Brug stillekupéen – og Orange

Vi hører af og til, at der »taddras« for meget ombord på IC Bornholm – enten som samtale passagererne imellem eller i mobiltelefon.
Mange opfatter det som hyggeligt, at passagerne falder i snak med hinanden, men der er passagerer som ønsker fred og ro på togturen. Vi skal derfor opfordre alle, der ønsker fred og ro til at bestille en plads i stillekupéen.
Vi arbejder på at få det som en integreret del af billetbestillingen.
Almindelige billetter med IC Bornholm (Ystad-København) gælder i hele Hovedstadsområdet, dvs. at der på billetten står »København H – alle«. Men når der købes en Orange billet, skal billetten bestilles til den station, som den rejsende skal til, f.eks. Frederikssund.
Vi arbejder på at få DSB til at give en »oplysning/advarsel«, når den rejsende bestiller en Orange billet til København H.
Det er desværre ikke alle, der oplever at det er nemt at bestille en billet med IC Bornholm. Det forstår vi til fulde … og vi vil gøre vores til, at det bliver nemmere i fremtiden.

Bornholms Passagerforening
14. maj 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


1 + = otte