemokraterne stemte for, men de øvrige afviste forslaget, og det skete – i følge Passagerforeningens formand – på baggrund af urigtige oplysninger fra embedsmændene.
I dagsordenen skrev de bl. a., at LNG-færger er dyrere både i drift og bygning, og at norske LNG-færger kun er kommet i drift pga. et tilskud fra den norske stat og EU på 90 mio. kr. pr. færge – samt at et LNG-tankanlæg vil være en dyr investering – oven i den pris, staten har fastsat til færgedrift.
Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering.
De to nuværende hurtigfærger kan ikke ombygges til LNG, anførte embedsmændene også.

Ikke dyrere
Men de oplysninger var ikke rigtige, fremfører Passagerforeningens Bjørn Carlsen og uddyber: – Det er ikke væsentlig dyrere at sejle med eller bygge LNG-færger. Det bekræfter oplysninger til os fra Fjordlines ledelse. Rederiet har to nye store LNG-færger. Det samme bekræfter Samsø kommune, der netop har fået bygget en ny færge, der både kan sejle på LNG og marinediesel. Vi kan også se, at rederiet, der sejler til Gotland, for nylig har bestilt to større Ro-Pax skibe, der kan sejle både på LNG og diesel.
– Det er heller ikke rigtigt, at de norske LNG-færger kun er muliggjort ved et statstilskud.
Tilskuddet kom fra en industrifond, som rederiet selv har bidraget til gennem mange år, og det har til formål at nedbringe udledningen af kvælstofoxider, siger Bjørn Carlsen.

Grøn ø
Han mener, Bornholms politikere har meget at lære i forhold til omverden.
– Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen, spørger han og foreslår, at Østkraft undersøger mulighederne at lave LNG af biomassen.
– Andre rederier har stor succes med brug af LNG og selv med dagens lave priser på olie er LNG fuldt ud og meget konkurrencedygtig på pris med marinediesel som f. eks. Leonora Christina og Villum Clausen anvender. Der er en besparelse, som også skal modregnes den lidt højere investering, påpeger han.

Politisk drilleri
– Vi har forstået, at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen opfatter forslaget fra Bente Johansen som politisk drilleri mere end reel politik på miljøområdet. Da vi er en forening helt uden politisk farve, har et sådant politisk drilleri ikke nogen som helst indflydelse på, hvad vi mener om sagen.
– Men vi bryder os aldeles ikke om, at kommunalbestyrelsen skal træffe sådanne beslutninger på et fejlagtigt grundlag. Hvis ikke en miljørigtig færgestrategi kommer ind i det forestående udbud, bliver Bornholm overhalet inden om af miljøbeslutninger på overstatsligt niveau. Derfor bør vi handle selv, mens muligheden foreligger, slutter Bjørn Carlsen.
Alle oplysninger fra det norske Fjordline m. v. kan ses på www.bornholms-passagerforening.dk i synspunktet Hvad er meningen?.
Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen Bjørn Carlsen, Bornholms Passagerforening .

Ministeriet: LNG-færger ikke udelukket
Der er ikke planer om at udelukke LNG-drevne færger fra udbuddet, ligesom der ikke er planer om at stille LNG-drift som krav til de kommende færger.
Det har Transportministeriet oplyst til Ingeniøren. dk, sidst i september.
Ministeriet skrev i en mail til Ingeniøren: ” Der stilles i udbuddet ikke krav til, hvilket drivmiddel en kommende operatør vælger at anvende. Det vil således være op til den kommende operatør at vælge traditionelt brændstof, LNG eller noget helt andet.
I udbuddet vil der derimod blive stillet krav om, at overfartstiden på ruten mellem Rønne og Ystad ikke må overstige 80 minutter. Kravet til overfartstid er en fortsættelse af kravet i den nuværende kontrakt. Udover krav til overfartstid vil udbuddet indeholde en række krav til færgernes kapacitet, indretning og sejlegenskaber mv.
Interesserede rederier skal byde ind med færger, der kan overholde kontraktens krav.
Hvis rederierne kan se en fordel i at byde med færger, der sejler på LNG, er dette muligt.” js .

