Efter en veloverstået generalforsamling den 28/3 2011 i Bornholms Passagerforening, har bestyrelsen konstitueret sig:
Nyvalgte medlem af bestyrelsen, Erik S. Nielsen, har overtaget sekretærposten. Den hidtidige sekretær – det mangeårige bestyrelsesmedlem – Kirsten Lund-Hansen har overtaget næstformandsposten efter Erik Pedersen.
Lone Thrane fortsætter som kasserer. Jytte Bræstrup Karlsen varetager – som hidtil – en hel del praktiske opgaver for bestyrelsen.
Som 2. suppleant blev nyvalgt Ianto Gerdes, som – sammen med 1. suppleanten Birte Skot-Hansen – altid har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder og arbejdet i øvrigt, dog uden at have nogen arbejdsmæssige forpligtelser i bestyrelsessammenhænge.
Bjørn Carlsen blev genvalgt som formand for bestyrelsen.
Pendlergruppen holdt møde den 15/3 2011 hos Rambøll i København. På dette møde valgte Pendlergruppen sine repræsentanter til bestyrelsen.
Preben Holm blev »valgt af og blandt pendlerne« som Pendlergruppens repræsentant i bestyrelsen. Steen Clausen blev ligeldes »valgt af og blandt pendlerne« som suppleant til Pendlergruppens bestyrelsesmedlem.
Der var i begge tilfælde tale om genvalg, og generalforsamlingen i Bornholms Passagerforening konfirmerede valget.
Bornholms Passagerforening
31. marts 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø