Mail til SFS

Fra: Bornholms Passagerforening [mailto:b.carlsen@tdcadsl.dk]
Sendt: 27. august 2012 12:52
Til: ‘sfs@dma.dk’; ‘sfo@dma.dk’
Emne: Fortsat en del henvendelser

Vi får stadig relativt mange henvendelser vedrørende parkering på dækket af Leonora Christina. Af og til får vi også billeder, som det neden for viste …

I et mail-svar til os skriver Søren Østerberg Forup den 10/5 2012 bl.a.:

Ved direkte adgang kan forstås, at ind- og udstigning foregår fra passagerens sæde gennem nærmeste dør. Det er således ikke i overensstemelse med bekendtgørelsen, hvis det er nødvendig at bevæge sig hen over et andet sæde, hen over gearstangen, over bagsædet og ud af bagklappen eller lignende.

Ved sikker adgang kan forstås, at ind- og udstigning ikke må være forbundet med fare for, at personer eller disses ejendom bliver skadet.

En pæn damestørrelse på 54 år og lige godt 80 kg kunne ikke komme ud af døren vist på billedet. Og den størrelse findes der adskillige af.

Vi har længe rådet vores medlemmer til at tage kontakt til personalet på dækket. Tilbagemeldingerne lyder bl.a., at
– ”det er fuldstændig umuligt, når personalet løber rundt mellem indkørende biler” … og
– ”man får besked på, at man skal forlade bildækket, så færgen kan komme til at sejle” samt at
– ”man kan jo ikke flytte bilen nu, hvor alle der andre biler holder rundt omkring den”.

Det får medlemmerne til at spørge os, om hvorfor vi ikke gør noget mere ???   Vi har sendt Søfartsstyrelsens svar til os til medlemmerne, og bedt nogle medlemmer vise personalet svaret. Det er lige så umuligt som i øvrigt at ”fange” personalet, før ”bilen bliver lukket inde”. Den på billedet viste bil har været udsat for flere parkeringer inden for det seneste årstid, hvor den ”pæne damestørrelse” ikke kan komme ud af sin egen dør fra forreste passagersæde.

Vi har (naturligvis) gjort rederiet opmærksom på forholdene. Denne mail vil også tilgå vores kontaktperson i rederiet.

De venligste hilsner
Bjørn Carlsen

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


seks + 9 =