Rederiet Færgen fremmer LNG på Langelandsfærgen
I rederiet Færgen, der bl. a. står for sejladsen til og fra Bornholm, har man også øje for LNG. Det fremgår af denne meddelelse fra rederiet, der ligger et par år tilbage: ” Rederiet Færgen sætter i 2012 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg- Tårs.
Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er taget i brug for at skåne miljøet.
Flydende naturgas bliver fremtidens brændstof inden for transport. De nye færger kan sejle på bio-diesel, og er forberedt til at kunne bygges om til at sejle på LNG (Liquid Natural Gas -flydende naturgas). Så når LNG vinder indpas i Danmark, så er vi med”.

js.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

IC Bornholm-toget mellem Ystad og København bliver ikke som tidligere meddelt lukket ned i dette efterår. Den direkte togforbindelse fortsætter kørslen frem til december 2017.
Det fik de 20 medlemmer af Trafikkontaktrådet at vide, da de torsdag eftermiddag var til møde med Transportminister Hans Christian Schmidt (V) i ministeriet i København.
Det oplyser Bjørn Carlsen, der deltog i mødet som formand for Bornholms Passagerforening.
Han glæder sig meget over at IC Bornholm ikke bliver lukket så hurtigt som tidligere oplyst.
I færgeforliget mellem de fleste af Folketingets partier i december 2014 blev det aftalt, at IC Bornholm skal lukkes og at der derved kunne overføres 31 millioner kroner til finansiering af færgedriften.
De rejsende skal så i stedet kunne rejse med det svenske lokaltog Pågatoget fra Ystad til Malmøområdet, hvor der kan skiftes tog til Øresundstoget til København.

Pladsbillet
– Jeg er også glad for, at det fremgik ved mødet, at der skal forlanges pladsbillet i Pågatoget, så de rejsende til og fra Bornholm er sikret en siddeplads i Pågatoget, lyder det fra Bjørn Carlsen, der tilføjer: – Hvordan de vil klare det, ved jeg ikke, for så vil svenskerne komme til at skulle stå op for at danskerne kan sidde ned. For svenskerne skal ikke have pladsbillet til Pågatoget – i hvert fald ikke som det fungerer nu.
Ifølge Bjørn Carlsen oplyste ministeriet, at den forlængede drift af IC Bornholm skyldes noget kontraktmæssigt mellem staten og DSB.
Tidligere har Transportministeriet oplyst, at IC Bornholm ville blive lukket, så snart man havde fået etableret en tilfredsstillende ordning med svenskerne -en ordning, der kan tilbyde de Bornholmsrejsende transport med Pågatoget på lignende billet-og prisvilkår, som man har i dag med IC Bornholm.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

Den kun fire år gamle Leonora Christina kan blive henvist til Villum Clausens plads på ” reservebænken” i Rønne havn -til fordel for en nybygget, større og hurtigere katamaranfærge -hvis staten i det kommende udbud præciserer nogle af de krav, staten stiller til sejladsen.
Det vurderer Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening, som netop påpegede disse krav overfor Transportministeren, da Trafikkontaktrådet torsdag mødte ministeren.

Bilers bredde
Når bilpassagererne til tider har svært ved at komme ind og ud af deres biler på vogndækket hænger det i følge Bjørn Carlsen sammen med, at den plads, staten har købt til bilerne på vogndækket, ikke svarer til den bredde biler faktisk har nu til dags. Før i tiden var bilerne ikke så brede. Og de bliver bredere og bredere gennemsnitlig, og vil formentlig blive ved med det frem mod 2028, som det nye færgeforlig skal gælde til.
– Vi har fremført, at pladsen på bildækket skal være større pr. bilenhed. Det er ministeriet villig til at se på. Det kan være fatalt for brugen af Leonora Christina, for så kan den ikke leve op til at transportere det antal biler, der forlanges i aftalen, siger Bjørn Carlsen, der uddyber: – I den nuværende udbud har ministeriet brugt et gammel mål fra EU på bilernes størrelse, hvor der ikke var airbags i sidedørene. Det tror jeg bliver ændret i det nye udbud. Hvis rederiet ikke kan opfylde kapacitetskravene med Leonora alene på fem afgange, så kan man få brug for at skifte Villum Clausen ud for at få en større kapacitet.
– Man kunne også få større kapacitet ved at lade Villum Clausen supplere Leonora Christina, men det vil formentlig være mere økonomisk at kunne klare det hele med een færge. Så kan det være, at man bygger en ny, større færge, bruger Leonora Christina som ekstra færge og sælger Villum Clausen.

Færgers hurtighed
En anden mulig præcisering af nuværende krav i det kommende udbud om at overfarten skal gøres på højst 80 minutter kan -også i følge Bjørn Carlsen -betyde, at det vindende rederi ikke kan bruge Leonora Christina.
På mødet med ministeren gjorde passagerformand de nye embedsfolk i ministeriet opmærksom på, at overfartstiden med Leonora Christina, målt fra fortøjningerne kastes i Rønne til de sættes på havnepullerterne i Ystad, som hovedregel tager længere end de forlangte 80 minutter, og at man ofte kun kan ankomme rettidigt i Ystad, fordi færgen forlader kajen i Rønne inden den fastlagte afgangstid.
Hvis kravet om en overfartstid på 80 minutter præciseres, så kan det derfor -også af den grund -blive nødvendigt for det vindende rederi at bruge en hurtigere færge end Leonora Christina, mener Bjørn Carlsen.

Hvad er meningen?

Den 25. juni 2015 holdt kommunalbestyrelsen sit sidste møde inden sommerferien.

Punkt 14 på dagsordenen var foranlediget af kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen.

Punktet har overskriften »Hensigtserklæring om miljørigtige færger«.

I referatet hedder det under »Sagsfremstilling« følgende:

Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen har den 16. juni 2015 fremsendt følgende:

»Foranlediget af god debat under passagerforeningens vælgermøde, ønsker jeg at fremsætte nedenstående hensigtserklæring til beslutning på førstkommende KB-møde i juni.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om »Bright Green Island«. Den vision skal fastholdes. Vi ønsker, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige. Vi foreslår derfor, at der arbejdes på, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.«

LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas

Under indstilling og beslutning anføres »Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015«:

Liste Ø stiller følgende ændringsforslag:

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om “Bright Green Island” – en vision, kommunalbestyrelsen tidligere enstemmigt har vedtaget og siden bekræftet.

Derfor ønsker vi også, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige, og at der i det kommende udbud fokuseres på at begrænse CO2-fodaftrykket så meget som muligt.

Om de kommende færger skal sejle på LNG (flydende naturgas), og at der således skal etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn; om de færger, der skal anskaffes skal være hydridfærger (el og diesel-drevne) eller noget helt tredje, er en beslutning, vi gerne overlader til transportministeriet og forligsparterne.

Men vi ønsker med denne beslutning blot at sende et signal til netop transportministeriet og forligsparterne om, at miljøovervejelserne kommer med i den endelige udarbejdelse af udbuddet. Alternativt risikerer vi, at spørgsmålet om mere miljørigtige brændselsformer for vores livsnerve til resten af landet først kommer på dagsordenen, når det netop indgåede forlig udløber i 2030.

For stemte 4: liste B, liste K og liste Ø.

Imod stemte 21: liste A, liste C. liste V, liste W og Rene Danielsson.

Hverken for eller imod 2: liste O.

Ændringsforslaget er faldet.

Indstillingen blev ikke godkendt.

Afstemningen blev foretaget på det grundlag, der er anført under »Administrativ tilføjelse«:

Rammerne for det kommende færgeforlig er fastlagt for perioden 2018 til 2028 og heri indgår ikke LNG, hvilket i overvejede grad skyldes økonomi.

Der vil i givet fald skulle investeres yderligere fra statens side, da LNG-færger er dyrere at bygge og dyrere i drift grundet det begrænsede udbud og dermed højere pris pr færge. F.eks er den LNG-baserede færge, der sejler fra Stavanger til Hirtshals støttet med over 90 mio kroner fra den norske stat og EU. Uden disse ekstra tilskud ville færgen aldrig være kommet i drift baseret på LNG

Transportministeriet ønskede ikke at begrænse de bud, der måtte komme på næste færgeudbud yderligere, ved også at kræve LNG-baserede færger.

Endelig vil et LNG-tankanlæg være en dyr investering, som vil komme oveni den pris staten har fastsat til færgedrift, som fra 2018 er over 330 mio. kr. om året til Bornholm. Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering. 

I overvejelserne indgik også, at de to nuværende hurtigfærger ikke kan ombygges til LNG.

For et par år siden stillede vi Fjord Line nogle spørgsmål om rederiets 2 nye færger, som vi ikke kunne finde svar på via nettet. De 2 nye færger er bygget til at sejle på LNG.

Svarene dengang fra Fjord Line stemte ikke overens med dét, der er anført i den »Administrative tilføjelse«.

Vi skrev derfor efter kommunalbestyrelsesmødet følgende til Fjord Line:

»Vi har i Bornholms Passagerforening igennem flere år fulgt jeres overgang til LNG. Tillykke med jeres succesfulde anvendelse af LNG.

Vi har i det følgende (som a)) citeret fra dagsordenen fra det seneste kommunalbestyrelsesmøde:

a)

Rammerne for det kommende færgeforlig er fastlagt for perioden 2018 til 2028 og heri indgår ikke LNG … (jf. teksten oven for).

Og som b) citeret fra bladet ”Ingeniøren” 27. juli 2015:

b)

Blandt andet denne færge fra norske Fjordline sejler allerede i dag på LNG til danske havne.

I Norge har Fjordline fået et særligt statstilskud på 90 mio. kr. pr. færge fordi LNG mindsker udledningen af sundhedsskadelige NOX-gasser.

Der er jo en betydelig forskel på de 2 citater.   Vi har forsøgt at indhente oplysninger hos bl.a. Samsøs kommunale rederi og andre rederier, som allerede anvender LNG eller vil overgå til LNG i løbet af 1-2 år.   Vi har forstået rederierne således, at der ikke er tale om en ekstra udgift pga. LNG ved nybygningen af ellers ens færger.   

Spørgsmålet til dig/jer er derfor, om de 90 mio.kr. pr. færge er givet af den norske stat, fordi LNG-færgerne er dyrere at bygge, eller om de 90 mio.kr. er givet af staten, fordi I går foran i arbejdet med at begrænse skibenes klimapåvirkning (mindre udledning af sundhedsskadelige NOX-gasser).

Mht. LNG-tankanlæg: De oplysninger vi har indhentet tyder på, at der er lidt forskellig opfattelse af, hvor dyre LNG-tankanlæggene er. Hertil bør dog føjes, at Bornholm inden for ganske få år vil være omgivet af sådanne anlæg.

Rederiet svarede os i løbet af et døgn. Her er, hvad en meget højt placeret medarbejder skrev til os (på dansk):

Hej Bjørn

Tak for din mail.

På svaret til dit spørgsmål om hvorvidt vi har fået statsstøtte (På NOK 90 mill. per færge) fra den norske stat er svaret et klart nej.

Men, i Norge er det således at industrien og søfarten betaler ind til NOx Fonden, https://www.nho.no/Prosjekter-og-programmer/NOx-fondet/  som er etableret for at opfylde målene i Göteborg protokollatet og dermed mindske udledningen af NOx (Kvælstofoxider).

NOx Fondet er ejet/etableret af industriens organisationer og dermed ikke staten, Fondet er ”none profit” hvor alle indbetalte afgifter/midler ekskl. driften for 5- 6 medarbejdere går tilbage til industrien i form af tilskud til NOx miljøreducerende tiltag.

Mht. søfarten har Fjordline gennem en årrække betalt en pålagt afgift til NOx Fondet pga. vores rute fra Hirtshals til Stavanger og Bergen også har et indenrigsben mellem Stavanger og Bergen som er NOx afgiftspålagt.

Samtidigt som man indbetaler NOx afgift kan man tilslutte sig en miljøaftale og dermed forpligte sig til, at udføre NOx reducerende tiltag og dermed også opnå økonomisk støtte til NOx reducerende investeringer, herunder LNG på skibe.

I Danmark har man tilsvarende afgifter for industrien i land, men ikke til søs og mig bekendt går alle afgifter direkte i statskassen uden nogen form for at opnå tilskud.

I tillæg kan jeg til teksten under a) oplyse, at færgerne var bestilt før der var snak om tilskud, så det er ikke korrekt at der står ”Uden disse ekstra tilskud ville færgen aldrig være kommet i drift baseret på LNG.”

I Norge har man jo netop gennem en årrække haft en stor succes med, at i udbudsmaterialet for deres mange pendel færgeruter, haft LNG som et af kriterierne hvilket jo så er ens for alle som ønsker at byde ind på en given rute.

Per 01.01.2015 blev der indført en ECA zone i bl.a. de nordeuropæiske farvande hvorved svovlindholdet i skibenes fuel olier ikke må overstige 0,1% eller udledningen i skibenes emissionen af SOx må ikke overstige samme værdi.

Der er derfor 3 muligheder, LNG, Marine diesel på 0,1% svovl eller forsat brug af tungolie inkl. brug af scrubber (som på Hammerodde), men man forurener stadigvæk med NOx ved brug af scrubber og bruger mere energi for driften af samme.

Der er diskussioner i det politiske miljø omkring fremtidige NECA zoner, dvs. NOx zoner på lige fod med ECA for SOx, men tidshorisonten for indførelse af sådanne zoner er uvis, men kan meget vel være implementeret før 2028?

Bornholm eller deres politikkere har desværre meget at lære i forhold til omverden, hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til/fra øen ?

(Jeg ved godt at f.eks. Østkraft levere meget energi baseret på sol, vind og biogas og her kunne man evt. selv lave LBG af biomassen til færgerne).

Prisøgning på en LNG færge ift. heavy fuel færge og pris på tank anlæg er ikke enorme, men hænger som alt andet sammen med størrelse, effekt, leverandør og kvalitet mv. og et olie anlæg og/eller levering af olie koster jo også penge ligså en scrubber på skibet, det glemmer man i regnestykket.

Og der findes helt sikkert også tilskudskroner i f.eks. EU eller andre støtte kroner for Bornholm og en operatør på LNG drevne færger, det er bare at komme i gang og sætte kravet politisk.

Vi har stor succes med brug af LNG og selv med dagens lave priser på olie er LNG fuldt ud og meget konkurrence dygtig på pris med marine diesel som f.eks. Leonora Christine & Villum Clausen anvender, der er en besparelse som også skal modregnes den lidt højere investering.

Du er sikkert bekendt med, at man på Gotland for nylig har bestilt 2 større Ro/Pax skibe med dual fuel maskineri således, at de også kan sejle på LNG, hvorfor kan man ikke finde ud af det på Bornholm ?

Dette grundige svar fra Fjord Line viser en betydelig (afgørende) forskel … det viser også, at »den administrative tilføjelse« er af en sådan beskaffenhed (og som her bevist en hel del ukorrekte informationer), at afstemningsresultatet måtte være kendt på forhånd.

Vi har forstået, at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen opfatter forslaget fra Bente Johansen som politisk drilleri mere end reel politik på miljø-området.   Da vi er en forening helt uden politisk farve, har et sådant politisk drilleri ikke nogen som helst indflydelse på, hvad vi mener om sagen.

Men vi bryder os aldeles ikke om, at kommunalbestyrelsen skal træffe sådanne beslutninger på et fejlagtigt grundlag.

Vi stiller det rimelige spørgsmål: »Hvad er meningen ?«

Som svaret fra Fjord Line også antyder, vil vi lang tid før 2028/2030 blive overhalet inden om af miljø-beslutninger på overstatsligt niveau, hvis vi ikke selv handler, mens muligheden foreligger.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

26. september 2015

Direktør fra lufthavnen i Kastrup til Bornholm

Mandag aften, den 14. september 2015, kl. 19:00, holder Bornholms Passagerforening et informationsmøde på Biblioteket i Rønne.

»Vi får besøg af Bornholmerflyet/DAT’s medarbejdere, som vil fortælle om alle de muligheder, som selskabet giver bornholmerne«, fortæller formanden for Passagerforeningen, Bjørn Carlsen.

»På grund af de mange klager, der er kommet over forholdene i lufthavnen i Kastrup (især ventetider og gå-afstande) efter nedlæggelse af terminal 1, har vi også givet lufthavnen i Kastrup mulighed for at deltage.  Klagerne er bemærket på allerhøjeste sted i lufthavnens ledelse.  Og vi får besøg af Henrik Peter Jørgensen, som er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne.  Han vil forklare, hvorfor ændringerne fandt sted, og vil gøre rede for, hvilke tiltag lufthavnen har taget, for at gøre forholdene for indenrigsrejsende bedre.

Jeg er utrolig glad for, at Henrik Peter Jørgensen har afsat tid til at komme til Bornholm.

Det er ganske enkelt en enestående mulighed for de bornholmere, som anvender fly, for at komme og deltage i debatten med Kastrup Lufthavns kommunikationsdirektør.  Jeg vil gerne understrege, at alle er velkomne til at komme og høre og spørge Henrik Peter Jørgensen«, siger Bjørn Carlsen, og fortsætter:

»Alle er velkomne betyder også, at ikke-medlemmer kan komme og deltage i debatten«, slutter Bjørn Carlsen.

Henrik Peter Jørgensen, Kommunikationsdirektør. Født 1958 

Henrik Peter Jørgensen er uddannet cand.mag i historie og samfundsfag.

Han begyndte sin karriere i 1988 i DSB, København, og var fra 2004 til 2007 driftsdirektør i Banedanmark med ansvar for køreplanlægning, produktudvikling, trafikinformation, kundekontakt, trafikstyring samt IT og tele.

Henrik blev i 2007 ansat i Københavns Lufthavne som underdirektør for Drift. I 2009 overtog han ansvaret for kommunikation og external relations.

Hils på din leverandør af flyrejser

Bornholmerne kan træffe medarbejdere fra Bornholmerflyet/DAT mandag den 14. september 2015, kl. 19:00, på Biblioteket i Rønne.

Bornholms Passagerforening holder nemlig endnu et af de populære møder, hvor transportselskaberne kommer »I øjenhøjde …« med bornholmerne.

Flyselskabets medarbejdere vil bl.a. gøre bornholmerne klogere på de produkter, som selskabet sælger, herunder hvordan man let og simpelt finder den billigste billet.

Ikke nok med, at man kan blive en del klogere ved at komme til mødet. Vi trækker også lod om:

• 5 flotte billet-gavekort fra Bornholmerflyet/DAT.
• et flot gavekort til Din Tøjmand by Jan og Nalle i Rønne.

Alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet med Bornholmerflyet/DAT. Men det er kun medlemmer, der kan deltage i lodtrækningen.

Bornholms Passagerforening

5. september 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Økonomisk trafikal ligestilling i 2030 ?

(Synspunktet er bl.a. sendt til transportminister Hans Chr. Schmidt).

Vi fulgte grundigt med i den høring, som blev holdt den 1. september 2015 på Christiansborg for medlemmerne af udvalget for Landdistrikter og øer.

Målet er, at Bornholm (sammen med de øvrige øer) skal opnå en såkaldt økonomisk trafikal ligestilling med den øvrige del af landet, dvs. at det skal koste det samme at sejle 1 km, som det koster at køre 1 km på landevej. Under høringen blev dette princip også kaldt »landevejsprincippet« … et ganske godt ord i forhold til, hvad princippet reelt indeholder.

For os er det afgørende, at »trafikal ligestilling« er langt mere end et spørgsmål om billetpriser. Det omfatter alle forhold på rejsen. Derfor betegner vi det ofte som »økonomisk trafikal ligestilling«.

Under høringen gav politikerne fra samtlige partier i fællig udtryk for, at de 133 mio.kr., som i maj 2015 blev stillet øerne i udsigt til økonomisk trafikal ligestilling, nok skal blive »fundet« i forbindelse med finanslov-2016. Thomas Danielsen fra Venstre afprøvede dog Harry Motors såkaldte 11. bud på de fremmødte borgmestre fra øerne:  »Få fat i pengene«.

Pengene skal hentes i Indenrigsministeriets kasse, og indenrigsministeren, Karen Ellemann, var ret påholdende med at komme med nogen som helst udtalelse, som kunne tolkes derhen, at pengene er (eller var) bevilget.

Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, slog meget forstandigt fast, at der er tale om indførelse af et princip, og ikke et på forhånd fastsat statstilskud, hverken i procent eller i faste beløb. Deri har hun fuldstændig ret; men hvordan hænger det så sammen med den politiske aftale om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, som blev indgået den 11. december 2014.

Det hænger ganske enkelt slet ikke sammen, og aftalen kan faktisk være i kraft helt frem til 1. september 2030.  Og politikerne er ikke meget for at skulle åbne et engang indgået forlig.

Vi er derfor stærkt bekymret for, at den politiske aftale kan bremse for, at Bornholm reelt kan få økonomisk trafikal ligestilling, før aftalen udløber fuldstændig i 2030.

Lad os blot henvise til nogle få steder, hvor »landevejsprincippet« ikke hænger sammen med den allerede indgåede politiske aftale gældende for Bornholm:

1. Tekst fra aftalen: »Samlet omfatter aftalen et tilskud til færgebetjeningen på 2,8 mia. kr. over en 10-årig periode.«
   Det siger sig selv, at »landevejsprincippet« vil kunne variere med f.eks. afgiften på biler, brændstofprisen, grønne afgifter og meget andet. Princippet kan derfor ikke fremadrettet udmøntes i et bestemt beløb.
2. Tekst fra aftalen: »Parterne lægger endvidere vægt på, at der i udbuddet opnås billigere passagerbilletter uden for højsæsonen for fx at tiltrække flere turister til Bornholm. Dette sikres dels ved, at der bliver stillet krav om en reduktion af de gennemsnitlige billetpriser på 10 pct. for udvalgte billettyper. Dels ved, at udbuddet vindes af den operatør, som herudover kan tilbyde de største gennemsnitlige prisreduktioner på udvalgte billettyper.«
   Aftalen omfatter »passagerbilletter« og beregning via »gennemsnitlige billetpriser« på »udvalgte billettyper«. Dette hænger absolut heller ikke sammen med måden at beregne »landevejsprincippet« på.
3. Tekst fra aftalen: »De eksisterende billetter videreføres for så vidt angår typer, maksimumpriser og maksimale gennemsnitspriser …«.
   De eksisterende billettyper hænger slet ikke sammen med »landevejsprincippet«. Skal der f.eks. fortsat være pensionistbilletter og bizz-system ? Skal der fortsat være maksimumpriser og maksimale gennemsnitspriser ?
   I så fald passer det slet ikke til »landevejsprincippet«. Det koster jo det samme for en pensionist som for en ikke-pensionist at køre på de danske landeveje.

Dette er kun nogle eksempler. Transportministeriets jurister er nødt til at gå den politiske aftale fra 11. december 2014 igennem med tættekam og rette til i relation til »landevejsprincippet«.

