Ideologierne blev luftet

I sidste halvdel af 2011 er ideologierne blev »luftet« godt og grundigt i den offentlige debat på Bornholm. Det har ikke mindst drejet sig om, hvorvidt staten eller de private redere skal stå for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.
At påstå, at det ene skulle være billigere end det andet, det foreligger der os bekendt ingen konkrete beregninger på. Det er alene såkaldte »mavefornemmelser« godt og grundigt blandet med den enkeltes ideologiske holdning.
Da Bornholms Passagerforening er en upolitisk interesseorganisation, foretrækker vi naturligvis ikke den ene ideologi frem for den anden. Vi har derimod den helt klare opfattelse, at det absolut vigtigste er, at færgedriften fungerer til brugernes tilfredshed.
Et forlig skal overordnet set indeholde
1) den rigtige tonnage/skibstype/kapacitet
2) skibene skal sejle til de rigtige destinationer – og
3) skibene skal ikke mindst sejle på de tidspunkter, som brugerne har behov for.
Det nuværende forlig opfylder ikke de behov, der ligger bag de 3 overordnede grundelementer.
Selv om vi har fået en ny hurtigfærge, Leonora Christina, som på mange områder er en betydelig forbedring ift. Villum Clausen, er det stadig ikke den korrekte tonnage/skibstype til Østersøen. Det er heller ikke en miljøoptimal transport. Alle kommercielle rederier i Østersøen sejler med superkonventionelle færger. Den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bør netop hvile på denne færgetype, og tonnagen bør være mere ensartet – ikke bestå af 4 forskellige skibe, hvoraf de 2 principielt er reservekapacitet. Det er ganske enkelt for omkostningsbelastende. Ifølge klimaeksperter får vi i årene fremover flere og kraftigere storme. Det bør der også tages hensyn til både ved indkøb af tonnage og ved bygningen/sikring af havnene i såvel Rønne som Ystad.
Superkonventionelle færger er dyrere at bygge end katamaranfærger af aluminium; men til gengæld tyder alt på deres optimale funktions-levetid er adskilligt længere end katamaranfærger, ligesom deres driftsikkerhed og komfort er betydeligt højere end katamaranfærgernes.
Derfor kunne det være værdifuldt at få belyst forskellige muligheder for at sætte et fremtidigt system sammen for den samfundsbegrundede færgebetjening, og ikke kun låse sig fast i løsninger baseret på ideologier. En mulig løsning kunne være, at staten ejer tonnagen og alene udliciterer driften. Derved undgås problemet med, at indkøb af ny tonnage er alt for dyr i relation til den relativt korte årrække udlicitering foregår over.
Køge og Ystad er fortsat ikke de rigtige destinationer. Året 2011 har vist, at transithindringerne gennem Sverige lever i bedste velgående til stor gene for bornholmerne. Kastrup er og bliver fortsat det optimale sted for anløb (uden for København) med den rigtige tonnage, hvor både passagerer og gods ville få fordele af at ankomme: Lufthavn, motorvej, regionaltog og Metro.«

Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Foretag en behovsanalyse

I 2017 skal en ny aftale om den samfundsbegrundede færgebetjening træde i kraft.

Det ligger bestyrelsen i Bornholms Passagerforening stærkt på sinde, at vi inden 2017 får belyst, hvilke behov det bornholmske samfund har for en samlet transportløsning.
Desværre har borgmesteren stillet sig som talsmand for, at der ikke skal foretages en behovsanalyse eller en klarlæggelse af mulighederne for en sådan samlet transportløsning med den begrundelse, at det vil koste flere hundrede tusinde kroner. Det er ikke eneste tilfælde; borgmesteren ønsker f.eks. heller ikke en forundersøgelse af muligheden for en tunnel.
Hvad hun baserer sin kalkulation på med hensyn til undersøgelse af en samlet transportløsning, véd vi ikke, men så længe der overhovedet ikke er udarbejdet en analyse- og indholdsbeskrivelse, kan man umuligt have overblik over, hvad en undersøgelse vil koste. Når man tænker på, at staten i den indeværende periode for færgeforliget vil give et samlet tilskud til færgedriften på over 1,2 mia.kr., så kunne det være, at et par hundrede tusinde kroner ville være givet godt ud. Måske kan der opnås betydelige besparelser i en ny udbudsperiode, ligesom der formentlig kan undgås en lang række af de problemer, vi har haft siden udliciteringen begyndte i 2005.
Det forekommer f.eks. stadig besynderligt, at ingen af de kommercielle rederier i Østersøen anvender katamaranfærger. Alle meldinger fra såvel rederier som passagerer lyder igen og igen, at de konventionelle superfærger i langt højere grad foretrækkes. Sådanne færger – som f.eks. sejler mellem Tallin og Helsinki – har en helt usædvanlig stor driftssikkerhed, høj komfort, sejler hurtigt og er alligevel langt mere miljøvenlige.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Superfærger – naturligvis

