Drejer sig netop om transport

Når Bornholms Passagerforening den 28. marts 2011 holder generalforsamling, bliver fokus i år lagt på, at udkantsområderne skal overleve. Det vedrører i allerhøjeste grad vores interesseområde, og på indgangssiden til vores hjemmeside står netop:
»Bornholms Passagerforening varetager bornholmske enkelt- og kollektivt rejsendes interesser.
Vi ønsker at fremme:
  • En rimelig takst- og passagerpolitik, som er på højde med det øvrige land
  • Gode rejsemuligheder og et godt kollektivt transportnet til, fra og på Bornholm
  • Sikring af øens befolkningsunderlag og levemulighederne i landdistrikterne gennem gode transportforhold for pendlere og erhvervsliv.«
Vi véd – gennem Bornholms Passagerforenings snart 26-årige historie – hvor meget en ordentlig kollektiv transport betyder for muligheden for at bo i udkantsområder. Bornholm er et udkantsområde i Danmark og på Bornholm er mange områder nu blevet udprægede udkantsområder.
Danmark er også et udkantsområde i Europa og ikke mindst i den globale verden. Alle steder – og på alle niveauer – er et godt kollektivt transportnet af afgørende betydning for, at udkantsområder kan eksistere.
Derfor står der på vores forside, at vi ønsker at fremme »Sikring af øens befolkningsunderlag og levemulighederne i landdistrikterne gennem gode transportforhold for pendlere og erhvervsliv.«
Vi er på Bornholm dybt afhængig af, at »Christiansborg« giver øen de rigtige transportmuligheder og systemer.
 Fra »Christiansborg« har vi fået Kristian Jensen til at komme som gæstetaler.
Kristian Jensen er medlem af Folketinget for Venstre. Han er tidligere skatteminister, partiets næstformand og formand for folketingsgruppen. Han er også en af fædrene til regeringens forslag »Danmark i balance i en global verden«.
 Udkantsområderne skal overleve – også Bornholm. Netop transport er afgørende for »Sikring af øens befolkningsunderlag«.
Bornholms Passagerforening
9. marts 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


4 + seks =