Afleveringen af underskrifter til transportministeren

Afleveringen af underskrifter til transportministeren

Den 25. februar 2015, kl. 15:30, skulle de mange underskrifter afleveres til transportminister Magnus Heunicke. Den af John’s Busser sponsorerede bus var i København ca. 9:30. Der var derfor 6 timer til andre gøremål.
Formanden, Bjørn Carlsen, holdt i løbet af dagen – sammen med flere kommunalpolitikere og græsrødder fra Bornholm – 3 møder med forskellige folketingsmedlemmer. Han var derfor (som det nok anes på billedet) en smule træt, da underskrifterne skulle afleveres til ministeren.
»Vi havde nogle vældig gode møder med folketingets medlemmer fra flere forskellige partier. Vi fik ryddet nogle fejlopfattelser af vejen, ligesom vi fik bedre forståelse for vores synspunkter … vel at mærke på flere forskellige områder. Det blev alt i alt en god dag for bornholmske synspunkter.«
Formålet med dagen var at få afleveret underskrifterne.
I første omgang var det planlagt, at ministeren blot skulle tage imod underskrifterne stående på trappen mellem stueetagen og første sal, men ministeren var synligt overrasket over de mange underskrifter, og de forskellige gaver, som Hanne Nimskov havde bragt med.
Den store samling (vist omkring 45 personer) blev derfor inviteret på en kop kaffe på ministerens kontor. Som det ses er billedet fra denne kaffedrikning.
01-03-2015

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


6 + = femten