Bornholm skal i hvert fald ikke vente med økonomisk trafikal ligestilling til aftalen udløber i 2028-2030.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

Tak, Esben Ørberg, men …

Af: Bjørn Carlsen. Bornholms Passagerforening, Rønnevej 42, Bodilsker

Kære Esben Ørberg

Tak for dit debatindlæg bragt i Bornholms Tidende 11. august 2015. Tak, tak for de mange roser, som straks hermed også deles ud til bestyrelsen.

Når jeg nu “farer i blækhuset”, skyldes det, at du desværre har fået noget helt forkert ud af artiklen i Bornholms Tidende om forbruget af midler til lobbyvirksomhed.

Der er ikke i artiklen tale om kommunale midler, men midler fra Kontaktrådets kasse. Havde der været tale om kommunale midler, ville jeg aldrig have ofret så meget som et sekund på sagen.

Det skal derfor slås fast med syvtommersøm: Pengene til lobbyvirksomheden og udarbejdelsen af rapporten er hentet i 2014 fra Kontaktrådets kasse. Ligesom Morten Riis vidste jeg ikke noget om hverken lobbyvirksomheden eller rapporten. Vi sidder begge i Kontaktrådet – og begge endda i rådets formandskab.
Bornholms Passagerforening er fyldt 30 år i 2015, og jeg har været med i dette arbejde i lidt over halvdelen af tiden. Jeg kan garantere dig, Esben Ørberg og alle andre på Bornholm, om, at det ikke har været gratis at kæmpe for den sag, der er foreningens sag:

Bornholms Passagerforening varetager bornholmske enkelt- og kollektivt rejsendes interesser. Vi ønsker at fremme:

• En rimelig takst- og passagerpolitik, som er på højde med det øvrige land.

• Gode rejsemuligheder og et godt kollektivt transportnet til, fra og på Bornholm.

• Sikring af øens befolkningsunderlag og levemulighederne i landdistrikterne gennem gode transportforhold for pendlere og erhvervsliv.

Passagerformand om borgmesterens bestilling af lobby-arbejde:
Uvirkeligt at det skal holdes hemmeligt
Af Jens Stubkjær

Lad os få arbejdet med færgeforliget gjort færdig.. uden fortrolighedsanklagen hængende over hovedet på alle medlemmer af Kontaktrådet.
Bjørn Carlsen.

– Det forekommer helt uvirkeligt, at en af borgmesteren og Kontaktrådets sekretariat bestilt og af Rådet betalt »lobby-rapport« skal holdes hemmelig for Rådets medlemmer – åbenbart også i de tilfælde, hvor medlemmer af Rådet omtales i rapporten.

Det mener Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, der selv er medlem af Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm. Han bakker dermed et andet rådsmedlem, Enhedslistens Morten Riis, op i den kritik, han 30. juli fremførte af, at rådet ikke er blevet orienteret af formanden, borgmester Winni Grosbøll, om hendes brug af rådets penge til lobbyarbejde for et godt bornholmsk færgeforlig.

Borgmesteren nævnte i sit svar til Morten Riis, at emnet var berørt, da man gennemgik budgettet i december.

Nyt for mig
– Det er korrekt, at vi på mødet 11. december 2014 gennemgik dagsordenspunktet »Godkendelse af budget for 2015«. Det punkt i budgettet, som debatten drejer sig om, hedder »Konsulentundersøgelse, nyt udbud«.  Og det beløb, der under dette punkt er anvendt til »Lobby-virksomhed« er budgetteret og anvendt i 2014 … og altså ikke 2015.  Vi har gennem årene været vant til, at Kontaktrådets Sekretariat har anvendt konsulentbistand … ikke mindst, når nye færgeudbud har været under udarbejdelse.  Men at Kontaktrådets Sekretariat og Rådets formand har anvendt midler til lobby-aktiviteter og lobby-rapporter; det er aldeles nyt for mig.  Og dermed har jeg heller ikke hørt, at vi er blevet orienteret om dette på mødet 11. december 2014, lyder det fra passagerformanden.

Surrealistisk
Bjørn Carlsen har undret sig over noget af den forklaring, borgmesteren har givet i sagen.
– Det bliver helt surrealistisk, når borgmesteren skal forklare årsagen til, at »lobby-rapporten« holdes hemmelig, siger han og referer til, hvad borgmesteren udtalte til denne avis:
“… at der tidligere har været eksempler på, at rådets medlemmer har brugt fortrolige oplysninger politisk.
… jeg har også været udsat for, at der er medlemmer i Trafikkontaktrådet, der i en forhandlingssituation har viderebragt nogle oplysninger, der ikke har været særlig smarte.
… Men det er jo ikke altid, at det er lige hensigtsmæssigt for Bornholms skyld i forhandlinger, at ting bliver brugt politisk, og det har vi været udsat for.”

Under anklage
– Jeg husker, at borgmesteren for temmelig længe siden indledte et møde med at tale om, at nogle informationer uberettiget var anvendt politisk.  I Tidende gentages »politisk« … altså må det være inden for en snæver kreds (da antallet af politikere i Rådet er begrænset), og det må være let at finde frem til »synderen«, bemærker Bjørn Carlsen og spørger:

– Havde det ikke været mere ordentligt og sobert over for medlemmerne af Rådet, at borgmesteren havde talt med den eller de pågældende politikere.  Selv om borgmesteren anvender ordet »politisk«, er hele Rådet principielt alligevel kommet under borgmesterens anklage.

Fortroligt
– Det hænder jo også, at nogle medlemmer af Rådet får de samme oplysninger fra deres brancheorganisationer etc. Jeg har i hvert fald i ét tilfælde på forhånd været bekendt med et anliggende, som vi i Rådet fik præsenteret som fortroligt. Det hænder jævnligt, at vi i foreningen får informationer, som giver god mening, når dagsordenen kædes sammen med de oplysninger, vi i øvrigt har til rådighed.

– Jeg har også – for over et halvt år siden – modtaget en mail fra borgmesteren om, at hun i et tilfælde ikke fandt foreningens handling i overensstemmelse med det med Rådets medlemmer aftalte.
Det var en ordentlig måde at gøre det på, og jeg kunne svare ud fra det konkrete anliggende, påpeger Bjørn Carlsen og opsummerer:

– Vi bryder os ikke om, at lobby-rapporten holdes på det fortrolighedsniveau, der er tale om.  Rapporten burde være tilgængelig for Kontaktrådets medlemmer. Men vi har ikke det store behov for at vide, hvad der står i den »hemmelige lobby-rapport« måske bortset fra de afsnit, hvor vi er omtalt. Der er løbet meget vand i stranden siden »lobby-rapporten« forelå.

– Der er endnu mange kanter og hjørner i færgeforliget, som skal undersøges og slibes af.  Lad os få det arbejde gjort færdigt med eller uden viden om, hvad der står i lobby-rapporten;  men uden fortrolighedsanklagen hængende over hovedet på alle medlemmer af Kontaktrådet, slutter Bjørn Carlsen.

Flere vindmøller

Tidligere amtsborgmester Knud Andersen har på det seneste været en del i pressen med sin veldokumenterede påstand om, at det økonomisk bedst kan betale sig at bygge vindmøller på land.

Ifølge »Strategisk energiplan 2025« er

»Bornholms vision, at vi i 2025 skal være et CO2-neutralt samfund baseret på vedvarende og bæredygtig energi.«

Ifølge samme plan er

»Udfordringen de næste 10 år, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 286.500 tons«.

Men dette tal omfatter desværre kun den landbaserede kollektive transport.  Hertil kommer færgetransportens og flytransportens CO2-udslip mv.  Den klimapåvirkning vedrører så sandelig også Bornholm, og før det problem er løst, kan Bornholm ikke erklæres som et CO2-neutralt samfund. Det er os selv og vores turister, der bruger transporten til og fra øen.

Hvis vi holder os til »Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm« og de beregninger, der ligger til grund for rapporten mv., skal de 286.500 tons CO2 forøges med mellem 40 og 70% afhængig af, hvilken beregningsmodel der anvendes. Heri indgår problematikken om, hvorvidt det bornholmske samfund skal måles for færge- og flytransporten begge veje, dvs. fra og til Bornholm.

Færgerne skal naturligvis – og hurtigst muligt – begynde at anvende ikke fossile brændstoffer. I første omgang bør skibene sejle på et »overgangsbrændstof«, nemlig NLG (flydende naturgas), men inden 2025 bør færgerne helt eller delvis sejle på vindbaseret EL. Ærøfærgerne indsætter i 2017 en EL-baseret færge (baseret på vindenergi fra Ærøs egne møller).

Bølgeenergi vil næppe nå at blive udviklet i et sådant omfang, at det er interessant allerede i 2025. Men bølgeenergi, der (bl.a. på grund af tidevandet) er en mere konstant energifrembringelse, bliver i fremtiden en klar »konkurrent« til vindenergien.

Knud Andersen og »Strategisk energiplan 2025« hopper lidt for let hen over energiforbruget til vores fælles transport til og fra øen.  Vi skal bruge langt mere vindbaseret energi inden 2025, end energiplanen og Knud Andersen kalkulerer med … og det uanset, om vindmøllerne skal stå til lands eller til vands.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

4. august 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø