Dagsorden og talepapir ifm. mødet den 24/5 2012 med og hos transportminister Henrik Dam Christensen

Dagsorden og talepapir ifm. mødet den 24/5 2012 (kl. 16:00 til 16:45) med og hos transportminister Henrik Dam Christensen

Dagsordensforslag:

1) Præsentation fra begge sider
2) Hvem er Bornholms Passagerforening og hvad står vi for generelt?
3) Hvad forestiller vi os mere specifikt (holdninger til situationen her og nu samt forslag til løsning)?
Hvordan kommer vi videre?
4) Transitreglerne – orientering, inkl. viderebefordring i Sverige
5) Kontaktrådets rolle
6) Samarbejde med Folketinget
7) Evt.

Hvem er Bornholms Passagerforening og hvad står vi for generelt ?

Bjørn
Mit navn er Bjørn Carlsen. Jeg er formand for Bornholms Passagerforening.
Først og fremmest tak for, at vi måtte komme – og til dem, der har medvirket for at få mødet i stand. Vi har et stykke tid været af den opfattelse, at kommunikationen ville kunne forbedres til gavn for alle parter, når først vi har hilst på ministeren. Det har vi haft meget, meget gode erfaring med, da hhv. Lars Barfoed og Hans Chr. Schmidt var transportministre.
Inden jeg går videre, vil vi gerne hver for sig præsentere os. Om mig selv kan jeg sige, at min baggrund for arbejdet er 34 år i PFA Pension. De sidste 10 år pendlede jeg. Jeg har været med i bestyrelsen i Bornholms Passagerforening i 10 og de seneste godt og vel 5 år har jeg været formand.

Birte … vil du præsentere dig (giv stafetten videre til Preben og Preben derefter til Ianto. Til slut skal Ianto give over til mig med at sige, at jeg vil gennemgå lidt om foreningen):

Bjørn
Bornholms Passagerforening blev oprettet for næsten over 25 år siden. Vi skal spare jer for en historisk gennemgang, men blot fortælle, at hovedformålet dengang som nu, er at varetage passagerernes interesse i enhver form for kollektiv transport. Herunder er det væsentligste at sikre, at bornholmerne ikke stilles ringere end passagerer i det øvrige land. Det gælder ikke mindst for billetpriser samt transportformer, komfort og regularitet. Vi har godt og vel 2.200 medlemmer fordelt næsten fifty på individuelle og kollektive medlemmer, heraf knap 150 pendlere.
Helt fra begyndelsen har det været afgørende, at foreningen var og er upolitisk og alene varetager passagerernes interesser. Det hæger vi meget om, for det må ikke være afgørende for vores arbejde, hvilken farve den til enhver tid siddende regering har. Passagerernes interesser ændrer sig ikke, fordi der skiftes transportminister. Vi tror, at det er medvirkende til, at vi har en generel stor opbakning og respekt i det bornholmske samfund.
Principielt kan foreningen omfatte alle, men pendlerne har deres egen gruppe, fordi de – udover almindelige transportinteresser også har andre interesser knyttet til end lige selve transporten.
Vi er kun en forening, men Pendlergruppen – som har eksisteret i godt og vel 3 år – arbejder ret selvstændigt under ledelse af Preben Holm. Det blev først besluttet i går, at Gruppen ikke skulle have et særskilt møde med ministeren, derfor har vi måttet dele op i ca. ½ time til almindelige passagerspørgsmål og ca. 15 min. til ren pendlergennemgang.
Men alt, hvad der bliver sagt om Bornholms Passagerforening her i dag, gælder også for Pendlergruppen.
Der er et klart krav fra vores medlemmer til, at vi skal være samfundsbevidste og samfundsansvarlige. Det er også meget afgørende, da transporten til og fra den bornholmske omverden er alfa og omega for hele det bornholmske samfund.
Vi skal tage miljøhensyn hører vi også igen og igen fra vores medlemmer. Det kniber det alvorligt med for indeværende.
Det var lidt overordnet – og så kommer vi ind på enkelte specifikke emner hen ad vejen. Ianto – du har noget om vores billetpriser …

Ianto:
Vi har bizz-ordning, vi har forskellige rabatordninger, men det ændrer ikke ved det faktum, at billetprisen generelt er alt for høj, og vi har et eksempel med (send begge eksempler rundt), som viser hvor meget prisen er steget for den mest benyttede billettype »bil + 5« siden udliciteringen. Det er for meget at stigningen er på 62%, mens prisudviklingen kun er på 16%.
Vi véd godt, at Trafikstyrelsen kan bevise, at gennemsnitsprisen ikke er steget så meget, men enhver der ved, hvordan man regner sig frem til et gennemsnit, véd så også, at når det ene tal øges, så må der være et andet tal, der reduceres. Vi siger ikke, at tilskuddet skal øges – tværtimod – men vi siger, at der er sket en skævvridning og listeprisen er blevet for høj for f.eks. denne billettype. Det kan ikke være rigtigt, at familien Kofoed, som kun rejser 1 gang om året skal belastes så hårdt. Det betyder også, at turister i stort tal fravælger Bornholm.
Den listepris bornholmerne betaler er også alt for høj i forhold til den listepris andre i Danmark betaler.
Transport over vand skal koste det samme som transport over land. Det er det eneste rimelige måleparameter. Færgerne er vores motorvej, og nordjyderne skal jo ikke betale 3 gange så meget for at bruge motorvejen som de betaler på Fyn, se lige bort fra at ingen danskere betaler for at køre på motorvej (endnu).
Men vi bornholmske familier skal betale over 3 gange så meget for at komme til landets hovedstad, som familien fra Odense skal betale. Eksemplet er sendt rundt. Vi har endda ikke indregnet, at selv bilens brændstof er dyrere på Bornholm.
Vi siger stadig ikke, at tilskuddet er alt for ringe. Vi tøver ikke med at stille spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt at bruge statens midler, som det er tilfældet, men det vil du sige mere om Birte.

Hvad forestiller vi os mere specifikt …
Holdninger til situationen her og nu – for forslag til løsning

Birte

Østersøen er vejr og bølgemæssigt slet ikke at sammenligne med ret mange andre havområder. Da man i slutningen af 1970’er byggede de 2 skibe – Jens Kofoed og Povl Anker – som har tjent Bornholm i et helt usædvanligt omfang, var det ikke alene datidens superfærger, men de var bygget præcis til Østersøens bølger. Derfor har de også været så populære, og ja – det er Povl Anker stadig. Den klarer stadig skærene, når alle 3 andre færger må give op.
Nu har vi 2 færger i fart og 2 reservefærger. 4 forskellige færger. Det er ikke optimalt. Der burde kun være 2 superfærger i drift (som om nødvendigt kan være reserve for hinanden) og 1 sommerfærge (gerne LC). For at det kan lade sig gøre, skal der – efter vores opfattelse – en anden struktur af udliciteringen til. Staten bør eje tonnagen og alene udlicitere driften. Der skal langtidsinvestering til, ligesom da vi fik de 2 færger i slutningen af 1970’erne. Det gøres bedst, hvis staten investerer i et par skibe, som sagtens vil kunne sejle de næste mange, mange år … og optimeres miljømæssigt.
Superfærger kan sejle hele året. Katamaraner kan være udmærkede som sommerfærger – turistfærger, men ikke som helårsfærger, og deres levetid er ikke så lang som superfærgers.
En superfærge ville uden voldsomme omkostninger til følge kunne sejle dobbelttur til og fra Køge (med overfartstid maks. 4 timer og havnetid maks 2 timer). Det vil være formålstjenligt at godset får mulighed for at sende gods af sted til Køge ad 2 omgange). En tilsvarende færge på Ystad-ruten (som Color-Lines færger – march 27 knob, maks. 32 knob) kan nå op til 5 ture. Og på Ystad-ruten skal færgerne sejle, når passagererne ønsker det, og ikke når en eller anden kontrakt bestemmer det.
Det er rammerne for, hvad vi vil arbejde for i det kommende udbud.
Hertil kommer, at vi ønsker en helhedsløsning, som også inddrager flybetjeningen. Det er afgørende for os, at flybetjeningen gøres samfundsbegrundet. Flybetjeningen er blevet afgørende efter nedlæggelsen af natfærgen til København 1/10 2004.
Men Bjørn, hvordan med situationen her og nu ???

Bjørn
Ja – jeg er nødt til at sige, at situationen her og nu er værre end den har været i adskillige årtier.
Lad os tage flybetjeningen først:
Aldrig har det stående mere lysende klart, at Folketinget bør påtage sig ansvaret for, at flybetjeningen er blevet så vigtig for Bornholm. Det er de skiftende færgeforlig for størstedelen skyld i. Der skal spændes et sikkerhedsnet ud under beflyvningen af Bornholm, som det er med færgebetjeningen. Flybetjeningen bør gøres samfundsbegrundet, så vi ikke pludselig står uden flybetjening og med objektive kriterier for, hvad billetterne må koste. Som det er nu hersker der ingen tvivl om, at billetpriserne burde subsidieres, for at sikre Bornholm som et levedygtigt samfund.
Men statsstøtte er ikke i sig selv løsenordet.
Det er korrekt, som ministeren fremførte i Folketinget for en uges tid siden, at det var godt, at markedskræfterne virkede og DAT tog over straks efter Cimber.
Men alle brugere af flybetjeningen har oplevet en stigning fra mellem 50 til 100% over det seneste år, og mange oplever stadig, at DAT’s priser ligger over, hvad de betalte i forvejen. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for Bornholm, hvis ikke der gøres noget. Når det er sagt overlader jeg resten til vores Pendlergruppe.
Men så kan passagererne vel bare tage Færgen. Nej – det kan man ikke. Vi har over 200 eksempler på passagerer, som har klaget deres nød over sejlplanen efter 1/1 2012. At sejle med en færge kl. 6.30 om morgenen er fuldstændig ok, næste færge kl. 10.30 ville også være ok, hvis ikke der skulle gå 10 timer til næste afgang, nemlig kl. 20.30 ud af Rønne. Den er hjemme på Bornholm kl. 23.50. Det er ganske enkelt ikke i orden, og hvis ikke det er muligt at flytte flere end 15 af de 50 natafgange fra sommerhalvåret til sene eftermiddagsafgange i vinterhalvåret, så skal der gøres noget andet.
Enhedslisten spurgte for et stykke tid siden ministeren om belægningsprocenter på bl.a. afgangen 20.30. Det var ganske enkelt chokerende læsning med udnyttelsesgrad helt ned til under 1%. Passagererne kommer med det ene nødråb efter det andet om manglende eftermiddagsfærger, mens man sender en stort set tom hurtigfærge af sted sent om aftenen.
Den nuværende klima-og energiminister skrev, men han endnu befandt sig i tænketanken Concito til os: »Det er sandt, at godstransport på hurtigfærger ikke lyder klimaoptimalt.« Og da slet ikke, når færgen sejler næsten tom for såvel passagerer, biler som gods. Nok er LC miljømæssigt betydeligt bedre end VC, men …
Vi kan konstatere, at der er ca. 50 dage om året, hvor der ikke sejler en sen eftermiddagsfærge. Derfor foreslår vi ganske enkelt her og nu, at der indchartres en lille, ren godsfærge de dage om året, hvor denne kombination findes. Den kan så sejle afgangen om aftenen og hurtigfærgen sejle en sen eftermiddagstur (dvs. 3 hurtigfærgeture og en ren godsfærgeafgang, som kan afgå nøjagtig når godset ønsker det, og evt. også kunne sejle en eftermiddagsafgang på de dage, hvor LC kan blive udsolgt af biler og passagerer.
Vi fik en tilsvarende tilføjelse i den gamle kontrakt om sejlads med Povl Anker, så muligheden foreligger. Der er tale om en meget, meget lille meromkostning, hvis ikke rederiet vil give noget retur for ekstra indtjening ved sejladsen sent om eftermiddagen i stedet for sent om aftenen. Vi har sikret os med DI’s formand. De vil være 100% indstillet på en sådan løsning … bare de får deres gods over vandet på det rette tidspunkt. Rengøringen af hurtigfærgen er også et problem for godset, fordi det er overladt til dem selv, og grise og kreaturer skal i højere grad af med et og andet ombord på en hurtigfærge, fordi de er så nervøse, og adskillige passagerer klager over lugten.
Vi har foretaget en signifikant undersøgelse af, hvornår bornholmerne ønsker at rejse med færgen. Vi spurgte 5.728 … og svarene er beregnet til afgange fra Rønne 6:30, 12.30 og 17.30. Vi er derfor de eneste på Bornholm, som med statistisk sikkerhed kan udtale os om, hvordan færgerne burde sejle for at opfylde passagerernes behov.
Det er ret bemærkelsesværdigt, at vi aldrig havde problemer med færgeafgangstider, dengang vi kun havde 2 afgange om dagen (6.40 og 17.10 ud af Rønne), men der sejlede også en godsafgang med Povl Anker. Så gods og passagerer ikke »tørnede sammen« som nu. Nu har vi 3 hurtigfærgeafgange og ingen af de 3 parter er tilfredse. Det må da give en transportminister og Folketinget noget at tænke over.
Vi tøver ikke med at sige, at det nuværende kludetæppe-forlig er et skrivebordsforlig, som ikke tager hensyn til virkelighedens verden. (disse 2 linjer blev ikke fremført)
Vores løsning ville kunne igangsættes næsten med øjeblikkelig virkning, og ville skabe ro på alle fronter. Det vil helt sikkert være billigere og mere miljørigtigt end at sejle en 4. afgang med LC.
I modsat fald vil problemerne og kritikken fortsætte, imens Bornholm affolkes.
Men Ianto … fortæl lidt om vores transitregler.

Transitreglerne – skaber store problemer og Kontaktrådets rolle samt samarbejdet med Folketinget

Ianto
Vi har i adskillige år måttet leve med over 70 transithindringer. Vi skal nok lade være med at gennemgå dem. Vi har et ganske godt samarbejde med Manu Sareen, som har det som sit ressortområde. Vi har et ganske godt samarbejde med hans kontor i Udenrigsministeriet. Ingen – der gennem årene har arbejdet med at få reglerne lempet – tror på, at det vil kunne lykkes at få fjernet alle transithindringer. Derfor mener vi – i øvrigt sammen med de 2 bornholmske folketingskandidater – at der i stedet bør oprettes en transitkorridor. Det seneste års tid har de svenske toldmyndigheder især været aggressive over for brugere af Bornholmerbussen og det har i flere tilfælde gået ud over færgeafgangene fra Ystad. Det er yderst utilfredsstillende, at op imod 800 personer på LC bliver holdt som »gidsler«, fordi der skal fanges nogle stykker, som medbringer narko over Sverige med bussen.
Vi har bemærket os nogle svar afgivet fra Trafikstyrelsens side, hvor man absolut ikke har viden om, hvor store problemer transitreglerne byder os bornholmere på. Nu har vi heldigvis fået fjernet ligpasset, men det har været så uværdig en behandling af afdøde og ubehagelige oplevelser for de efterladte. Men så snart den ene transithindring er væk, så popper der en ny op (vis avisen fra onsdag, hvor vi har »afsløret«, at patientbefordringer ikke foregår efter transitreglerne).
Det forekommer besynderligt, at levende kvæg nu skal transporteres på dispensation for 8-timersreglen fra dyreværnsloven over Sverige. Trafikstyrelsen har desværre heller ikke været opdateret på dette område i svar til Transportudvalg og til Bornholm i øvrigt. Men det er et helt kapitel for sig selv.
Birte … du har lidt om Kontaktrådet.

Birte
Jeg har været lokalpolitiker næsten hele mit liv, så jeg har oplevet lidt af hvert på den politiske scene.
Nu om dage forekommer det som noget, der hører fortiden til, at man kan have et Råd som er en reel »magtfaktor«, der ikke er demokratisk sammensat. Borgerne har intet at stille op … de præsenteres ikke for en stemmeseddel. Der er ingen demokratisk kontrol med, hvem Rådets medlemmer repræsenterer, ja om de overhovedet repræsenterer nogen.
Nu har borgmesteren som Rådets formand godt nok fraskrevet sig at have noget med sejlplanen at gøre udover at være høringspart. Det skete under den meget ophedede debat, da DSB i januar 2012 pludselig ikke kunne køre til alle de afgange med hurtigfærgen, som de skulle. Men det ændrer ikke ved, at det burde være kommunalbestyrelsens medlemmer, der blev stillet til regnskab for de afgørelser, der træffes i Kontaktrådet, og hvor godserhvervets interesser helt klart har vægtet alt for tungt.

Bjørn
Vi véd godt, at transportministeren ikke kan gøre noget ved vores transitregler, men det er ikke ordentligt over for bornholmerne, at man næsten har fjernet muligheden for at komme uden om fremmedland, når vi skal til landets hovedstad.
Vi arbejder derfor fortsat på Bornholm – via forskellige kanaler og partier – for at få superfærgefart direkte til Kastrup eller Peberholmen med næsten direkte adgang til motorvej, lufthavn, regionaltog og metro. Det ville samle alt under én hat og godset ville kunne komme endnu nærmere en motorvej end i Køge. Det er nok ikke i 2017, men så i 2023, at det bliver en realitet.
Med de mange kontakter vi heldigvis har i Folketinget, vil vi også af de kanaler arbejde for, at gøre noget ved de ting, der skal gøres noget ved her og nu. Det ene er, at sejlplanen, som den har været sammensat i første halvår af 2012 absolut ikke kan fortsætte uændret. Nu har vi – som det første sted – bragt et forslag på bordet, som ikke kræver meget, om noget overhovedet økonomisk, og som vi har clearet af med DI, som vil være til gavn for alle – også rederiet.
Det andet også meget afgørende er, at flybetjeningen af Bornholm skal sikres som samfundsbegrundet og brugerne især pendlerne skal sikre mulighed for at overleve … men det vil jeg så i øvrigt overlade til Preben Holm om at fortælle mere om.

24/5 2012
BACa

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


ni + 3 =