Kære Peter Christensen (i egenskab af minister for nordisk samarbejde)

Se venligst neden for om Øresundsbron, som den svenske regering nu vil lovgive om, så de kan lukke den, når flygtningestrømmen bliver for massiv.

Vi håber, at den danske regering (og du som minister for nordisk samarbejde) vil gøre svenskerne opmærksomme på, at der ligger en dansk ø ude i Østersøen, som har behov for transit gennem Skåne og har behov for at møde op til færgeafgange, der ikke kan flyttes, fordi de svenske myndigheder beslutter sig for at lukke Øresundsbron.

Det svenske lovforslag skulle være så omfattende, at de svenske myndigheder tildeler sig selv retten til at lukke broen i op til en måned. Den eneste løsning af det problem vil være, at Færgen skal sejle direkte til København.

Denne mail er også sendt til transportminister Hans Chr. Schmidt.

De venligste hilsner
Bjørn Carlsen

————————————————————————
Øresundsbron:
På baggrund af historie i medierne

Ifølge svenske medier har den svenske regering lavet et udkast til et lovforslag om strengere identifikationskontrol, samt mulighed for at kunne lukke Øresundsbron midlertidigt i akutte situationer.

På baggrund af dette vil vi gerne tydeliggøre, at vores trafiksituation fortsætter som sædvanligt.

Den identifikationskontrol som svensk politi på nuværende tidspunkt gennemfører i betalingsanlægget betyder, at du og dine passagerer skal medbringe kørekort (for nordiske borgere) eller pas.

Hvis du har børn med i bilen, er det en god ide at medbringe deres pas også. Politiet kan også tillade besøg i Sverige for medfølgende børn ved f.eks. forældrenes ID, spørgsmål og baggrundskontrol.

Vi anbefaler at have relevant ID ved hånden, så unødig ventetid og kø undgås.

Venlig hilsen
Øresundsbron

Hvorfor brokker du dig, Søren Christensen?

Kære Søren Christensen

I din leder i dag, lørdag den 28. november 2015, brokker du dig endnu en gang over, at vi her på Bornholm er »rigtig gode til at brokke os«.

Hvis du har boet her på øen i 18 måneder, så er det nok mindst tyvende gang, at du brokker dig over de bornholmske debattører – og ikke kun, hvad de skriver i Tidende, men også på de sociale medier. Det er ikke til en Cavling-pris, hvis du ikke kan finde andet at skrive om i dine ledere.

Man brokker sig ikke, hvis man kommer med et bedre forslag end det, der er lagt på bordet.

Nu hverken kan/vil eller skal jeg tage ansvar for alle de eksempler, som du har anført i din leder. Vi er igennem mange, mange år altid kommet med alternativer, når vi har fremført kritik mod et eller andet emne inden for transportområdet. Du brokker dig bare over debattørerne og kommer ikke med alternativer … måske lige det ene, at vi blot skal stille os op i kø og se lalleglade ud, når der indgås forlig på Christiansborg, som ikke indeholder en reservefærge, når Københavns Lufthavn i Kastrup nedlægger en terminal og forlænger rejsetiden med op til en halv time, eller når vi skal vise pas/kørekort etc. for at rejse til vores egen hovedstad. Jeg tror nok, at både dem fra Ringsted og dem fra Fyn ville reagere, hvis de pludselig skulle vise pas for at komme til København. Har du i øvrigt husket pillepasset, når du rejser og har et glas Kodimagnyl med dig. Du har åbenbart heller ikke holdt så tæt på færgen, at du ikke kunne komme ud af bilen.

Hverken du eller jeg var her i maj 1945, men det var mine svigerforældre, og vi har aldrig kunnet tale om det svigt den danske regering udviste over for Bornholm (ikke mindst statsminister Vilhelm Buhl).  Det sidder stadig dybt i den bornholmske folkesjæl.

Der er ufatteligt meget, vi kan være hjertens lykkelige for … og det er vi; men vi vil også have lov til at foreslå alternative løsninger, når dem på den anden side af vandet skal gøre sig kloge på, hvordan det er bedst for os her på Bornholm.  Vi skal have lov til at »lukke lidt luft ud« og komme med alternative løsninger, uden at der straks skal komme en »brokkeleder« fra chefredaktøren uden alternativer.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

28. november 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Overfartstid på 90 minutter

Nu er det slået fast med syvtommersøm, at overfartstiden for hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad fremover kan være op til 90 minutter.

