Det kan blive godt, men …

I nær fremtid indsætter BornholmerFærgen en ny hurtigfærge. Færgens navn har alene overskygget enhver anden debat om, hvorden færgen egentlig kan gavne det bornholmske samfund. Tilbage står desværre nok en nærmest komedieagtig opfattelse af, at alle problemer vedrørende færgebetjeningen løses, når Leonora Christina indsættes.
Vi har brug for en stor kapacitet i højsæsonen. Det får vi med den nye hurtigfærge. Vi får også en færge, der er mere miljørigtig end Villum Clausen. Jo, der er fordele ved den nye hurtigfærge … ikke mindst i højsæsonen; og det vil være til fordel for det bornholmske samfund langt ud over for turisterhvervet.
Vi har hidtil haft 3 afgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I fremtiden får vi også 3 afgange – nu med hurtigfærge – men godset skal også fragtes med hurtigfærgen. Det er miljømæssigt mere end besynderligt. Ændringen fører også det med sig, at der vil være 10 timer mellem 1. og 2. afgang; men kun 4 timer mellem 2. og 3. afgang.
Der kan være risiko for, at nogen fravælger en rejse alene på grund af afgangstidernes placering. De bør være mere jævt fordelt over dagen. Det kunne være ønskeligt at beslutningstagerne for sådanne ændringer bad BornholmerFærgen analysere, hvordan passagererne ønsker færgeafgangene fordelt over dagen.
Kontraktens sejladsgrænser for vindhastighed og bølgehøjde er de samme som nu gælder for Villum Clausen. Men rederiet kan vælge at sejle ved højere bølgehøjde mv., hvis passagerernes oplevelse i sådanne vejrsituationer er acceptable.
Hverken Villum Clausen eller Leonora Christina kan sejle i is, så ingen véd, om vintersejladsen bliver med samme aflysningsfrekvens, som har været gældende for Villum Clausen igennem de seneste mange år.
Vi kunne have undgået disse risici og i øvrigt fået et bedre miljøregnskab, hvis Leonora Christina havde været en superfærge.
Bornholms Passagerforening
15. maj 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


+ fire = 8