Ideologierne blev luftet

I sidste halvdel af 2011 er ideologierne blev »luftet« godt og grundigt i den offentlige debat på Bornholm. Det har ikke mindst drejet sig om, hvorvidt staten eller de private redere skal stå for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.
At påstå, at det ene skulle være billigere end det andet, det foreligger der os bekendt ingen konkrete beregninger på. Det er alene såkaldte »mavefornemmelser« godt og grundigt blandet med den enkeltes ideologiske holdning.
Da Bornholms Passagerforening er en upolitisk interesseorganisation, foretrækker vi naturligvis ikke den ene ideologi frem for den anden. Vi har derimod den helt klare opfattelse, at det absolut vigtigste er, at færgedriften fungerer til brugernes tilfredshed.
Et forlig skal overordnet set indeholde
1) den rigtige tonnage/skibstype/kapacitet
2) skibene skal sejle til de rigtige destinationer – og
3) skibene skal ikke mindst sejle på de tidspunkter, som brugerne har behov for.
Det nuværende forlig opfylder ikke de behov, der ligger bag de 3 overordnede grundelementer.
Selv om vi har fået en ny hurtigfærge, Leonora Christina, som på mange områder er en betydelig forbedring ift. Villum Clausen, er det stadig ikke den korrekte tonnage/skibstype til Østersøen. Det er heller ikke en miljøoptimal transport. Alle kommercielle rederier i Østersøen sejler med superkonventionelle færger. Den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bør netop hvile på denne færgetype, og tonnagen bør være mere ensartet – ikke bestå af 4 forskellige skibe, hvoraf de 2 principielt er reservekapacitet. Det er ganske enkelt for omkostningsbelastende. Ifølge klimaeksperter får vi i årene fremover flere og kraftigere storme. Det bør der også tages hensyn til både ved indkøb af tonnage og ved bygningen/sikring af havnene i såvel Rønne som Ystad.
Superkonventionelle færger er dyrere at bygge end katamaranfærger af aluminium; men til gengæld tyder alt på deres optimale funktions-levetid er adskilligt længere end katamaranfærger, ligesom deres driftsikkerhed og komfort er betydeligt højere end katamaranfærgernes.
Derfor kunne det være værdifuldt at få belyst forskellige muligheder for at sætte et fremtidigt system sammen for den samfundsbegrundede færgebetjening, og ikke kun låse sig fast i løsninger baseret på ideologier. En mulig løsning kunne være, at staten ejer tonnagen og alene udliciterer driften. Derved undgås problemet med, at indkøb af ny tonnage er alt for dyr i relation til den relativt korte årrække udlicitering foregår over.
Køge og Ystad er fortsat ikke de rigtige destinationer. Året 2011 har vist, at transithindringerne gennem Sverige lever i bedste velgående til stor gene for bornholmerne. Kastrup er og bliver fortsat det optimale sted for anløb (uden for København) med den rigtige tonnage, hvor både passagerer og gods ville få fordele af at ankomme: Lufthavn, motorvej, regionaltog og Metro.«

Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Foretag en behovsanalyse

I 2017 skal en ny aftale om den samfundsbegrundede færgebetjening træde i kraft.

Det ligger bestyrelsen i Bornholms Passagerforening stærkt på sinde, at vi inden 2017 får belyst, hvilke behov det bornholmske samfund har for en samlet transportløsning.
Desværre har borgmesteren stillet sig som talsmand for, at der ikke skal foretages en behovsanalyse eller en klarlæggelse af mulighederne for en sådan samlet transportløsning med den begrundelse, at det vil koste flere hundrede tusinde kroner. Det er ikke eneste tilfælde; borgmesteren ønsker f.eks. heller ikke en forundersøgelse af muligheden for en tunnel.
Hvad hun baserer sin kalkulation på med hensyn til undersøgelse af en samlet transportløsning, véd vi ikke, men så længe der overhovedet ikke er udarbejdet en analyse- og indholdsbeskrivelse, kan man umuligt have overblik over, hvad en undersøgelse vil koste. Når man tænker på, at staten i den indeværende periode for færgeforliget vil give et samlet tilskud til færgedriften på over 1,2 mia.kr., så kunne det være, at et par hundrede tusinde kroner ville være givet godt ud. Måske kan der opnås betydelige besparelser i en ny udbudsperiode, ligesom der formentlig kan undgås en lang række af de problemer, vi har haft siden udliciteringen begyndte i 2005.
Det forekommer f.eks. stadig besynderligt, at ingen af de kommercielle rederier i Østersøen anvender katamaranfærger. Alle meldinger fra såvel rederier som passagerer lyder igen og igen, at de konventionelle superfærger i langt højere grad foretrækkes. Sådanne færger – som f.eks. sejler mellem Tallin og Helsinki – har en helt usædvanlig stor driftssikkerhed, høj komfort, sejler hurtigt og er alligevel langt mere miljøvenlige.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Artikler i Tidende 17-12-2011

Passagerforeningen vil ikke (nu) pege på udbud kontra statslig færgedrift:
Find en helhedsløsning med  både fly og færger
Af Jens Stubkjær

Spørg to-tre rederier, hvordan de vil strikke færgedriften sammen.

Så længe vi på Bornholm ikke har fundet vores eget bud på en transportmæssig helhedsløsning, der rummer alle transportformer, er det ikke relevant at diskutere udbud kontra statslig færgedrift.
Det mener Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, som i øvrigt glæder sig over, at det bornholmske samfund er næsten enige om, at færgedriften er yderst ufleksibel, og at de nye sejlplaner ikke opfylder behovene hos de tre parter: Godserhvervet, turismen og passagerer i øvrigt.
Helhedsløsning
– De nuværende trafikløsninger ligner et kludetæppe, siger Bjørn Carlsen, som mener det bør erstattes af en samlet løsning for færge og fly. Begge transportformer, mener han i dag, er afgørende for det bornholmske samfunds overlevelse og dermed at betragte som samfundsbegrundede.
For færgerne skal tre forhold afklares:
– Først og fremmest tonnagevalget, dernæst destinationerne og som det tredje frekvensen og sammenhængen med den øvrige transport.  Hvis blot et af disse hovedprincipper ikke fungerer til kundernes tilfredshed, falder hele den gode løsning fra hinanden, skriver Bjørn Carlsen i en mail og tilføjer:
– Den seneste kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening brillerer med fraværet af funktionsdygtighed for alle tre hovedprincipper. Der er tale om en skrivebordsløsning, der overhovedet ikke tager hensyn til virkelighedens verden.
Undersøgelse
Bjørn Carlsen efterlyser en grundig undersøgelse af, hvordan vi får skabt en transportmæssig helhedsløsning, hvori alle former for transportmuligheder indgår:
– Hvis ikke vi finder helhedsløsning, så fortsætter vi med at sy lapper på det nuværende kludetæppe. Og før vi har overblik over, hvordan en samlet transportløsning bør se ud, er det principielt irrelevant at tale om udbud kontra statslig færgedrift.
Spørg i maskinrummet
– Vi mener derfor, man forud for næste udbud fra 2017 – det vil sige snarest – skal spørge to-tre af de kommercielle rederier i Østersøen om, hvordan de »ville strikke den samfundsbegrundede færgedrift af Bornholm sammen«.
– Det er ofte, at man får et godt resultat ved at spørge i maskinrummet om, hvordan maskinen fungerer, betoner Bjørn Carlsen, der hilser debatten om en eventuel statsovertagelse velkommen.
– Men det er alt for ensporet alene at se på, om det er staten eller et privat rederi, der varetager færgebetjeningen. Vi håber, at politikerne vil lægge deres ideologier bag sig og alene se på, om tingene kan fungere, og om vi sammen kan finde en helhedsløsning af alle transportmulighederne til gavn for Bornholm, slutter formanden for Bornholms Passagerforening.

………..

Passagerforening: Færgeudbud kan gøres meget mere enkelt

Både borgmester Winni Grosbøll (S) og MF Peter Juel Jensen (V) påpeger, at det kunne være ønskeligt om de penge, der bruges på at lave udbuddet af færgedriften, kunne veksles til sejlads.
Men det er ikke et synspunkt, som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, er parat til at dele:
– Vi kender ikke til beregninger, der beviser, at udlicitering er uøkonomisk for staten. Vi kan slet ikke udelukke, at borgmesteren har ret i sin påstand, men i så fald er der nok i langt større grad tale om, at det kludetæppe, som den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm består af, er så kompliceret at »holde styr på«, at der i langt højere grad er tale om selvforskyldt besværliggørelse, end der er tale om en økonomisk gevinst for staten ved igen at overtage opgaven som rederi, skriver formanden i en mail.
Staten som rederi
Bornholms Passagerforening er ikke tilhænger af udlicitering frem for, at staten skal fungere som rederi eller omvendt.
– For os er det altafgørende, at kunderne er tilfredse. Det er de ikke nu. Vi skal ikke glemme de problemer, vi havde, dengang staten ejede BornholmsTrafikken, ikke mindst i de sidste 5 år, hvor statsrederiet stod for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, anfører Bjørn Carlsen.
– Vi kan ikke være uenig med borgmesteren i hendes udtalelse om, at færgebetjeningen foregår under en totalt ufleksibel kontrakt, men spørgsmålet er, om det ville have været mere fleksibelt, hvis staten fungerede som rederi.
– Der er ikke tale om, at EU eller andre kræver en så kompliceret kontrakt. Der findes anden udliciteret færgedrift i EU, hvor der er tale om en rammeaftale, som slet ikke går i detaljer, som aftalen med BornholmerFærgen gør det.
– Spørgsmålet er nok igen, om »kludetæppet« er blevet så kompliceret for Trafikstyrelsen at holde rede på, at man har set sig nødsaget til at anvende en sådan udpræget detaljerigdom, bl.a. for at undgå tvister mellem Styrelsen og det vindende rederi, skriver formanden.
js

………………

Passagerforening: Staten kan eje skibe og sende sejlads i udbud

En langsigtet løsning for færgetrafikken, når det nuværende udbud udløber i 2017, kunne i følge Bornholms Passagerforening være en opdeling, så staten ejer færgerne og nøjes med at sende selve sejladsen i udbud.
Hidtil har kun et enkelt rederi budt i sidste runde, og flere fremtrædende politikere overvejer nu, om staten helt bør overtage sejladsen.
Men Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, peger på en væsentlig grund til, at rederierne ikke deltager i budgivning, når den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bringes i udbud.
– Det er, at udbuddets beskaffenhed er ganske uinteressant for ellers veldrevne rederier, som driver næsten tilsvarende færgedrift i Østersøen. Det er ganske enkelt ikke investeringsmæssigt attraktivt, siger Bjørn Carlsen og uddyber:
– Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.
– Skibene skal med det nuværende udbud afskrives over en al for kort årrække. Det kunne naturligvis afhjælpes med en noget længere kontraktperiode, men for lange kontraktperioder skaber også usikkerhed om, hvorvidt samfundets udvikling bliver tilgodeset i nødvendigt omfang.
– De politiske forlig, som hviler på rådgivning fra Trafikstyrelsen, indeholder også krav til f.eks. tonnagesammensætning, som de professionelle, kommercielle rederier ikke kan koble sammen med en i forvejen bestående tonnage. Det gælder bl.a. Tallink Line, anfører Bjørn Carlsen.
Bornholms Passagerforening har tidligere anbefalet, at tonnagen (færgerne) bør ejes af staten, mens driften alene kan udliciteres.
js

…………….

Rederi har ikke forsøgt at sælge Villum Clausen
Af Jens Stubkjær

John Steen-Mikkelsen, direktør for Færgen, mener ikke, at Villum Clausen i Rønne Havn er et eksempel på, at et rederi har svært ved at komme af med brugte færger efter en udbudsperiode, sådan som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, siger.
– Villum ligger i Rønne Havn , fordi udbuddet siger, vi skal opfylde en stor kapacitet om sommeren, og det kan vi ikke alene med Leonora Christina, forklarer John Steen-Mikkelsen.
Til gengæld vil han godt give Bjørn Carlsen ret i, at de korte udbudsperioder giver bydende rederier udfordringer med investering i færgerne.
– Det har han ret i. Det er problematikken omkring de udbud, som er omfattet af EUs lovgivning; det er bud, som er på fem-seks år.
– Bjørn Carlsen kan have ret i, at har man bygget en specifik færge til et udbud på fem-seks år, så kan det være svært at komme af med den bagefter. Men jeg mener ikke, Villum Clausen er et eksempel på det, for vi har slet ikke forsøgt at komme af med Villum Clausen, fortæller John Steen-Mikkelsen.
To timers drift
Direktøren påpeger, at rederiet med to hurtigfærger på Ystadruten kan skabe en helt specielt tilbud til sommer.
– Selvfølgelig koster det openge at have Villum liggende, men der er også det positive ved det, at det giver os mulighed for at sejle hver anden time til sommer. Det er en voldsom stor frekvens, som faktisk giver en fornemmelse af, at man kan komme afsted hele tiden, og man behøver næsten ikke at booke plads. Det er da en fordel for turistbranchen på Bornholm, bemærker direktøren og tilføjer:
– Så koster det selvfølgelig noget, når den skal ligge der resten af året. desuden er den en sikkerhed for at vi kan sejle med en hurtigfærge, hvis der skulle ske noget med Leonora Christina.
Fragtfærge
– John Steen-Mikkelsen kunne dog også se en anden løsning end Villum til at skabe større kapacitet til sommer, men det er en løsning, der ikke indgår i kontrakten.
– Valget er jo i den her kontrakt, at det er de to hurtigfærger, der sejler til sommer for at løfte kapaciteten. Hvis man skulle have en anden løsning, så ville det ikke give to-timers drift. Så skulle man have en anden færge ind, der kan sejle fragt ved siden af, for på den måde at få kapacitet fri på Leonora til at sejle personbiler, bemærker John Steen-Mikkelsen, der glæder sig til at se til sommer, hvad det betyder, at rederiet kan sejle hver anden time.


Supplerende information fra Bornholms Passagerforening:
Vi har på intet tidspunkt omtalt, at Villum skulle sælges, idet ejerskabet og chartring er som følger:
Nordbanken Finans AB (publ), Sverige (14. april, 2000 – 9. maj, 2005)
Charter: Bornholmstrafikken A/S, Danmark (14. april, 2000 – 14. januar, 2011)
Nordea Finance Sweden Plc., Sverige (9. maj, 2005 – )
Charter: Danske Færger A/S, Rønne, Danmark (14. januar, 2011 – )
Vi har derimod omtalt:
»Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.«

Ifølge vores kilde var det langt fra sikkert, at rederiet ville genchartre ifm. ny kontrakt. Vi er ved at få forløbet undersøgt nærmere.
19/12 2011
Bjørn Carlsen
 Vi har igen fået undersøgt om, hvorvidt Villum Clausen har været ”sat til salg”. Det véd vi nu med 100% sikkerhed, at færgen har, ifm. at rederiet bød ind på den nye kontrakt. Der var også fundet en afløser, men da man ikke kunne komme af med Villum Clausen, ”gik det hele i sig selv igen”.Den væsentligste årsag til, at man ønskede at ”afhænde” Villum Clausen var, at den er alt for dyr i drift, og man kunne forvente at spare penge ved at skifte til en anden hurtigfærge (med andet fremdriftsbrændstof).

Vi har på intet tidspunkt udtalt os om, at man alene skulle ”afhænde” Villum Clausen uden at finde en erstatning.

24/1 2012
Bjørn Carlsen

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Det vigtigste er, at det fungerer

Borgmesteren mener, at staten bør overtage den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Det blev, som det nu korrekt fremgår af DR Bornholms hjemmeside, drøftet på Kontaktrådets møde i går.
På dette møde gav Bornholms Passagerforening også udtryk for sin holdning til en ren statsovertagelse.
Vi er så fuldstændigt enige med borgmesteren i, at det nuværende system nærmest har spillet fallit. Det er for bureaukratisk; alt skal skrives i en kontrakt, og under kontraktens løbetid er det meget, meget vanskeligt at ændre i noget som helst. Fleksibiliteten er ikke-eksisterende.
Men når det er sagt, er det afgørende ikke, om det er staten eller en privat operatør, der besejler Bornholm. Det afgørende er og skal være, at tingene skal fungere til kundernes tilfredshed. Og det gør det langt fra nu … Det skyldes ikke operatøren (= BornholmerFærgen). Det skyldes næsten hundrede procent den bagvedliggende kontrakt, som er et kludetæppe af politiske hensyn og embedsmænds beregninger over rentabiliteten, herunder statens udgifter til driften.
Den nuværende kontrakt er noget af det værste, Christiansborg har produceret. Det politiske forlig fra august 2007 kunne Bornholm nok leve med. Men da det blev »indskrænket« på grund af embedsmændenes blik i den økonomiske krystalkugle i marts 2008, gik det helt galt med at sy flere lapper på det i forvejen eksisterende kludetæppe. Nu er dét, det bornholmske samfund som må leve med kludetæppet, og det er mere end svært.
Hverken godset, turismen eller passagererne føler sig tilfredse. På passagerernes vegne må vi igen og igen sige, at der skal være en ligevægt mellem hensynet til de 3 grupper, og det er der ikke nu.
Der skal gøres noget. Det kan ikke vente til 2017, når den nuværende kontrakt udløber.
En af grundene til, at staten må betale så meget i tilskud for den nuværende drift, er sammensætningen af tonnagen og den tid, den skal/kan afskrives over. Der investeres ganske enkelt i for billig, ikke langtidsholdbar og slet ikke Østersøtilpasset tonnage. En aluminiumsfærge på katamaranbasis har ikke bevist at have samme levealder, som konventionelle superfærger. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skiftet til konventionelle superfærger. Villum Clausen, der  ligger til kajs næsten hele året, synes af mange at være yderst slidt på kun 11 år, og adskillige buler, revner etc. er loddet sammen gennem årene. Povl Anker (og dens søsterskib Jens Kofoed) sejler stadig efter 33 år. Vi mener ikke, at nogen af de 2 skibe nogensinde har fået buler af bølgeslag.
Voers holdning er derfor fortsat, at man bør lade statens eje tonnagen, så vi igen kan få skibe bygget til Østersøens bølger, og skibe, der – trods hurtighed – miljømæssigt er superoptimale og kan holde langt ud over en kontraktperiode. Driften af skibene kan sagtens udliciteres. Det er der gode eksempler på fra andre lande i Europa. Det behøver ikke at ske under »snærende« kontraktbånd. Men tonnagen skal holdes ude af kontrakterne.
Vi skal væk fra de sidste 10 års kludetæppeløsninger. Vi skal have ordentlig og tilpasset tonnage. Vi skal have større mulighed for fleksibilitet, når behovene opstår.
Det er langt mere afgørende, at tingene fungerer, end det er afgørende, hvilke ideologier der ligger bag færgedriften og dens beskaffenhed.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
9. december 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Glemmer du, så husker vi …

Jeg har trukket mig tilbage fra det aktive liv i Bornholms Passagerforening efter 26 fantastiske år med både medgang og modgang. For mig var den værste modgang, da vi i 2002/2003 fik færgeforlig, som ødelagte vores natfærge til København. I første omgang blev den flyttet til Køge og siden ændret til en halv natfærge. Vi samlede 33.000 underskrifter ind mod ændringen, men alligevel blev vi trådt på og måtte finde os i dét, som 33.000 netop havde protesteret imod.
Hvorfor begynder jeg så at skrive om netop dét så mange år efter? Det gør jeg af flere grunde. Først og fremmest, fordi jeg aldrig har forligt mig med, at vi på Bornholm fik trukket en beslutning ned over hovedet, som vi ikke ønskede. Lige nu synes jeg, at vi igen har fået trukket en beslutning ned over hovedet, nemlig sejlplanen for 2012.
Når jeg sidder og kigger i korrespondancen fra dengang i årene 2002-2005, optræder en person igen og igen. Det er Henrik Sass Larsen fra og valgt i Køge, som fra folketingets talerstol forsøgte at bilde os ind her på Bornholm, at »bornholmerne nikkede ja til færgeforliget«. Selv om vi skrev til ham adskillige gange og til hans daværende partiformand, Mogens Lykketoft, fik vi aldrig svar på »hvem disse bornholmere var«.  Nu blev Henrik Sass Larsen ikke minister, så kan det være, at han får tid til at fortælle os, »hvem der her på Bornholm nikkede ja til færgeforliget«.
Vi har heller aldrig fået belyst, hvilken betydning det havde, at Køge modtog 400 mio.kr. fra København for at modtage forurenet jord til havneopfyldning. Oven på den snavsede jord ligger i dag et prestigebyggeri af en terminal til 60 mio.kr., som slet, slet ikke anvendes i det omfang, som Køge og deres folkevalgte forestillede sig. Vi andre var helt klar over, hvordan det ville gå, når man begyndte at sætte passagererne af midt ude på Sjælland for derefter at tilbyde dem en S-togtur med den mest kriminelt belastede strækning. Hvad var mon Henrik Sass Larsens rolle i alt dette?  Man har indtryk af, at det ikke tåler dagens lys, for ellers havde han vel svaret på vores mange henvendelser igennem årene.
Vi havde en fortaler her på Bornholm for at natfærgen skulle flyttes til Køge. Han så i sin krystalkugle, at der ville blive skabt mindst 500 nye arbejdspladser på Bornholm, hvis natfærgen blev flyttet til Køge. Vi har i stedet mistet over 1.000 arbejdspladser.
Der er ord og handlinger, som nogen formentlig gerne ville have været foruden. I hvert fald kan de ikke huske dem længere, for så havde de vel svaret. Men glemmer de, så er vi andre, der fortsat husker, sådanne udtalelser!
Med de godsfærger, som blev sat til at betjene Køge-ruten, stod det helt klart, at passagererne ville flygte fra ruten i forhold til dengang, vi kunne sejle direkte til København.
Køge-ruten var, er og bliver en godsrute. Men godset har sandelig ikke nok i den rute. Nu har de også formået at sætte sig på sejlplanen på Ystad-ruten på en sådan måde, at tiderne er blevet mere end passageruvenlige.
Årsagen skulle være, at man mangler natfærgen fra Rønne til Køge (hvor natfærgen nu er blevet til en eftermiddagsafgang, som afgår allerede kl. 17.00). Jeg kan læse mig til, at godserhvervet selv sagde ja i 2007 til den omlægning via Kontaktrådet. Hvorfor sagde man ikke fra? Hvorfor har man ikke officielt givet til kende, at den valgte løsning var en yderst dårlig løsning for erhvervslivet på Bornholm i stedet for blot at møve sig ind på passagerernes rute til Ystad?  Det får jeg såmænd nok aldrig svar på, ligesom jeg heller ikke forventer at få et svar fra Henrik Sass Larsen.
Men sejlplanen for 2012 skal ændres, så den får »et menneskeligt ansigt«.
Erik Pedersen
14. november 2011
Fhv., mangeårig formand for Bornholms Passagerforening
Borgergade 23, 3700 Rønne
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Kastrup lever i bedste velgående

Den 14/1 2006 præsenterede Bornholms Passagerforening et forslag til færgebetjening af Bornholm, som ville være epokegørende, og som ville gavne samtlige parter på Bornholm.
Et utal af de problemer, som vi kæmper med nu, ville have været løst, hvis forslaget havde været ført ud i livet. Det drejer sig ikke mindst om problemer ved transit gennem Sverige, men også den flerstrengede transport, herunder brobetalingen.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at færgebetjeningen skal foregå med 2 superkonventionelle færger. De skal sejle hurtige ture om dagen mellem Rønne og Kastrup (ca. 3½ times overfart) og langsomme ture om natten. I Kastrup findes både motorvej, lufthavn, Metro og Regionaltog.
Kommunalbestyrelsen kunne (åbenbart) se de mange fordele, en sådan færgefart ville medføre, og den 14/12 2006 vedtog ikke færre end 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen følgende beslutning:
Kommunalbestyrelsen 14. december 2006
Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.
Beslutningen fremsendes til trafikministeren og formandskabet for trafikkontaktrådet.
De resterende 8 medlemmer ønskede natfærge til København etc.
Bornholms Passagerforening holdt – sammen med Foreningen Bornholmtunnel – den 2/9 2011 et møde, hvor bornholmerne kunne møde partiernes kandidater ved folketingsvalget.
Her kom SF’s repræsentant, Poul Overlund-Sørensen, ind på, at uanset om han kommer i Folketinget eller ej, så vil både han og SF fortsætte med at arbejde for at bornholmerfærgen i fremtiden får anløb i Kastrup. Det værdsætter vi i Bornholms Passagerforening – og ser frem, at Folketinget bevilger penge til – selv om vi aldrig nogensinde har opgivet en natfærge til København.
Men – hvad sker der mon med beslutningen i kommunalbestyrelsen?
Bornholms Passagerforening
10. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Det rammer børnene

Den 1/9 2011 trådte den nye kontrakt vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm i kraft.
Da Christiansborg-politikerne i august 2007 indgik den nye aftale skrev man følgende i aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Det budskab er ikke til at tage fejl af. Det er budskabet heller ikke, når man spørger de samme politikere i dag. Det var og er meningen, at det er 3 passagerafgange. Under vejs fandt har Trafikstyrelsen imidlertid fundet ud af, at »man da bare kunne flytte godset over på hurtigfærgen i stedet for at sejle med en konventionel færge ved siden af«. Og vupti … nu skulle passagererne rette sig efter, hvornår godset ønsker, de 2 af de 3 afgange skal placeres hen over dagen.
Det rammer turisterhvervet ganske alvorligt på pengebogen. Det rammer den almindelige bornholmer, men hvad, der næppe er tænkt meget over, er, at det rammer en del børn, som ikke har samboende forældre, og hvor den ene forælder ikke er bosiddende på Bornholm.
Flere forældre har henvendt sig til os. Nogen har i forvejen henvendt sig til BornholmerFærgen, men her henviser man naturligvis til, at det er kontrakten, som indeholder denne for børnene så smertefulde indskrænkning af rejsemulighederne. Delebørn har det vanskeligt nok i forvejen.
En far ringede f.eks. i dag og fortalte, at han nu næppe længere kan få mulighed for at se sine 2 børn hver anden uge, hvis ikke fartplanen bliver ændret. Han forudså, at han ville blive nødt til at flytte fra øen, for at undvære at have kontakten hver anden uge med sine børn, det vil han naturligvis ikke.
Sejlplanen skal ændres fra 1/1 2012 (det er desværre ikke muligt før), så den også tager hensyn til børnene og til dem, der gerne vil bo på Bornholm.
Bornholms Passagerforening
5. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Det skal løses

Nu skal vi til Folketingsvalg. Her på Bornholm får vi mulighed for at stemme på over 20 forskellige kandidater. Transportområdet er noget af det vigtigste for Bornholm. Emnet er langt mere omfattende end den samfundsbegrundede færgedrift. Den kan nemlig ikke bruges til ret meget, hvis ikke der er en ordentlig videretransport igennem Sverige. Ligeledes er det også vigtigt, at BAT har en køreplan, som hænger sammen med færgetiderne, og som opfylder de berettigede krav bornholmerne har til kollektiv busdrift.
Godset skal have ordentlige vilkår, men der skal også tages hensyn til, hvornår passagererne gerne vil rejse, og turisterhvervet skal gerne kunne trække flere turister til Bornholm – ikke det modsatte. Bornholm har brug for turisterne og de mange arbejdspladser, som følger med turismen.
Transport med fly er blevet en nødvendig del af det bornholmske transportsystem, og der skal spændes et sikkerhedsnet ud under Bornholm, så staten altid sikrer os flytransport til en rimelig pris.
Der er nok at tage fat på for de 2 folketingsmedlemmer Bornholm har efter Folketingsvalget.
Et meget berettiget krav til de 2 vil være, at vi snart får en transportkorridor gennem Sverige. De mange restriktioner »popper op« igen og igen til stor gene for de rejsende.
På fredag, den 2. september 2011, kl. 18.00, holder vi – sammen med Foreningen Bornholmtunnel – et møde på biblioteket i Rønne, hvor vi har indbudt partiernes folketingskandidater til at komme og svare på borgernes spørgsmål om transport. Mødet afholdes for bornholmerne … ikke for politikerne. Men vi skal stille politikerne til ansvar for, hvad de vil kæmpe for, når/hvis de bliver valgt til Folketinget.
Bornholms Passagerforening
30. august 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare