Resultaterne af stor undersøgelse

Gennemsnitsprisen for bizz-billetten

Kommunalbestyrelsen har sagt »nej tak« til at overtage trafikkøberrollen vedrørende den samfundsbegrundede sejlads til og fra Bornholm.
Bestyrelsen i Bornholms Passagerforening ville helt klart være kommet frem til samme beslutning vedrørende 2017, men …
Først og fremmest ligner den forespørgsel, som Transportministeriet har sendt til kommunalbestyrelsen, nærmest en julehilsen til moster Olga. Ingen informationer om grunden til forespørgslen, ingen informationer om vilkår etc.
29. august 2013 skulle kommunalbestyrelsen – ifølge dagsordenen – træffe én af følgende to beslutninger:
»Bormesteren indstiller sagen til drøftelse og at der træffes beslutning om følgende to muligheder:
A: At kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om at takke nej til muligheden for at overtage trafikkøberollen på det foreliggende grundlag eller
B: At kommunalbestyrelsen ønsker at iværksætte yderligere undersøgelser af:
– Økonomien der er forbundet med at overtage trafikkøberollen
– Afdækning af de forskellige risici i overtagelsen
– Forskellige organisationsmodeller for eget trafikkøberkontor.«
Beslutningen blev åbenbart, at 26 ud af 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte for punkt A.
»På det foreliggende grundlag« hedder det; men hvorfor spørger man ikke ministeriet om vilkårene, og om, hvorfor ministeriet blot sender en »julehilsen til moster Olga« uden noget reelt indhold ?
Hvad vil fordele og ulemper være ? Debatten gav heller ikke tilhørerne yderligere klarhed over, hvorfor kommunalbestyrelsen traf den beslutning, som man gjorde. Det hjælper heller ikke, at man henviser til et tilsvarende »nej« fra 2006.
Hvorfor bringer man heller ikke spørgsmålet om Regionens overtagelse af trafikkøberrollen ind i debatten og i afgørelsen ?
Der er mange positive elementer i en mere lokalt funderet overtagelse af trafikkøberrollen, ikke mindst nærhedsprincippet (eller subsidiaritetsprincippet som folketingsmedlemmerne ynder at kalde det).
Men der er også mange faldgrupper, som man på forhånd må sikre sig ikke at falde i.
Færgefarten er vores motorvej til det øvrige Danmark, og derfor skal det være statens opgave, lyder tesen her på Bornholm. Deri er vi ikke uenige, men når staten har glemt at lægge asfalt på hele vejstykket, og når staten økonomisk kalkulerer med huller i vejen, så er der grund til at belyse andre muligheder.
Vi har peget på en model, som staten skal forpligtes på, og som på ét og samme tidspunkt kan fjerne mange af de øvrige usikkerhedsmomenter; en model som er fremtidssikrende for Bornholm.
1) Der skal sikres vandtætte skotter mellem den »lokale kasse« og »færgedriften«
2) Prisen over vand skal koste det samme som prisen over land
3) Der skal opstilles en beregningsmodel, som altid sikrer, at statens tilskud påvirker den bornholmske samfundsøkonomi i en positiv retning
4) Der skal oprettes en »Tonnage-fond«, som der tilsvarende er oprettet en »Tog-fond«, som skal sikre, at der altid er kapital nok til nye investeringer i tonnagen.
Da »Tog-fonden« blev offentliggjort, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, at den skulle være til glæde og gavn for hele Danmark. Store ord ! De omfattede da heller ikke Bornholm, ej heller banestrækningen mellem Ystad og København. Men statsministeren kan godt få lov til at efterrationalisere og komme indhold i de flotte, store ord ved at tage Bornholm ind ad bagdøren gennem oprettelsen af en »Tonnage-fond«.
Forslaget om en »Tonnage-fond« vil også være velegnet til en model, hvor staten ejer tonnagen og alene udliciterer driften.
Uanset hvilken model, der skal anvendes for færgedriften efter 2017, bør alle de bornholmske politikere sikre sig, at
1) Prisen over vand skal koste det samme som prisen over land
2) Der skal opstilles en beregningsmodel, som altid sikrer, at statens tilskud påvirker den bornholmske samfundsøkonomi i en positiv retning.
Beslutningen om, at kommunen ikke vil overtage færgedriften, er truffet. Men det havde været ønskeligt, at beslutningen var truffet på et noget mere oplyst grundlag.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
4. september 2013

»Den hurtigste vej mellem København og Bornholm går via Ystad, men mange pendlere og ferierejsende oplever, at rejsen påvirkes af grænsehindringer.«
Sådan lød det i en indbydelse, vi – sammen med diverse bornholmske politikere og ledelserne af relevante interesseorganisationer – fik ultimo juni 2013 fra Ystad Havn.
Seminaret skulle finde sted 29. august 2013 om bord på hurtigfærgen Leonora Christina (i Rønne Havn).
Vores medlemmer har i adskillige år berettet om, hvordan de har følt det temmelig ubekvemt, når de er kommet under behandling af de svenske toldmyndigheder for forseelser i forbindelse med transitrejse gennem Skåne, som de i mange tilfælde faktisk slet ikke var klar over, at de begik.
Bestyrelsen i Bornholms Passagerforening har derfor arbejdet på mange forskellige måder for at skabe forståelse for, at problematikken omkring grænsehindringer stort set er den samme og lige så uløst, som den var for 10-15 år siden.
Vi så ikke mindst frem til at møde og høre det svenske rigsdagsmedlem Hans Wallmark på seminaret. Han er valgt for Moderaterna i Skåne.
Sverige blev medlem af EU i 1995 og den danske regering tvang fra 1. oktober 2004 bornholmerne, turister m.fl. til at rejse via Skåne for at komme til Bornholm, idet natfærgen til/fra København blev nedlagt. I foråret 2000 blev Villum Clausen indsat på ruten Rønne-Ystad og i juli 2000 åbnede Øresundsbron.
Disse begivenheder har været afgørende for, at der er kommet opmærksomhed omkring transithindringerne samt at problemerne reelt er vokset på grund af den øgede personbefordring via Skåne.
Vi har – uanset antallet af transithindringer – kun det ene for øje, at gøre det lettere for bornholmerne, at rejse i transit i Skåne.
Men efter 10-15 års arbejde for at få bragt antallet af transithindringer ned, er der reelt kun fjernet én eneste transithindring (= ligpas). Resten er tilpasninger/ændringer, som blot har medført andre og nye transithindringer. Derfor tror vi ikke længere på, at det blot er et spørgsmål om at få løst transithindringerne ved at fjerne dem, men at vi skal have oprettet en transitkorridor for rejsende til og fra Bornholm.
Det gav vi også til kende på seminaret, og blev bakket varmt op af det bornholmske kommunalbestyrelsesmedlem Carl Ilsøe, som selv i en lang årrække har arbejdet intenst med at få fjernet transithindringerne via det såkaldte SØSK-samarbejde. Derimod var der ikke opbakning til den tanke fra det svenske riksdagsmedlem Hans Wallmark.
I pausen havde vi en meget givende samtale med bl.a. Hans Wallmark og bestyrelsesformand for Ystad Havn, Henrik Plantin. Vi enedes om, at samarbejde om oprettelsen af et digitalt register, som den enkelte rejsende kan melde sig til. Registret skal indeholde alle de nødvendige dokumenter, som nu skal medbringes i en papirudgave.
Har en person en gang meldt sig til, at der f.eks. skal ligge et opdateret pillepas, så skal systemet sikre, at enhver receptfornyelse, nye præparater etc. automatisk opdateres i pillepasset.
Hundepasset skal ligge i samme register, og når dyrlægen registrerer i sit eget system, at der f.eks. er foretaget en rabiesvaccination, så skal det automatisk opdateres i det register, som de svenske toldere har adgang til at se. Systemet skal naturligvis være sikret mod misbrug, og de svenske myndigheder skal ikke kunne se i systemet, før f.eks. sygesikringskortet er scannet ind af den enkelte rejsende (på samme vis, som vi scanner det ind hos lægen).
Dette betyder ikke, at vi er gået bort fra tanken om en transitkorridor, men det betyder, at vi vil arbejde i 2 spor, så vi hurtigst muligt kan sikre, at såvel bornholmerne som turisterne får rimelige transitvilkår. Hvis der er politisk vilje til en foreløbig digital løsning, vurderes det af it-kyndige, at en sådan løsning vil kunne indføres i løbet af ét til halvandet år. Den digitale løsning må imidlertid ikke blive en sovepude for de danske og svenske myndigheder. Målet er, at vi skal kunne rejse i transit i Skåne som var det på en dansk strækning.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
2/9 2013

Bornholms-rejsende må klage til svenskerne
Bornholms Tidende | 22.08.2013
af Jens Stubkjær

– Vi vil gøre, hvad vi kan for at få en så tåbelig ordning ændret. Det kan ikke være rigtigt, at vi for at skulle rejse til Danmark, skal kunne sætte os ind i, hvilke svenske myndigheder, man skal klage til og i øvrigt svenske regler. Det er om ikke en grænsehindring, så er det en grænsebesværlighed af dimensioner.
Sådan lyder det fra Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening. Han har fået bekræftet fra Transportministeriet, at hvis rejsende til Bornholm for eksempel vil klage over manglende kompensation ved forsinkelse på en færgetur fra Ystad til Rønne, så skal man klage til de svenske myndigheder.
– I modsætning til mange andre grænsehindringer, som typisk gælder udvalgte grupper ( pillepas, hund etc.), så gælder denne grænsebesværlighed pludselig alle passagerer, konstaterer Bjørn Carlsen.
Passagerforeningen har i øvrigt gjort rederiet Færgen opmærksom på, at deres skiltning om, hvordan passagererne kan klage, ikke var i overensstemmelse med de gældende regler. Efter man nu har fået dette bekræftet fra Transportministeriet, har rederiet ændret deres skiltning om dette.

Forordning
I Transportministeriet søgte man råd hos Søfartsstyrelsen, der henviser til forordning nr. 1177/ 2010: » Vedrørende spørgsmålet om det er til de danske eller de svenske håndhævelsesorganer følger det af forordningens artikel 25, stk. 1, at et håndhævelsesorgan har ansvaret for så vidt angår passagersejladser og krydstogter fra havne, som er beliggende på medlemsstatens område, og passagersejladser fra et tredjeland til sådanne havne « . Passagerforeningen ønsker naturligvis, at de rejsende i givet fald kan klage til de danske myndigheder, og man vil orientere minister for nordisk samarbejde Manu Sareen og transportminister Pia Olsen Dyhr med henblik på at få fjernet denne » grænsebesværlighed « for de rejsende mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

Farvelbrev til Henrik Dam Kristensen

Velkomstbrev til Pia Olsen Dyhr 10.08.2013

Bestyrelsens medlemmer har været til flere arrangementer på Folkemødet. Vi har hver for sig mødt adskillige mennesker, som vi har fået en fornuftig samtale med. Mange nævnte, at det »koster en bondegård at komme til Bornholm«. Her er nogle få eksempler fra nogle af dem vi mødte.
Et ægtepar fra Nordsjælland bad os bringe det budskab videre, at »hvis ikke prisen for at komme til Bornholm bliver sat ned, så mister Folkemødet folket fra andre dele af landet end Bornholm. Og så kan man ikke længere kalde det et folkemøde«, konkluderede ægteparret samstemmende.
2 par fra Sønderborg var til Folkemødet for 2. gang, men de var helt klare i mælet om, at prisen for at komme herover er alt for dyr. De sammenlignede med at køre en tur til deres hus i Frankrig, hvor de overnatter en gang undervejs.
Det koster dem 40% mere at komme frem til Bornholm end til Frankrig (med 1 overnatning). De regnede alene på deres billet med BornholmerFærgen og 2 x bro (hver vej). Ved beregningen så de bort fra, hvor meget bilen bruger af benzin.
»Det er ganske enkelt for dyrt at rejse til Bornholm«, var deres konklusion, og sluttede af med, at »så er vi ikke engang sikker på godt vejr på Bornholm«. Om de 2 par er sikker på godt vejr i Frankrig, var der ingen melding om.
En yngre kvinde fra Sjælland var også til Folkemøde og hun har heldigvis en faster, som hun kan bo hos. Hun gav udtryk for, at det ville være sidste gang, at hun har bilen med til Bornholm, for »hvorfor skal jeg betale næsten 2.500 kr. for en billet? Broen og benzinen koster også sit … Nej, jeg lejer en bil næste gang«, sluttede hun, men kom også lige med en klage over, hvordan bilerne var stuvet på bildækket. Det er imidlertid en helt anden historie.
Vi vil gøre vores til, at »folket får råd til at komme til de kommende Folkemøder«.

Bornholms Passagerforening
16. juni 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Personligt var jeg rigtig mange timer til Folkemødet. Jeg havde også andre gøremål end at repræsentere Bornholms Passagerforening, men næsten ligegyldigt, hvad en samtale begynder med, så kan den altid slutte med transporten til og fra Bornholm.
Alt tyder på, at Færgen klarede det store pres til en ganske pæn karakter. Men på ét område hørte vi igen og igen om, hvor fladmaste vores gæster skal være for at komme ud og ind ad bildørene, og igen har nogle måttet forlade bilen ad bagdøren.
Bestyrelsen holdt fredag et møde med Forbrugerrådet – og midt under mødet henvendte en dame sig og spurgte, om vi ville hjælpe hende med at hendes oplevelse kom i Tidende. Hun satte sig ned og skrev og her er, hvad hun skrev:

»Det har været en fornøjelse at besøge Bornholm. Men færgen var et mareridt, dvs. at komme ud og ind ad bilerne, som står meget tæt. Vi har lejet et sommerhus i 8 dage, men tør ikke vente til den store hjemrejsedag, søndag den 16/6 2013. Derfor rejser vi før tid i håb om, at der er bedre plads til bilerne, så man kan komme ind og ud. Vi har hund med, men den kunne slet ikke komme ud af bilen på færgen.
Karin L. Petersen, Engløkken 26, 2791 Dragør«

Vi har talt i telefon med ægteparret i dag. De var kommet godt hjem om lørdagen. Da de holdt i opmarchbåsene havde de henvendt sig til personalet og fortalt om deres tur til Bornholm. Det gjorde åbenbart indtryk og de fik en plads på bildækket, så det var muligt at komme både ud ad bilen og ind i bilen igen.
Men … de mistede alligevel en feriedag i det lejede sommerhus.

Ianto Gerdes
Bestyrelsesmedlem i Bornholms Passagerforening
17. juni 2013
Lyrsbyskov 2
3751 Østermarie
E-mail: ianto.t.d@gmail.com

I adskillige år har nogle bornholmere været »plaget« af transitrestriktionerne, når de er rejst gennem Skåne. Nogle har oplevet adskillige kontroller, andre har rejst utallige gange og aldrig oplevet en eneste kontrol. Derfor er der bornholmere, som anser transitreglerne for noget, der står i en lov eller en bekendtgørelse, som er dem fuldstændigt uvedkommende; men kun indtil den dag, hvor de selv bliver konfronteret med en eller flere af transithindringerne. Det har vi erfaret flere gange.
De fleste af dem, der rejser med Bornholmerbussen, har oplevet kontrol i bussen, når turen går fra København til Ystad, men den kontrol er typisk alene en narko-kontrol. Det tilsvarende gælder med IC Bornholm. Men også her er der dog af og til personer, som må vise alt, hvad de har i bagagen.
På det seneste har vi i bestyrelsen haft flere møder med politikere og forskellige embedsmænd om transitreglerne. Det har fået os til at opsøge og få kontakt med flere personer og beretninger om, hvordan transitreglerne opleves af nogle almindelige bornholmere.
Biler med anhængere bliver relativt ofte kontrolleret. Det fik den bornholmske familie at føle, da den var på ferie i Sønderjylland. Her kørte de adskillige gange over grænsen til Tyskland og handlede stort ind af alle former for fødevarer og drikkevarer … for det var jo billigt. Men det endte med at blive dyrt, da de havde glemt, at de skulle igennem Skåne på vejen hjem.
Hos et ældre ægtepar skulle hustruen til kontrol og behandling på Herlev Hospital. De havde rigeligt at tænke på med den sygdom, som hustruen skulle til kontrol og behandling for. De »glemte« at få bestilt og medtaget et pillepas … og det blev en belastning i en ellers svær situation at skulle bevise, at der var tale om egenmedicin på recept. En opringning til egen læge var ægteparrets redning.
En af øens apotekere er af den opfattelse, at det er en forsvindende lille del af de rejsende, som medbringer det pillepas, som de egentlig skulle medbringe.
At få hunde, katte og andre kæledyr samt heste og slagtedyr gennem Sverige er en helt, men meget kompliceret historie for sig. Heller ikke på dette område overholdes reglerne, som de skal.
Hos en familie med hunde opstod der pludselig et behov for at familien kørte til Sjælland, hvor familiens bedstemor lå for døden. Alt blev pakket i en hast, og hundene kom med på turen, da en aflevering i en hundekennel ville forsinke rejsen til dagen efter. Familien havde ikke de rigtige papirer for at hundene kunne have været bragt lovligt gennem Skåne.
Kort sagt, så er bornholmerne ikke lovmedholdelige, når det gælder om at rejse lovligt gennem Skåne. Vi skal ikke opfordre nogen overhovedet til at rejse uden de rigtige og gyldige attester/pas og papirer, men der er så mange situationer, hvor vi til fulde forstår, at bornholmerne rejser uden at vide at de rejser ulovligt, ligesom der er mange situationer, hvor bornholmerne rejser uden de korrekte attester mv., fordi det er så besværligt at anskaffe dem og anmelde de rette steder.
Arbejdet med at få reduceret transitreglerne har stået på i adskillige år – og resultatet har været, at hver gang en regel er blevet lempet for nogen, så er den blevet mere besværlig for andre. Det gælder f.eks. de seneste ændringer inden for området med hunde/katte og hestetransport.
Rejser med f.eks. skolebørn har i nogle år været »begunstiget« af, at asylansøgernes børn ikke kom ud i de almindelige skoler. Sådan er det ikke længere, og nu skal lærerne igen til enten at rejse med hele klassen via Køge (evt. med fly) eller også dele klassen op, så »asylbørnene« sendes med fly, mens resten af klassen rejser over Sverige.
Minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen, har udvist stor interesse for og vilje til at ville få bragt antallet af transithindringer betydeligt ned. Det fortjener han stor anerkendelse for.
På grund af erfaringerne fra de seneste tiår, er vi i Bornholms Passagerforening af den opfattelse, at en transitkorridor er eneste løsning – så løses alle problemer på en gang.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
11. juni 2013