Udsolgte afgange for passagerer til/fra Ystad

Svar fra Ann Hartl på et spørgsmål stillet på Facebookgruppen “Bornholms Passagerforening – trafikdebat”:

Et medlem havde rejst spørgsmål omkring udsolgte afgange for passagerer til/fra Ystad, men ledige pladser med BornholmerBussen.

Jeg kontaktede Færgen og har nu fået svar fra Færgen, at fordelingen af pladser til både BornholmerBussen og IC Bornholm kan medføre, at der vil være udsolgt på populære afgange for gående passagerer. Bus og tog får tildelt et antal pladser, som Færgen kan bede om at få retur, hvis der er behov. Fokus har hidtil været, at det skal være muligt at komme til KØBENHAVN, og ikke Ystad. Derfor kan der stadig være ledige pladser hele vejen til/fra København, men ikke kun til/fra Ystad.

Jeg skal have et møde med Færgen i den nærmeste fremtid, og her vil jeg drøfte bl.a. med dem, hvordan man kan afhjælpe denne udfordring for de bornholmere, som kun skal over fx for st hente et barnebarn.

Vi skal også have ser på dette ift. den fremtidige kontrakt, hvor der jo ikke længere er et specifikt krav til landgangspassagerer.

I øvrigt så forgår der i indeværende weekend en sportsbegivenhed, som efter sigende har tiltrukket især mange svenskere, så det kan have bidraget til udsolgte afgange.

Medlemmet valgte at flyve i stedet for, men også flyene har været meget booket på den seneste tid, så der har ligeledes op til og i weekenderne været mange udsolgte afgange. – Bornholm er populær, og bornholmerne rejser vist også mere end de har gjort.

God weekend!

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Møde med Mols-Linien

Passagerforeningen har i eftermiddag haft sit andet møde med ledelsen i Mols-Linien

Rønne, 12-09-16:

På lige fod med flere andre bornholmske interessenter har Bornholms Passagerforening i eftermiddag været inviteret til møde med ledelsen i Mols-Linien for at drøfte den fremtidige færgebetjening af Bornholm. Bestyrelsesmedlemmerne fra Passagerforeningen havde medbragt en længere liste med ønsker til dette møde. Det var et vigtigt anliggende for os at tydeliggøre, hvad vi ser som afgørende i forbindelse med den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, siger bestyrelsesformand Ann Hartl. Vi havde nogle interessante og positive drøftelser med Mols-Liniens ledelse, og vi ser frem i mod det videre samarbejde.

Det er godt at få sat tal på de priser, som Mols-Linien har vundet udbuddet på, men det er dog ingen hemmelighed, at vi i Passagerforeningen havde foretrukket, hvis man fra Transportministeriets side havde valgt at fokusere på at nedbringe listepriserne. Når man nedsætter priserne ud fra de maksimale gennemsnitspriserne tilgodeser man desværre i mindre grad den menige bornholmer, som kan komme ud for at skulle købe en dyr billet i højsæsonen og derved oplever måske en minimal besparelse ift. de hidtidige priser, fortsætter Ann Hartl. På dette møde har vi kun drøftet de overordnede linjer, nu har vi knap to år til at komme i mål med gode forhold også for de bornholmske passagerer, og vi oplever MolsLinien som en lyttende samarbejdspartner, som er interesseret i at gøre det godt for deres kunder, slutter Ann Hartl.

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Færgebetjeningen af Bornholm

Færgebetjeningen af Bornholm

Kommentarer til udbud og tanker omkring betydningen af virksomhedens placering for det bornholmske samfund

Konkurrence om udbuddet
I hht. udbudsmaterialet, er det tilbuddet, som er økonomisk mest fordelagtig, som vinder udbuddet. På forhånd ved rederierne jo ikke om, og i givet hvilke, andre udbud der kommer, så tilbudsgiver må afgive et tilbud, baseret enten på erfaringsværdier eller antagelser om, hvordan rederiet kan gennemføre sejladsen, som er beskrevet i kontrakten, på økonomisk mest fordelagtig vis. Derfor gør et ekstra tilbud ingen forskel ift. indholdet til tilbuddene, da man jo først ved aflevering får at vide om der er andre bud eller ej.

Økonomiske og samfundsmæssige effekter
Tilbage i 1997 offentliggjorde Bornholms Forskningscenter (nu Center for Regional- og Turismeforskning (CRT)) i Nexø en rapport, som belyste Bornholmstrafikkens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning for Bornholm. Undersøgelsen fra den gang konkluderer, at det især er de afledte effekter, som gør, at færgeselskabet har stor betydning for Bornholm, og at bornholmerne har en stor tilknytning til selskabet, samt at placering af virksomhedens hovedkontor gør, at bornholmerne nemt kan yde indflydelse på selskabets beslutningsprocesser, bl.a. igennem Passagerforeningen. Rapporten nævner også, at disse påvirkninger går langt ud over de følelsesmæssige. Helt konkret findes der i rapporten beregninger, som viser at for hver beskæftigede ved færgeselskabet skabes der omkring én arbejdsplads på Bornholm i øvrigt. Scenarierne bygger på, at selskabet ophører og der er forskel på effekten af de arbejdspladser, som forsvinder, alt efter om man antager at man bliver på Bornholm og lever af overførselsindkomst eller om man fraflytter.

Der er mig bekendt ikke udgivet en tilsvarende undersøgelse siden hen, men ovenstående giver helt klart anledning til eftertanke. Hvad vil der ske, hvis færgebetjeningen af Bornholm overtages af et selskab, som ikke har Bornholm som sin base og vælger at ansætte folk i stort tal, som ikke bor på Bornholm? Udover, at vi i Passagerforeningen helt bestemt for sværere ved at få ledelsen i tale mhp. at påvirke den daglige drift i den retning, som giver det bedst mulige resultat for bornholmerne og vores gæster, så vil mange bornholmske underleverandører samt de virksomheder, som nyder godt af, at de ansatte har deres primære forbrug på Bornholm miste omsætning. Dermed vil bornholmske arbejdspladser gå tabt – ikke alene dem i færgeselskabet.

Derfor er det vi ønsker os, er en operatør, som driver virksomhed fra Bornholm og som er ligeså let tilgæn-gelig og lydhør ift. at løse problemer ifm. afvikling af den daglige drift, som vi kender det i dag.

Ann Hartl, 18-04-2016

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Ingen vedtægtsændringer i 2016

Ingen vedtægtsændringer i 2016

Ifølge indkaldelsen til generalforsamlingen den 11. marts 2016 var det meningen, at der skulle ændres i vedtægterne.

Bestyrelsen har imidlertid på sit møde den 12. februar 2016 besluttet, at der ikke skal ændres i vedtægterne i 2016.

På generalforsamlingen vil der blive gjort nærmere rede for bestyrelsens ændrede holdning.

Vi ses til generalforsamlingen 11. marts 2016 (kl. 19:00) i Nyvest Hallen i Nylars.

For at vinde gavekort skal du være medlem af Passagerforeningen – og have betalt dit kontingent (eller være kontingentfri).

Husk at det er forhenværende transportminister Magnus Heunicke, der kommer og taler.  Husk også, at det er Bjørn Carlsens sidste generalforsamling som formand.

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Brev fra Transportministeriet til Bjørn Carlsen

Brev om grænsekontrol dateret 29.01.2016 fra Transportministeriet til Bjørn Carlsen

Mail om grænsekontrol dateret 03.12.2015 fra Bornholms Passagerforening til minister for nordisk samarbejde Peter Christensen

Kære Bjørn Carlsen,
Tak for din e-mail af 5. december 2015 til transport- og bygningsministeren, hvor du videresender din e-mail af 3. december 2015 til ministeren for nordisk samarbejde angående grænsekontrol af passagerer på IC Bornholm m.v.
Det har grundet ekstraordinær travlhed som følge af den svenske id-kontrol ikke været muligt at besvare din henvendelse tidligere.
Det svenske lovforslag, som du henviser til, blev den 8. december 2015 trukket delvist tilbage af den svenske regering, således at forslaget – som senere vedtaget – ikke længere muliggør en midlertidig lukning af Øresundsbroen.
I forhold til id-kontrollens påvirkning af trafikken kan det oplyses, at rejsende mod Sverige ifølge DSB må forvente 10-30 minutters forlænget rejsetid som følge af id-kontrol. I forhold til Bornholm har DSB indsat togbusser til erstatning for IC Bornholm. Dette skyldes, at der på grund af id-kontrollen i Københavns Lufthavn ikke er tilstrækkelig plads på banenettet til at køre tog mellem København H og Ystad. DSB undersøger mulighederne for at genindføre tog helt eller delvist, når man har opnået yderligere erfaringer med togdrift under id-kontrol.
Ministeren følger i øvrigt situationens udvikling nøje, og der foregår et intensivt arbejde med at sikre de bedst mulige transportmuligheder til og fra Bornholm på trods af svensk id- og grænsekontrol.
Ministeren mødtes således den 11. januar og 21. januar 2016 med den svenske infrastrukturminister Anna Johansson for at drøfte problemstillingerne i forhold til skoleklasser, idrætsforeninger og lignende samt bornholmske patienter, der modtager behandling i København. Indtil videre har møderne ført til, at svensk politi den 25. januar 2016 har udstedt nye retningslinjer i forhold til skoleklasser, således at elever under 18 år ikke behøver gyldig id, såfremt den ansvarshavende lærer medbringer egen gyldig id og en liste med elevernes personoplysninger.

Med venlig hilsen
Jakob Fredskild Hammeken

Fuldmægtig

—————————————————

Fra: Bornholms Passagerforening [mailto:b.carlsen@tdcadsl.dk]
Sendt: 3. december 2015 22:47
Til: ‘fmn@fmn.dk
Cc: ‘bornholms.passagerforening.bac@gmail.com
Emne: VS: På baggrund af historie i medierne

Kære Peter Christensen (i egenskab af minister for nordisk samarbejde)

Se venligst neden for om Øresundsbron, som den svenske regering nu vil lovgive om, så de kan lukke den, når flygtningestrømmen bliver for massiv.

Vi håber, at den danske regering (og du som minister for nordisk samarbejde) vil gøre svenskerne opmærksomme på, at der ligger en dansk ø ude i Østersøen, som har behov for transit gennem Skåne og har behov for at møde op til færgeafgange, der ikke kan flyttes, fordi de svenske myndigheder beslutter sig for at lukke Øresundsbron.

Det svenske lovforslag skulle være så omfattende, at de svenske myndigheder tildeler sig selv retten til at lukke broen i op til en måned.  Den eneste løsning af det problem vil være, at Færgen skal sejle direkte til København.

Denne mail er også sendt til transportminister Hans Chr. Schmidt.

De venligste hilsner

Bjørn Carlsen

 

Fra: Øresundsbron [mailto:service@oresundsbron.com]
Sendt: 3. december 2015 16:23
Til: b.carlsen@tdcadsl.dk
Emne: På baggrund af historie i medierne

 

På baggrund af historie i medierne
Ifølge svenske medier har den svenske regering lavet et udkast til et lovforslag om strengere identifikationskontrol, samt mulighed for at kunne lukke Øresundsbron midlertidigt i akutte situationer.På baggrund af dette vil vi gerne tydeliggøre, at vores trafiksituation fortsætter som sædvanligt.Den identifikationskontrol som svensk politi på nuværende tidspunkt gennemfører i betalingsanlægget betyder, at du og dine passagerer skal medbringe kørekort (for nordiske borgere) eller pas.Hvis du har børn med i bilen, er det en god ide at medbringe deres pas også. Politiet kan også tillade besøg i Sverige for medfølgende børn ved f.eks. forældrenes ID, spørgsmål og baggrundskontrol.Vi anbefaler at have relevant ID ved hånden, så unødig ventetid og kø undgås.Du kan læse mere om det svenske politis grænsekontrol og se hyppigt stillede spørgsmål og svar her (NB: svensk sprog) .
Venlig hilsen
Øresundsbron
FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Sådan kan du betale !

Sådan kan du betale !

Medlemmerne af Bornholms Passagerforening, herunder medlemmer af Pendlergruppen, betaler igen i 2016  kun 50 kr.  i kontingent pr. medlem (for hele året). Virksomheder/foreninger får særskilt besked om størrelsen af kontingentet.

Medlemmerne kan i stedet betale kontingent for 5 år ad gangen, dvs.  i alt 250 kr. pr. medlem. Kontingentet vil i så fald være betalt for årene 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020, uanset om der eventuelt sker en stigning i kontingentet i 5-årsperioden. Til gengæld sker der ikke tilbagebetaling ved eventuelt ønske om ophør før udløbet af 5-årsperioden.

På grund af de hensættelser, vi skal foretage, kan der kun betales enten for 1 år eller for 5 år.

For medlemmer, der er fyldt 75 år

Igen i 2016 er der mulighed for, at vores medlemmer, der er fyldt 75 år, kan betale 250 kr., og derved få tildelt et livsvarigt medlemskab.
Middellevetiden (og restlevetiden) er imidlertid stærkt stigende i disse år.  Derfor er det sandsynligt, at prisen i 2017 vil stige til 300 kr.   En anden mulighed er, at alderen (for at kunne erhverve et livsvarigt medlemskab) sættes op med et år (til 76 år).

Der er følgende betalingsmuligheder:

1) Via netbank eller via bankoverførsel – (vi kan desværre ikke modtage betaling via giro)
2) Kontant betaling.

Vi foretrækker helt klart, at du betaler kontingentet via netbank eller via bankoverførsel.

Uanset indbetalingsform er det vigtigt, at du anfører navn/navne og medlemsnummer.

Bankoplysningerne er som følger:

Reg. nr.      0650

Konto nr.   0564554049

I 2016 får du også mulighed for at betale kontant ved generalforsamlingen eller på anviste betalingssteder.

Uanset – hvor du betaler kontant, beder vi om, at du gør som følger:

1) Lægger beløbet i en kuvert og lukker kuverten
2) Skriver dit navn/navne samt medlemsnummer uden på kuverten (tydelig skrift).

Ved generalforsamlingen tager vores kasserer imod betalinger. Endvidere er der mulighed for at aflevere kontant betaling på følgende adresser:
1) Kasserer Thorkild S. Lund, Bornholms Revision, Tornegade 4, 1., 3700 Rønne

2) Bestyrelsesambassadør Jytte Bræstrup Karlsen, Vimmelskaftet 14, 3700 Rønne

3) Nexø Apotek (apoteker Gert Møller-Jensen), Strandgade 7, 3730 Nexø

4) Kiosken i Allinge (Michael Hornshøj), Kirkegade 12, 3770 Allinge

5) Formand Bjørn Carlsen, Rønnevej 42, Bodilsker, 3730 Nexø.

Vær opmærksom på, at ingen af de fremsendte tilbud kan benyttes før kontingentet er betalt (eller hvis du har kontingentfrihed). Du kan således heller ikke deltage i lodtrækningen af gavekort ved vores generalforsamling, medmindre du har betalt dit kontingent senest ved generalforsamlingen.

Manglende betaling betragtes ikke i sig selv som en udmeldelse, idet vi har meget, meget dårlige erfaringer med den måde at forvalte et medlemskab på.

Bestyrelsen, den 27. december 2015

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Erik Pedersen

Erik Pedersen

»Erik er gået fra borde«.  Hans liv var først og fremmest knyttet til søen; først på langfart, men da han senere blev ansat i BornholmsTrafikken, fik han også tid til at sidde i kommunalbestyrelsen i Rønne (for Socialdemokraterne), ligesom han også lagde et stort arbejde i efterskolen, ungdomshjemmet oma.  Men frem for alt lå Bornholms Passagerforening hans hjerte nær.  Han var blandt de vise fædre, der stiftede foreningen i 1985. Lige i begyndelsen var Erik Pedersen ikke formand (da han ikke fandt det foreneligt med sit hverv i BornholmTrafikken), men fra første færd talte han om foreningen alle steder … og ingen var i tvivl om, at han par excellence var passagerernes mand.

»Alle bornholmere er medlemmer«, sagde Erik Pedersen, og tilføjede: »Der er bare nogle, som ikke betaler kontingent«.  Egentlig havde han oprindelig ret, næsten da, fordi de store faglige organisationer havde tegnet kollektivt medlemskab.

I foråret 1998 skrev jeg et debatindlæg og et par dage efter havde jeg Erik i telefonen.  Det var vores første samtale. Og den blev til adskillige samtaler, gode og indholdsrige. Den sidste i 1½ time en uge før Erik døde.  En samtale jeg aldrig vil glemme …

I 1998 var jeg stadig pendler, og under samtalen dengang talte vi om, hvordan man kunne få pendlerne med i en samlet forening.  Det var og blev Erik Pedersen aldrig tilhænger af …  En senere officiel henvendelse (i 2002) fra en gruppe pendlere blev heller ikke til et samarbejde.  Jeg sagde dengang i 1998, at jeg gerne ville være medlem af foreningen, men var ikke parat til at arbejde for foreningen.  Der gik nogle år, før jeg indså, at »fundamentet« i Passagerforeningen var stabilt og folkeligt … I den periode talte jeg med jævne mellemrum med Erik Pedersen.  Og jeg husker endnu tydeligt, hvor glad Erik blev, da jeg sagde til ham: »Nu er jeg parat til at gå ind i et bestyrelsesarbejde i Passagerforeningen.«  Allerede efter første bestyrelsesmøde ringede Erik til mig, og bad mig overtage formandsposten, fordi han havde passeret de 70 år.  Det afviste jeg … også i de følgende år.  Men jeg tog mig gradvist af flere og flere formandsopgaver.

Da »Christiansborg« i oktober 2002 sendte chokbeskeden til den bornholmske befolkning om natfærgens nedlæggelse, oplevede jeg i første omgang en kampparat formand for Passagerforeningen; men bagved gemte sig også en lidt træt Erik …  Han var så skuffet over sine egne såvel på tinge som lokalt.  Vi talte flere gange om, at der skulle lægges en strategi, og den blev også lagt, men ikke fulgt i særligt stort omfang.  Erik rejste sig i al sin »magt og vælde«, og den kampindsats han lagde for dagen var ubeskrivelig … ikke mindst da folketingets daværende Trafikudvalg kom på besøg på Bornholm den 18. december 2002.

Aldrig nogensinde – hverken før eller siden – har der været flere end 1.100 bornholmere samlet i Rønne for at sige »pænt farvel« til Trafikudvalgets medlemmer, da de skulle hjem med Villum Clausen.

Det var en sejr af dimensioner (som også betød, at Erik blev »årets bornholmer«) at samle så mange bornholmere – en sejr, som havde mange fædre, og som fik »Christiansborg« til at ændre færgeforliget således, at Køge-ruten også kom til at omfatte personbefordring.

Erik var i allerhøjeste grad ankermand ved underskriftsindsamlingen mod natfærgens flytning til Køge (de facto nedlæggelse).  33.000 underskrifter blev det til.

Erik Pedersen var også stærkt medvirkende til afholdelsen af de store færgemøder i bl.a. Aakirkeby-Hallerne.  Han var Socialdemokrat om en hals; men var stærkt indigneret over »sine egne«.

I 2004 bad Erik mig om at komme til et møde med ham.  Det blev også til en samtale, som jeg aldrig glemmer … en samtale, som stadig har stor indvirkning på foreningens kurs.

Bornholms Passagerforenings medlemsliste var væk og pengene i kassen var brugt.  Foreningen var de facto konkurs.  Vi fik lagt en plan for, hvad vi skulle gøre …  Erik skulle skaffe nogle penge til at betale vores udgifter.  Det klarede han flot, selv om hans alder efterhånden var midt i 70’erne.

Sammen med et par bestyrelsesmedlemmer fik vi genskabt en medlemsliste med de medlemmer, vi kunne finde f.eks. via indbetalingerne.  Men listen kom slet, slet ikke til at indeholde de medlemmer foreningen havde inden medlemslisen forsvandt.

Efter planen skulle vi gå ud på gader og stræder, stå uden for Netto eller Kvickly osv. for at hverve nye medlemmer.  Erik lagde en enorm arbejdsindsat i »reetableringen« af foreningen; mens han, som han sagde, overlod strategi og planlægning til mig (som næstformand).  Vi havde mange gode og positive samtaler om foreningens fremtid – ikke mindst om sammensætningen af medlemsbestanden og om »røde år og blå år« samt om, hvad en generalforsamling bør omfatte.  Erik glemte aldrig, da han blev klandret for, at Passagerforeningen var en »forlænget arm af Socialdemokraterne«.  Han blev vred, meget vred, for foreningen har altid været drevet ud fra princippet om, at foreningen ikke er partipolitisk.

I 2006 lovede jeg Erik, at det skulle blive det sidste år, hvor han var formand for Passagerforeningen, og det holdt jeg til meget stor glæde for Erik. Han var en fighter for bornholmerne, en helt særlig en af slagsen, men han ville også gerne kunne holde fri … han – og Ella – ville gerne rejse mere, inden alderen for alvor satte en stopper for det.  Det kom den dog aldrig til, for så sent som i efteråret 2015 var de en tur sydpå.

Erik ringede ofte til mig … og vi fik altid drøftet situationen set med Passagerforeningens briller.  Han og Ella kom til næsten alle arrangementer og han roste altid bestyrelsen for det store arbejde, som den har udført gennem en lang årrække – ikke mindst var han hjertens-glad for, at vi fik »reddet foreningen« i 2004.  Vi aftalte i 2004, at vi ikke ville fortælle pressen om situationen, før alt var rettet op igen.

Bornholm skylder Erik Pedersen en stor tak for det store arbejde, som han udførte for foreningen – og dermed for Bornholm – i over 20 år.

Vi i bestyrelsen skylder Erik Pedersen en stor tak for, at han – sammen med de andre vise fædre – fik etableret Bornholms Passagerforening i 1985.  Tak også for, at han – sammen med de daværende bestyrelser – fik bygget et solidt fundament.  Det fundament hviler vores arbejde stadig på.

Personligt har jeg mistet en ven – og skylder Erik en stor, stor tak for, at han altid var så positiv over for den måde, jeg har forvaltet formandshvervet på, og over for de til enhver tid siddende bestyrelser.

Fra et samlet Bornholm skal lyde:  Æret være Erik Pedersens minde.

16. januar 2016

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Lad os holde os til fakta

Lad os holde os til fakta

Af: Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening

Mandag den 11. januar 2016 er der to debatindlæg (et synspunkt og et læserbrev) i Tidende, som vi er nødt til at kommentere.

Det ene er »Hanne taget som gidsel!« af Lars Bitsch i Svaneke.

Natfærgen blev ikke nedlagt i 2004, men fra 1. oktober 2004 flyttet til Køge for at blive nedlagt fra Rønne til Køge lige godt seks år senere.

Mens færgen sluttede i København med ca. 235.000 passagerer årligt, faldt passagerantallet til omkring 100.000 straks fra overflytningen til Køge (og er siden faldet til næsten det halve). Det alene beviser, hvor ubrugelig Køge er, som destination for passagersejlads.

I den periode, hvor vi havde godsfærge til Køge og natfærge til København blev tæt på halvdelen af godset sendt via København, selv om prisen for fragten var noget højere til København end til Køge.

Vi, der benyttede natfærgen til arbejdet i København, opfattede at transporttiden næsten var lig med 0 timer og minutter. Vi skulle jo sove alligevel.
Derfor er det for os ganske enkelt det rene sludder, når Lars Bitsch skriver, at »vi fra 2000 kunne komme frem og tilbage i en ruf, og alle var glade«. Vores rejsetid – uanset om det var via Køge eller Ystad – blev forlænget ganske betydeligt.

Det er noget af en tilsnigelse, når Lars Bitsch skriver, at »alle var glade«. Det hænger ganske enkelt ikke sammen med, at vi afleverede 33.000 underskrifter (mod nedlæggelsen af natfærgen til/fra København) til den daværende trafikminister Flemming Hansen.

En signifikant undersøgelse viser at flere end tre ud af fire bornholmere ønsker en færgeforbindelse direkte til København, hvis sejladsen ellers kan gennemføres på 3-3½ time … og det kan den, også med skyldigt hensyn til miljøet.

Lars Bitschs kommentar om, at vi har en tendens til at blive vrede og usaglige, når landspolitikken berører os, vil det vist være mere end vanskeligt at finde belæg for. Berettiget vrede er ikke at foragte, og det med det usaglige må stå for en subjektiv opfattelse hos forfatteren af synspunktet.

Jeg har forstået, at »Åbent brev til rejseforeningsformanden« (fra Erling Pedersen, Frederiksberg) skulle være et åbent brev til mig.
Jeg véd ikke, hvad De mener med: »Det er, som om De ikke er kommet videre i Deres hjerne«.

De skal være velkommen til at ringe til mig på telefon 56 49 17 25 og gøre nærmere rede for dette noget besynderlige »udsagn«.

Med hensyn til bornholmernes holdning til sejlads direkte til København, er dette allerede anført ovenfor. Køge er og bliver aldrig attraktivt for ret mange fra Bornholm. Deres informationer og postulater om, hvor mange der skal videre alle mulige andre steder end til Storkøbenhavn, er meget langt fra korrekte.

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare