Artikler fra Pendlertema i Tidende

Forsker ser stigende antal pendlere – til og fra Bornholm:
1286 pendler væk – og 840 pendler til job her på øen
Af Jens Stubkjær
Meget få pendlere rejser hver dag.Der er over 2.000 personer, som pendler over Østersøen for at komme mellem deres bolig og job. De fleste, 1286, pendler væk fra Bornholm til et job et eller andet sted på den anden side af vandet. Men ganske mange, 840, pendler her til Bornholm for at passe deres arbejde her på øen.
De bliver flere og flere – og de, der pendler væk fra øen til et job ovre, har stor betydning for øens økonomi. Ikke alene, fordi der er over 1.200, der gør det, men også fordi deres indtægter – som de betaler skat af på Bornholm – ligger 30-40 procent over den gennemsnitlige indkomst på Bornholm.
Det fremgår af opgørelser, som Anders Hedetoft, Center for Regional og Turismeforskning, har fundet frem til Bornholms Tidende.Opgørelserne viser også, at der er flere mænd end kvinder, der pendler. De  yngre er mere tilbøjelige til at pendle end de ældre. Langt hovedparten pendler enten til hovedstadsområdet eller til områder udenfor de danske arbejdskraftområder. Her kan der eksempelvis være tale om personer ansat på udenlandsk registrerede skibe, eller personer der arbejder i Sverige.Men hvordan kan Anders Hedetoft så sætte tal på pendlerne?
– Det er tal, som er hentet ud fra Danmarks Statistik, personer, som har deres folkeregisteradresse på Bornholm men har oplyst et arbejdssted ovre, forklarer forskeren, og tilføjer, at han ikke blot registrerer det på “firma-niveau”, for så ville f.eks. alle, der arbejder hos Danish Crown blive pendlere, fordi firmaet har hjemsted i Randers. Det skal registreres på arbejdssted for den afdeling den pågældende er i.
– Alligevel kan det ikke udelukkes, at en “pendler” i denne forstand kan dække over én, der fysisk sidder ved sin computer på Bornholm og arbejder for en afdeling med adresse ovre.
Anders Hedetoft bemærker også, at tallet for indpendlere til Bornholm måske ikke stemmer helt med den fysiske virkelighed. Nogle af indpendlerne kan f.eks. være militært ansatte, som har bopæl ovre og arbejdssted her, men ikke faktisk er her hver dag – eller måske i virkeligheden er i udlandet en del af tiden.
Ikke hver dag
Det kan ikke læses ud af de tal, som Anders Hedetoft har kigget nærmere på, hvor tit pendlerne rejser frem og tilbage mellem job og bolig eller hvilke transportmidler, de benytter.
– Men det er langt de færreste pendlere, der rejser hver. De fleste rejser antagelig en gang om ugen, og mange har nok mulighed for at gøre en del af deres arbejde fra deres bopæl, så de ikke behøver fysisk at være på jobbet på fuld tid, forklarer Anders Hedetoft………….

Pendlerne har stor økonomisk betydning for Bornholm:
Støtte til flytrafik ville gøre det mere attraktivt at pendle
Af Jens Stubkjær

Det må man gerne, og der er eksempler på det fra andre steder i Europa.

Ud-pendlerne er til stor gavn for Bornholm – både i kraft af deres skattekroner og deres netværk på den anden side af vandet. Billigere flytrafik for pendlere, eventuelt med statsstøtte, vil gøre det tillokkende for flere at kombinere bolig på Bornholm med job ovre, og det ville gavne øen stærkt, vurderer forsker ved Center for Regional og Turismeforskning, Anders Hedetoft.
– Man hører jo, at det er øens natur og herligheder, der trækker folk til at bo på Bornholm, selvom de har job ovre. Bornholm er et meget attraktivt sted at bo.  Desværre er der bare ikke så mange job, men så kan mange altså få det til at gå op ved at pendle, konstaterer Anders Hedetoft.
Der er omkring 20.000 bosiddende på Bornholm med job, og ud af dem er de 1200 altså beskæftiget på et arbejdssted på den anden side af vandet, og det tal er jævnt stigende, oplyser han.
– At det er et stigende antal, der pendler, ser man overalt. Arbejdsmarkedet bliver mere mobilt, og folk er parat til at bo længere væk fra deres arbejde.  Og så har vi jo snakket om fjernarbejdspladser i 15 år efterhånden, og en del af pendlerne har i hvert fald noget af deres arbejde her på øen, uden at de fysisk bevæger sig væk fra Bornholm, anfører Anders Hedetoft.
Til gavn
At pendlerne har stor betydning for kommunens skatteindtægter og øens økonomi i øvrigt, mener Anders Hedetoft ikke, der kan være tvivl om.
– De bidrager ganske pænt til skatteindbetalingerne til Bornholm, fordi de har højere indkomster end gennemsnittet. Og det er jo tit, at de, der tjener bedre, har et stort netværk og en bedre uddannelse, og det kommer også Bornholm til gode på mange måder, mener forskeren.
Øge antal pendlere
Når det nu er så vanskeligt at skabe nye jobs på Bornholm, men folk gerne vil  bo her, er det jo nærliggende at spørge, hvad der kunne gøre det mere attraktivt for folk med job ovre at bo på Bornholm?
– Det handler om afgangstider og omkostninger. Det ville give et gevaldigt løft  for at få flere pendlere, hvis staten støtter flytrafikken. Man kan godt sige, at København kun er en halv time væk, men det er jo en økonomisk barriere. Kunne man få støtte over på flytrafikken, ville det nok hjælpe med at få flere pendlere til øen, mener Anders Hedetoft.
Han tilføjer, at det ikke er imod EUs regler, at give statsstøtte til flytrafikken, selvom det har været fremført,
– Det må man gerne, og der er eksempler på det fra andre steder i Europa, understreger han.

…………..

Jan Bredahl Wind kører S-tog i København og bor i Pedersker:
Vigtigt at familien bakker op om pendlerlivet
Af Jens Stubkjær

PENDLER

Meget kan gå galt. Vejret for eksempel.

– Det skal ikke komme til at fremstå, som om jeg beklager mig eller man skal have ondt af os. Vi har selv valgt det, understreger Jan Bredahl Wind, der hver uge – på skiftende tidspunkter – pendler mellem familien og boligen i Pedersker og jobbet som lokofører på S-banen i København.
– Men det vigtigt, at man ved, der er nogle udfordringer, og manden og konen skal virkelig være enige om at gøre det i fællesskab. Halter det i forhold til ægtefælle eller børnene, så går det ikke. Det er ekstremt vigtigt, at familien er med på den, lyder det fra Jan Wind, der nu har godt fire års erfaring med livet som pendler.
Han bor i landlige omgivelser i udkanten af Pedersker med hustru og to døtre – mens fire andre voksne børn bor i Københavnsområdet.
53-årige Jan Wind har ikke et øjeblik fortrudt, at han i 2007 rykkede med sin familie til Bornholm fra Slangerup på Sjælland – heller ikke selvom det indebærer, at han tilbringer nogle nætter om ugen på sit lejede pendlerværelse i Vanløse.

60 procent
Med til at få det hele til at fungere er det også, at da Jan Wind og familien flyttede til Bornholm, gik han samtidig på deltid hos DSB, så han arbejder 60 procent af fuld tid som lokofører.
– Og så har jeg min egen virksomhed, et agentur for en tysk mølle, ved siden af, som jeg kan passe fra mit hus på Bornholm, hvor jeg sælger Naturmøllens økologiske produkter på det danske marked.
Når Jan Wind arbejder for DSB er det gerne 3 dage i træk. Hans vagter starter og slutter altid på Københavns Hovedbanegård og på spørgsmålet om, hvordan han så rejser frem og tilbage, griner han lidt:
– Jeg kører selv selvfølgelig med tog. Men en gang imellem tager jeg flyet. Den nye sejlplan er ret uduelig. Det koster en flybillet en gang imellem, fordi der er 10 timer mellem nogle færgeafgange. Jeg ville da gerne flyve altid, men det er der vel ingen, der har råd til, bemærker han.
Lykkedes
Og hvordan så med livet som pendler?
– Det fungerer i det store hele, men det kræver, at man vil det. Der er en del udfordringer forbundet med det. Meget kan gå galt. Vejret for eksempel. De dér tilflytterreklamer passer ikke altid helt, mener Jan Wind, der dog netop tilskriver familiens meget vellykkede flytning til Bornholm æren for at også pendlertilværelsen er faldet på plads.
– Integrationen af min familie og jeg her på Bornholm er lykkedes over al forventning. Min kone har job, børnene deres skole og vi er alle er i gang med alle mulige fritidsting. Min kone har også en søster på Nordbornholm, fortæller Jan Wind.
Til gengæld handler det bare om at passe jobbet, når han er i København.
– Hvis man er fuldtids pendler og må være væk fra Bornholm på fuld tid, tror jeg, det bliver svært i forhold til familie og fritidsinteresser. Vi har knækket den lidt ved, at jeg har deltidsjob og kan have min egen virksomhed her hjemme. Ellers tror jeg ikke, det vil kunne lade sig gøre.
Tilflyttere i kø
Efter Jan Winds vurdering skorter det ikke på folk, der gerne vil flytte til Bornholm.
– Der er sådan nogen som os, der gerne vil være her og trives her på Bornholm.  Men der er jo ingen job. Jeg anerkender indsatsen for at få tilflyttere hertil, men – kogt ned til bunden – så er der ikke job til dem, der gerne vil være her. Og jeg kender også bornholmere, som har mistet arbejdet og går med en skræk i livet for at skulle starte en pendlertilværelse, fortæller han.
Det forstår Jan Wind godt, for der er mange ting at holde styr på, når man skal leve som pendler. Man skal også have et sted ovre.
– Jeg har et privat værelse hos en familie i Vanløse, hvor jeg sover. Der er ikke andre muligheder. Det er én af udfordringerne, for det kan godt være svært at finde et billigt sted i København, hvor man kan være de par nætter, beretter Jan Wind.
Internet på rejsen
Har han så også et fritidsliv i København?
– Nej, jeg arbejder så meget som muligt. Måske har jeg et møde med min egen forretning. Men det er 100 procent arbejde og så hjem. Jeg tager ikke ud til gamle venner og børn. Det er et bevidst valg fra min egen  side, siger Jan Wind, som ikke vil fordybe sig i ulemperne ved at leve som pendler.
– Der er selvfølgelig den lange transporttid. Men jeg vil ikke brokke mig. Det er et valg, jeg selv har gjort. Og vi er glade for at gøre det på den måde, fordi vi er faldet utrolig godt til på kort tid. Vi er glade for at bo her ovre og superglade for have mulighederne på Bornholm i naturen. Det kræver man er åben, konstaterer lokoføreren i Pedersker.
Og hvad kunne så gøre pendlertilværelsen mere spiselig, når man gerne vil bo på Bornholm, men ikke har job her.
– Vi er mange pendlere, der godt kunne tænke os at kunne komme på internettet, mens vi rejser. Så kunne vi få ordnet nogle ting undervejs, siger Jan Wind.

…………………………….
Tina Eland i Rønne er glad for sit arbejde – i Hvidovre:
Det vigtigste er, at ens ægtefælle accepterer det
Af Jens Stubkjær

PENDLER

Færgen? Det er kun i absolut nødstilfælde…

Vækkeuret ringer næsten hver morgen kl. 05 hos 48-årige Tina Eland i Storegade i Rønne. Så kan hun nemlig – men nogenlunde sikkerhed – nå at være på arbejde, som hun skal – inden kl. 9.
Tina Eland hører til den lille gruppe af pendlere, der hver dag tager turen, med flyet fra Bornholm til et job på den anden side af vandet.
Nordeas forskellige afdelinger på Bornholm havde i mange år været Tina Elands skiftende arbejdspladser, men for tre et halvt siden blev hun valgt til bestyrelsen for Nordea-kredsen i sin fagforeningen, Finansforbundet.
Nu er hun en af de ti politisk valgte og syv sekretariatsmedlemmer, som i fællesskab fra kontoret i Hvidovre varetager de 8.000 kredsmedlemmers interesser I Finansforbundet. Tina Eland er også med i det tværnordiske samarbejdsudvalg, så med mellemrum er hun også til møder i de andre nordiske lande.
Parat igen
Til marts er Tina Eland igen på valg til bestyrelsen. Og hun har – trods fire-fem timers daglig pendlertransport – lyst til at tage en ny periode på to år, hvis hun bliver valgt.
– Det hænger jo sammen med, at det er et rigtigt spændende arbejde. Jeg får nogle ting tilbage fra mit job, som gør det værd at pendle til det, og det er ikke umuligt at få det til at fungere, siger Tina Eland.
Men hvorfor så ikke flytte til København?
– Vi bor godt her i Rønne. Der er fred og ro, når man kommer hjem. Jeg er bornholmer, jeg har min familie på Bornholm. Jeg kunne ikke forestille mig at bo et andet sted, siger Tina Eland, der er gift med Kim Eland, som har få minutters gang til sit job som regnskabschef på Bornholms Tidende.
De to store børn er flyttet over. Det er også med at til at gøre det muligt. Så hun tager morgenflyveren på job og lander normalt igen på Bornholm kl. 18.00, og har en kort køretur hjem til Storegade.
Der er også enkelte dage, hvor hun arbejder hjemmefra. Det er gerne på de dage, hvor hun skal til akademiuddannelse på Bornholm om aftenen.
Hun har også “udedage”, hvor hun ikke kommer hjem til Bornholm om aftenen. Det er, hvis der er aftenmøder eller hun er i Norge eller Sverige – to-tre dagen om måneden, hvor hun overnatter på hotel. Som politisk valgt bestyrelsesmedlem er det Finansforbundet, der betaler Tina Elands pendler-udgifter.
– Alle skal have lige muligheder for at være i bestyrelsen uanset, hvor man bor. Derfor betaler de, forklarer Tina Eland og tilføjer.
Fra Kastrup tager hun kystbanetoget til Hovedbanegården og fortsætter med S-toget til Hvidovre. Så kan hun være fremme mellem 8.30 og 9.00 afhængig af, hvordan togene kører.
Snak sammen
Tina Eland understreger, at en pendlertilværelse som hendes kun fungerer, hvis baglandet er med.
– Det vigtigste er, at ens ægtefælle og dem derhjemme accepterer det, og man er enige om at det er i orden at bruge fire-fem timer om dagen på transport. Den tid går jo fra noget andet, pointerer hun.
– Der er nogle ting, jeg ikke når. Jeg får ikke meget motion. Det er ikke nemt at se venner i hverdagen. Dét må man så prioritere i weekenden. Men det vigtigste er, man får talt sammen om det, så det kan fungere i hverdagen.
– Det er utrolig vigtigt, at man snakker det igennem, inden man starter. Hvad betyder det for den hverdag, man får, og er begge indstillet på få det til at fungere. Og dét er endnu mere nødvendigt, hvis man har børn hjemme.
– Jeg har en mand, der er meget fleksibel og kan udnytte tiden, når jeg ikke er hjemme. Han dyrker sport og løber en tur, før jeg kommer hjem og er indstillet på at handle ind. I det hele taget kræver det lidt mere planlægning, konkluderer Tina Eland.
Ustabile fly
Den største belastning oplever hun, når flytrafikken er ustabil:
– Man regner med, man skal hjem, og så er flyet pludselig aflyst, og der er to timer til det næste. Det giver mange spildtimer. Det er det værste!
– Jeg ville hellere, hvis de sagde, vi har ikke passagerer nok til de afgange der, for så kunne man indrette sig efter det. Man kan have en fornemmelse af, at de aflyser nogle fly, fordi der ikke er fyldt op. Og man kan jo undre sig over, at der som regel er plads til alle passagerne på det næste fly.
– Nu har jeg investeret i en Ipad, så jeg kan bruge ventetiden på at blive opdateret. Jeg kan ikke arbejde i lufthavnen, for jeg har ikke min computer med mig, forklarer Tina Eland, der stort set aldrig tager færgen.
– Det tager for lang tid. Det er kun i absolut nødstilfælde, jeg tager færgen.
…………….

Selv pendler i otte år og talsmand for Pendlergruppen:
Pendlere kan – realistisk – skabe udvikling på hele øen
Af Jens Stubkjær

Kommunen bør overveje at gøre noget.

Der er ret tilgængelige muligheder for, at Bornholm kan tiltrække flere indbyggere, som også er gode skatteborgere, selvom det er svært at skabe nye job på Bornholm.
– “Pendler-erhvervet” har gode muligheder for at udvikle sig på Bornholm, hvis man altså kan kalde det et erhverv, siger Preben Holm med et smil.
I otte år har Preben Holm selv pendlet fra Aakirkeby til København, hvor han nu arbejder i Ministeriet for Børn og Undervisning. Og i fire år har han været aktiv i Pendlergruppen i Passagerforeningen, hvor han er de 150 pendler-medlemmernes repræsentant i bestyrelsen.
Drømmer om Bornholm
For Preben Holm er det oplagt, at en af de mest realistiske muligheder for at Bornholm kan tiltrække flere erhvervsaktive (skatte-)borgere er ved at gøre det nemmere og billigere for folk, der arbejder ovre, at bosætte sig på Bornholm – og dermed blive pendlere.
– Politikerne bør overveje at gøre noget. Bornholm er et sted, hvor vi kan tiltrække folk andre steder fra på grund af vores natur og trygge miljø. Opgaven er, at gøre det muligt at folk kan fortsætte deres arbejde i København, hvis de flytter til Bornholm, siger Preben Holm.
I København taler han jævnligt folk, der drømmer om at kunne flytte til Bornholm og fortsætte deres spændende job i København.
– Nogle opgiver, når de opdager, hvad prisen er for transporten og tidsmæssigt, hvis de skal med færgen, og de også opdager, de ikke kan trække udgifter fra til have ekstra bolig ved deres arbejde, forklarer Preben Holm.
– Skal du hjem med med fly om aftenen, som de fleste vil, hvis de har små børn, så kan man fratrække billetudgiften, men den er for dyr og skattefradraget betaler kun en tredjedel. Så det har de færreste råd til, konstaterer han.
Klippekort
Preben Holm har et par forslag til politikerne, som kan sætte gang i udviklingen.
– Politikerne på Christiansborg må anerkende, at vilkårene for at få arbejde i en nabokommune i ens egen region, når man bor på Bornholm, er enestående i Danmark. Enten må man flyve til og fra arbejde – eller også må man overnatte i en arbejdsbolig. Sådan er det for os, der bor på Bornholm, og ikke for nogen andre.
– Derfor må transportudgifterne for os, med statens støtte, sættes på niveau med andre pendleres udgifter i samme afstand fra Købehavn, f.eks. de, der bor i Odense. Staten skal derfor tilbyde et klippekort til pendlere fra Bornholm til samme pris, som hvis vi tog toget fra Odense – og så kan den enkelte pendler selv afgøre, om man vil tage flyet eller færgen. Det vil gøre det realistisk for mange flere at pendle fra en bolig på Bornholm til job i København, anfører Preben Holm, som tilføjer, at gode pendlervilkår jo også er med til at hjælpe bornholmske virksomheder med at få den arbejdskraft, de måske kun kan finde ovre.
Ikke fradrag
– Hvis man ikke pendler hver dag, men f.eks. en gang om ugen, bør man – i modsætning til i dag – naturligvis kunne fradrage sine ekstra udgifter til en ekstra bolig ved ens arbejde, mener Preben Holm.
– Håndværkere eller andre, der midlertidigt har job i en anden del af landet, kan fratrække udgifter til ekstra bolig ved deres job, men det gælder ikke, hvis man som pendler har fast job og derfor fast brug for en ekstra bolig, forklarer Preben Holm, som finder dette både ulogisk og retfærdigt.
– En bygningsarbejder, der midlertidigt tager fra Jylland eller Bornholm til København vil kunne trække ekstra boligudgifter fra, fordi de er nødt til at kunne bo ved deres arbejde. Men de vilkår har vi jo på Bornholm hele tiden, siger Preben Holm.
Pendlergruppen har fremført dette for de skiftende skatteministre, og det vil man gøre igen med den nye skatteminister, lover Pendlergruppens talsmand.
…………
Uvist hvor mange pendlere, der er på Bornholm

– Jeg vurderer, at der er cirka 700 pendlere, som enten pendler ind til eller ud fra Bornholm – men jeg har ingen ting at have det i, erkender Preben Holm, talsmand for Pendlergruppen i Bornholms Passagerforeningen.
Det er betydeligt færre end de 2.100 pendlere, som Anders Hedetoft ved Center for Turisme og Regionalforskning mener, der er. Hans tal bygger på statistik over folkeregisteradresser kombineret med oplysninger om arbejdssteder.
Preben Holm anfører af en del, der bor på Bornholm, arbejder for virksomheder arbejder ovre ved fjernarbejde fra computeren hjemme på Bornholm. Og de er ikke pendlere i Pendlergruppens definition.
En anden gruppe “ikke-pendlere” er i følge Preben Holm de søfolk, der bor på Bornholm, arbejder ude i verden og måske kun rejser en gang i kvartalet hjem til Bornholm og ud igen.
De værnepligtige ved Bornholms Værn mener Preben Holm til gengæld er at regne som rigtige pendlere med samme vilkår som andre indpendlere til Bornholm.
js
…………

Én pendler – to boliger og lange arbejdsdage
Af Jens Stubkjær

Det er faktisk muligt at have to boliger som pendler, hvis man får dispensation til det.
Mange pendlere fra Bornholm har et lille pendler-værelse i København, hvor de overnatter mellem arbejdsdagene.
Preben Holm, der nu gennem snart otte år har pendlet til sit job i ministerier i København, har købt en lejlighed i København, hvor han bor fra mandag til torsdag/fredag.
– Jeg tager typisk flyveren over mandag morgen og hjem til Bornholm torsdag aften, hvis muligt. I starten tog jeg færgen, nu tager jeg flyveren, fortæller Preben Holm og fortsætter:
– Det er mest mentalt, at afstanden mellem Bornholm og København  virker lang. Mange af mine kolleger bruger længere tid på, at nå frem til job i bilen eller i tog, end jeg bruger fra Bornholm med flyveren.
Som konsulent og projektleder med opgaver over hele landet får han ofte lange arbejdsdage, så han kan afspadsere om fredagen. Men det kan også ske, at fredagen er en hjemmearbejdsdag.
To boliger
De fleste pendlere til og fra Bornholm, som jo ikke rejser hver dag, har brug for to boliger. Det er muligt at få dispensation til at have en bolig, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende; der skal være tale om vigtige livsinteresser.
– Hvis du opholder dig i hverdagen i din arbejdsbolig, betragtes den som din arbejdsbolig, og så har du lov til at have den – uden at skulle leje den ud eller flytte din folkeregisteradresse til boligen. Det kræver bare en dispensation fra kommunen, fortæller Preben Holm og tilføjer:
– Jeg ved, der er flere som jeg, der har fået dispensation af Københavns Kommune til en arbejdsbolig. Men det kræver, man har en ægtefælle på Bornholm, som gør, at man skal beholde sin folkeregisteradresse på Bornholm, fortæller Preben Holm.

………

Pendlere savner pendler-tilbud fra Færgen

Mens pendlere andre steder i Danmark rejser på månedskort eller årskort til tog og/eller bus, så må pendlere, der rejser én eller flere gange om ugen med færgen nøjes med den rabat, de kan få gennem en Færgen Bizz eller en Færgen Kort – en ordning, der giver rabat allerede efter få ture, men ikke specielt begunstiger, de deciderede pendlere, som rejser rigtig meget.
Preben Holm, talsmand for Pendlergruppen i Bornholms Passagerforening, savner en egentlig pendlerordning som et tilbud fra Færgen.
– Vi er i dialog med rederiet om at få en pendlerordning, som er mere for de, der rejser meget – med eller uden bil, når skal på arbejde, siger Preben Holm.
Flyrabat
For de pendlere, der rejser med fly, at Cimber Sterling en ordning de kalder Travel Club.
– Jo flere rejser, jo billigere bliver billetten. Rejser man hver dag er det meget billigere, og det er fuldt fleksible billetter, fortæller Preben Holm.
Økonomien er dog stadig en voldsom forhindring for mange potentielle pendlere, og staten bør derfor indføre et klippekort for pendlere, der ligestiller pendlerudgiften mellem København og Bornholm – med fly eller færge – med den pris, pendlere fra Odense betaler for at kunne køre dagligt mellem Odense og hovedstaden, mener Preben Holm.

js 

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Transportkorridor – eneste løsning

Lige så længe bornholmerne har kunnet rejse via Sverige, har det skabt problemer for de svenske toldmyndigheder.
På det seneste har vi oplysninger om, at passagerer i Bornholmebussen bliver taget ud af bussen, fordi de tilsyneladende medbringer narkotiske stoffer i bussen. Der er absolut ikke noget galt i, at man tager enkeltpersoner ud, som ikke overholder loven, når blot bussen med alle de sagesløse passagerer får lov til at fortsætte til Ystad og nå den planlagte færgeafgang.
Tidligere på året holdt de svenske toldmyndigheder busser tilbage, så passagererne ikke nåede den planlagte færgeafgang. Jørgen Andersen fra Bornholmerbussen henvendte sig til de svenske toldmyndigheder og vi henvendte os til daværende minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann.
Det er virkelig glædeligt, at hendes efterfølger, Manu Sareen, har taget sagen op og vil forsøge at få lempet generne for transitrejsende.
Der findes fortsat over 70 transithindringer. Reglerne – ikke mindst på medicinområdet – bliver overtrådt; ellers ville det nærmest være umuligt at rejse via Sverige. Hvem kan f.eks. sige sig fri for at have haft et glas Kodimagnyler med gennem Sverige. Men de står i skrivende stund stadig på listen over den medicin, der skal medbringes pillepas for. Pillepas gælder kun i 30 dage.
Hvor gode hensigterne end måtte være, er det nok umuligt at få fjernet de godt og vel 70 restriktioner. I stedet bør der arbejdes på at få en transportkorridor. Derfor slutter vi også vores brev til ministeren af med følgende:
»Med den nuværende rutestruktur er der kun en mulighed for at undgå disse besværligheder/urimeligheder. Det er, at der snarest muligt etableres en transportkorridor gennem Sverige. Det både håber og tror vi, at De vil medvirke til etableres inden for en relativ kort periode.«
Vi véd også, at de 2 folketingsmedlemmer for Bornholm arbejder for samme løsning.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
27. december 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

To snusfornuftige forslag

Da natfærgen til Køge blev nedlagt i oktober 2010 indsatte BornholmerFærgen nødvendig kapacitet. Sejlplanen kom til at se således ud:

Afgange fra Rønne (i lavsæsonen)

Fra 10/10 2010 Fra 3/1 2011
Afgange fra Rønne
med hurtigfærge
Kl. 6.45 (til Ystad)
Kl. 17.15 (til Ystad)
Kl. 6.30 (til Ystad)
Kl. 17.10 (til Ystad)
Afgangge fra Rønne
med konventionel
Kl. 15.25 (til Ystad)
Kl. 22.00 (til Ystad)
Kl. 15.25 (til Ystad)
Kl. 22.00 (til Ystad)
Afgang fra Rønne med
godsfærgen
Kl. 17.00 (til Køge) *)

*) Som natfærge blev den benyttet, men ikke som dagfærge

Den 1/9 2011 trådte den nye kontraktperiode i kraft. Og fra 1/1 2012 ser sejlplanen på hverdage typisk ud som følger:

Afgange fra Rønne (i lavsæsonen)

Fra 1/1 2012
(ca. 182 dage)
Fra 1/1 2012
(ca. 50 dage)
Afgange fra Rønne
med hurtigfærge
Kl. 6.30 (til Ystad)
Kl. 16.30 (til Ystad)
Kl. 20.30 (til Ystad)
Kl. 6.30 (til Ystad)
Kl. 10.30 (til Ystad)
Kl. 20.30
Afgangge fra Rønne
med konventionel
Ingen Ingen
Afgang fra Rønne med
godsfærgen
Kl. 17.00 (til Køge) *) Kl. 17.00 (til Køge) *)

*) Som natfærge blev den benyttet, men ikke som dagfærge

2012-planen er alt andet end passagervenlig. Enten er der 10 timer mellem første og anden afgang eller også er der 10 timer mellem anden og tredje afgang.
Passagerforeningen gennemførte i november 2011 en meget stor undersøgelse om bornholmernes ønsker til sejlplanen. Her taler statistikken sit tydelige sprog. 9 ud af 10 bornholmere er alt andet end tilfredse med sejlplanen. Bornholmerne ønsker en afgang midt på dagen og en sen eftermiddagsafgang. Passagererne er blevet taberne, og fragterhvervet bestemmer nu både over Køge-ruten og Ystad-ruten. Konklusionen må derfor være, at det ikke lader sig gøre at sætte en sejlplan sammen (med kun 3 daglige hurtigfærgeafgange), hvor der blot tages rimelige hensyn til passagererne.
For det første er det meget besynderligt, at det skulle være miljøkorrekt at fragte gods på en hurtigfærge. Dernæst er det mere end svært at forstå forligsteksten fra august 2007, som har medført kontrakten, som fik virkning fra 1/9 2011. I forligsteksten står bl.a.:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der også, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
Hvordan kan politikerne skrive, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjeningen året rundt«, når fragterhvervet har fået veto-ret mht. afgangstider ???
Mens jeg endnu sad i bestyrelsen for Bornholms Passagerforening havde vi tilbage i 2007 og 2008 kontakt med flere politikere på Christiansborg, som klart gav udtryk for, at det da aldrig havde været meningen, at den konventionelle godsafgang skulle inddrages og lægges over på hurtigfærgeafgangene.
Derfor er det med stor glæde, at jeg har læst om, at 2 politiske partier på Bornholm er kommet med hver sit forslag til en god løsning.
Det ene forslag – fra Dansk Folkeparti – går ud på, at natsejladsen skal genindføres.
Det andet forslag – fra De Konservative – går ud på, at indsætte den konventionelle færge Povl Anker til (primært) at tage sig af godset på Ystad-ruten.
Begge forslag er snusfornuftige og indeholder et stort bevis på, at de lokale i de politiske partier har sat sig ind i problemerne, og fundet gode løsninger.
Begge politiske partier har fået deres respektive transportpolitiske ordførere på Christiansborg til at stille spørgsmål til transportministeren.
Lad mig sige det så klart: I skal ikke stille jer tilfredse med de svar, I har fået. Det kan end ikke kaldes svar. Så »på med vanten« – jeres snusfornuftige forslag fortjener i allerhøjeste grad respekt og opmærksomhed.

