Flere vindmøller

Flere vindmøller

Tidligere amtsborgmester Knud Andersen har på det seneste været en del i pressen med sin veldokumenterede påstand om, at det økonomisk bedst kan betale sig at bygge vindmøller på land.

Ifølge »Strategisk energiplan 2025« er

»Bornholms vision, at vi i 2025 skal være et CO2-neutralt samfund baseret på vedvarende og bæredygtig energi.«

Ifølge samme plan er

»Udfordringen de næste 10 år, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 286.500 tons«.

Men dette tal omfatter desværre kun den landbaserede kollektive transport.  Hertil kommer færgetransportens og flytransportens CO2-udslip mv.  Den klimapåvirkning vedrører så sandelig også Bornholm, og før det problem er løst, kan Bornholm ikke erklæres som et CO2-neutralt samfund. Det er os selv og vores turister, der bruger transporten til og fra øen.

Hvis vi holder os til »Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm« og de beregninger, der ligger til grund for rapporten mv., skal de 286.500 tons CO2 forøges med mellem 40 og 70% afhængig af, hvilken beregningsmodel der anvendes. Heri indgår problematikken om, hvorvidt det bornholmske samfund skal måles for færge- og flytransporten begge veje, dvs. fra og til Bornholm.

Færgerne skal naturligvis – og hurtigst muligt – begynde at anvende ikke fossile brændstoffer. I første omgang bør skibene sejle på et »overgangsbrændstof«, nemlig NLG (flydende naturgas), men inden 2025 bør færgerne helt eller delvis sejle på vindbaseret EL. Ærøfærgerne indsætter i 2017 en EL-baseret færge (baseret på vindenergi fra Ærøs egne møller).

Bølgeenergi vil næppe nå at blive udviklet i et sådant omfang, at det er interessant allerede i 2025. Men bølgeenergi, der (bl.a. på grund af tidevandet) er en mere konstant energifrembringelse, bliver i fremtiden en klar »konkurrent« til vindenergien.

Knud Andersen og »Strategisk energiplan 2025« hopper lidt for let hen over energiforbruget til vores fælles transport til og fra øen.  Vi skal bruge langt mere vindbaseret energi inden 2025, end energiplanen og Knud Andersen kalkulerer med … og det uanset, om vindmøllerne skal stå til lands eller til vands.

 

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

  1. august 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


+ 7 = femten