Ystads Allehanda: Id-kontroller oroar Bornholmsresenärer

 

Ystads AllehandaYstad Allehanda 2

Ystad Allehanda 3

Ystad Allehanda 4

Id-kontroller oroar Bornholmsresenärer

De nya gränskontrollerna oroar invånarna på Bornholm. Passagerarföreningen räknar med stora förseningar och förespråkar en transportkorridor genom Sverige. Enligt föreningens ordförande vill åtta av tio Bornholmsbor slippa bytet i Ystad och istället ha en direktfärja till Köpenhamn.

Om gränskontrollerna blir långvariga vill Bornholms passagerarförening hellre ha en direktfärja mellan Rönne och Köpenhamn.

– Vi blir redan i dag försenade på grund av id-kontrollerna, men det kommer att bli ännu värre efter den 4 januari. Om vi måste gå ur tåget på Kastrup finns det en risk att vi blir så sena att vi missar färjan hem och då kan det bli tio timmar till nästa avgång, säger Bjørn Carlsen.

Han är ordförande i Bornholms passagerarförening som representerar resenärerna i frågor som rör trafiken till och från Bornholm. Enligt Bjørn Carlsen är det 12 000-15 000 resenärer i månaden som reser med tåg via Ystad. Ungefär dubbelt så många åker med Bornholmsbussen.

Under de senaste veckorna har föreningen träffat den danska transportministern, Hans Christian Schmidt, och försvarsministern, Peter Christensen. Den senare har även ansvar för nordiskt samarbete.

– Vi föreslår att man förhandlar fram en lösning om en trafikkorridor genom Skåne, vilket innebär att resenärerna kan åka tåg eller buss genom Sverige under danska förhållanden. Jag är medveten om att det ger negativa associationer, eftersom det var så man tog sig till Västberlin, men det här är en allvarlig situation, säger Bjørn Carlsen.

Om restiden blir för lång vill föreningen ha en direktförbindelse till Köpenhamns färjeterminal.

– Med vår nuvarande färja, Povl Anker, skulle det ta sex timmar, men med en snabbare färja kunde man få ner restiden, säger Björn Carlsen.

Föreningen har tidigare undersökt intresset för en sådan färja bland Bornholmsborna. Nästan 80 procent svarade då att de föredrog en direktfärja om resan kunde göras på under tre timmar.

Däremot är det politiska stödet för en ny färjerutt klent, både bland politikerna i Rönne och i huvudstaden.

Sträckan Rönne–Ystad berörs inte av den nya lagen om identitetskontroller. Eftersom den danska ön ligger mer än 20 sjömil bort ingår transporterna i stället i den fartygssäkerhetsförordning som trädde i kraft den 21 november. Enligt denna ska färjepassagerare registreras om de reser på sträckor, där många befaras resa utan giltiga resehandlingar.

– Det är inte fallet med Bornholm, utan gäller till exempel färjor från Tyskland. Om flyktingströmmarna flyttar kan läget förändras, men just nu är det inte aktuellt med identitetskontroller på Bornholmsfärjorna, säger Elin Tibell som är pressekreterare för infrastrukturministern Anna Johansson.

EMILIA SÖELUNDemilia.soelund@kristianstadsbladet.se

Share

8 ud af 10 ønsker en hurtig forbindelse direkte til København

8 ud af 10 ønsker en hurtig forbindelse direkte til København

Gudskelov … vi kæmper for det bornholmerne ønsker

Kære Tommy Kaas

Du plejer ellers at undersøge forholdene, før du skriver dine normalt velskrevne artikler i Bornholms Tidende. I dagens leder – og en leder forpligter mere end en artikel – skriver du så sandelig:

» … og en borgmester, som gudskelov i Bornholms Tidende i dag tager afstand fra idéen om en københavnerfærge.«

At borgmesteren finder forslaget »urealistisk« bør under ingen omstændigheder få Tidende til at falde pladask i en fælde og skrive »gudskelov …« – og dermed rose hende til skyerne.

Det tjener ikke dig, Tommy, til ære og slet ikke Tidende, at I ikke har undersøgt forslaget og det grundlag/den baggrund forslaget hviler på.

I juli 2014 havde vi et Synspunkt i Tidende (og det er lagt på vores hjemmeside 10. juli 2014 under overskriften »Enstrenget transport er at foretrække«). Det Synspunkt bør I faktisk og for retfærdighedens skyld genoptrykke i sin fulde længde, for det indeholder temmelig megen information om, hvorfor bornholmerne ønsker en direkte forbindelse til København. Her vil jeg blot citere nogle afsnit og indsætte en figur, der viser, hvad bornholmerne ønsker.

I Synspunktet står bl.a.:

Langt de fleste mennesker foretrækker enstrenget transport frem for flerstrenget transport, dvs. at man rejser fra sin afrejsedestination til sin ankomstdestination med et og samme transportmiddel uden at skulle skifte 2, 3 eller flere gange undervejs på rejsen.  En flerstrenget rejse er typisk langt mere anstrengende, fordi passageren ofte selv skal sørge for at flytte bagagen mellem de forskellige transportmidler, ligesom passageren ikke sammenhængende kan slappe af eller arbejde under rejsen.

Vi hører ofte, at »det er tåbeligt at tro på, at vi får natdamperen tilbage til Hovedstaden«.

For mindre end 1 år siden gennemførte vi en større undersøgelse, der både er statistisk valid og signifikant.  Et af spørgsmålene var følgende:

»Hvor tilfreds ville du være, hvis du ikke skulle rejse gennem Skåne, men kunne sejle direkte til København eller en havn i nærheden af Hovedstaden,  f.eks. Kastrup (med en overfartstid på maksimalt 3 timer) ?«

Ikke færre end 75% ønsker således en enstrenget, hovedstadsnær forbindelse, der bringer os direkte til København eller anden destination (havn) i nærheden.  Se fordelingen neden for.  Som det også fremgår af tallene vil en neutralisering af »ved ikke« betyde, at 80% af alle bornholmere ønsker en sådan direkte forbindelse til hovedstaden.  Vi tillader os altså at være så »tåbelige«, at vi arbejder for det, som 80% af bornholmerne ønsker af deres færgetransport.

Alt tyder på, at havnetunnelen i København vil blive etableret (størrelsesorden af en motorvej), dvs. at der kommer til at ligge en motorvej utrolig tæt på dybvandshavnen Prøvestenen.  Ligeledes vil der blive bygget skinnebåren transport tæt op og ned ad havnen.  Der ligger forslag om enten jernbane/metro eller letbane.  Det mest sandsynlige er dog en metroafgrening.

Selv om Prøvestenen er en ren industrihavn, er der rigeligt med plads til, at der kan etableres et anløb med en superfærge fra Bornholm.

Vi skal ikke trætte læserne med at remse de realistiske transportinvesteringer op, men glæde os over, at flere af de fremtidige investeringer i vej og bane kun gør det nemmere og nemmere at Bornholm på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid får en direkte, enstrenget færgeforbindelse til en hovedstadsnær anløbshavn.  Det er trods alt det, som 8 ud af 10 bornholmere ønsker sig.

10. juli 2014

Vi siger »Gudskelov, at vi arbejder for det, som 80% af bornholmerne ønsker«.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

16. december 2015

Share

Kampen for IC Bornholm er absolut ikke slut

Kampen for IC Bornholm er absolut ikke slut

Tirsdag morgen tog en flok på 4 færgeentusiaster over til transportminister Hans Chr. Schmidt med håbet om, at man stadig kan nå at ændre i det færgeforlig for Bornholm, der så dagens lys via en politisk aftale den 11. december 2014.

Gruppen var sammensat af 2 repræsentanter for Bornholms Passagerforening, næstformand Ann Hartl og formand Bjørn Carlsen samt af »græsrøddernes førstedame« par excellence Hanne Nimskov og formand Ole Lærke, Danske Handicaporganisationer – Bornholm.

Gruppen gennemgik problematikken ved at nedlægge IC Bornholm og erstatte det med Pågatoget og Øresundstoget med togskift på Trianglen Station lige uden for Malmø.

De 4 bornholmere gjorde det klart for ministeren, at rejsende, der tager med toget i stedet for bussen principielt hører til de rejsemæssigt svage grupper, der absolut ikke har brug for togskift under vejs. Det drejer sig om ældre, gangbesværede, handicappede, kørestolsbrugere, cykelturister, unge familier med børn og barnevogn etc.

Ole Lærke, der selv sidder i kørestol, var et synligt, konkret bevis på, at man ikke blot kan lade handicappede skifte transportmiddel uden at rejsen for de pågældende bliver ret anstrengende.
Ole Lærke har selv prøvekørt turen med Pågatoget og konstateret, at der ikke er etableret plads i toget til kørestolsbrugere.

Ministeren garanterede, at den togløsning, som ministeriet for tiden forhandler med svenskerne om, vil omfatte muligheden for pladsbillet … og derfor vil ingen komme til at stå op fra Ystad til Malmø. Der skal kunne købes en samlet billet med samme fordele, som findes i dag, f.eks. at billetten skal gælde for hele hovedstadsområdet. Bornholmerne satte spørgsmålstegn ved, om besparelsen på 31 mio.kr. (som fremgår af forligsteksten) ved at nedlægge IC Bornholm, vil kunne opnås, idet svenskerne næppe stiller ændringer i Pågatoget kvit og frit til bornholmernes rådighed.

Den bornholmske delegation foreslog dog i stedet for Pågatog-løsningen, at Øresundstoget bliver forlænget til Ystad.

Transportministeren var meget venligt indstillet over for dette forslag, og det blev aftalt, at han vender tilbage, når embedsmændene har undersøgt mulighederne for at forlænge Øresundstoget til Ystad.

De bornholmske repræsentanter slog fast, at man er tæt på 100% enig med turismen, mens at det forekommer svært at blive enige med fragten. De 4 bornholmere gjorde det også klart, at passagererne stort set kun oplever at have 2 hurtigfærgeafgange om vinteren. Den 3. afgang – afgangen fra Rønne kl. 20:30 – er så ringe belagt om vinteren på hverdagsaftener, at det må betegnes som det rene miljøsvineri, at sende hurtigfærgen afsted med ganske få passagerer, biler og/eller trailere.

Der blev også tid til at drøfte stuvningen på bildækket, herunder forvaltningen af Søfartsstyrelsens bekendtgørelse fra 1. februar 2012. Det blev besluttet, at Passagerforeningen stiller sin korrespondance med Søfartsstyrelsen til rådighed, hvorefter ministeren vil se på spørgsmålet igen.

Færgens brug – eller manglende samme – af Povl Anker som reservefærge blev også drøftet. Endelig drøftedes de problemer, der vil kunne opstå (især med IC Bornholm), såfremt svenskerne skærper grænsekontrollen fra 21. december 2015. Ministeren oplyste at han havde anvendt størstedelen af weekenden på at drøfte situationen med Statsministeriet og mulige løsningsmodeller.

De bornholmske repræsentanter gav samstemmende udtryk for, at der var tale om et godt og positivt møde, hvor der blev lyttet til de problemer, som man fremførte fra bornholmsk side.

8. december 2015 – BACa

Share

Kære Peter Christensen

Kære Peter Christensen (i egenskab af minister for nordisk samarbejde)

Se venligst neden for om Øresundsbron, som den svenske regering nu vil lovgive om, så de kan lukke den, når flygtningestrømmen bliver for massiv.

Vi håber, at den danske regering (og du som minister for nordisk samarbejde) vil gøre svenskerne opmærksomme på, at der ligger en dansk ø ude i Østersøen, som har behov for transit gennem Skåne og har behov for at møde op til færgeafgange, der ikke kan flyttes, fordi de svenske myndigheder beslutter sig for at lukke Øresundsbron.

Det svenske lovforslag skulle være så omfattende, at de svenske myndigheder tildeler sig selv retten til at lukke broen i op til en måned. Den eneste løsning af det problem vil være, at Færgen skal sejle direkte til København.

Denne mail er også sendt til transportminister Hans Chr. Schmidt.

De venligste hilsner
Bjørn Carlsen

————————————————————————
Øresundsbron:
På baggrund af historie i medierne

Ifølge svenske medier har den svenske regering lavet et udkast til et lovforslag om strengere identifikationskontrol, samt mulighed for at kunne lukke Øresundsbron midlertidigt i akutte situationer.

På baggrund af dette vil vi gerne tydeliggøre, at vores trafiksituation fortsætter som sædvanligt.

Den identifikationskontrol som svensk politi på nuværende tidspunkt gennemfører i betalingsanlægget betyder, at du og dine passagerer skal medbringe kørekort (for nordiske borgere) eller pas.

Hvis du har børn med i bilen, er det en god ide at medbringe deres pas også. Politiet kan også tillade besøg i Sverige for medfølgende børn ved f.eks. forældrenes ID, spørgsmål og baggrundskontrol.

Vi anbefaler at have relevant ID ved hånden, så unødig ventetid og kø undgås.

Venlig hilsen
Øresundsbron

Share

Hvorfor brokker du dig, Søren Christensen?

Hvorfor brokker du dig, Søren Christensen?

Kære Søren Christensen

I din leder i dag, lørdag den 28. november 2015, brokker du dig endnu en gang over, at vi her på Bornholm er »rigtig gode til at brokke os«.

Hvis du har boet her på øen i 18 måneder, så er det nok mindst tyvende gang, at du brokker dig over de bornholmske debattører – og ikke kun, hvad de skriver i Tidende, men også på de sociale medier. Det er ikke til en Cavling-pris, hvis du ikke kan finde andet at skrive om i dine ledere.

Man brokker sig ikke, hvis man kommer med et bedre forslag end det, der er lagt på bordet.

Nu hverken kan/vil eller skal jeg tage ansvar for alle de eksempler, som du har anført i din leder. Vi er igennem mange, mange år altid kommet med alternativer, når vi har fremført kritik mod et eller andet emne inden for transportområdet. Du brokker dig bare over debattørerne og kommer ikke med alternativer … måske lige det ene, at vi blot skal stille os op i kø og se lalleglade ud, når der indgås forlig på Christiansborg, som ikke indeholder en reservefærge, når Københavns Lufthavn i Kastrup nedlægger en terminal og forlænger rejsetiden med op til en halv time, eller når vi skal vise pas/kørekort etc. for at rejse til vores egen hovedstad. Jeg tror nok, at både dem fra Ringsted og dem fra Fyn ville reagere, hvis de pludselig skulle vise pas for at komme til København. Har du i øvrigt husket pillepasset, når du rejser og har et glas Kodimagnyl med dig. Du har åbenbart heller ikke holdt så tæt på færgen, at du ikke kunne komme ud af bilen.

Hverken du eller jeg var her i maj 1945, men det var mine svigerforældre, og vi har aldrig kunnet tale om det svigt den danske regering udviste over for Bornholm (ikke mindst statsminister Vilhelm Buhl).  Det sidder stadig dybt i den bornholmske folkesjæl.

Der er ufatteligt meget, vi kan være hjertens lykkelige for … og det er vi; men vi vil også have lov til at foreslå alternative løsninger, når dem på den anden side af vandet skal gøre sig kloge på, hvordan det er bedst for os her på Bornholm.  Vi skal have lov til at »lukke lidt luft ud« og komme med alternative løsninger, uden at der straks skal komme en »brokkeleder« fra chefredaktøren uden alternativer.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

28. november 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Share

Overfartstid på 90 minutter

Overfartstid på 90 minutter

Nu er det slået fast med syvtommersøm, at overfartstiden for hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad fremover kan være op til 90 minutter.

Ifølge den udbudstekst om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, som ministeriet udsendte i går, står følgende vedrørende overfartstiden:

»Den højeste overfartstid på Rønne-Ystad udgør 80 minutter fra planlagt afsejlingstidspunkt til ankomst.

Operatøren må tidligst lukke check-in 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt.

Operatøren må som følge heraf påbegynde Overfarten i op til 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt, forudsat at alle, der er checket ind, er om bord.«

En noget besynderlig udbudstekst, og man må stille sig selv (og politikerne på Christiansborg) spørgsmålet, om formuleringen hænger sammen med den politiske aftale, som blev indgået 11. december 2014 ; men nu har vi altså fået slået det fast med syvtommersøm i udbudsmaterialet, at overfartstiden for hurtigfærgerne kan være op til 90 minutter.

Man kan ikke lade være med at få den tanke, at udbudsteksten også på dette område er rettet til, så hurtigfærgen Leonora Christina kan anvendes, når det nye udbud skal træde i kraft 1. september 2018.

 

Bornholms Passagerforening

  1. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Share

Det er ufatteligt !

Det er ufatteligt !

I det nye færgeudbud – som skal gælde fra 1. september 2018 – er teksten vedrørende den plads, som staten køber hos leverandøren af den samfundsbegrundede færgetransport af Bornholm, på vogndækket pr. personbil som følger:

»Personbilenhed:  En køretøjsenhed på 4,50 meters længde og 1,75 meters bredde, som stuves i henhold til bekendtgørelse nr. 1015 af 1. november 2011 om teknisk forskrift om transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe.«

Det er ufatteligt, at vi helt frem til 2028 (2030) skal acceptere, at bilerne kun har en bredde på 1,75 m, når det kun er ganske få og små biler, der kan holdes inden for den fastlagte ramme. Mange passagerer kan i dag ikke komme ud af bilerne … og sådan mener ministeriets embedsmænd åbenbart, at det skal fortsætte med at være.

På det seneste møde mellem Kontaktrådet og Transportministeriets embedsmænd gjorde vi (og blev kraftigt bakket op af Ældrerådet og turismen) ellers temmelig klart opmærksom på dette forhold.

Siden den omtalte bekendtgørelse trådte i kraft har vi adskillige gange gjort ministeriet opmærksom på, at forholdene på bildækket er yderst trange, ja – for trange.

 

Bornholms Passagerforening

  1. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Share

Ikke et beløb, men et princip

Ikke et beløb, men et princip

Det er mere end ærgerligt, at spørgsmålet om hel eller delvis økonomisk trafikal ligestilling af Bornholm (og en del andre mindre øer med produktion) er endt i en sand verbal krig mellem regering og folketing.

Der er behov for, at hele folketinget indgår en aftale, ikke om et beløb, men om et princip, der så f.eks. kan implementeres over en 3-årig periode. Der er behov for, at hele folketinget anerkender, at økonomisk trafikal ligestilling for øerne er afgørende for, at øerne overhovedet kan opretholdes som levende samfund.

I vores nationalsang »Der er et yndigt land« står i et vers følgende:

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

Økonomisk trafikal ligestilling i den samfundsbegrundede færgebetjening af øerne skal gerne sikre, at vi fortsat kan synge, at »Det land endnu er skønt«.  Tiden er imidlertid løbet ud … og hvis ikke folketing og regering forstår, at det er nu at Udkantsdanmark skal have ligestilling med det øvrige Danmark, så tager forfaldet i de pittoreske byer, fiskelejer etc. til, og så er »Det land ikke længere skønt«, hverken for de fastboende eller for turisterne.

»Og ædle kvinder, skønne mø’r

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer.«

De unge – »de skønne mø’r og raske svende« – er nødt til at tage over for at læse videre, og de fleste får da også den folkeregistrerede adresse ændret. De færreste vender efter endt uddannelse tilbage, selv om mange giver udtryk for, at de meget gerne ville flytte tilbage. Men det er relativt begrænset, hvor mange akademiske stillinger, der findes på Bornholm. Bornholm kan imidlertid sagtens – og i langt større omfang end nu – anvendes af pendlere bosiddende på øen, men med arbejde i Hovedstadsområdet, hvis prisen for transporten ellers var ligestillet med det øvrige Danmark.  Bornholms Passagerforening har i adskillige år arbejdet for, at såvel den søværts transport som den luftbårne transport skal følge princippet for økonomisk trafikal ligestilling med den øvrige del af Danmark.  For den luftbårne transport er der mest af alt tale om, at den skattemæssige behandling af bornholmske pendlere er grotesk skævvridning i forhold til pendlere, der rejser over land i det øvrige Danmark.

Vi er mange fra Bornholm, der de senere år har gjort de siddende regeringer og valgte folketing opmærksom på, at forfaldet af Bornholm er begyndt og vil tiltage, hvis ikke der gøres noget nu. Og det, der skal gøres, er frem for alt indførelse af princippet om økonomisk trafikal ligestilling.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at transporten over vand til og fra Bornholm skal være dyrere end transporten over land i det øvrige Danmark. Og det er ikke et spørgsmål om der er 48 mio.kr., 133 mio.kr. eller 280 mio.kr. til rådighed. Regering og folketing skal vedtage et princip – og det princip vil ikke kunne beregnes præcist fremadrettet – kun retrospektivt.

For Bornholms Passagerforening er det afgørende, at trafikal ligestilling omfatter alle områder af transporten, f.eks. internet på Færgerne.

Men det er fremfor alt vigtigt, at politikerne får vedtaget princippet om økonomisk trafikal ligestilling samt ikke mindst, hvordan princippet skal implementeres. Så kan de tage drøftelserne om pengene efterfølgende.

Bornholms Passagerforening

  1. oktober 2015

Bjørn Carlsen

Share

Nye regler for pendlerfradrag på vej

Nye regler for pendlerfradrag på vej

Skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre, lover nu, at han vil se på de fradragsregler, der gælder for de danske flypendlere.

Efter at det er kommet frem, at den særordning, der blev indført i 2009 for at gavne bornholmske flypendlere rammer pendlere andre steder i landet økonomisk, vil skatteministeren nu se på om reglerne skal laves om. Det sker efter, at Skat er begyndt at kræve at alle flypendlere kun trækker de faktiske omkostninger fra, i stedet for at opgive de kilometer, samme strækning ville kræve at køre i bil.

– Men vi skal sørge for, at det samme ikke igen, hvor man laver en løsning kun for bornholmere og så får det en negativ effekt over for andre. Vi skal samlet set lave en løsning, der gør det lige så attraktivt at pendle med fly, som det var tidligere, sagde Karsten Lauritzen til TV 2 Nord i aftes.

Og den udmelding glæder man sig over i Bornholms Passagerforenings pendlergruppe:

– Det er vi rigtig glade for. At man nu har fået øjnene op for, at de nuværende fradragsordninger ikke tjener nogle pendlere til gavn, siger leder af pendlergruppen Ann Hartl.

Ifølge Ann Hartl har den bornholmske særordning, der altså af Skat nu gælder for samtlige danske flypendlere, ikke givet de bornholmske pendlere samme økonomiske fordel, som de pendlere, der kan pendle i bil for eksempel mellem Lolland-Falster og København.

Skatteministeren har endnu ikke meldt ud, hvornår der vil blive set på de nuværende regler.

 

Share