Hvorfor brokker du dig, Søren Christensen?

Kære Søren Christensen

I din leder i dag, lørdag den 28. november 2015, brokker du dig endnu en gang over, at vi her på Bornholm er »rigtig gode til at brokke os«.

Hvis du har boet her på øen i 18 måneder, så er det nok mindst tyvende gang, at du brokker dig over de bornholmske debattører – og ikke kun, hvad de skriver i Tidende, men også på de sociale medier. Det er ikke til en Cavling-pris, hvis du ikke kan finde andet at skrive om i dine ledere.

Man brokker sig ikke, hvis man kommer med et bedre forslag end det, der er lagt på bordet.

Nu hverken kan/vil eller skal jeg tage ansvar for alle de eksempler, som du har anført i din leder. Vi er igennem mange, mange år altid kommet med alternativer, når vi har fremført kritik mod et eller andet emne inden for transportområdet. Du brokker dig bare over debattørerne og kommer ikke med alternativer … måske lige det ene, at vi blot skal stille os op i kø og se lalleglade ud, når der indgås forlig på Christiansborg, som ikke indeholder en reservefærge, når Københavns Lufthavn i Kastrup nedlægger en terminal og forlænger rejsetiden med op til en halv time, eller når vi skal vise pas/kørekort etc. for at rejse til vores egen hovedstad. Jeg tror nok, at både dem fra Ringsted og dem fra Fyn ville reagere, hvis de pludselig skulle vise pas for at komme til København. Har du i øvrigt husket pillepasset, når du rejser og har et glas Kodimagnyl med dig. Du har åbenbart heller ikke holdt så tæt på færgen, at du ikke kunne komme ud af bilen.

Hverken du eller jeg var her i maj 1945, men det var mine svigerforældre, og vi har aldrig kunnet tale om det svigt den danske regering udviste over for Bornholm (ikke mindst statsminister Vilhelm Buhl).  Det sidder stadig dybt i den bornholmske folkesjæl.

Der er ufatteligt meget, vi kan være hjertens lykkelige for … og det er vi; men vi vil også have lov til at foreslå alternative løsninger, når dem på den anden side af vandet skal gøre sig kloge på, hvordan det er bedst for os her på Bornholm.  Vi skal have lov til at »lukke lidt luft ud« og komme med alternative løsninger, uden at der straks skal komme en »brokkeleder« fra chefredaktøren uden alternativer.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

28. november 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Overfartstid på 90 minutter

Nu er det slået fast med syvtommersøm, at overfartstiden for hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad fremover kan være op til 90 minutter.

Ifølge den udbudstekst om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, som ministeriet udsendte i går, står følgende vedrørende overfartstiden:

»Den højeste overfartstid på Rønne-Ystad udgør 80 minutter fra planlagt afsejlingstidspunkt til ankomst.

Operatøren må tidligst lukke check-in 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt.

Operatøren må som følge heraf påbegynde Overfarten i op til 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt, forudsat at alle, der er checket ind, er om bord.«

En noget besynderlig udbudstekst, og man må stille sig selv (og politikerne på Christiansborg) spørgsmålet, om formuleringen hænger sammen med den politiske aftale, som blev indgået 11. december 2014 ; men nu har vi altså fået slået det fast med syvtommersøm i udbudsmaterialet, at overfartstiden for hurtigfærgerne kan være op til 90 minutter.

Man kan ikke lade være med at få den tanke, at udbudsteksten også på dette område er rettet til, så hurtigfærgen Leonora Christina kan anvendes, når det nye udbud skal træde i kraft 1. september 2018.

Bornholms Passagerforening

6. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Det er ufatteligt !

