Kære Søren Christensen

Vi har meget svært ved at forstå din hensigt med at skrive følgende i din leder fredag den 8. maj 2015:

Alle var glade. 

Ja, altså lige på nær Bornholms Passagerforening, naturligvis fristes man næsten til at skrive, for foreningen havde hellere set, at det var listepriserne, der blev sænket. Ikke gennemsnitspriserne.
Nuvel, det er vel den forenings opgave at optimere i alle forhold og at være skeptisk per definition, og det var formand Bjørn Carlsen også i aftes på TV2 Bornholm.

Det er ganske enkelt noget vrøvl at skrive, at ”foreningen hellere havde set, at det var listepriserne, der blev sænket. Ikke gennemsnitspriserne.”   Uanset, om du har hentet teksten hos andre medier, havde det været betimeligt, at du havde stillet dig selv spørgsmålet:  ”Hvorfor … og hvad betyder det ?”.

Det kan være, at grunden til at du skriver, som du gør, dybest set alene er, at du ikke har forstået, hvad konsekvenserne bliver for hr. og fru Kofoed, hvis ikke det bliver ændret således, at listepriserne også bliver nedsat.

Vi både var og er glade på Bornholms og bornholmernes vegne; men det faktum, at det alene er gennemsnitspriserne, som ministeren/ministeriet vil nedsætte, betyder, at bornholmerne i mange tilfælde kommer til at betale fuld pris for rejsen … ikke en krones nedsættelse !

Bornholmerne bestemmer temmelig ofte ikke på hvilket tidspunkt, de vil rejse. Hvis moster Oda i Odense skal fejres i anledning af sin 85-års fødselsdag, er det datoen på dåbsattesten, der er afgørende for rejsedatoen – og ikke om Færgen sejler med den ene eller anden rabat.

Når det samtidig er personer/en familie fra Bornholm, der kun rejser nogle få gange om året, så kommer de til at betale ”fuld pris”.  Ingen nedsættelse af billetprisen for hr. og fru Kofoed.  Er det rimeligt ?

Det mener vi ikke … og det burde der ikke være noget galt i, og det burde da slet ikke have medført, at lederen i Bornholms Tidende omtalte Bornholms Passagerforening i så uberettigede og negative vendinger.  Der burde i stedet have stået, at ”det er godt, at Bornholm og bornholmerne har en vagthund, der kerer sig om, at bornholmerne får de vilkår, som de fortjener – og ikke bare bliver snydt endnu en gang”.

Med venlig hilsen

Bjørn Carlsen

PS !  Har også sendt mailen til Richardt Skovgaard, idet vi gerne vil have denne mail medtages på debatsiderne …

Tillykke Bornholm

Fantastisk … succes på flere fronter

I den uge, der nu er ved at takke af, har vi fået flere ønsker opfyldt. Ønsker til glæde og gavn for Bornholm og bornholmerne. Det ønsker vi bornholmerne tillykke med; men vi er ikke i mål endnu.

Københavns Lufthavn i Kastrup

Vi har i mere end ½ år været utrygge ved, hvordan forholdene ville blive i Københavns Lufthavn, når Terminal 1 ville blive nedlagt ultimo marts 2015. Vores bange anelser – og mere til – blev desværre resultatet. Inden nedlæggelsen af Terminal 1 blev en realitet, gjorde vi adskillige gange og på mange forskellige måder direktionen m.fl. i Københavns Lufthavn i Kastrup opmærksomme på, hvilke problemer vi fra Bornholm ville kunne havne i.

Det første døgn uden Terminal 1 var ikke ovre, før vores medlemmer begyndte at klage over forholdene. Det mest markante anliggende og klagepunkt var for lang ventetid i Security. Lange gåture, dårlige trapper ned til flyet oma. blev hurtigt klage emner, som gik igen og igen.

Vi igangsatte en undersøgelse, som har vist sig at være et vældig godt redskab til afdækning af problemerne.

Vi har orienteret såvel Bornholmerflyet/DAT som Københavns Lufthavn Kastrup om resultatet. Så sent som mandag den 4. maj 2015 var vores næstformand, leder af Pendlergruppen, Ann Hartl, og sekretær for bestyrelsen/foreningen, Carl Beck, til møde med ledende medarbejdere i Bornholms Lufthavn i Kastrup.

Vi har lagt et stort pres på Københavns Lufthavn for at få bedre forhold – og meget gerne et »fast track« for pendlerne/de indenrigsrejsende. Et tilsvarende stort pres er der blevet lagt fra andre landsdeles lufthavne.

Folketingsmedlem Peter Juel Jensen har 2 uger i træk stillet spørgsmål til ministeren i Folketingssalen, og har fået transportministeren til at undersøge og efterprøve sin indsigelsesret over for Lufthavnen.

Det har alt sammen været med til, at Københavns Lufthavn i dag har udsendt en pressemeddelelse om, at der nu indsættes de nødvendige ressourcer – se pressemeddelelsen her: http://www.bornpass.dk/wp-content/uploads/Pressemeddelelse-fra-CPH-Indenrigs-08052015.pdf

Vi vil nøje våge over, om Lufthavnen vil overholde det i pressemeddelelsen lovede.

Færgeforliget

I går aftes var bestyrelsen i Bornholms Passagerforening samlet til møde. Midt i mødet fik vi besøg af transportminister Magnus Heunicke sammen med nogle embedsmænd og folketingskandidat Lea Wermelin.

Vi fik en god samtale med ministeren, og fik belyst nogle af de lidt dunkle områder i forliget, bl.a. at nedsættelsen af billetpriserne sker på gennemsnitsprisen. Listepriserne bliver ikke ændret. Det vil i mange tilfælde betyde, at bornholmerne selv kommer til at betale listeprisen, som ikke bliver nedsat.

Reservefærgen: Det skal ikke blot være en eller anden tilfældig færge. Det skal være den rigtige reservefærge, hvor komfort, hastighed, miljø etc. er i orden.

Vi skal heller ikke glemme, at IC Bornholm ikke er tilbage i aftalen mellem folketingets partier.

Der er ufatteligt mange anliggender, der skal holdes øje med … vi bliver ikke arbejdsløse.

Se også dagens pressemeddelelse her: http://www.bornpass.dk/?p=3225

Tillykke Bornholm. Vi er nået langt, men vi er absolut ikke kommet i mål endnu.

De venligste hilsner

Bjørn Carlsen

Pressemeddelelse fra CPH Indenrigs: Indenrigstrafikken skal fungere for pendlerne 

Vi fik en overvældende ros af ministeren

Ministeren takkede torsdag aften personligt bestyrelsen i Bornholms Passagerforening for samarbejdet for at få et bedre færgeforlig. »I har gennem hele processen bidraget med et godt, sagligt og sobert gennembearbejdet materiale. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer«, sagde ministeren til bestyrelsen, fortæller en glad Jesper Tranberg, bestyrelsesmedlem i Bornholms Passagerforening.

»Vi har hele tiden forsøgt at være ordenlige … og det er heldigvis blevet bemærket på Christiansborg gange«, fortæller en også meget glad formand for Passagerforeningen, Bjørn Carlsen.

Han fortsætter:

»I dag skal vi sige tillykke til hinanden på Bornholm. Vi stod sammen, vi stod op imod de vilkår, som Christiansborg bød os i første omgang. Der er ikke en eneste politiker, der er ikke en eneste bornholmer, der kan tage æren for, at vi nu får et betydeligt bedre forlig. Det er bornholmerne, som har kæmpet og vundet. Kampen har varet ret længe … hele 4 måneder efter, at politikerne mente, nu havde de givet Bornholm det bedste færgeforlig i mands minde.

Der skal stadig kæmpes for, at nedsættelsen af billetpriserne også skal omfatte listeprisen for ellers bliver hr. og fru Kofoed taberne, når de kun rejser en gang om året.  Vi bestemmer jo ikke selv, hvornår vi skal til en fest, en begravelse eller lignende på den anden side af vandet, og det skal vi ikke straffes for.

Vi skal også kæmpe for, at reservefærgen bliver så god som muligt. Det skal være en ordentlig reservefærge, faktisk bedre end Povl Anker, ikke bare en nyere færge. Dens beskaffenhed skal være i orden.

I dag glæder vi os, og i morgen tager vi igen arbejdstøjet på. Det nyttede noget … kampen har i hvert fald ikke været spildt – tværtimod«, slutter Bjørn Carlsen.

Bornholms Passagerforening

8. maj 2015

BACa

TV2/Bornholm: Lov om lufthavn modsiger minister 

Bornholms Passagerforening påpeger, at transportminister Magnus Heunicke (S) ikke blot sådan uden videre kan fralægge sig et ansvar for at tingene p.t. ikke rigtigt glider for indenrigstrafikken i Københavns Lufthavn.

Ministeren svarede i går det bornholmske folketingsmedlem Peter Juel Jensen (V) at han ikke uden videre kan medvirke til en afhjælpning af problemerne i Københavns Lufthavn, da lufthavnen er privatejet.

Den udtalelse har fået Bornholms Passagerforening til paragrafferne. Ifølge Lov om Lufthavnen har transportministeren nemlig indsigelsesret. Paragrafferne, der omhandler dette har følgende ordlyd:

– (6) Selskabet (De Københavnske Lufthavne, red.) skal sikre, at flyvepladsen til enhver tid opfylder Danmarks behov for nationale og internationale, herunder interkontinentale, trafikforbindelser ved at kunne tilbyde den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik.

– (7) Transport- og energiministeren kan for at tilgodese væsentlige samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn med en rimelig frist meddele selskabet et begrundet pålæg om at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at flyvepladsen kan opfylde den i nr. 6 nævnte nødvendige kapacitet. Selskabet kan med en rimelig frist pålægges at fremsende en redegørelse for, hvordan selskabet agter at gennemføre den af transport- og energiministeren pålagte foranstaltning. Ministeren skal i pålægget gøre opmærksom på, at pålægget kan indbringes for domstolene.

– (8) Transport- og energiministeren skal have forudgående underretning om følgende foranstaltninger:
a) Ethvert forslag til beslutning, disposition eller omlægning af driften, der indebærer en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke vil kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne nødvendige kapacitet, og
b) ethvert forslag om ændring af selskabets vedtægter, der indebærer en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke vil kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne nødvendige kapacitet.

– (9) Transport- og energiministeren kan modsætte sig foranstaltninger efter nr. 8, hvis ministeren finder, at de indebærer en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke til enhver tid vil kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne nødvendige kapacitet, således at væsentlige samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn ikke tilgodeses. Hvis transport- og energiministeren ønsker at modsætte sig foranstaltningen, skal ministeren afgive en begrundet indsigelse senest 1 måned efter, at underretningen er kommet frem. Transport- og energiministeren skal i indsigelsen gøre opmærksom på, at indsigelsen kan indbringes for domstolene. Hvis transport- og energiministeren gør indsigelse, kan foranstaltningen ikke gennemføres.

Se video fra Folketinget 29.04.2015: Spørgsmål til transportministeren om Københavns Lufthavn fra Peter Juel Jensen.

LNG – hva’ er det?

Færgen A/S lancerede i 2012 følgende reklametekst:

“Nye færger til nye tider, bedre miljø, høj stabilitet og god komfort”

Desværre var de to nye færger, som reklameteksten drejede sig om, ikke beregnet til besejling af ruterne ud fra Rønne Havn; men færgerne blev indsat mellem Spodsbjerg – Tårs.

Fremdriften er i øjeblikket baseret på bio-diesel, men begge færger er fuldt ud forberedte til at kunne sejle på LNG, Liquid Natural Gas, altså flydende naturgas.

Færgen A/S fremhævede selv, at de ønsker at være helt fremme på miljøområdet med flydende naturgas, når LNG vinder indpas i Danmark. De to nye færger blev derfor projekteret med LNG-tank rum på maskindækket, så omstillingen fra bio-diesel til LNG kan ske forholdsvis hurtigt.

LNG er den flydende form af naturgas. LNG dannes ved at nedkøle naturgas i en LNG-kondensator til omkring minus 162 grader celsius, for på den måde er “brændstoffet” transportvenligt i væskeform og kan nemt transporteres rundt på verdenshavene.
Naturgassen kan nu forholdsvis enkelt hentes fra isolerede naturgasfelter af LNG-containerskibe, hvor der ikke er mulighed for regionale eller kontinentale rørsystemer. Eneste ulemper er, at det er ret energikrævende at nedkøle naturgas til LNG, men det er trods alt bedre end simpel afbrænding.

Udviklingen løber stærkt på LNG-fronten. I sidste uge blev verdens største LNG-drevne containerskib søsat ved det amerikanske skibsværft NASSCO og senere i år, bliver containerskibet sat ind mellem Jacksonville, Florida og San Juan, Puorto Rico.
Dette 764 fod lange containerskib forventes at reducere emissionerne i et betydeligt omfang, og brændstofeffektiviteten øges i forhold til bio-diesel, fordi der sejles på LNG.
Ud over disse reduktioner, installeres der også rensesystemer til behandling af ballastvand og et lukket scrubber-system, der ikke udleder røg-vaskevandet til havet, men dette bringes retur til en modtagerstation i land.
LNG er fremtidens miljørigtige, grønne brændstof til nærskibsfarten.

Når USA bygger store, specialbyggede supertanker-lignende skibe, der kan hente nedkølet naturgas, LNG, fra isolerede naturgasfelter (og på den måde gøre den tilgængelig for verdensmarkedet), bør Danmark og Europa også følge trop.
I Europa er det kun i Zeebrügge i Belgien, at man har en LNG-gasterminal. Der findes ingen LNG gasterminaler i Danmark – så vidt vi véd – hvor LNG’en kan blive varmet op igen og omdannet (fordampet) til naturgas, hvorefter den fyldes på det regionale eller kontinentale gasrørsystem.

Man må spørge sig selv: Hvad er der så sket på LNG-området i Danmark? INTET ser det ud til.

Færgen A/S har været ganske tavse siden lanceringen i 2012. Det ville ellers være interessant at høre, hvordan man forestiller sig at ville tanke sine skibe med LNG?

Endnu mindre er der åbenbart sket hos klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen og transportminister Magnus Heunicke. Det ser ud som om, at regeringen direkte nedvurderer LNG-fordelene. LNG omtales som uafprøvede konstellationer og økonomiske beregninger som værende irrelevante. Man holder igen med at tage ansvar for fremtidens klima- og miljøproblemer inden for skibsfarten. Har transportministeren eller miljø- og energiministeren ikke mod til at tænke Bright Green “Denmark”? Det harmonerer ikke med regeringsgrundlaget fra september 2011, hvorefter Danmark skal være et ”grønt vidensamfund” …

Afslutningsvis blev Bornholm i 2008 klimakommune og det forpligter. Der skal arbejdes for en markant nedsættelse af Bornholms CO2 udledning inden 2025. Derfor bør Bornholm allerede ved næste færgeudbud kunne forvente en klar stillingtagen fra hhv. transportministeren samt miljø- og energiministeren om, at de er med til at udfase vores stærkt forurenede oliedrevne katamaranfærger allerede fra 2018, ellers falder øens brand “Bright Green Island” til jorden.

Bornholm ønsker mest mulig færgetransport til mindst mulig udslip af drivhusgasser og med laveste energiforbrug.

Med venlig hilsen
Robert Dam
1. suppleant Passagerforeningen
www.bornpass.dk

»Grønne Rønne«

Et grønnere Rønne, færre biler og mere liv. Det er hovedtrækkene bag en rapport som arbejdsgruppen Grønne Rønne fremlagde på et offentligt møde den 23. april 2015 på Biblioteket i Rønne.

Rapporten indeholder 18 konkrete forslag til, hvad man kan gøre for at udvikle og forandre Rønne til det bedre. Der er tale om gode og gennemtænkte forslag, f.eks. at Bornholms Gymnasium skal huse 500 universitetsstuderende, når gymnasiet flytter sammen med den øvrige del af Campus Bornholm.

Rapporten hviler ifølge arbejdsgruppen på »grøn energi og bæredygtighed«.  Det er i sig selv opløftende; men det forekommer os, at arbejdsgruppen er sprunget »let og elefant« hen over al den forurening, som produceres i forbindelse med Rønne Havn og ikke mindst ved færgesejladsen til og fra Bornholm.

Arbejdsgruppen vil formentlig forsvare sig med, at det ikke ligger inden for dens metier, fordi det er staten, der sørger for færgedriften.

Men ordene »grøn energi og bæredygtighed«, Bright Green Island, Green Solution House og Grønne Rønne oma. lander gumpetungt, så længe vi ikke gør, hvad vi kan fra det officielle Bornholm for at få en færgedrift, der baseres på bæredygtighed og grøn energi.  Samsø har vist vejen ved at erhverve sig en færge, som sejler på LNG.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

26. april 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730  Nexø

Bornholms Tidende 14.04.2015 af Jens Stubkjær

– Det er uforståeligt, at man fra “Christiansborgs” side vil tvinge en betydelig dårligere togtransport ned over hovedet på bornholmerne. Det er og bliver de svage grupper, der nu skal have det endnu sværere.

Sådan lyder det fra Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, som er helt uforstående overfor, at staten nu tager den “gave” tilbage, som var en kompensation for at natruten blev nedlagt.

Pågatoget

Han finder ikke, at det er i orden at henvise bornholmsrejsende til det svenske Pågatog med skift til Øresundstog for at komme mellem Ystad og hovedstaden.

– Vi har haft et par stykker med Pågatoget til Trianglen (ved Malmø) og videre med Øresundstoget. De kan slet, slet ikke forestille sig, hvordan det vil blive, når alle de nuværende IC-Bornholm-brugere skal stuves ind i Pågatoget, siger Bjørn Carlsen og fortsætter:

– Der var ingen siddepladser allerede på nuværende tidspunkt. Turen var alt andet end afslappende, ikke mindst fordi der skal skiftes tog undervejs fra Ystad til København og retur.

– Turen gennem de skånske landskaber skal ikke blive en pine for bornholmerne. Det holder vi skarpt øje med, for så må Folketinget finde pengene til at genoprette IC-Bornholm.

Vi gider ganske enkelt ikke længere høre om, at der ikke er penge til den bornholmske transport.
Selvfølgelig er der det, hvis viljen til at behandle bornholmerne ordentligt og ligeværdigt ellers var til stede i Transportministeriet, hos transportministeren og i forligskredsen, slutter Bjørn Carlsen.

Bornholms Tidende 14.04.2015 af Jens Stubkjær

Hvis staten indstiller IC-Bornholm flere år før, at det nye færgeforlig træder i kraft, og dermed sparer 31 mio. kr. årligt, så skal de penge bruges til fordel for trafikbetjeningen af Bornholm.
Det fastslår Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening, nu da det tegner til at dette vil blive tilfældet.

– Hvis IC-Bornholm nedlægges tre år, før det nye færgeforlig træder i kraft, så må der blive i hvert fald 30 mio. kr. i tre år “til overs” – og de penge skal komme bornholmerne til gode – ikke “Togfonden” eller tilsvarende, skriver Bjørn Carlsen i en mail til Bornholms Tidende og tilføjer: – Vi må i det mindste kunne forlange, at ministeriet kan gøre klart og tydeligt rede for, hvad de 90 mio. kr. i så fald bruges til.

Ifølge den politiske aftale om færgeforliget spares 31 mio. kr. årligt ved indstille IC-Bornholm. Sker det f. eks. fra 1.9.2015, er der tre år til færgeforliget træder i kraft, 1.9.2018, hvor der i alt spares 93 mio. kr. i forhold til den nuværende drift.
Fordeles de penge over færgeforligets 10-årige periode, er det ni mio. kr. årligt, som kan anvendes til at forbedre trafikbetjeningen i forhold til det nuværende forlig.
De penge skal ikke gå til” Togfonden” eller tilsvarende.