Det vigtigste er, at det fungerer

Borgmesteren mener, at staten bør overtage den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Det blev, som det nu korrekt fremgår af DR Bornholms hjemmeside, drøftet på Kontaktrådets møde i går.
På dette møde gav Bornholms Passagerforening også udtryk for sin holdning til en ren statsovertagelse.
Vi er så fuldstændigt enige med borgmesteren i, at det nuværende system nærmest har spillet fallit. Det er for bureaukratisk; alt skal skrives i en kontrakt, og under kontraktens løbetid er det meget, meget vanskeligt at ændre i noget som helst. Fleksibiliteten er ikke-eksisterende.
Men når det er sagt, er det afgørende ikke, om det er staten eller en privat operatør, der besejler Bornholm. Det afgørende er og skal være, at tingene skal fungere til kundernes tilfredshed. Og det gør det langt fra nu … Det skyldes ikke operatøren (= BornholmerFærgen). Det skyldes næsten hundrede procent den bagvedliggende kontrakt, som er et kludetæppe af politiske hensyn og embedsmænds beregninger over rentabiliteten, herunder statens udgifter til driften.
Den nuværende kontrakt er noget af det værste, Christiansborg har produceret. Det politiske forlig fra august 2007 kunne Bornholm nok leve med. Men da det blev »indskrænket« på grund af embedsmændenes blik i den økonomiske krystalkugle i marts 2008, gik det helt galt med at sy flere lapper på det i forvejen eksisterende kludetæppe. Nu er dét, det bornholmske samfund som må leve med kludetæppet, og det er mere end svært.
Hverken godset, turismen eller passagererne føler sig tilfredse. På passagerernes vegne må vi igen og igen sige, at der skal være en ligevægt mellem hensynet til de 3 grupper, og det er der ikke nu.
Der skal gøres noget. Det kan ikke vente til 2017, når den nuværende kontrakt udløber.
En af grundene til, at staten må betale så meget i tilskud for den nuværende drift, er sammensætningen af tonnagen og den tid, den skal/kan afskrives over. Der investeres ganske enkelt i for billig, ikke langtidsholdbar og slet ikke Østersøtilpasset tonnage. En aluminiumsfærge på katamaranbasis har ikke bevist at have samme levealder, som konventionelle superfærger. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skiftet til konventionelle superfærger. Villum Clausen, der  ligger til kajs næsten hele året, synes af mange at være yderst slidt på kun 11 år, og adskillige buler, revner etc. er loddet sammen gennem årene. Povl Anker (og dens søsterskib Jens Kofoed) sejler stadig efter 33 år. Vi mener ikke, at nogen af de 2 skibe nogensinde har fået buler af bølgeslag.
Voers holdning er derfor fortsat, at man bør lade statens eje tonnagen, så vi igen kan få skibe bygget til Østersøens bølger, og skibe, der – trods hurtighed – miljømæssigt er superoptimale og kan holde langt ud over en kontraktperiode. Driften af skibene kan sagtens udliciteres. Det er der gode eksempler på fra andre lande i Europa. Det behøver ikke at ske under »snærende« kontraktbånd. Men tonnagen skal holdes ude af kontrakterne.
Vi skal væk fra de sidste 10 års kludetæppeløsninger. Vi skal have ordentlig og tilpasset tonnage. Vi skal have større mulighed for fleksibilitet, når behovene opstår.
Det er langt mere afgørende, at tingene fungerer, end det er afgørende, hvilke ideologier der ligger bag færgedriften og dens beskaffenhed.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
9. december 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


2 + = fem