I et velskrevet Synspunkt den 11/11 2011 her i Tidende, skriver Ole Kløcker fra Frederiksberg bl.a.:
»Hvad fremtiden bringer på det transportmæssige område for Bornholms vedkommende er endnu uvist, men man kan håbe fornuften en dag vil tage over og forsyne Bornholm med den superfærge, som Bornholms Passagerforening gør sig til talsmand for.«
Der er god grund til at kommentere dette set i relation til, at vi for mindre end et halvt år siden fik en stor, ny katamaranfærge, Leonora Christina.
Vi har gennem årene ofte sat spotlight på Villum Clausens »miljøegenskaber«.
De første 4-5 år sejlede Villum Clausen med nogenlunde acceptable rettidighedsprocenter, men i de efterfølgende år var rettidighedsprocenterne langt fra acceptable.
Leonora Christina har haft en del børnesygdomme, og har også haft rettidighedsproblemer i de 4-5 måneder, den har sejlet. Men når det er sagt, véd vi at hovedparten af passagererne foretrækker at sejle med »damen« i stedet for med Villum Clausen og/eller Povl Anker i hårdt vejr.
Men det forekommer bemærkelsesværdigt, at »damen« allerede nu er ekstraordinært på værft; og ifølge pressen undergår »damen« et større svejsearbejde i bunden (hvor der udskiftes en del plader).
Vi véd endnu ikke, hvordan Leonora Christina vil sejle om vinteren; men vi véd, at »damen« ikke må sejle i is, og det er ikke op til hverken Trafikstyrelsen, BornholmerFærgen, kommunalbestyrelsen eller Kontaktrådet, at bestemme, hvordan vejret vil arte sig.
Leonora Christina er en betydelig forbedring på stort set alle områder i forhold til Villum Clausen, ikke mindst på den miljømæssige side, men den har ikke de samme gode egenskaber, som en superkonventionel færge har.
De superkonventionelle færger, som sejler f.eks. mellem Tallinn og Helsinki har langt højere komfort, langt større driftssikkerhed og er mere miljøvenlige. De er dyrere i anskaffelse, men har til gengæld samme høje levealder, som almindelige konventionelle færger, som f.eks. Povl Anker.
For nogle år siden tilbød Tallink Line både en katamaranfærge og en superkonventionel færge i sin sejlplan. Men passagererne valgte katamaranfærgen fra i et sådant omfang, at rederiet kun kunne opretholde driften med den superkonventionelle færge.
Da DR-journalisten, Thomas Kofoed Poulsen, for ca. 1 år siden besøgte rederiet i Tallinn, kunne man med stor stolthed berette om, at de superkonventionelle færger havde sejlet hele 2010 med 100% rettidighed.
Uanset – hvor store og gode fremskridt Leonora Christina har bragt med sig i forhold til Villum Clausen, er der stadig lang vej til at opnå den samme komfort, samme rettidighedsprocent og det samme miljø-regnskab, som vil kunne opnås med en superkonventionel færge.
Overfartstiden er umiddelbart det eneste område, hvor katamaranfærgen har et plus. Leonora Christina sejler på 80 minutter. En superkonventionel færge, som de seneste nye hos Tallink Line, vil bruge 104 minutter på overfarten.
Der sejler adskillige superkonventionelle færger rundt i Østersøen, men os bekendt er der kun ét eneste sted, hvor katamaranteknikken anvendes, og det er mellem Rønne og Ystad … i hvert fald nogle år endnu.
Bornholms Passagerforening
12. november 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Kastrup lever i bedste velgående

Den 14/1 2006 præsenterede Bornholms Passagerforening et forslag til færgebetjening af Bornholm, som ville være epokegørende, og som ville gavne samtlige parter på Bornholm.
Et utal af de problemer, som vi kæmper med nu, ville have været løst, hvis forslaget havde været ført ud i livet. Det drejer sig ikke mindst om problemer ved transit gennem Sverige, men også den flerstrengede transport, herunder brobetalingen.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at færgebetjeningen skal foregå med 2 superkonventionelle færger. De skal sejle hurtige ture om dagen mellem Rønne og Kastrup (ca. 3½ times overfart) og langsomme ture om natten. I Kastrup findes både motorvej, lufthavn, Metro og Regionaltog.
Kommunalbestyrelsen kunne (åbenbart) se de mange fordele, en sådan færgefart ville medføre, og den 14/12 2006 vedtog ikke færre end 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen følgende beslutning:
Kommunalbestyrelsen 14. december 2006
Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.
Beslutningen fremsendes til trafikministeren og formandskabet for trafikkontaktrådet.
De resterende 8 medlemmer ønskede natfærge til København etc.
Bornholms Passagerforening holdt – sammen med Foreningen Bornholmtunnel – den 2/9 2011 et møde, hvor bornholmerne kunne møde partiernes kandidater ved folketingsvalget.
Her kom SF’s repræsentant, Poul Overlund-Sørensen, ind på, at uanset om han kommer i Folketinget eller ej, så vil både han og SF fortsætte med at arbejde for at bornholmerfærgen i fremtiden får anløb i Kastrup. Det værdsætter vi i Bornholms Passagerforening – og ser frem, at Folketinget bevilger penge til – selv om vi aldrig nogensinde har opgivet en natfærge til København.
Men – hvad sker der mon med beslutningen i kommunalbestyrelsen?
Bornholms Passagerforening
10. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare