Når det billige bliver dyrt

Det er sædvanligvis godt at sende diverse arbejde for det offentlige i udbud; men når det offentlige ikke ser det enkelte udbud i en større sammenhæng, så mister et udbud sin værdi. Det kan såmænd blive dyrere for samfundet blot at tage det billigste tilbud.
Christiansøfarten mistede opgaven med at sende post til/fra Bornholm. Det har fået betydelige konsekvenser. Først og fremmest lukker Christiansøfarten den ellers mere og mere benyttede sommerrute til Simrishamn … og nu er vintertransporten til og fra Christiansø truet af lukning.
Det har derfor været en noget enøjet beslutning blot at flytte posten fra Christiansøfarten og til DAT uden at se på, hvor dyrt det kan blive for staten i andre sammenhænge.
Samfundet kan ikke blot lukke af for Christiansø-boernes mulighed for at komme til og fra Christiansø i vinterhalvåret. Og kan Christiansøfarten ikke få driften til at hænge sammen, så er der ingen tvivl om, at rederiet må have et tilskud, så driften kan opretholdes … i hvert fald på et rimeligt niveau.
Uanset om forvalteren på Christiansø har mulighed for i stedet at indsætte en færgedrift (under Forsvarsministeriet) til øens forsyning, så koster det også penge; og pengene skal nu en gang hentes i den samme statskasse.
Hertil kommer, at Christiansøboerne også skal til behandling enten på Bornholms Hospital eller et hospital ovre.
Vi har også kendskab til, at den ene part i et ægteskab er på plejehjem på Bornholm, mens den anden part fortsat bor »hjemme« på Christiansø. Skal de helt adskilles fra hinanden ? Hvordan mon julen bliver for dem ?
Hvad med de unge fra øen, som er på efterskole … skal de heller ikke længere have mulighed for at komme hjem på weekend eller til jul ?
Det er mange gange for dyrt at købe det billigste tilbud … og alt tyder på, at staten i dette tilfælde har sparet et relativt mindre beløb på posten, men kommer til at betale temmelig mange penge i den anden ende for blot at sikre Christiansøboerne et minimum af samfærdsel med omverdenen.

Bornholms Passagerforening
5. oktober 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


+ tre = 8

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>