Forsvar for lighed

Jeg er ansat inden for forsvaret, og når jeg ser på lønningerne rundt om i landet, så gør staten ret meget ud af, at personel ansat på stort set samme vilkår, får nogenlunde ens løn.

Sådan bør det også være. Men på andre områder, tænker staten ikke på samme logiske måde. Det gør man f.eks. ikke ved fastsættelsen af prisen for den samfundsbegrundede transport til og fra Bornholm (færgebilletter). En simpel beregning viser dette tydeligt.
Afstanden mellem Odense og København og afstanden mellem Rønne og København svarer kilometermæssigt ret godt til hinanden. Hertil kommer, at der på begge ture skal passeres/betales for en bro. Beregningen forudsætter »en familie« og med BornholmerFærgen regnes billettypen »bil +5«. Der regnes alene på listepriser, idet enhver anden beregning (med rabatordninger) vil skabe forvirring uden at give noget andet slutresultat
»En tur med bilen (under 6 meter (men over 3 meter)) bør svare til ca. 160 km. Der forudsættes en pris på 1,50 kr. pr. kørt kilometer.
Turen til fra Odense til København koster dermed 160 km. x 1,50 kr. = 240 kr. Hertil kommer bropris på 220 kr. Dvs. i alt 460 kr.
Turen fra Rønne via Ystad til København koster dermed 95 km. x 1,50 kr. = 142,50 kr., dvs. i kørte km., resten sejles. Hertil kommer færgebilletten 1.051 kr. (både lav- og højsæson) samt broprisen på 295 kr. Dvs. i alt 1.488,50 kr.
Nu har vi fået ligestilling med den øvrige del af landet mht. de »Orange togbilletter« – og transport over vand er i denne billettype sidestillet med og koster det samme som transport over land, hvorimod den bornholmske familie stadig skal betale i gennemsnit 3,24 gange så meget for biltransport som familien fra Odense.
Som ansat i forsvaret får jeg – som jeg indledte med – stort set samme løn, som min kollega, der bor i Odense. Men der er en forskel på transportområdet, som ikke kan forklares – heller ikke forsvares.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppleant i Bornholms Passagerforening
26. maj 2011
Lyrsbyskov 2, 3751 Østermarie
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


+ 5 = seks