I det nye færgeudbud – som skal gælde fra 1. september 2018 – er teksten vedrørende den plads, som staten køber hos leverandøren af den samfundsbegrundede færgetransport af Bornholm, på vogndækket pr. personbil som følger:

»Personbilenhed:  En køretøjsenhed på 4,50 meters længde og 1,75 meters bredde, som stuves i henhold til bekendtgørelse nr. 1015 af 1. november 2011 om teknisk forskrift om transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe.«

Det er ufatteligt, at vi helt frem til 2028 (2030) skal acceptere, at bilerne kun har en bredde på 1,75 m, når det kun er ganske få og små biler, der kan holdes inden for den fastlagte ramme. Mange passagerer kan i dag ikke komme ud af bilerne … og sådan mener ministeriets embedsmænd åbenbart, at det skal fortsætte med at være.

På det seneste møde mellem Kontaktrådet og Transportministeriets embedsmænd gjorde vi (og blev kraftigt bakket op af Ældrerådet og turismen) ellers temmelig klart opmærksom på dette forhold.

Siden den omtalte bekendtgørelse trådte i kraft har vi adskillige gange gjort ministeriet opmærksom på, at forholdene på bildækket er yderst trange, ja – for trange.

Bornholms Passagerforening

5. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Ikke et beløb, men et princip

Det er mere end ærgerligt, at spørgsmålet om hel eller delvis økonomisk trafikal ligestilling af Bornholm (og en del andre mindre øer med produktion) er endt i en sand verbal krig mellem regering og folketing.

Der er behov for, at hele folketinget indgår en aftale, ikke om et beløb, men om et princip, der så f.eks. kan implementeres over en 3-årig periode. Der er behov for, at hele folketinget anerkender, at økonomisk trafikal ligestilling for øerne er afgørende for, at øerne overhovedet kan opretholdes som levende samfund.

I vores nationalsang »Der er et yndigt land« står i et vers følgende:

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

Økonomisk trafikal ligestilling i den samfundsbegrundede færgebetjening af øerne skal gerne sikre, at vi fortsat kan synge, at »Det land endnu er skønt«.  Tiden er imidlertid løbet ud … og hvis ikke folketing og regering forstår, at det er nu at Udkantsdanmark skal have ligestilling med det øvrige Danmark, så tager forfaldet i de pittoreske byer, fiskelejer etc. til, og så er »Det land ikke længere skønt«, hverken for de fastboende eller for turisterne.

»Og ædle kvinder, skønne mø’r

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer.«

De unge – »de skønne mø’r og raske svende« – er nødt til at tage over for at læse videre, og de fleste får da også den folkeregistrerede adresse ændret. De færreste vender efter endt uddannelse tilbage, selv om mange giver udtryk for, at de meget gerne ville flytte tilbage. Men det er relativt begrænset, hvor mange akademiske stillinger, der findes på Bornholm. Bornholm kan imidlertid sagtens – og i langt større omfang end nu – anvendes af pendlere bosiddende på øen, men med arbejde i Hovedstadsområdet, hvis prisen for transporten ellers var ligestillet med det øvrige Danmark.  Bornholms Passagerforening har i adskillige år arbejdet for, at såvel den søværts transport som den luftbårne transport skal følge princippet for økonomisk trafikal ligestilling med den øvrige del af Danmark.  For den luftbårne transport er der mest af alt tale om, at den skattemæssige behandling af bornholmske pendlere er grotesk skævvridning i forhold til pendlere, der rejser over land i det øvrige Danmark.

Vi er mange fra Bornholm, der de senere år har gjort de siddende regeringer og valgte folketing opmærksom på, at forfaldet af Bornholm er begyndt og vil tiltage, hvis ikke der gøres noget nu. Og det, der skal gøres, er frem for alt indførelse af princippet om økonomisk trafikal ligestilling.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at transporten over vand til og fra Bornholm skal være dyrere end transporten over land i det øvrige Danmark. Og det er ikke et spørgsmål om der er 48 mio.kr., 133 mio.kr. eller 280 mio.kr. til rådighed. Regering og folketing skal vedtage et princip – og det princip vil ikke kunne beregnes præcist fremadrettet – kun retrospektivt.

