Folkehøring om transport

Den 1/6 2012 (kl. 19.00) holder vi en folkehøring på Biblioteket i Rønne om transport til og fra Bornholm.
Bornholms Passagerforening står for indbydelsen og det praktiske arrangement, men vi har drøftet situationen med parterne på Bornholm, og opbakningen til en sådan folkehøring har været meget stor på det grundlag, som vi har sat sammen.
Når man holder en »folkehøring«, skal det naturligvis være befolkningen på Bornholm, der skal komme til orde; men over for hvem, er så det næste spørgsmål. Der er 3 hovedparter »i det bornholmske transportsystem«. Det er:
1)      Fragten og erhvervslivet
2)      Turismen (bureauer og hoteller/restauranter)
3)      Passagerer (inkl. pendlere, patientbefordring og foreninger mfl.)
Det ville være let at kalde »Tordenskjolds soldater« sammen i et panel, men i så fald ville vi næppe kunne betragte det som en rigtig folkehøring. Under drøftelserne med parterne blev vi derfor klar over, at vi måtte sammensætte et panel på højt niveau, men ikke med og af »Tordenskjolds soldater«.

Ad 1)
DI-formand Kenn Ivan Kjellberg kan – pga. andet gøremål – desværre ikke selv deltage, men fra fragten og erhvervslivet venter vi en af næstformændene (Michael Bladt fra Hasle Refractories eller Peter Vesløv fra Beck Pak System).

Ad 2)
Fra bureau-siden deltager Lars Espersen eller Kirstin Brandt Blomgren (Bornholmstours).
Fra hotellerne og restauranterne deltager Horesta-formand Benny Schou.

Ad 3)
Fra foreningernes side venter vi at Kim Bjelstrand, DBU-formand, vil deltage.
Leila Linden kommer og bidrager med sin store viden inden for bl.a. patientbefordringen.

Færgen vil deltage og vi forventer også, at den nye leverandør af flytransport, DAT, vil være repræsenteret.

Vi vil også sørge for, at den politiske side vil blive dækket ind på så højt et niveau som muligt; og her vil det næppe kunne undgås, at der kan blive tale om et par »Tordenskjold soldater«.

Dagen og tidspunktet er fastsat, så næsten alle, der har interesse for bornholmske transportforhold, herunder pendlere, formentlig vil kunne deltage.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
14. maj 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


tre + = 11