Erik Pedersen
Borgergade 23, Rønne
27/12 2011

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Det bliver dårligere og dårligere

I øvrigt har jeg ingen kommentarer til de nye sejlplaner andet end: Det bliver dårligere og dårligere med vores færgebetjening både til Ystad og Køge. Jeg har ingen ord for det andet end øv !!!
Sådan udtrykker en bornholmer sig i forbindelse med Passagerforeningens undersøgelse om bornholmernes mening om sejlplanen.
Rent statistisk er der ingen tvivl om, hvad bornholmerne ønsker sig, og det kommer absolut ikke til udtryk i sejlplanen fra 2012.
9 ud af 10 er ikke tilfredse med sejlplanen … og så opstår der en klar opfattelse af, at »det bliver dårligere og dårligere«.
Et er den klare statistik fra undersøgelsen. Noget andet er de ord, som flere hundrede har tilføjet. Her nogle få eksempler:

  1. Generelt manglende hensyn til almindelige passagerer, der har behov for at komme frem og tilbage i forbindelse med arbejde, familiebesøg og sportsaktiviteter ….
    Det er vigtigt, at der også i weekenden er en tidlig afgang.
  2. Det er uanstændigt, at man ikke kan være i Kbh før middag. Nogle skal jo længere, og kan så slet ikke benytte Bornholmstrafikken i weekenden.
    BEHOLD 6:30 afgangen! Den tilgodeser alle. Det er vel bedre, at nogle skal tidligt op og have ventetid, end at resten kommer for sent.
  3. Jeg ønsker gerne den dobbeltradet natfærge tilbage da jeg og mange andre tager på hundeudstilling ovre og bliver nødt til at tager over dagen før for at kunne nå frem til tiden … og i øvrigt har jeg ingen kommentarer til de nye sejlplaner andet end : Det bliver dårligere og dårligere med vores færgebetjening både til Ystad og Køge.
  4. Det er vigtigt for mig (og de andre i xxxx Bornholm) at der bliver en tidlig afgang også i weekenderne, da vi ellers ikke kan deltage i udstillinger eller salgsudstillinger som vi plejer på Sjælland. Her skal dyrene nemlig ofte tjekkes inden kl. 10.

Sejlplanen skal ændres nu … det kan ikke vente til 2017.

Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Skal ikke vente til 2017

Bornholms Passagerforening offentliggjorde for et par uger siden en omfattende undersøgelse af bornholmernes ønsker til sejlplanen fra 1/1 2012.
Undersøgelsen taler sit eget tydelige sprog om, at 9 ud af 10 bornholmere ikke er tilfredse med sejlplanen.
Undersøgelsen viser også, at der er behov for en 4. afgang, når fragterhvervet tidsmæssigt bestemmer over de 2 af 3 afgange.
Ud over det statistisk konstaterbare er der kommet flere hundrede kommentarer. Her blot et par eksempler:

Nr. 1
Med Leonora bliver sejltiderne en never ending story. Konflikten mellem mennesker/passagerer og lastbiler/gods vil være der konstant. Ligesom det var i gamle dage med natfærgen til København, hvor godset var sejrherren.

Nr. 2
Der er al for lang afstand mellem morgenafgangen og eftermiddags afgangen.

Nr. 3
Jeg ønsker mig en sejlplan, som er brugervenlig – d.v.s. tilpasset passagererne. Det nytter ikke noget at skulle tage en hel dag fri, for at kunne nå til eksempelvis Jylland samme dag, fordi der ikke er en god afgang midt på dagen (efter skole).
Fire afgange dagligt ville være det optimale, og også lette presset på de populære afgange. Det skal være muligt spontant at tage en tur væk fra øen, altså, der skal være ledige pladser – også i sidste øjeblik.

Nr. 4
der skal selvfølgelig ikke være op til 9 – 10 timer mellem afgangene.

Nr. 5
Jeg “håber” at vi får en snevinter igen, således at de ansvarlige ved selvsyn kan se at man ikke kan komme til Bornholm midt om natten – jeg troende da at det var en passagerfærge vi havde fået og ikke en fragtfærge. Vi var helt bestemt bedre stillet dengang vi kun havde de to “odder”, Villum og Poul Anker.

Nr. 6
Den eksisterende fartplan er helt håbløs.

Vi hverken kan eller skal vente til 2017 med at ændre på disse forhold. Det er forhold, der let kan ændres her og nu, hvis der ellers er politisk vilje til det.

Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Morgenafgang tilbage til 6.30

Vores undersøgelse om sejlplanen viser, at kun 5% ønsker at dagens første afgang i weekenden afgår kl.8:30.
9 ud af 10 ønsker at afgangen ligger før dette tidspunkt, og hele 55% ønsker afgang kl. 6:30. Adskillige foreninger har også som kommentarer anført, hvor ødelæggende ændringen fra 6:30 til 8:30 har været for deres muligheder for at deltage sammen med øvrige danskere i konkurrencer, arrangementer etc.
At ændre sejlplanen, så morgenafgangen igen flyttes tilbage til kl. 6:30 kan gøres med ganske kort varsel. Det bornholmske samfund kan ganske enkelt ikke være bekendt, at så mange foreninger, herunder sportsforeninger, ikke længere kan deltage i arrangementer/kampe etc. ovre.
Lad os se på, hvad blot nogle få af svarerne har skrevet til os:

Person 1
I weekenden skal morgenafgangen også være kl. 06:30. Der er også folk der har behov for at være i København/på Sjælland om formiddagen i weekenden – eksempelvis sportsfolk

Person 2
Det der er lavet nu som afgang for weekender er total håbløs og giver os flere udgifter til over overnatning, jeg sidder med i bestyrelsen i xxxx Bornholm og vi har brugt de sidste mange år på at få gode kontakter over, især på Sjælland hvor vi kommer til fuglemarked/udstillinger og vi har selv fugle med, det kan ikke lade sig gøre nu hvor der kommer overnatning det vil være dyremishandling. Vi har en del ældre medlemmer som kun kan komme med hvis det er en endags tur. Båden skal sejle senest kl.06.45.Håber at vi kan stå sammen og få lavet dette vanvid om – prøv og luk E 45 så skal i bare se Jyderne komme op af stolen.

Person 3
Afgangen kl 8:30 i weekenden er helt hul i hovedet, da den ikke giver nogen mulighed overhovedet for at kunne nå at komme til sport, udstillinger, familiefester, eller andet, så derfor håber jeg virkelig, at den ryger ud hurtigst muligt. Og så forøvrigt, er det på tide, at Bornholmerne får indflydelse på deres rejsetider, de er dem der ved bedst, og ikke nogen politikere eller andre kloge hoveder, der aldrig har været på Bornholm før, og ikke ved hvad der foregår herover. Det er af stor betydning for mig, som rejser en del, at kunne få lov til at være med i denne undersøgelse, og evt kunne være medbestemmende om rejsetiderne fra Øen, det vil jeg sige tak for.

Person 4
Den er umiddelbart ikke særlig hensynsfuld overfor sportsudøvere. De kan nemlig ikke nå at komme til stævner på en en-dagstur.

Person 5
Som forening giver sejlplan 2012 ikke os nogen mulighed for at deltage i stævner i resten af landet. Et stævne indenfor vores idræt er en heldagsforestilling og starter som regel kl. 9.00 evt 10.00. De slutter omkring kl 17.00 og med evt. forsinkelser bliver kl hurtigt 18.00 inden stævnet er slut.
Det betyder at vi som forening der skal have 10 kæmpere afsted skal bruge penge på 2 overnatninger i kbh ud over de normale rejseomkostninger!

Person 6
Det er ikke særligt heldigt at den første afgang fra Rønne i weekenden er kl. 8:30, det bevirker at det er slut med at udøve idræt i København, for enten kommer vi for sent, eller også kommer vores modstandere for sent, idet de kun kan være på Bornholm kl. 12:00, og det er alt for sent.

Person 7
De fleste sportsgrene foregår i idrætsanlæg som er tilrettelagt en sæson frem, de kan ikke pludselig lave den halve sæson om fordi Bornholmer Færgen laver en ny fartplan.
Jeg spiller selv for Bornholms xxx, vi skal leje os ind i xhaller i København via xxx (Københavns xxx) de sidder nu med et næsten håbløst ekstra arbejde, de skal ud og spørge xxx om de kan flytte kampene og da xxx lever af xxx, er de ikke meget for dette, …
Hvordan xxx vil nå at få flyttet så mange kampe for denne sæson er mig uvist …

Dette er blot et lillebitte udsnit af kommentarerne. Vi vil senere offentliggøre flere af kommentarerne fra de mange så hårdt ramte bornholmere. Få den afgang ændret allerede før den træder i kraft … det er muligt; og det skal ikke vente til 2017 !!!

Bornholms Passagerforening
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
22. december 2011
Harbovej 125, Rønne

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Artikler i Tidende 17-12-2011

Passagerforeningen vil ikke (nu) pege på udbud kontra statslig færgedrift:
Find en helhedsløsning med  både fly og færger
Af Jens Stubkjær

Spørg to-tre rederier, hvordan de vil strikke færgedriften sammen.

Så længe vi på Bornholm ikke har fundet vores eget bud på en transportmæssig helhedsløsning, der rummer alle transportformer, er det ikke relevant at diskutere udbud kontra statslig færgedrift.
Det mener Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, som i øvrigt glæder sig over, at det bornholmske samfund er næsten enige om, at færgedriften er yderst ufleksibel, og at de nye sejlplaner ikke opfylder behovene hos de tre parter: Godserhvervet, turismen og passagerer i øvrigt.
Helhedsløsning
– De nuværende trafikløsninger ligner et kludetæppe, siger Bjørn Carlsen, som mener det bør erstattes af en samlet løsning for færge og fly. Begge transportformer, mener han i dag, er afgørende for det bornholmske samfunds overlevelse og dermed at betragte som samfundsbegrundede.
For færgerne skal tre forhold afklares:
– Først og fremmest tonnagevalget, dernæst destinationerne og som det tredje frekvensen og sammenhængen med den øvrige transport.  Hvis blot et af disse hovedprincipper ikke fungerer til kundernes tilfredshed, falder hele den gode løsning fra hinanden, skriver Bjørn Carlsen i en mail og tilføjer:
– Den seneste kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening brillerer med fraværet af funktionsdygtighed for alle tre hovedprincipper. Der er tale om en skrivebordsløsning, der overhovedet ikke tager hensyn til virkelighedens verden.
Undersøgelse
Bjørn Carlsen efterlyser en grundig undersøgelse af, hvordan vi får skabt en transportmæssig helhedsløsning, hvori alle former for transportmuligheder indgår:
– Hvis ikke vi finder helhedsløsning, så fortsætter vi med at sy lapper på det nuværende kludetæppe. Og før vi har overblik over, hvordan en samlet transportløsning bør se ud, er det principielt irrelevant at tale om udbud kontra statslig færgedrift.
Spørg i maskinrummet
– Vi mener derfor, man forud for næste udbud fra 2017 – det vil sige snarest – skal spørge to-tre af de kommercielle rederier i Østersøen om, hvordan de »ville strikke den samfundsbegrundede færgedrift af Bornholm sammen«.
– Det er ofte, at man får et godt resultat ved at spørge i maskinrummet om, hvordan maskinen fungerer, betoner Bjørn Carlsen, der hilser debatten om en eventuel statsovertagelse velkommen.
– Men det er alt for ensporet alene at se på, om det er staten eller et privat rederi, der varetager færgebetjeningen. Vi håber, at politikerne vil lægge deres ideologier bag sig og alene se på, om tingene kan fungere, og om vi sammen kan finde en helhedsløsning af alle transportmulighederne til gavn for Bornholm, slutter formanden for Bornholms Passagerforening.

………..

Passagerforening: Færgeudbud kan gøres meget mere enkelt

Både borgmester Winni Grosbøll (S) og MF Peter Juel Jensen (V) påpeger, at det kunne være ønskeligt om de penge, der bruges på at lave udbuddet af færgedriften, kunne veksles til sejlads.
Men det er ikke et synspunkt, som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, er parat til at dele:
– Vi kender ikke til beregninger, der beviser, at udlicitering er uøkonomisk for staten. Vi kan slet ikke udelukke, at borgmesteren har ret i sin påstand, men i så fald er der nok i langt større grad tale om, at det kludetæppe, som den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm består af, er så kompliceret at »holde styr på«, at der i langt højere grad er tale om selvforskyldt besværliggørelse, end der er tale om en økonomisk gevinst for staten ved igen at overtage opgaven som rederi, skriver formanden i en mail.
Staten som rederi
Bornholms Passagerforening er ikke tilhænger af udlicitering frem for, at staten skal fungere som rederi eller omvendt.
– For os er det altafgørende, at kunderne er tilfredse. Det er de ikke nu. Vi skal ikke glemme de problemer, vi havde, dengang staten ejede BornholmsTrafikken, ikke mindst i de sidste 5 år, hvor statsrederiet stod for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, anfører Bjørn Carlsen.
– Vi kan ikke være uenig med borgmesteren i hendes udtalelse om, at færgebetjeningen foregår under en totalt ufleksibel kontrakt, men spørgsmålet er, om det ville have været mere fleksibelt, hvis staten fungerede som rederi.
– Der er ikke tale om, at EU eller andre kræver en så kompliceret kontrakt. Der findes anden udliciteret færgedrift i EU, hvor der er tale om en rammeaftale, som slet ikke går i detaljer, som aftalen med BornholmerFærgen gør det.
– Spørgsmålet er nok igen, om »kludetæppet« er blevet så kompliceret for Trafikstyrelsen at holde rede på, at man har set sig nødsaget til at anvende en sådan udpræget detaljerigdom, bl.a. for at undgå tvister mellem Styrelsen og det vindende rederi, skriver formanden.
js

………………

Passagerforening: Staten kan eje skibe og sende sejlads i udbud

En langsigtet løsning for færgetrafikken, når det nuværende udbud udløber i 2017, kunne i følge Bornholms Passagerforening være en opdeling, så staten ejer færgerne og nøjes med at sende selve sejladsen i udbud.
Hidtil har kun et enkelt rederi budt i sidste runde, og flere fremtrædende politikere overvejer nu, om staten helt bør overtage sejladsen.
Men Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, peger på en væsentlig grund til, at rederierne ikke deltager i budgivning, når den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bringes i udbud.
– Det er, at udbuddets beskaffenhed er ganske uinteressant for ellers veldrevne rederier, som driver næsten tilsvarende færgedrift i Østersøen. Det er ganske enkelt ikke investeringsmæssigt attraktivt, siger Bjørn Carlsen og uddyber:
– Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.
– Skibene skal med det nuværende udbud afskrives over en al for kort årrække. Det kunne naturligvis afhjælpes med en noget længere kontraktperiode, men for lange kontraktperioder skaber også usikkerhed om, hvorvidt samfundets udvikling bliver tilgodeset i nødvendigt omfang.
– De politiske forlig, som hviler på rådgivning fra Trafikstyrelsen, indeholder også krav til f.eks. tonnagesammensætning, som de professionelle, kommercielle rederier ikke kan koble sammen med en i forvejen bestående tonnage. Det gælder bl.a. Tallink Line, anfører Bjørn Carlsen.
Bornholms Passagerforening har tidligere anbefalet, at tonnagen (færgerne) bør ejes af staten, mens driften alene kan udliciteres.
js

…………….

Rederi har ikke forsøgt at sælge Villum Clausen
Af Jens Stubkjær

John Steen-Mikkelsen, direktør for Færgen, mener ikke, at Villum Clausen i Rønne Havn er et eksempel på, at et rederi har svært ved at komme af med brugte færger efter en udbudsperiode, sådan som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, siger.
– Villum ligger i Rønne Havn , fordi udbuddet siger, vi skal opfylde en stor kapacitet om sommeren, og det kan vi ikke alene med Leonora Christina, forklarer John Steen-Mikkelsen.
Til gengæld vil han godt give Bjørn Carlsen ret i, at de korte udbudsperioder giver bydende rederier udfordringer med investering i færgerne.
– Det har han ret i. Det er problematikken omkring de udbud, som er omfattet af EUs lovgivning; det er bud, som er på fem-seks år.
– Bjørn Carlsen kan have ret i, at har man bygget en specifik færge til et udbud på fem-seks år, så kan det være svært at komme af med den bagefter. Men jeg mener ikke, Villum Clausen er et eksempel på det, for vi har slet ikke forsøgt at komme af med Villum Clausen, fortæller John Steen-Mikkelsen.
To timers drift
Direktøren påpeger, at rederiet med to hurtigfærger på Ystadruten kan skabe en helt specielt tilbud til sommer.
– Selvfølgelig koster det openge at have Villum liggende, men der er også det positive ved det, at det giver os mulighed for at sejle hver anden time til sommer. Det er en voldsom stor frekvens, som faktisk giver en fornemmelse af, at man kan komme afsted hele tiden, og man behøver næsten ikke at booke plads. Det er da en fordel for turistbranchen på Bornholm, bemærker direktøren og tilføjer:
– Så koster det selvfølgelig noget, når den skal ligge der resten af året. desuden er den en sikkerhed for at vi kan sejle med en hurtigfærge, hvis der skulle ske noget med Leonora Christina.
Fragtfærge
– John Steen-Mikkelsen kunne dog også se en anden løsning end Villum til at skabe større kapacitet til sommer, men det er en løsning, der ikke indgår i kontrakten.
– Valget er jo i den her kontrakt, at det er de to hurtigfærger, der sejler til sommer for at løfte kapaciteten. Hvis man skulle have en anden løsning, så ville det ikke give to-timers drift. Så skulle man have en anden færge ind, der kan sejle fragt ved siden af, for på den måde at få kapacitet fri på Leonora til at sejle personbiler, bemærker John Steen-Mikkelsen, der glæder sig til at se til sommer, hvad det betyder, at rederiet kan sejle hver anden time.


Supplerende information fra Bornholms Passagerforening:
Vi har på intet tidspunkt omtalt, at Villum skulle sælges, idet ejerskabet og chartring er som følger:
Nordbanken Finans AB (publ), Sverige (14. april, 2000 – 9. maj, 2005)
Charter: Bornholmstrafikken A/S, Danmark (14. april, 2000 – 14. januar, 2011)
Nordea Finance Sweden Plc., Sverige (9. maj, 2005 – )
Charter: Danske Færger A/S, Rønne, Danmark (14. januar, 2011 – )
Vi har derimod omtalt:
»Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.«

Ifølge vores kilde var det langt fra sikkert, at rederiet ville genchartre ifm. ny kontrakt. Vi er ved at få forløbet undersøgt nærmere.
19/12 2011
Bjørn Carlsen
 Vi har igen fået undersøgt om, hvorvidt Villum Clausen har været ”sat til salg”. Det véd vi nu med 100% sikkerhed, at færgen har, ifm. at rederiet bød ind på den nye kontrakt. Der var også fundet en afløser, men da man ikke kunne komme af med Villum Clausen, ”gik det hele i sig selv igen”.Den væsentligste årsag til, at man ønskede at ”afhænde” Villum Clausen var, at den er alt for dyr i drift, og man kunne forvente at spare penge ved at skifte til en anden hurtigfærge (med andet fremdriftsbrændstof).

Vi har på intet tidspunkt udtalt os om, at man alene skulle ”afhænde” Villum Clausen uden at finde en erstatning.

24/1 2012
Bjørn Carlsen

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Resultatet af rejseønsker

Som bekendt udsendte Bornholms Passagerforening i tiden efter den 13. november 2011 spørgsmål til i alt 5.728 mail-adresser om tidspunkter for rejseønsker.

Vi fremsender hermed 5 regneark, som viser de rejsertider, som de 785 respondenter har givet udtryk for, at de vil foretrække hhv. i hverdage og weekends.
De 5 regneark viser:
1)      Ønsker til midterafgang (2. afgang) på hverdage
2)      Ønsker til 3. afgang på hverdage
3)      Ønsker til morgenafgangen (1. afgang) i weekender
4)      Ønsker til midterafgang (2. afgang) i weekender
5)      Ønsker til 3. afgang i weekenderne.
Vi har i første omfang især hæftet os ved:
1)      At det er meget få, der opfatter, at den nuværende sejlplan lever op til de ønsker, de pågældende har
2)      At afgangsønskerne for over 90% af svarerne samler sig inden for et tidsspænd på 2-4 timer
3)      At passagerernes/turisternes rejseønsker kun i ringe omfang kan forenes med godserhvervets ønsker. Sejlplanen er ikke et udtryk for, hvad passagererne har af ønsker
4)      Passagererne og turisterne ønsker at rejse en hel del før på dagen, end sejlplanen nu giver mulighed for (9 ud af 10 ønsker en midterafgang på hverdage placeret mellem 10:30 og 14:30).
5)      At det vil være yderst vanskeligt at få grupperne til at kunne finde sammen om 3 afgange. Ikke mindst, når godset har »låst« 2. og 3. afgang (i lavsæsonen). Der skal én fjerde afgang til før kabalen kan gå op.
6)      Det kan godt betale sig at undersøge forholdene, før en så omfattende ændring af sejlplanen iværksættes, som det var tilfældet 1/9 2011.  Forholdene for pendlerne er forringet i et hidtil uset omfang, og flere giver udtryk for, at de kan blive nødt til at flytte fra Bornholm, andre at de i fremtiden i stedet vil benytte fly (det var vist ikke politikernes hensigt). Det burde have været forudset, inden en så omfattende ændring trådte i kraft
7)      Nedlæggelsen af natfærgen fra Rønne til Køge har forringet passagerernes muligheder for at rejse, når de ønsker det/har behov for det, fordi afgangstiderne over Ystad nu kun i meget ringe omfang lever op til passagerernes forventninger. Adskillige har også anført kommentarer om, at de netop mangler natforbindelsen (ikke alle som rejseønske, men som »regulering« for Ystad-afgangene)
8)      Rejsemønstret er anderledes i weekenden
9)      Kun ca. 5% ønsker at dagens første afgang i weekenden afgår kl. 8:30.
9 ud af 10 ønsker at afgangen ligger før dette tidspunkt, og hele 55% ønsker afgang kl. 6:30. Adskillige foreninger har også som kommentarer anført, hvor ødelæggende ændringen fra 6:30 til 8:30 har været for deres muligheder for at deltage sammen med øvrige danskere i konkurrencer, arrangementer etc.
10) Svarmaterialet er så omfattende, at vi vil bruge en del tid på at finde frem til nøjagtig, hvad analysen viser i de mange forskellige situationer, som den belyser.
11) Det er ikke alle svar, der har omfattet alle 5 ønskede »afgangstidspunkter«.
12) De mange medfølgende kommentarer vil blive fuldstændig anonymiseret og derefter blive offentliggjort i relevant omfang.
Arbejdet med analysen har været omfattende. Men vi har nu fået et statistisk redskab, der underbygger tidligere ikke statisk holdbare undersøgelser, bl.a. den analyse, som det daværende Bornholmstrafikken stod bag i august 2009.
Vi kan og vil med denne undersøgelse udtale os med stor vægt om, hvilke rejsetider/mønster bornholmerne ønsker. Undersøgelsen vil indgå i det videre arbejde, som vi vil udføre, for at forbedre sejlplanen for bornholmerne.
Bornholms Passagerforening
14. december 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Hjemmeside: www.bornpass.dk
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Det vigtigste er, at det fungerer

Borgmesteren mener, at staten bør overtage den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Det blev, som det nu korrekt fremgår af DR Bornholms hjemmeside, drøftet på Kontaktrådets møde i går.
På dette møde gav Bornholms Passagerforening også udtryk for sin holdning til en ren statsovertagelse.
Vi er så fuldstændigt enige med borgmesteren i, at det nuværende system nærmest har spillet fallit. Det er for bureaukratisk; alt skal skrives i en kontrakt, og under kontraktens løbetid er det meget, meget vanskeligt at ændre i noget som helst. Fleksibiliteten er ikke-eksisterende.
Men når det er sagt, er det afgørende ikke, om det er staten eller en privat operatør, der besejler Bornholm. Det afgørende er og skal være, at tingene skal fungere til kundernes tilfredshed. Og det gør det langt fra nu … Det skyldes ikke operatøren (= BornholmerFærgen). Det skyldes næsten hundrede procent den bagvedliggende kontrakt, som er et kludetæppe af politiske hensyn og embedsmænds beregninger over rentabiliteten, herunder statens udgifter til driften.
Den nuværende kontrakt er noget af det værste, Christiansborg har produceret. Det politiske forlig fra august 2007 kunne Bornholm nok leve med. Men da det blev »indskrænket« på grund af embedsmændenes blik i den økonomiske krystalkugle i marts 2008, gik det helt galt med at sy flere lapper på det i forvejen eksisterende kludetæppe. Nu er dét, det bornholmske samfund som må leve med kludetæppet, og det er mere end svært.
Hverken godset, turismen eller passagererne føler sig tilfredse. På passagerernes vegne må vi igen og igen sige, at der skal være en ligevægt mellem hensynet til de 3 grupper, og det er der ikke nu.
Der skal gøres noget. Det kan ikke vente til 2017, når den nuværende kontrakt udløber.
En af grundene til, at staten må betale så meget i tilskud for den nuværende drift, er sammensætningen af tonnagen og den tid, den skal/kan afskrives over. Der investeres ganske enkelt i for billig, ikke langtidsholdbar og slet ikke Østersøtilpasset tonnage. En aluminiumsfærge på katamaranbasis har ikke bevist at have samme levealder, som konventionelle superfærger. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skiftet til konventionelle superfærger. Villum Clausen, der  ligger til kajs næsten hele året, synes af mange at være yderst slidt på kun 11 år, og adskillige buler, revner etc. er loddet sammen gennem årene. Povl Anker (og dens søsterskib Jens Kofoed) sejler stadig efter 33 år. Vi mener ikke, at nogen af de 2 skibe nogensinde har fået buler af bølgeslag.
Voers holdning er derfor fortsat, at man bør lade statens eje tonnagen, så vi igen kan få skibe bygget til Østersøens bølger, og skibe, der – trods hurtighed – miljømæssigt er superoptimale og kan holde langt ud over en kontraktperiode. Driften af skibene kan sagtens udliciteres. Det er der gode eksempler på fra andre lande i Europa. Det behøver ikke at ske under »snærende« kontraktbånd. Men tonnagen skal holdes ude af kontrakterne.
Vi skal væk fra de sidste 10 års kludetæppeløsninger. Vi skal have ordentlig og tilpasset tonnage. Vi skal have større mulighed for fleksibilitet, når behovene opstår.
Det er langt mere afgørende, at tingene fungerer, end det er afgørende, hvilke ideologier der ligger bag færgedriften og dens beskaffenhed.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
9. december 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Tak til BornholmerFærgen

Shuttlebussen i Køge:
Gennem de senere år har vi med jævne mellemrum fået henvendelser fra bornholmerne om, at shuttle-bussen, som kører mellem Køge Station og Terminalen i Køge Havn, kører med alt for store intervaller. Vi fik udarbejdet en samlet og omfattende oversigt, hvor de væsentligste ankomster i timerne op imod midnat fremgår. Derved var det muligt at konstatere, at nogle passagerer må vente i op til 55 minutter fra ankomst med offentlige transportmidler til Køge Station, inden de kan komme videre det sidste stykke ned til BornholmerFærgen. Det er Trafikselskabet Movia, som kører med shuttle-bussen efter aftale med BornholmerFærgen.
Med dokumentationen i hånden skrev vi derfor til begge parter, men gjorde også Køge Kommune og DSB opmærksomme på problemerne.
For ikke så længe siden fik vi en aftale med BornholmerFærgen om, at det er muligt at komme ombord på godsfærgen første gang kl. 23.00 og derefter hver 20 minut indtil afgang. Vi har derfor foreslået, at shuttle-bussen skal køre på en sådan måde, at der er sammenhæng med S-togets ankomsttid fra København og muligheden for at komme ombord (blive lukket hen over bildækket i hold).
BornholmerFærgen har – efter at have drøftet sagen med Movia – stillet os i udsigt, at køreplanen vil blive forbedret fra foråret 2012. Om det præcis bliver med 20 minutters drift, véd vi ikke her og nu. Men vi ser frem til nye og forbedrede tider for shuttle-bussen.
 
SMS-service:
For et par uger siden rejste jeg med godsfærgen fra Køge med afgang 00.30. Efter at have bestilt min billet fik jeg en SMS fra BornholmerFærgen med følgende tekst:
»Du har booket en rejse, hvor rejsetidspunktet passerer midnat. Vi håber du er opmærksom på datoskiftet. Vi ønsker dig en god rejse.«
Det synes vi er god service. Tak for det til BornholmerFærgen.
Bornholms Passagerforening
14. november 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare