Medlemsinformation og tilbud

Bornholms Passagerforening udsender i dag sit årsbrev til foreningens medlemmer. I kuverten kan de godt 650 enkeltmedlemmer og de ca. 200 kollektive medlemmer finde en indbydelse til foreningens generalforsamling den 26/3 2012, som vanen tro foregår i den store sal på Biblioteket i Rønne. Igen i 2012 er det lykkedes os at få en indsigtsfuld folketingspolitiker til at komme med et indlæg på generalforsamlingen.
I år kommer det socialdemokratiske medlem af folketinget, Rasmus Prehn, og han vil komme med et indlæg om regeringens visioner på transportområdet, herunder klimaneutral transport. Der bliver naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål til Rasmus Prehn.
Rasmus Prehn er partiets transportpolitiske ordfører og medlem af Transportudvalget.
Medlemsorienteringen beskriver en hel del om 2011, men ser også på fremtiden. Orienteringen indledes med:
»2011 blev et markant år i Bornholms Passagerforenings historie. Det blev året, hvor vi blev meget bevidste om, at mange skæbnesvangre beslutninger ofte tages på et helt uanalyseret grundlag eller et slet ikke oplyst grundlag. Meget blev løst i 2011, men vi tager både som forening og samfund også en del opgaver med over i 2012.«
I kuverten finder medlemmerne også nogle gode tilbud:
BornholmerFærgen tilbyder sammen med Bornholmerbussen en billig returbillet til vores medlemmer.
Fra BornholmExpress er der en »værdikupon«, som kan indløses ved køb af billetter.
Endelig får medlemmerne nogle gode tilbud til rejsen fra InHouse.
Der er mange gode grunde til at være medlem af Bornholms Passagerforening, men det vigtigste er fortsat, at
»Bornholms Passagerforening varetager enkelt- og kollektivt rejsende passagerers interesser, herunder fremme af en rimelig takst og passagerpolitik, som ikke stiller passagerer på Bornholm ringere end passagerer i det øvrige land.«
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
23/1 2012

Lyrsbyskov 2, Østermarie

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


tre + = 7