Det er en dejlig sommer … og antallet af turister opleves i butikker og andre steder, at ligge over gennemsnittet. Det er herligt !

Næsten traditionen tro har vi fået flere henvendelser om stuvning på bildækket på hurtigfærgerne. Det vil vi skrive særskilt om.

Vi har igen i denne sommer fået flere henvendelser om skader på bilen, som angiveligt er opstået, medens bilen har stået på bildækket. Men … de pågældende er først blevet opmærksomme på skaderne, efter de er kørt fra borde … i nogle tilfælde først flere dage efter rejsen.

Der er derfor god grund til at erindre om at befordringsbestemmelserne bl.a. siger:
Ȥ11 Reklamationer

Anmeldelse af skader på personlige ejendele, køretøjer, rejsegods eller fragt skal straks rettes til en af færgens besætningsmedlemmer inden færgen forlades.

Klager over forhold vedrørende rejsen, som ikke er løst ved henvendelse til rederiets personale om bord eller i en af rederiets terminaler, kan indsendes via rederiets henvendelsessystem på internettet.

Klagen skal være rederiet i hænde inden for 2 måneder efter den hændelse, der har givet anledning til klagen. Klagen skal være ledsaget af billet eller bookingnummer.«

Undersøg derfor din bil, inden du forlader færgen, og sørg for at få fortalt personalet om, at du vil anmelde en skade.

Typisk er der slet ikke tid til at undersøge bilen, måske heller ikke mulighed for det eller plads til det. Og meldingerne er også, at det slet, slet ikke er lade sig gørligt at få personalet i tale, når bilerne skal køre fra borde.

Men Færgen accepterer heldigvis også, at du kan undersøge din bil, så snart du er kørt fra borde og finder en plads at holde på.  Hvis du konstaterer en skade, som du vil anmelde, skal du straks henvende dig til personalet i terminalbygningen eller ringe til Færgen. Du må ikke køre til dit bestemmelsessted/hjem, før du undersøger din bil for evt. skader.

Vi forudsætter naturligvis, at passagererne i øvrigt iagttager de forpligtelser, som påhviler dem i henhold til Befordringsbestemmelserne. Bestemmelserne findes på Færgens hjemmeside.

Husk:

1)     Undersøg din bil inden du kører fra borde eller straks efter, at du er kørt fra borde

2)     Anmeld straks en evt. skade.

Bornholms Passagerforening
1. august 2014

Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Fra dags dato, dvs. 1. august 2014, har den danske regering og det danske folketing med al tydelighed vist, at bornholmerne er andenrangs borgere.  Det er nu slået fast med syvtommersøm, idet bornholmerne rejser på ringere sygesikringsvilkår (dvs. på det blå sygesikringskort) end øvrige danskere, der rejser til rigets hovedstad (på det gule sygesikringskort).

I de fleste tilfælde kan der tegnes en supplerende forsikring; men hvorfor skal bornholmerne have sådanne udgifter, som ikke gælder for de øvrige borgere i dronningeriget?  Husk at kontrollere, om din forsikring gælder, inden du rejser til den øvrige del af Danmark.

Tænk – at det er lovligt at forskelsbehandle danske borgere på denne måde.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

1. august 2014

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Kære Niels Munch, Strøby

Som barn lærte jeg, at en omskrivning kan være fuldstændig det samme som en ren og skær usandhed.  Dit debatindlæg i Tidende den 14. juli 2014 er en ren og skær omskrivning af, hvad vi har skrevet den 10. juli 2014.  Hvem der er mest uvidende vil vi overlade til læserne.  Men vi véd i hvert fald, at vi har sat os godt og grundigt ind i stoffet.

Ingen af de steder, vi nævner, er egnede, som de ser ud nu.  Vi véd ganske godt, hvordan de ser ud nu.  Det har vi skrevet adskillige gange i Tidende.  F.eks. har vi uddybende skrevet om Kastrup i et indlæg i Tidende den 25. april 2013.  Dette indlæg findes også på vores hjemmeside under overskriften »Kastrup Havn«.

Om Prøvestenen skriver du bl.a.:

»Man vil helt afgjort ikke få tilladelse til den trafik, færgen vil give, ind gennem det gamle Christianshavn …«

Jamen, Niels Munch, har du overhovedet læst vores indlæg.  Vi skriver bl.a.:

»Alt tyder på, at havnetunnelen i København vil blive etableret (størrelsesorden af en motorvej), dvs. at der kommer til at ligge en motorvej utrolig tæt på dybvandshavnen Prøvestenen.  Ligeledes vil der blive bygget skinnebåren transport tæt op og ned ad havnen.  Der ligger forslag om enten jernbane/metro eller letbane.  Det mest sandsynlige er dog en metroafgrening.«

Københavns Kommune har vedtaget en linjeføring af havnetunnelen (altså en motorvej).  Den er så tæt på Prøvestenen, som noget kan være.  Se det af kommunen vedtagne forslag på billedet.

Der findes flere forslag om metro (eller anden skinnebåren transport).  Et af forslagene udnytter netop Prøvestenen – se også her billedet – hvor der direkte vil blive en metrostation på øen.

Der findes flere hundrede opslag på Google, som kan bekræfte vores indlæg.

Lad så det ligge, at den nye station i Køge kommer til at ligge adskillige kilometer fra havnen i Køge.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

16. juli 2014

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Gennem flere årtier har størrelsen af billetpriserne til færgerne været et problem for det bornholmske samfund.  Billetpriserne har haft en negativ indvirkning på den bornholmske samfundsøkonomi.

Priserne har altid været for høje. I perioder kun lidt for høje, i andre meget for høje.

Siden 1973 (i forbindelse med stiftelsen af BornholmsTrafikken) har staten styret udviklingen af det bornholmske samfund via færgepriserne etc.

Siden udliciteringen i 2005 har der ikke været tale om udvikling, men afvikling, og afvandringen fra øen har aldrig været større – og såvel turismen som erhvervslivet kæmper derfor ofte med røde tal på bundlinjen.

Rækken af transportministre og embedsmændene fra Transportministeriet har »élégamment« gang på gang forsøgt at forklare de naive bornholmere, at gennemsnitsprisen for transporten skam ikke er steget i forhold til prisudviklingen og samfundsudviklingen.  Men bornholmerne véd bedre, og de kan tydeligt se resultatet i det samfund, de er en del af – sidst, men ikke mindst, da slagteriet i Rønne tidligere på året var i overhængende fare for at lukke.

Politikerne på Christiansborg har fået den opfattelse, at bornholmerne aldrig kan blive enige eller tilfredse.  Men når der foretages undersøgelser af bornholmernes mening om det samlede niveau for billetpriserne, er bornholmerne langt mere enige end øvrige danskere, når det vedrører økonomiske anliggender. Spørg blot jyderne, hvordan de ønsker, at pengene til deres motorveje skal fordeles –  hvor Hærvejsmotorvejen skal placeres, eller den nye bro over Vejle Fjord, eller de nye broer over Lillebælt.  Sådan kunne vi blive ved temmelig længe med de meget, meget store transportinvesteringer, der står foran vedtagelse rundt i landet inden for de kommende år.

I eftersommeren 2013 spurgte vi bornholmerne om deres mening om bl.a. billetpriserne.  Neden for vises svarene generelt og på produktet »Bil +5« uden bizz.  Alle har en mening om de generelle billetpriser, fordi stort set alle har egen erfaring med en eller anden form for billetpris, og derfor er der også kun 1,82% »ved ikke«.  Det undrer heller ikke, at 8 ud af 10 opfatter, at billetpriserne er så meget for høje, at deres tilkendegivelse ligger på skalaens ikke-tilfredsstillende side.

Når det gælder produktet »Bil +5« uden bizz opstår der en relativ stor andel »ved ikke«, fordi de pågældende formentlig ikke har egen erfaring med produktet.  Men den ikke-tilfredsstillende markering på skalaen for »Bil +5« uden bizz er noget mere markant end generelt for billetpriserne.

Det er egentlig heller ikke så underligt, idet produktet »Bil + 5« uden bizz er steget med 72% siden udliciteringen i 2005.  I samme periode er forbrugerprisindekset kun steget med 20%.

Formålet med forbrugerprisindekset er – ifølge Danmarks Statistik – at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område og er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal.

Sagt på en anden måde:

I 2005 kostede både en tur i Netto og en færgebillet som udgangspunkt således en krone-faktor svarende til 100.

I 2014 koster en tur i Netto en krone-faktor 120, mens færgebilletten (listeprisen) er steget til krone faktor 172.  Og familien Kofoeds indtægt er kun steget, så de kan betale de 120 kr.

Ingen andre steder i landet betaler »familien Danmark« gebyr eller afgift til staten for at køre på motorvejene.  Det er derfor heller ikke rimeligt, at politikerne på Christiansborg kræver, at bornholmerne skal betale for at benytte deres motorvej i større omfang end øvrige danskere gør.

Alle har en mening om billetpriserne.  Det har vi haft siden oprettelsen af foreningen i 1985.  Den er, at »vi skal betale det samme for at sejle over vand, som det koster øvrige danskere at køre over land.«

14. juli 2014

For de botanisk interesserede kan det oplyses, at de dominerende planter på baggrundsbilledet er Blåhat (Knautia arvensis) og Gul snerre (Galium verum).

Blåhat (Knautia arvensis)

Gul snerre (Galium verum)

Langt de fleste mennesker foretrækker enstrenget transport frem for flerstrenget transport, dvs. at man rejser fra sin afrejsedestination til sin ankomstdestination med et og samme transportmiddel uden at skulle skifte 2, 3 eller flere gange undervejs på rejsen.  En flerstrenget rejse er typisk langt mere anstrengende, fordi passageren ofte selv skal sørge for at flytte bagagen mellem de forskellige transportmidler, ligesom passageren ikke sammenhængende kan slappe af eller arbejde under rejsen.

En rejse, hvor der skal skiftes transportmiddel under vejs, tager ofte også længere tid end den enstrengede transport gør. Selv om der er helt op til 40 minutters ventetid ved skift af transportmiddel i Ystad, så er det dog ikke tilfældet, når vi rejser den flerstrengede tur via Skåne.

Vi hører ofte, at »det er tåbeligt at tro på, at vi får natdamperen tilbage til Hovedstaden«.

Hvad skulle vi da også med den alene … der er netop i år gået 10 siden, at man flyttede natfærgen til Køge, og siden er det passagermæssigt kun gået en vej … og det er nedad.  Derfor er vi ikke så naive at tro, at bare vi får »natdamperen« tilbage, så er alle problemer løst – slet, slet ikke !

For mindre end 1 år siden gennemførte vi en større undersøgelse, der både er statistisk valid og signifikant.  Et af spørgsmålene var følgende:

»Hvor tilfreds ville du være, hvis du ikke skulle rejse gennem Skåne, men kunne sejle direkte til København eller en havn i nærheden af Hovedstaden,  f.eks. Kastrup (med en overfartstid på maksimalt 3 timer) ?«

Ikke færre end 75% ønsker således en enstrenget, hovedstadsnær forbindelse, der bringer os direkte til København eller anden destination (havn) i nærheden.  Se fordelingen neden for.  Som det også fremgår af tallene vil en neutralisering af »ved ikke« betyde, at 80% af alle bornholmere ønsker en sådan direkte forbindelse til hovedstaden.  Vi tillader os altså at være så »tåbelige«, at vi arbejder for det, som 80% af bornholmerne ønsker af deres færgetransport.

En sådan forbindelse skal naturligvis bygges op således, at dagturene foregår på maksimalt 3 timer – og med superfærger naturligvis, som kan sejle i stort set al slags vejr, og som alligevel har en fremragende komfort.  Men bornholmerne savner også muligheden for at rejse om natten, dvs. den sene afgang fra hhv. København og Rønne, som vil sikre os en tidlig ankomst i den modsatte havn.  En langsom natsejlads (5-6 timers overfart) vil spare betydeligt på brændstoffet.  Superfærger har ingen problemer med at anvende f.eks. den flydende gas, LNG.  Der findes umiddelbart ingen eksempler på, at hurtigfærger som f.eks. Leonora Christina eller Villum Clausen kan anvende LNG som fremdriftsmiddel.

Alt tyder på, at havnetunnelen i København vil blive etableret (størrelsesorden af en motorvej), dvs. at der kommer til at ligge en motorvej utrolig tæt på dybvandshavnen Prøvestenen.  Ligeledes vil der blive bygget skinnebåren transport tæt op og ned ad havnen.  Der ligger forslag om enten jernbane/metro eller letbane.  Det mest sandsynlige er dog en metroafgrening.

Selv om Prøvestenen er en ren industrihavn, er der rigeligt med plads til, at der kan etableres et anløb med en superfærge fra Bornholm.

Det koster penge, at indkøbe superfærger og anlægge anløbet, siger mange; men … de samme glemmer at færgen er vores motorvej, og når dertil lægges, at det er realistisk, at de samlede transportinvesteringer i Danmark i de kommende 15-25 år vil overstige 350 mia.kr., vil selv en forholdsmæssig andel (i relation til befolkningsantallet) af dette svimlende beløb sagtens kunne dække udgifterne.

Vi skal ikke trætte læserne med at remse de realistiske transportinvesteringer op, men glæde os over, at flere af de fremtidige investeringer i vej og bane kun gør det nemmere og nemmere at Bornholm på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid får en direkte, enstrenget færgeforbindelse til en hovedstadsnær anløbshavn.  Det er trods alt det, som 8 ud af 10 bornholmere ønsker sig.

10. juli 2014

»Kære Passagerforening« skrev en bornholmer for nylig til os, og han fortsatte – efter at have berettet om sine gøremål på den anden side af vandet – med følgende:

»Nu har jeg i 3 år måttet finde mig i, at Færgen 9-10 måneder om året har en sejlplan, som slet ikke passer til mit rejsemønster med 2 dobbeltrejser om måneden.«

For at sikre den pågældende anonymitet har vi undladt at citere den pågældendes gøremål.

»Det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan jeg sammensætter mine rejser og mine gøremål, så skal jeg vente i temmelig lang tid enten i København eller i Ystad.  Jeg véd godt, at jeg kan anvende fly, og så spare en del tid, men det bryder jeg mig ikke om.

Jeg håber, at I fortsat kæmper for en midterafgang med Færgen.  Det er ikke rimeligt, at der skal være 10 timer mellem første og anden afgang, og 4 timer mellem anden og tredje afgang.  Og den tredje afgang sejler alt for sent.«

Vi har naturligvis skrevet til den pågældende.  Her er noget af svaret:

»Så langt tilbage som primo 2009 blev vi opmærksomme på, hvordan sejlplanen ville blive efter 1. september 2011, fordi Leonora C. skulle bygges som godsbærende. Det viste sig også hurtigt efter 1. september 2011, at mange klagede over sejlplanen.

For at have fuldstændig sikkerhed for, at vi talte på bornholmernes vegne, satte vi i november 2011 en meget stor undersøgelse i gang, for at finde frem til, hvordan bornholmerne ønsker 3 daglige afgange fordelt.  Resultatet af den signifikante undersøgelse findes på vores hjemmeside. En medianberegning af undersøgelsens resultater viser, at bornholmerne ønsker afgangene på hverdage fordelt som følger:

Afgange fra Rønne:
Kl. 6:30
Kl. 12:30-13:00
Kl. 17:30
Afgange fra Ystad 2 timer senere.
En sådan fordeling vil turismen også være tilfreds med.

Vi arbejder derfor fortsat frem mod, at denne fordeling bliver gældende fra næste kontrakt, dvs. 1. september 2017.

Bornholms Passagerforening

5. juli 2014

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Bornholms Passagerforening har kontinuerligt brug for at vide, hvad bornholmerne mener om forskellige transportspørgsmål etc.

I disse dage udsendes spørgeskemaer til godt og vel 8.000 e-mailadresser.  Spørgsmålene vedrører Bornholms Lufthavn og Bornholmerflyet/DAT.

Vores undersøgelser har til formål at styrke vores viden om bornholmernes behov og meninger.  Undersøgelserne er statistisk valide og signifikante. Den viden, vi får via vores undersøgelser, kan derfor ikke anfægtes og giver os en sikkerhed for at udtale os fuldstændig korrekt på bornholmernes vegne i debatter etc.

Denne gang er undersøgelsen udarbejdet i samarbejde med Bornholms Lufthavn og Bornholmerflyet/DAT samt under supervision af kommunikationsbureauet BuzzAbout.

Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort i september måned i år.

Der er næsten altid sammenfald mellem bornholmernes holdninger og bestyrelsens.  I stort set alle tilfælde, hvor vi som helhed anser det for forsvarligt, lægger vi vores politik så tæt op ad bornholmernes holdninger og meninger, som overhovedet muligt.  Men vi ændrer ikke politik, hvis vores politik er fastsat via klart udtrykte holdninger fra vores medlemmer via en generalforsamling.

Vi er nogle ganske få gange – ved tidligere undersøgelser – blevet overrasket over et eller flere resultater.  Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvor megen vægt bornholmerne ønsker, at vi skal lægge på en miljørigtig transport.  Bornholmerne er i den forbindelse knap »så grønne« som bestyrelsen i Passagerforeningen er.  Bestyrelsens holdninger og meninger er et klart og tydeligt udtrykt ønske fra vores medlemmer om, at handle så miljøkorrekt som overhovedet muligt.

Vi glæder os over samarbejdet med såvel Bornholms Lufthavn som Bornholmerflyet/DAT, ligesom vi endnu en gang har oplevet, at have meget stor glæde af at være under supervision af kommunikationsbureauet BuzzAbout.

Bornholms Passagerforening

3. juli 2014

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Tillykke Bornholm

Dansk Folkeparti har g.d. fået udvidet indholdet af Vækstpakken – der netop er indgået mellem regeringen, Venstre og DF – med følgende tekst:

 Rammen gælder de 27 småøer og de 4 lidt større øer.  Vi venter derfor med spænding på at se, hvordan pengene fordeles mellem de 31 øer.

Der er alligevel allerede nu god grund til, at ønske det bornholmske samfund tillykke og alle de andre øer, som også får tilskud til fragt af gods.

Man skal altid glæde sig på andres vegne … og det gør vi sandelig også på godsets vegne, for tilskuddet vil være til glæde og gavn for hele det bornholmske samfund.  Men vi har også bemærket os, at Kristian Thulesen Dahl er kommet med 2 væsentlige udtalelser:

–        Den ene er, at der skal findes en permanent løsning efter 2016.

–        Den anden er, at erhvervstilskuddet kun er første »hug«, som han siger, så må der jo også komme et andet »hug«, som efterfølgende vil komme passagerdelen til gode.

Vi har også bemærket, at Margrethe Vestager i sin opremsning af de øer, som tilskuddet kommer til gode, siger at det »ikke mindst« vil gavne Bornholm.  Det tyder på, at regeringen er blevet opmærksom på Bornholms situation.  Det er formentlig situationen omkring slagteriet, der især har fået øjnene op hos regeringens ministre.

Dog må både regering og Folketing forstå og acceptere, at Bornholm har et rimeligt krav om trafikal ligestilling med det øvrige Danmark – og ligestillingen skal naturligvis ikke kun være udadtil, men også indadtil. Derfor skal trafikal ligestilling naturligvis gælde for alle parter, der benytter sig af den samfundsbegrundede færgebetjening – og ikke kun godset.

Det har vi naturligvis kontinuerligt – gennem adskillige år – gjort »Christiansborg« opmærksom på – og det vil vi fortsætte med indtil alle parter får trafikal ligestilling.

Transport over vand skal koste det samme som transport over land.  Alt andet er og vil heller ikke i fremtiden være rimeligt.

Bornholms Passagerforening

28. juni 2014

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Dansk Folkeparti har d.d. udvidet indholdet af Vækstpakken – der netop er indgået mellem regeringen, Venstre og DF – med følgende tekst:

Med aftalen sikres Sammenslutningen af danske småøer (som omfatter 27 danske småøer) samt de lidt større øer (dvs. Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm) et ikke uvæsentlig tilskud til erhvervslivet på de omtalte øer i form af nedsættelse af færgetaksterne for gods.

Vi må konstatere, at der er tale om en allonge til Vækstpakken – og derfor er der alene tale om tilskud til erhvervslivet.  Det er en stor fordel for det bornholmske erhvervsliv og glædeligt, at Folketinget har forstået, at Bornholm befinder sig i en situation, som kræver særlig opmærksomhed fra regeringens og Folketingets side.  Især glæder vi os over, at det i aftalen anføres, at der efter 2016 skal findes en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport.

Signalet fra Dansk Folkepartis side er, at passagererne må vente til næste omgang. Men partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, har også signaleret, at den nu besluttede nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport ”kun er første huk” … og ”andet huk” må derfor forventes at gå til passagererne af enhver slags.  Alt andet vil heller ikke være rimeligt.

Både regering og Folketing må forstå og acceptere, at Bornholm har et rimeligt krav om trafikal ligestilling med det øvrige Danmark – og ligestillingen skal naturligvis ikke kun være udadtil, men også indadtil. Derfor skal trafikal ligestilling naturligvis gælde for alle parter, der benytter sig af den samfundsbegrundede færgebetjening.

Det har vi naturligvis kontinuerligt – gennem adskillige år – gjort såvel regering som Folketing opmærksom på … og vi vil selvfølgelig fortsætte indtil alle parter får trafikal ligestilling.  Transport over vand skal koste det samme som transport over land.  Alt andet er og vil heller ikke i fremtiden være rimeligt.

De venligste hilsner

Bjørn Carlsen

Bornholms Passagerforening