ICBornholm nedlægges pr. 10. december 2017

Vi har fået oplyst, at ICBornholm kører sin sidste tur den 9. december 2017. I forbindelse med køreplansskiftet i december ophører ICBornholm og passagererne med tog skal fremadrettet benytte Pågatåget fra Ystad og skifte på enten Hyllie eller Triangeln for at komme videre mod København. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Bornholms Passagerforening har arbejdet ihærdigt på, at ICBornholm ikke blev udfaset, men det er svært at få omgjort et politisk forlig – og aftalen om at ICBornholm skulle nedlægges indgik i færgeforliget (forliset) tilbage fra december 2014. Vi noterer os, at man fortsat kan købe billet igennem DSB, således at man kan købe billetter, som har tilslutning til alle DSB-stationer i hele landet og vi antager, at rejsetidsgarantien fortsat gælder. Det er ærgerligt, at der kræves pladsbillet til Færgen, idet der ikke kan reserveres plads i Pågatåget, men ellers er forholdene ganske udmærkede – lige bortset fra et ekstra skift. Og såfremt der også i december og derefter er ID-kontrol på Hyllie i Sverige to skift på vej til Bornholm. Vi må antage, at dem der kan, vil finde alternative veje frem for toget. I sidste måned tog jeg forskud på glæderne med Pågatåget – her er min lille video:

Den 13. november havde jeg mulighed for at tage turen den anden vej:

Share

2 tanker om “ICBornholm nedlægges pr. 10. december 2017

  1. Tak for den positive video om turen med Pågåtoget.
    Nogle udestående spørgsmål, som det vil være fint at dele oplysninger om er:
    Hvilken betydning har nedlæggelsen af IC Brh for prisen for rejsen med tog og for rejsetiden samlet (med de nuværende køreplaner)?
    Hvordan er togenes køreplaner synkroniseret med færgens sejltider?
    Hvad er mulighederne og proceduren for at ændre reservationer (giver systemet fleksibilitet)?
    Kan vi opnå rabat (Bornholmerkort) ved køb af billet via alle kanaler?

    • Mange tak for din kommentar og de rosende ord.
      Prisen bliver den samme nu (med evt. fremtidige prisændringer). Rejsetiden kan variere, og er afhængig af køreplanen for Skånetrafiken/Øresundstoget. I sommer var der uvæsentlige ændringer. Vi har fået oplyst af ministeriet, at køreplanerne passer med færgerne (sådan da), men der er ingen sikkerhed for fremtidige skift, desværre. Det er DSBs billetsystem, som er i anvendelse også i fremtiden. P.t. kan man ikke opnå Bornholmerkortrabat ved køb i App’en. Dette er vi opmærksomme på og håber at få ændret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


+ 7 = femten