Ifølge den udbudstekst om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, som ministeriet udsendte i går, står følgende vedrørende overfartstiden:

»Den højeste overfartstid på Rønne-Ystad udgør 80 minutter fra planlagt afsejlingstidspunkt til ankomst.

Operatøren må tidligst lukke check-in 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt.

Operatøren må som følge heraf påbegynde Overfarten i op til 10 minutter inden planlagt afgangstidspunkt, forudsat at alle, der er checket ind, er om bord.«

En noget besynderlig udbudstekst, og man må stille sig selv (og politikerne på Christiansborg) spørgsmålet, om formuleringen hænger sammen med den politiske aftale, som blev indgået 11. december 2014 ; men nu har vi altså fået slået det fast med syvtommersøm i udbudsmaterialet, at overfartstiden for hurtigfærgerne kan være op til 90 minutter.

Man kan ikke lade være med at få den tanke, at udbudsteksten også på dette område er rettet til, så hurtigfærgen Leonora Christina kan anvendes, når det nye udbud skal træde i kraft 1. september 2018.

Bornholms Passagerforening

6. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Det er ufatteligt !

I det nye færgeudbud – som skal gælde fra 1. september 2018 – er teksten vedrørende den plads, som staten køber hos leverandøren af den samfundsbegrundede færgetransport af Bornholm, på vogndækket pr. personbil som følger:

»Personbilenhed:  En køretøjsenhed på 4,50 meters længde og 1,75 meters bredde, som stuves i henhold til bekendtgørelse nr. 1015 af 1. november 2011 om teknisk forskrift om transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe.«

Det er ufatteligt, at vi helt frem til 2028 (2030) skal acceptere, at bilerne kun har en bredde på 1,75 m, når det kun er ganske få og små biler, der kan holdes inden for den fastlagte ramme. Mange passagerer kan i dag ikke komme ud af bilerne … og sådan mener ministeriets embedsmænd åbenbart, at det skal fortsætte med at være.

På det seneste møde mellem Kontaktrådet og Transportministeriets embedsmænd gjorde vi (og blev kraftigt bakket op af Ældrerådet og turismen) ellers temmelig klart opmærksom på dette forhold.

Siden den omtalte bekendtgørelse trådte i kraft har vi adskillige gange gjort ministeriet opmærksom på, at forholdene på bildækket er yderst trange, ja – for trange.

Bornholms Passagerforening

5. november 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Ikke et beløb, men et princip

Det er mere end ærgerligt, at spørgsmålet om hel eller delvis økonomisk trafikal ligestilling af Bornholm (og en del andre mindre øer med produktion) er endt i en sand verbal krig mellem regering og folketing.

Der er behov for, at hele folketinget indgår en aftale, ikke om et beløb, men om et princip, der så f.eks. kan implementeres over en 3-årig periode. Der er behov for, at hele folketinget anerkender, at økonomisk trafikal ligestilling for øerne er afgørende for, at øerne overhovedet kan opretholdes som levende samfund.

I vores nationalsang »Der er et yndigt land« står i et vers følgende:

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

Økonomisk trafikal ligestilling i den samfundsbegrundede færgebetjening af øerne skal gerne sikre, at vi fortsat kan synge, at »Det land endnu er skønt«.  Tiden er imidlertid løbet ud … og hvis ikke folketing og regering forstår, at det er nu at Udkantsdanmark skal have ligestilling med det øvrige Danmark, så tager forfaldet i de pittoreske byer, fiskelejer etc. til, og så er »Det land ikke længere skønt«, hverken for de fastboende eller for turisterne.

»Og ædle kvinder, skønne mø’r

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer.«

De unge – »de skønne mø’r og raske svende« – er nødt til at tage over for at læse videre, og de fleste får da også den folkeregistrerede adresse ændret. De færreste vender efter endt uddannelse tilbage, selv om mange giver udtryk for, at de meget gerne ville flytte tilbage. Men det er relativt begrænset, hvor mange akademiske stillinger, der findes på Bornholm. Bornholm kan imidlertid sagtens – og i langt større omfang end nu – anvendes af pendlere bosiddende på øen, men med arbejde i Hovedstadsområdet, hvis prisen for transporten ellers var ligestillet med det øvrige Danmark.  Bornholms Passagerforening har i adskillige år arbejdet for, at såvel den søværts transport som den luftbårne transport skal følge princippet for økonomisk trafikal ligestilling med den øvrige del af Danmark.  For den luftbårne transport er der mest af alt tale om, at den skattemæssige behandling af bornholmske pendlere er grotesk skævvridning i forhold til pendlere, der rejser over land i det øvrige Danmark.

Vi er mange fra Bornholm, der de senere år har gjort de siddende regeringer og valgte folketing opmærksom på, at forfaldet af Bornholm er begyndt og vil tiltage, hvis ikke der gøres noget nu. Og det, der skal gøres, er frem for alt indførelse af princippet om økonomisk trafikal ligestilling.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at transporten over vand til og fra Bornholm skal være dyrere end transporten over land i det øvrige Danmark. Og det er ikke et spørgsmål om der er 48 mio.kr., 133 mio.kr. eller 280 mio.kr. til rådighed. Regering og folketing skal vedtage et princip – og det princip vil ikke kunne beregnes præcist fremadrettet – kun retrospektivt.

For Bornholms Passagerforening er det afgørende, at trafikal ligestilling omfatter alle områder af transporten, f.eks. internet på Færgerne.

Men det er fremfor alt vigtigt, at politikerne får vedtaget princippet om økonomisk trafikal ligestilling samt ikke mindst, hvordan princippet skal implementeres. Så kan de tage drøftelserne om pengene efterfølgende.

Bornholms Passagerforening

30. oktober 2015

Bjørn Carlsen

Nye regler for pendlerfradrag på vej

Skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre, lover nu, at han vil se på de fradragsregler, der gælder for de danske flypendlere.

Efter at det er kommet frem, at den særordning, der blev indført i 2009 for at gavne bornholmske flypendlere rammer pendlere andre steder i landet økonomisk, vil skatteministeren nu se på om reglerne skal laves om. Det sker efter, at Skat er begyndt at kræve at alle flypendlere kun trækker de faktiske omkostninger fra, i stedet for at opgive de kilometer, samme strækning ville kræve at køre i bil.

– Men vi skal sørge for, at det samme ikke igen, hvor man laver en løsning kun for bornholmere og så får det en negativ effekt over for andre. Vi skal samlet set lave en løsning, der gør det lige så attraktivt at pendle med fly, som det var tidligere, sagde Karsten Lauritzen til TV 2 Nord i aftes.

Og den udmelding glæder man sig over i Bornholms Passagerforenings pendlergruppe:

– Det er vi rigtig glade for. At man nu har fået øjnene op for, at de nuværende fradragsordninger ikke tjener nogle pendlere til gavn, siger leder af pendlergruppen Ann Hartl.

Ifølge Ann Hartl har den bornholmske særordning, der altså af Skat nu gælder for samtlige danske flypendlere, ikke givet de bornholmske pendlere samme økonomiske fordel, som de pendlere, der kan pendle i bil for eksempel mellem Lolland-Falster og København.

Skatteministeren har endnu ikke meldt ud, hvornår der vil blive set på de nuværende regler.

Link til PDF-fil: Trafikdebat – Bornholms Passagerforening

Nye færger bør sejle på LNG

Passagerforening efterlyser miljørigtig færgestrategi 

MILJØ

af Jens Stubkjær

Det kommende udbud, der går helt frem til 2028, bør stille krav om miljørigtige LNG-færger – ellers risikerer færgetrafikken at blive ramt af kommende miljøkrav. Og da kommunalbestyrelsen i juni afviste at vedtage en hensigtserklæring om dette, skete det på baggrund af forkerte informationer fra administrationen.
Det anfører formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, som mener, at det stadig kan nås at få den miljørigtige færgestrategi med i det udbud, der er ved at blive udarbejdet i transportministeriet.
LNG Den 25. juni foreslog den radikale Bente Johansen kommunalbestyrelsen at vedtage en hensigtserklæring om miljørigtige færger. I forlængelse af visionen om ” Bright Green Island” ønskede hun politisk opbakning til en erklæring om, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.
LNG er en forkortelse for Liquified Natural Gas, dvs. flydende naturgas.
Enhedslisten og Kristendemokraterne stemte for, men de øvrige afviste forslaget, og det skete – i følge Passagerforeningens formand – på baggrund af urigtige oplysninger fra embedsmændene.
I dagsordenen skrev de bl. a., at LNG-færger er dyrere både i drift og bygning, og at norske LNG-færger kun er kommet i drift pga. et tilskud fra den norske stat og EU på 90 mio. kr. pr. færge – samt at et LNG-tankanlæg vil være en dyr investering – oven i den pris, staten har fastsat til færgedrift.
Rønne Havn vil ikke kunne bære denne investering.
De to nuværende hurtigfærger kan ikke ombygges til LNG, anførte embedsmændene også.

Ikke dyrere
Men de oplysninger var ikke rigtige, fremfører Passagerforeningens Bjørn Carlsen og uddyber: – Det er ikke væsentlig dyrere at sejle med eller bygge LNG-færger. Det bekræfter oplysninger til os fra Fjordlines ledelse. Rederiet har to nye store LNG-færger. Det samme bekræfter Samsø kommune, der netop har fået bygget en ny færge, der både kan sejle på LNG og marinediesel. Vi kan også se, at rederiet, der sejler til Gotland, for nylig har bestilt to større Ro-Pax skibe, der kan sejle både på LNG og diesel.
– Det er heller ikke rigtigt, at de norske LNG-færger kun er muliggjort ved et statstilskud.
Tilskuddet kom fra en industrifond, som rederiet selv har bidraget til gennem mange år, og det har til formål at nedbringe udledningen af kvælstofoxider, siger Bjørn Carlsen.

Grøn ø
Han mener, Bornholms politikere har meget at lære i forhold til omverden.
– Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen, spørger han og foreslår, at Østkraft undersøger mulighederne at lave LNG af biomassen.
– Andre rederier har stor succes med brug af LNG og selv med dagens lave priser på olie er LNG fuldt ud og meget konkurrencedygtig på pris med marinediesel som f. eks. Leonora Christina og Villum Clausen anvender. Der er en besparelse, som også skal modregnes den lidt højere investering, påpeger han.

Politisk drilleri
– Vi har forstået, at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen opfatter forslaget fra Bente Johansen som politisk drilleri mere end reel politik på miljøområdet. Da vi er en forening helt uden politisk farve, har et sådant politisk drilleri ikke nogen som helst indflydelse på, hvad vi mener om sagen.
– Men vi bryder os aldeles ikke om, at kommunalbestyrelsen skal træffe sådanne beslutninger på et fejlagtigt grundlag. Hvis ikke en miljørigtig færgestrategi kommer ind i det forestående udbud, bliver Bornholm overhalet inden om af miljøbeslutninger på overstatsligt niveau. Derfor bør vi handle selv, mens muligheden foreligger, slutter Bjørn Carlsen.
Alle oplysninger fra det norske Fjordline m. v. kan ses på www.bornholms-passagerforening.dk i synspunktet Hvad er meningen?.
Hvor er visionen om den helt grønne ø og specielt grøn transport til og fra øen Bjørn Carlsen, Bornholms Passagerforening .

Ministeriet: LNG-færger ikke udelukket
Der er ikke planer om at udelukke LNG-drevne færger fra udbuddet, ligesom der ikke er planer om at stille LNG-drift som krav til de kommende færger.
Det har Transportministeriet oplyst til Ingeniøren. dk, sidst i september.
Ministeriet skrev i en mail til Ingeniøren: ” Der stilles i udbuddet ikke krav til, hvilket drivmiddel en kommende operatør vælger at anvende. Det vil således være op til den kommende operatør at vælge traditionelt brændstof, LNG eller noget helt andet.
I udbuddet vil der derimod blive stillet krav om, at overfartstiden på ruten mellem Rønne og Ystad ikke må overstige 80 minutter. Kravet til overfartstid er en fortsættelse af kravet i den nuværende kontrakt. Udover krav til overfartstid vil udbuddet indeholde en række krav til færgernes kapacitet, indretning og sejlegenskaber mv.
Interesserede rederier skal byde ind med færger, der kan overholde kontraktens krav.
Hvis rederierne kan se en fordel i at byde med færger, der sejler på LNG, er dette muligt.” js .

Rederiet Færgen fremmer LNG på Langelandsfærgen
I rederiet Færgen, der bl. a. står for sejladsen til og fra Bornholm, har man også øje for LNG. Det fremgår af denne meddelelse fra rederiet, der ligger et par år tilbage: ” Rederiet Færgen sætter i 2012 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg- Tårs.
Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er taget i brug for at skåne miljøet.
Flydende naturgas bliver fremtidens brændstof inden for transport. De nye færger kan sejle på bio-diesel, og er forberedt til at kunne bygges om til at sejle på LNG (Liquid Natural Gas -flydende naturgas). Så når LNG vinder indpas i Danmark, så er vi med”.

js.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

IC Bornholm-toget mellem Ystad og København bliver ikke som tidligere meddelt lukket ned i dette efterår. Den direkte togforbindelse fortsætter kørslen frem til december 2017.
Det fik de 20 medlemmer af Trafikkontaktrådet at vide, da de torsdag eftermiddag var til møde med Transportminister Hans Christian Schmidt (V) i ministeriet i København.
Det oplyser Bjørn Carlsen, der deltog i mødet som formand for Bornholms Passagerforening.
Han glæder sig meget over at IC Bornholm ikke bliver lukket så hurtigt som tidligere oplyst.
I færgeforliget mellem de fleste af Folketingets partier i december 2014 blev det aftalt, at IC Bornholm skal lukkes og at der derved kunne overføres 31 millioner kroner til finansiering af færgedriften.
De rejsende skal så i stedet kunne rejse med det svenske lokaltog Pågatoget fra Ystad til Malmøområdet, hvor der kan skiftes tog til Øresundstoget til København.

Pladsbillet
– Jeg er også glad for, at det fremgik ved mødet, at der skal forlanges pladsbillet i Pågatoget, så de rejsende til og fra Bornholm er sikret en siddeplads i Pågatoget, lyder det fra Bjørn Carlsen, der tilføjer: – Hvordan de vil klare det, ved jeg ikke, for så vil svenskerne komme til at skulle stå op for at danskerne kan sidde ned. For svenskerne skal ikke have pladsbillet til Pågatoget – i hvert fald ikke som det fungerer nu.
Ifølge Bjørn Carlsen oplyste ministeriet, at den forlængede drift af IC Bornholm skyldes noget kontraktmæssigt mellem staten og DSB.
Tidligere har Transportministeriet oplyst, at IC Bornholm ville blive lukket, så snart man havde fået etableret en tilfredsstillende ordning med svenskerne -en ordning, der kan tilbyde de Bornholmsrejsende transport med Pågatoget på lignende billet-og prisvilkår, som man har i dag med IC Bornholm.

TRAFIK

af Jens Stubkjær

Den kun fire år gamle Leonora Christina kan blive henvist til Villum Clausens plads på ” reservebænken” i Rønne havn -til fordel for en nybygget, større og hurtigere katamaranfærge -hvis staten i det kommende udbud præciserer nogle af de krav, staten stiller til sejladsen.
Det vurderer Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening, som netop påpegede disse krav overfor Transportministeren, da Trafikkontaktrådet torsdag mødte ministeren.

Bilers bredde
Når bilpassagererne til tider har svært ved at komme ind og ud af deres biler på vogndækket hænger det i følge Bjørn Carlsen sammen med, at den plads, staten har købt til bilerne på vogndækket, ikke svarer til den bredde biler faktisk har nu til dags. Før i tiden var bilerne ikke så brede. Og de bliver bredere og bredere gennemsnitlig, og vil formentlig blive ved med det frem mod 2028, som det nye færgeforlig skal gælde til.
– Vi har fremført, at pladsen på bildækket skal være større pr. bilenhed. Det er ministeriet villig til at se på. Det kan være fatalt for brugen af Leonora Christina, for så kan den ikke leve op til at transportere det antal biler, der forlanges i aftalen, siger Bjørn Carlsen, der uddyber: – I den nuværende udbud har ministeriet brugt et gammel mål fra EU på bilernes størrelse, hvor der ikke var airbags i sidedørene. Det tror jeg bliver ændret i det nye udbud. Hvis rederiet ikke kan opfylde kapacitetskravene med Leonora alene på fem afgange, så kan man få brug for at skifte Villum Clausen ud for at få en større kapacitet.
– Man kunne også få større kapacitet ved at lade Villum Clausen supplere Leonora Christina, men det vil formentlig være mere økonomisk at kunne klare det hele med een færge. Så kan det være, at man bygger en ny, større færge, bruger Leonora Christina som ekstra færge og sælger Villum Clausen.

Færgers hurtighed
En anden mulig præcisering af nuværende krav i det kommende udbud om at overfarten skal gøres på højst 80 minutter kan -også i følge Bjørn Carlsen -betyde, at det vindende rederi ikke kan bruge Leonora Christina.
På mødet med ministeren gjorde passagerformand de nye embedsfolk i ministeriet opmærksom på, at overfartstiden med Leonora Christina, målt fra fortøjningerne kastes i Rønne til de sættes på havnepullerterne i Ystad, som hovedregel tager længere end de forlangte 80 minutter, og at man ofte kun kan ankomme rettidigt i Ystad, fordi færgen forlader kajen i Rønne inden den fastlagte afgangstid.
Hvis kravet om en overfartstid på 80 minutter præciseres, så kan det derfor -også af den grund -blive nødvendigt for det vindende rederi at bruge en hurtigere færge end Leonora Christina, mener Bjørn Carlsen.