Bornholmerflyets vinterprogram 2012 og 2013

Pressemeddelelse fra Bornholmerflyet vedrørende vinterprogrammet 2012 og 2013:

Nyt vinterprogram for Bornholmerflyet.dk med flere afgange

Fra den 28. oktober starter Bornholmerflyet.dk med at flyve efter et nyt vinterprogram. Passagererne kan nu se frem til længere åbningstider og flere flyafgange.

I det nye vinterprogram, som flyves fra den 28.oktober 2012 til den 30. marts 2013, øger Bornholmerflyet.dk afgangene på hverdage til 8 rotationer, lørdag til 4 rotationer og søndag til 5 rotationer. Samtidig indsættes et ekstra fly: En ATR 42 med plads til 46 passagerer. Det betyder, at ruten fremover skal betjenes både af en ATR 72 og en ATR 42.

”Der har været stor efterspørgsel på flere afgange, og især har der været ønske om en tidligere morgenafgang på hverdage. I det nye program flyves den første afgang derfor allerede kl. 06.15 fra Bornholm. Der er endvidere indsat en ekstra afgang om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Bornholm. Vi har også flyttet den sene hverdagsafgang fra København til kl. 22.10. Det vil være en fordel for de af vores rejsende, som har brug for mere tid til at deltage i et aftenmøde eller familiebesøget,” siger Lars Høeg, administrerende direktør i DAT.

Vinterprogrammet har været i høring hos Brugerrådet på Bornholm. Her har man taget godt imod udvidelsen af programmet, og bl.a. haft indflydelse på det øgede antal weekendafgange og flytning af den sene afgang fra København. Brugerrådets formand, Paw Brylet, roser Bornholmerflyet.dk for at lytte til de forslag, som rådet har lagt frem.

Også i Bornholms Lufthavn modtages det nye vinterprogram med tilfredshed: ”Vi er meget glade for samarbejdet med Bornholmerflyet.dk, og det er positivt for både lufthavnen og Bornholm, at vinterprogrammet udvides,” fortæller Stephan Jensen, Lufthavnschef i Bornholms Lufthavn.

Det er ikke kun antallet af afgange som øges. Allerede fra i dag er telefonerne i vores ruteafdeling åbne helt til kl. 18.00 på alle hverdage og fra den 22. september kan vi også kontaktes på telefon fra kl. 09.00 – 13.00 om lørdagen,” slutter Lars Høeg.

Vinterprogrammet kan ses på www.bornholmerflyet.dk.

 

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


en + = 5

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>