For Bornholms Passagerforening er det afgørende, at trafikal ligestilling omfatter alle områder af transporten, f.eks. internet på Færgerne.

Men det er fremfor alt vigtigt, at politikerne får vedtaget princippet om økonomisk trafikal ligestilling samt ikke mindst, hvordan princippet skal implementeres. Så kan de tage drøftelserne om pengene efterfølgende.

Bornholms Passagerforening

30. oktober 2015

Bjørn Carlsen

Nye regler for pendlerfradrag på vej

Skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre, lover nu, at han vil se på de fradragsregler, der gælder for de danske flypendlere.

Efter at det er kommet frem, at den særordning, der blev indført i 2009 for at gavne bornholmske flypendlere rammer pendlere andre steder i landet økonomisk, vil skatteministeren nu se på om reglerne skal laves om. Det sker efter, at Skat er begyndt at kræve at alle flypendlere kun trækker de faktiske omkostninger fra, i stedet for at opgive de kilometer, samme strækning ville kræve at køre i bil.

– Men vi skal sørge for, at det samme ikke igen, hvor man laver en løsning kun for bornholmere og så får det en negativ effekt over for andre. Vi skal samlet set lave en løsning, der gør det lige så attraktivt at pendle med fly, som det var tidligere, sagde Karsten Lauritzen til TV 2 Nord i aftes.

Og den udmelding glæder man sig over i Bornholms Passagerforenings pendlergruppe:

– Det er vi rigtig glade for. At man nu har fået øjnene op for, at de nuværende fradragsordninger ikke tjener nogle pendlere til gavn, siger leder af pendlergruppen Ann Hartl.

Ifølge Ann Hartl har den bornholmske særordning, der altså af Skat nu gælder for samtlige danske flypendlere, ikke givet de bornholmske pendlere samme økonomiske fordel, som de pendlere, der kan pendle i bil for eksempel mellem Lolland-Falster og København.

Skatteministeren har endnu ikke meldt ud, hvornår der vil blive set på de nuværende regler.

Link til PDF-fil: Trafikdebat – Bornholms Passagerforening

Nye færger bør sejle på LNG

Passagerforening efterlyser miljørigtig færgestrategi 

MILJØ

af Jens Stubkjær

Det kommende udbud, der går helt frem til 2028, bør stille krav om miljørigtige LNG-færger – ellers risikerer færgetrafikken at blive ramt af kommende miljøkrav. Og da kommunalbestyrelsen i juni afviste at vedtage en hensigtserklæring om dette, skete det på baggrund af forkerte informationer fra administrationen.
Det anfører formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, som mener, at det stadig kan nås at få den miljørigtige færgestrategi med i det udbud, der er ved at blive udarbejdet i transportministeriet.
LNG Den 25. juni foreslog den radikale Bente Johansen kommunalbestyrelsen at vedtage en hensigtserklæring om miljørigtige færger. I forlængelse af visionen om ” Bright Green Island” ønskede hun politisk opbakning til en erklæring om, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.
LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas.
Enhedslisten og Kristendemokraterne stemte for, men de øvrige afviste forslaget, og det skete – i følge Passagerforeningens formand – på baggrund af urigtige oplysninger fra embedsmændene.
I dagsordenen skrev de bl. a., at LNG-færger er dyrere både i drift og bygning, og at norske LNG-færger kun er kommet i drift pga. et tilskud fra den norske stat og EU på 90 mio. kr. pr. færge – samt at et LNG-tankanlæg vil være en dyr investering – oven i den pris, staten har fastsat til færgedrift.
Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering.
De to nuværende hurtigfærger kan ikke ombygges til LNG, anførte embedsmændene også.

Ikke dyrere
Men de oplysninger var ikke rigtige, fremfører Passagerforeningens Bjørn Carlsen og uddyber: – Det er ikke væsentlig dyrere at sejle med eller bygge LNG-færger. Det bekræfter oplysninger til os fra Fjordlines ledelse. Rederiet har to nye store LNG-færger. Det samme bekræfter Samsø kommune, der netop har fået bygget en ny færge, der både kan sejle på LNG og marinediesel. Vi kan også se, at rederiet, der sejler til Gotland, for nylig har bestilt to større Ro-Pax skibe, der kan sejle både på LNG og diesel.
– Det er heller ikke rigtigt, at de norske LNG-færger kun er muliggjort ved et statstilskud.
Tilskuddet kom fra en industrifond, som rederiet selv har bidraget til gennem mange år, og det har til formål at nedbringe udledningen af kvælstofoxider, siger Bjørn Carlsen.

Grøn ø
Han mener, Bornholms politikere har meget at lære i forhold til omverden.
– Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen, spørger han og foreslår, at Østkraft undersøger mulighederne at lave LNG af biomassen.
– Andre rederier har stor succes med brug af LNG og selv med dagens lave priser på olie er LNG fuldt ud og meget konkurrencedygtig på pris med marinediesel som f. eks. Leonora Christina og Villum Clausen anvender. Der er en besparelse, som også skal modregnes den lidt højere investering, påpeger han.

Politisk drilleri
– Vi har forstået, at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen opfatter forslaget fra Bente Johansen som politisk drilleri mere end reel politik på miljøområdet. Da vi er en forening helt uden politisk farve, har et sådant politisk drilleri ikke nogen som helst indflydelse på, hvad vi mener om sagen.
– Men vi bryder os aldeles ikke om, at kommunalbestyrelsen skal træffe sådanne beslutninger på et fejlagtigt grundlag. Hvis ikke en miljørigtig færgestrategi kommer ind i det forestående udbud, bliver Bornholm overhalet inden om af miljøbeslutninger på overstatsligt niveau. Derfor bør vi handle selv, mens muligheden foreligger, slutter Bjørn Carlsen.
Alle oplysninger fra det norske Fjordline m. v. kan ses på www.bornholms-passagerforening.dk i synspunktet Hvad er meningen?.
Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen Bjørn Carlsen, Bornholms Passagerforening .

Ministeriet: LNG-færger ikke udelukket
Der er ikke planer om at udelukke LNG-drevne færger fra udbuddet, ligesom der ikke er planer om at stille LNG-drift som krav til de kommende færger.
Det har Transportministeriet oplyst til Ingeniøren. dk, sidst i september.
Ministeriet skrev i en mail til Ingeniøren: ” Der stilles i udbuddet ikke krav til, hvilket drivmiddel en kommende operatør vælger at anvende. Det vil således være op til den kommende operatør at vælge traditionelt brændstof, LNG eller noget helt andet.
I udbuddet vil der derimod blive stillet krav om, at overfartstiden på ruten mellem Rønne og Ystad ikke må overstige 80 minutter. Kravet til overfartstid er en fortsættelse af kravet i den nuværende kontrakt. Udover krav til overfartstid vil udbuddet indeholde en række krav til færgernes kapacitet, indretning og sejlegenskaber mv.
Interesserede rederier skal byde ind med færger, der kan overholde kontraktens krav.
Hvis rederierne kan se en fordel i at byde med færger, der sejler på LNG, er dette muligt.” js .

Rederiet Færgen fremmer LNG på Langelandsfærgen
I rederiet Færgen, der bl. a. står for sejladsen til og fra Bornholm, har man også øje for LNG. Det fremgår af denne meddelelse fra rederiet, der ligger et par år tilbage: ” Rederiet Færgen sætter i 2012 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg- Tårs.
Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er taget i brug for at skåne miljøet.
Flydende naturgas bliver fremtidens brændstof inden for transport. De nye færger kan sejle på bio-diesel, og er forberedt til at kunne bygges om til at sejle på LNG (Liquid Natural Gas -flydende naturgas). Så når LNG vinder indpas i Danmark, så er vi med”.

js.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

IC Bornholm-toget mellem Ystad og København bliver ikke som tidligere meddelt lukket ned i dette efterår. Den direkte togforbindelse fortsætter kørslen frem til december 2017.
Det fik de 20 medlemmer af Trafikkontaktrådet at vide, da de torsdag eftermiddag var til møde med Transportminister Hans Christian Schmidt (V) i ministeriet i København.
Det oplyser Bjørn Carlsen, der deltog i mødet som formand for Bornholms Passagerforening.
Han glæder sig meget over at IC Bornholm ikke bliver lukket så hurtigt som tidligere oplyst.
I færgeforliget mellem de fleste af Folketingets partier i december 2014 blev det aftalt, at IC Bornholm skal lukkes og at der derved kunne overføres 31 millioner kroner til finansiering af færgedriften.
De rejsende skal så i stedet kunne rejse med det svenske lokaltog Pågatoget fra Ystad til Malmøområdet, hvor der kan skiftes tog til Øresundstoget til København.

Pladsbillet
– Jeg er også glad for, at det fremgik ved mødet, at der skal forlanges pladsbillet i Pågatoget, så de rejsende til og fra Bornholm er sikret en siddeplads i Pågatoget, lyder det fra Bjørn Carlsen, der tilføjer: – Hvordan de vil klare det, ved jeg ikke, for så vil svenskerne komme til at skulle stå op for at danskerne kan sidde ned. For svenskerne skal ikke have pladsbillet til Pågatoget – i hvert fald ikke som det fungerer nu.
Ifølge Bjørn Carlsen oplyste ministeriet, at den forlængede drift af IC Bornholm skyldes noget kontraktmæssigt mellem staten og DSB.
Tidligere har Transportministeriet oplyst, at IC Bornholm ville blive lukket, så snart man havde fået etableret en tilfredsstillende ordning med svenskerne -en ordning, der kan tilbyde de Bornholmsrejsende transport med Pågatoget på lignende billet-og prisvilkår, som man har i dag med IC Bornholm.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

Den kun fire år gamle Leonora Christina kan blive henvist til Villum Clausens plads på ” reservebænken” i Rønne havn -til fordel for en nybygget, større og hurtigere katamaranfærge -hvis staten i det kommende udbud præciserer nogle af de krav, staten stiller til sejladsen.
Det vurderer Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening, som netop påpegede disse krav overfor Transportministeren, da Trafikkontaktrådet torsdag mødte ministeren.

Bilers bredde
Når bilpassagererne til tider har svært ved at komme ind og ud af deres biler på vogndækket hænger det i følge Bjørn Carlsen sammen med, at den plads, staten har købt til bilerne på vogndækket, ikke svarer til den bredde biler faktisk har nu til dags. Før i tiden var bilerne ikke så brede. Og de bliver bredere og bredere gennemsnitlig, og vil formentlig blive ved med det frem mod 2028, som det nye færgeforlig skal gælde til.
– Vi har fremført, at pladsen på bildækket skal være større pr. bilenhed. Det er ministeriet villig til at se på. Det kan være fatalt for brugen af Leonora Christina, for så kan den ikke leve op til at transportere det antal biler, der forlanges i aftalen, siger Bjørn Carlsen, der uddyber: – I den nuværende udbud har ministeriet brugt et gammel mål fra EU på bilernes størrelse, hvor der ikke var airbags i sidedørene. Det tror jeg bliver ændret i det nye udbud. Hvis rederiet ikke kan opfylde kapacitetskravene med Leonora alene på fem afgange, så kan man få brug for at skifte Villum Clausen ud for at få en større kapacitet.
– Man kunne også få større kapacitet ved at lade Villum Clausen supplere Leonora Christina, men det vil formentlig være mere økonomisk at kunne klare det hele med een færge. Så kan det være, at man bygger en ny, større færge, bruger Leonora Christina som ekstra færge og sælger Villum Clausen.

Færgers hurtighed
En anden mulig præcisering af nuværende krav i det kommende udbud om at overfarten skal gøres på højst 80 minutter kan -også i følge Bjørn Carlsen -betyde, at det vindende rederi ikke kan bruge Leonora Christina.
På mødet med ministeren gjorde passagerformand de nye embedsfolk i ministeriet opmærksom på, at overfartstiden med Leonora Christina, målt fra fortøjningerne kastes i Rønne til de sættes på havnepullerterne i Ystad, som hovedregel tager længere end de forlangte 80 minutter, og at man ofte kun kan ankomme rettidigt i Ystad, fordi færgen forlader kajen i Rønne inden den fastlagte afgangstid.
Hvis kravet om en overfartstid på 80 minutter præciseres, så kan det derfor -også af den grund -blive nødvendigt for det vindende rederi at bruge en hurtigere færge end Leonora Christina, mener Bjørn Carlsen.

Hvad er meningen?

Den 25. juni 2015 holdt kommunalbestyrelsen sit sidste møde inden sommerferien.

Punkt 14 på dagsordenen var foranlediget af kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen.

Punktet har overskriften »Hensigtserklæring om miljørigtige færger«.

I referatet hedder det under »Sagsfremstilling« følgende:

Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Johansen har den 16. juni 2015 fremsendt følgende:

»Foranlediget af god debat under passagerforeningens vælgermøde, ønsker jeg at fremsætte nedenstående hensigtserklæring til beslutning på førstkommende KB-møde i juni.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om »Bright Green Island«. Den vision skal fastholdes. Vi ønsker, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige. Vi foreslår derfor, at der arbejdes på, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.«

LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas

Under indstilling og beslutning anføres »Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015«:

Liste Ø stiller følgende ændringsforslag:

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om “Bright Green Island” – en vision, kommunalbestyrelsen tidligere enstemmigt har vedtaget og siden bekræftet.

Derfor ønsker vi også, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige, og at der i det kommende udbud fokuseres på at begrænse CO2-fodaftrykket så meget som muligt.

Om de kommende færger skal sejle på LNG (flydende naturgas), og at der således skal etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn; om de færger, der skal anskaffes skal være hydridfærger (el og diesel-drevne) eller noget helt tredje, er en beslutning, vi gerne overlader til transportministeriet og forligsparterne.

Men vi ønsker med denne beslutning blot at sende et signal til netop transportministeriet og forligsparterne om, at miljøovervejelserne kommer med i den endelige udarbejdelse af udbuddet. Alternativt risikerer vi, at spørgsmålet om mere miljørigtige brændselsformer for vores livsnerve til resten af landet først kommer på dagsordenen, når det netop indgåede forlig udløber i 2030.

For stemte 4: liste B, liste K og liste Ø.

Imod stemte 21: liste A, liste C. liste V, liste W og Rene Danielsson.

Hverken for eller imod 2: liste O.

Ændringsforslaget er faldet.

Indstillingen blev ikke godkendt.

Afstemningen blev foretaget på det grundlag, der er anført under »Administrativ tilføjelse«:

Rammerne for det kommende færgeforlig er fastlagt for perioden 2018 til 2028 og heri indgår ikke LNG, hvilket i overvejede grad skyldes økonomi.

Der vil i givet fald skulle investeres yderligere fra statens side, da LNG-færger er dyrere at bygge og dyrere i drift grundet det begrænsede udbud og dermed højere pris pr færge. F.eks er den LNG-baserede færge, der sejler fra Stavanger til Hirtshals støttet med over 90 mio kroner fra den norske stat og EU. Uden disse ekstra tilskud ville færgen aldrig være kommet i drift baseret på LNG

Transportministeriet ønskede ikke at begrænse de bud, der måtte komme på næste færgeudbud yderligere, ved også at kræve LNG-baserede færger.

Endelig vil et LNG-tankanlæg være en dyr investering, som vil komme oveni den pris staten har fastsat til færgedrift, som fra 2018 er over 330 mio. kr. om året til Bornholm. Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering. 

I overvejelserne indgik også, at de to nuværende hurtigfærger ikke kan ombygges til LNG.

For et par år siden stillede vi Fjord Line nogle spørgsmål om rederiets 2 nye færger, som vi ikke kunne finde svar på via nettet. De 2 nye færger er bygget til at sejle på LNG.

Svarene dengang fra Fjord Line stemte ikke overens med dét, der er anført i den »Administrative tilføjelse«.

Vi skrev derfor efter kommunalbestyrelsesmødet følgende til Fjord Line:

»Vi har i Bornholms Passagerforening igennem flere år fulgt jeres overgang til LNG. Tillykke med jeres succesfulde anvendelse af LNG.

Vi har i det følgende (som a)) citeret fra dagsordenen fra det seneste kommunalbestyrelsesmøde:

a)

Rammerne for det kommende færgeforlig er fastlagt for perioden 2018 til 2028 og heri indgår ikke LNG … (jf. teksten oven for).

Og som b) citeret fra bladet ”Ingeniøren” 27. juli 2015:

b)

Blandt andet denne færge fra norske Fjordline sejler allerede i dag på LNG til danske havne.

I Norge har Fjordline fået et særligt statstilskud på 90 mio. kr. pr. færge fordi LNG mindsker udledningen af sundhedsskadelige NOX-gasser.

Der er jo en betydelig forskel på de 2 citater.   Vi har forsøgt at indhente oplysninger hos bl.a. Samsøs kommunale rederi og andre rederier, som allerede anvender LNG eller vil overgå til LNG i løbet af 1-2 år.   Vi har forstået rederierne således, at der ikke er tale om en ekstra udgift pga. LNG ved nybygningen af ellers ens færger.   

Spørgsmålet til dig/jer er derfor, om de 90 mio.kr. pr. færge er givet af den norske stat, fordi LNG-færgerne er dyrere at bygge, eller om de 90 mio.kr. er givet af staten, fordi I går foran i arbejdet med at begrænse skibenes klimapåvirkning (mindre udledning af sundhedsskadelige NOX-gasser).

Mht. LNG-tankanlæg: De oplysninger vi har indhentet tyder på, at der er lidt forskellig opfattelse af, hvor dyre LNG-tankanlæggene er. Hertil bør dog føjes, at Bornholm inden for ganske få år vil være omgivet af sådanne anlæg.

Rederiet svarede os i løbet af et døgn. Her er, hvad en meget højt placeret medarbejder skrev til os (på dansk):

Hej Bjørn

Tak for din mail.

På svaret til dit spørgsmål om hvorvidt vi har fået statsstøtte (På NOK 90 mill. per færge) fra den norske stat er svaret et klart nej.

Men, i Norge er det således at industrien og søfarten betaler ind til NOx Fonden, https://www.nho.no/Prosjekter-og-programmer/NOx-fondet/  som er etableret for at opfylde målene i Göteborg protokollatet og dermed mindske udledningen af NOx (Kvælstofoxider).

NOx Fondet er ejet/etableret af industriens organisationer og dermed ikke staten, Fondet er ”none profit” hvor alle indbetalte afgifter/midler ekskl. driften for 5- 6 medarbejdere går tilbage til industrien i form af tilskud til NOx miljøreducerende tiltag.

Mht. søfarten har Fjordline gennem en årrække betalt en pålagt afgift til NOx Fondet pga. vores rute fra Hirtshals til Stavanger og Bergen også har et indenrigsben mellem Stavanger og Bergen som er NOx afgiftspålagt.

Samtidigt som man indbetaler NOx afgift kan man tilslutte sig en miljøaftale og dermed forpligte sig til, at udføre NOx reducerende tiltag og dermed også opnå økonomisk støtte til NOx reducerende investeringer, herunder LNG på skibe.

I Danmark har man tilsvarende afgifter for industrien i land, men ikke til søs og mig bekendt går alle afgifter direkte i statskassen uden nogen form for at opnå tilskud.

I tillæg kan jeg til teksten under a) oplyse, at færgerne var bestilt før der var snak om tilskud, så det er ikke korrekt at der står ”Uden disse ekstra tilskud ville færgen aldrig være kommet i drift baseret på LNG.”

I Norge har man jo netop gennem en årrække haft en stor succes med, at i udbudsmaterialet for deres mange pendel færgeruter, haft LNG som et af kriterierne hvilket jo så er ens for alle som ønsker at byde ind på en given rute.

Per 01.01.2015 blev der indført en ECA zone i bl.a. de nordeuropæiske farvande hvorved svovlindholdet i skibenes fuel olier ikke må overstige 0,1% eller udledningen i skibenes emissionen af SOx må ikke overstige samme værdi.

Der er derfor 3 muligheder, LNG, Marine diesel på 0,1% svovl eller forsat brug af tungolie inkl. brug af scrubber (som på Hammerodde), men man forurener stadigvæk med NOx ved brug af scrubber og bruger mere energi for driften af samme.

Der er diskussioner i det politiske miljø omkring fremtidige NECA zoner, dvs. NOx zoner på lige fod med ECA for SOx, men tidshorisonten for indførelse af sådanne zoner er uvis, men kan meget vel være implementeret før 2028?

Bornholm eller deres politikkere har desværre meget at lære i forhold til omverden, hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til/fra øen ?

(Jeg ved godt at f.eks. Østkraft levere meget energi baseret på sol, vind og biogas og her kunne man evt. selv lave LBG af biomassen til færgerne).

Prisøgning på en LNG færge ift. heavy fuel færge og pris på tank anlæg er ikke enorme, men hænger som alt andet sammen med størrelse, effekt, leverandør og kvalitet mv. og et olie anlæg og/eller levering af olie koster jo også penge ligså en scrubber på skibet, det glemmer man i regnestykket.

Og der findes helt sikkert også tilskudskroner i f.eks. EU eller andre støtte kroner for Bornholm og en operatør på LNG drevne færger, det er bare at komme i gang og sætte kravet politisk.

Vi har stor succes med brug af LNG og selv med dagens lave priser på olie er LNG fuldt ud og meget konkurrence dygtig på pris med marine diesel som f.eks. Leonora Christine & Villum Clausen anvender, der er en besparelse som også skal modregnes den lidt højere investering.

Du er sikkert bekendt med, at man på Gotland for nylig har bestilt 2 større Ro/Pax skibe med dual fuel maskineri således, at de også kan sejle på LNG, hvorfor kan man ikke finde ud af det på Bornholm ?

Dette grundige svar fra Fjord Line viser en betydelig (afgørende) forskel … det viser også, at »den administrative tilføjelse« er af en sådan beskaffenhed (og som her bevist en hel del ukorrekte informationer), at afstemningsresultatet måtte være kendt på forhånd.

Vi har forstået, at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen opfatter forslaget fra Bente Johansen som politisk drilleri mere end reel politik på miljø-området.   Da vi er en forening helt uden politisk farve, har et sådant politisk drilleri ikke nogen som helst indflydelse på, hvad vi mener om sagen.

Men vi bryder os aldeles ikke om, at kommunalbestyrelsen skal træffe sådanne beslutninger på et fejlagtigt grundlag.

Vi stiller det rimelige spørgsmål: »Hvad er meningen ?«

Som svaret fra Fjord Line også antyder, vil vi lang tid før 2028/2030 blive overhalet inden om af miljø-beslutninger på overstatsligt niveau, hvis vi ikke selv handler, mens muligheden foreligger.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

26. september 2015