Vi er kommet tættere på målet

Vi er kommet tættere på målet 10092014

Vi er kommet tættere på målet

Siden Bornholms Passagerforening blev oprettet i 1985 har foreningen ifølge vedtægterne skullet »varetage såvel enkelt som kollektivt rejsende passagerers interesser, herunder fremme af en rimelig takst- og passagerpolitik, som ikke stiller kunderne ringere end passagerer i det øvrige land.«

I overensstemmelser hermed blev tesen om, at »transport over vand skal koste det samme som transport over land« institueret allerede i 1985.

Det har siden været vores fremmeste opgave at kæmpe for denne ligestilling med det øvrige land.

Siden udliciteringen i 2005 af færgebetjeningen af Bornholm er billetprisernes himmelflugt blevet mere og mere tydelig for alle på Bornholm … og efterhånden også for mange på den anden side af vandet, ja – langt ind bag Christiansborg tykke mure. Urimeligheden i forskellen har efterhånden udstillet sig selv.

Siden udliciteringen er billetpriserne nemlig steget alt for voldsomt i forhold til pristallet/samfundets økonomiske udvikling. Listeprisen for den mest benyttede billettype »Bil + 5« er således steget med 72%, mens pristallet kun er steget godt 20%.

Hvis vi yderligere indregner forskellen mellem udviklingen i den bornholmske samfundsøkonomi/-indtjening i forhold til det øvrige Danmark, er de stigende transportpriser endnu mere udtalte og belastende for det bornholmske samfund.

Bornholm hører til Region Hovedstaden … og dette tilhørsforhold blev ved det netop vedtagne budforlig for 2015 gjort endnu tydeligere, idet vores 2 medlemmer af Regionsrådet, Leila Lindén og Carsten Scheibye fik indarbejdet følgende arbejdserklæring:

»Der er enighed om at arbejde for en trafikal ligestilling af Bornholm således så transport af gods og personer over vand kommer til at koste det samme som over land.«

Via det repræsentative demokrati står 1,8 mio. danskere nu bag denne arbejdserklæring.

Fra Bornholms Passagerforening siger vi tak til de 2 politikere. Det er nu op til de 2 at sørge for, at arbejdserklæringen også kommer til videre bearbejdning i alle de instanser, som Region Hovedstaden har direkte eller indirekte indflydelse på. Deri ligger også et stort arbejde. Arbejdserklæringen skal jo nødigt ende som en vedtagelse af nok så flotte ord, men som arkiveres i den første og bedste skuffe hos nogle embedsmænd. Det kender vi desværre andre eksempler på, at nok så vigtige erklæringer er endt som støvsamlere i diverse skuffer.

Med den efterhånden store indflydelse, som Region Hovedstaden har på transportudviklingen i Regionen, er det værd at overveje Regionens rolle i den fremtidige samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm … vel at mærke en tanke som vi var enige med de kandidater, der blev valgt til Rådet i 2009, om.

Siden 2009 har Rådet udarbejdet flere konkrete forslag om bl.a. letbaner, jernbaner, metrolinjer og veje i Regionen. Regionen er blevet en modvægt til Københavns Kommunes planer, så den trafikale udvikling sker på rimelige vilkår i hele Regionen.

Vi holder nøje øje med de mange planer, fordi de i stort omfang kan have en betydning for Bornholm i fremtiden.

Med vedtagelsen af arbejdserklæringen i Region Hovedstaden er Bornholm kommet tættere på målet om en økonomisk trafikal ligestilling med det øvrige land, men trafikal ligestilling omfatter langt mere end billetpriser. Det drejer sig f.eks. også om sikkerheden for fortsat flybetjening, hvilken frekvens vores færgebetjening har, hvilken tonnage der sejles med, hvor let det i det hele taget er at komme til og fra det øvrige Danmark og meget, meget mere.

Endelig er det også en del af trafikal ligestilling, at de bornholmske distancependleres ringere fradragsmuligheder betyder, at de brandbeskattes i forhold til tilsvarende pendlere i den øvrige del af dronningeriget.

Der er rigeligt at tage fat på for os alle for at skabe bedre forhold for Bornholm i fremtiden.

Bornholms Passagerforening

10. september 2014

Bjørn Carlsen

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Udokumenteret “besparelse”

Vi har fået foretaget en telefonundersøgelse af bornholmernes opfattelse af IC Bornholm.  Det har vi gjort, fordi der politisk er tanker om, at toget vil kunne erstattes af bus etc. mellem Ystad og København.

Der er tale om en undersøgelse, hvor vi objektivt har udvalgt dem, der blev ringet op, indtil vi stod tilbage med præcis 100 svar.  Der skulle 176 opkald til, før vi fik de 100 svar.  En sådan undersøgelse er ikke signifikant; men den er retningsvisende.

Først spurgte vi:

»Rejser du nogen gange som gående passager med Færgen Rønne-Ystad og lader dig befordre videre til København med bus/tog ?«

På dette spørgsmål faldt 76 personer fra, idet vi (ret logisk) kun medtog personer, som svarede »ja«. Øvrige passagerer har reelt ikke nogen forudsætninger for at svare på en transport, de aldrig anvender.

Herefter spurgte vi:

»Det overvejes rent politisk at ændre på kørslen med IC Bornholm mellem Ystad og København, fordi der måske kan spares et tocifret millionbeløb (mellem 10 og 30 mio.kr.) om året, hvis alle i stedet for tog Bornholmerbussen. Pengene skulle så anvendes på at gøre billetpriserne med færgen billigere. Det er ikke dokumenteret, at besparelsen reelt er på den oplyste størrelse.

Ønsker du, at IC Bornholm nedlægges ?«

Der var følgende 4 svarmuligheder – og resultatet blev som vist til højre i skemaet:

Nej – helt utænkeligt

17%

Nej – det ønsker jeg ikke

57%

Ja – hvis vi får anden tilsvarende togbetjening

15%

Ja – det betyder ikke noget for mig

11%

Hvis IC Bornholm ikke længere skal køre mellem Ystad og København bliver politikerne nødt til at stille anden transport til rådighed, som opfylder de behov, som netop IC Bornholm kan opfylde for passagererne. Og ingen har beregnet, hvad en sådan anden transport vil koste staten.

Vi har overvejet at foretage en undersøgelse, som vil være statistisk valid og signifikant, men så længe vi ikke kender de faktiske omkostninger, hverken her og nu (vi kan bl.a. ikke få oplyst, hvad underskuddet reelt indeholder af poster) eller efter en omlægning, er det helt uden mening at foretage flere undersøgelser.

Vi foretager ikke undersøgelser for sjov skyld, men for at vide ret præcist, hvad bornholmerne mener om deres transport … og dermed, hvad vi skal arbejde for.

Politikere er ikke sat i denne verden for kun at finde besparelser.  Deres opgave er at finde den rette transport til den rette pris.  Det gælder såvel de lokale politikere som Christiansborg-politikerne.

Ingen politikere vil vel påstå, at de kan bryste sig af, at det nuværende færgeforlig er »den rette transport til den rette pris«.  I så fald kunne vi bl.a. godt tænke os at få svar på, hvorfor forliget er sammensat således,

– at 2 ud af 4 skibe ligger uvirksomme hen tæt på 11 måneder om året

– at der sejles med en hurtigfærge på tidspunkter, hvor der i vinterhalvåret stort set
ikke er hverken passagerer, biler og/eller gods med færgen.

Det er dybt urimeligt at sammenligne IC Bornholm og Bornholmerbussen.  De vilkår, der køres under er vidt forskellige.

IC Bornholm betjener alle afgange med Leonora Christina – og især den sene aftenafgang er så tyndt belagt, at det kun kan give underskud.

I stedet for Københavnsruten fik vi IC Bornholm … og nu vil nogle politikere fjerne den med en betydelig nedsættelse af komforten til følge – og helt uden en konkret og dokumenteret besparelse.

Pendlerne kan ikke arbejde i bussen; bussen har ikke plads til, at barnevognen, kørestolen, cyklen eller store mængder bagage kan være med i selve bussen. Dvs. at et par med barnevogn f.eks. skal tage det sovende barn ud af barnevognen og sidde med det under hele køreturen.  De nuværende busser har ikke toilet og er uden mulighed for at bevæge sig rundt, som det er muligt i toget.

Der er mange gode argumenter for, at IC Bornholm skal fortsætte kørslen – og til vores argumenter har turismen fremlagt flere andre.

Det er både tankevækkende og chokerende, at nogen vil træffe beslutninger på baggrund af postulerede, udokumenterede besparelser.

20/8 2014 – BACa

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Terminal lukker og billetprisen stiger

Rasende formand for Bornholms Passagerforening:
Terminal lukker og billetprisen stiger
Af Flemming Kofoed

– Jeg er ganske enkelt meget vred, ja, jeg er rasende på Bornholms vegne.  Vi er overhovedet ikke blevet hørt. SAS og Norwegian har siddet med ved forhandlingsbordet, og de har bare på alles vegne repræsenteret brugerne – både de selskaber, der har interline-aftaler og dem der enten ikke har eller kun har ganske få. Det er de store selskaber, der har trampet godt og eftertrykkeligt på de små selskaber – og dermed på deres kunder. Sådan konstaterer formanden for Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen på baggrund af, at terminal 1 (indenrigsterminalen) i Københavns Lufthavn lukker april næste år, og at der samtidig kommer en forhøjet passagertakst, som vil koste DAT 7,5 mio. kr. ekstra.

Ifølge check-in.dk har Københavns Lufthavn indgået den nye aftale med flyselskaberne, som indebærer, at både indenrigs- og udenrigspassagerer fra næste år skal benytte de samme gates, terminaler og sikkerhedskontrol mellem terminal 2 og 3. DAT-direktør Jesper Rungholm udtaler til check-in.dk, at den bornholmske rute har en stor andel af gangbesværede passagerer, og derfor håber han, at selskabet kan få lov at benytte nogle af de mest centralt placerede standpladser tæt på den fælles sikkerhedskontrol fremover.

Og med hensyn til den stigende passagertakst på indenrigstrafikken, vurderer Rungholm, at den kommer til at koste DAT 7,5 mio. kr. ekstra frem mod april 2016. Han frygter på den baggrund både passagertab og prisstigninger på billetterne.

– Der er nogle små forbedringer for pendlere uden bagage, men ellers er det kun forringelser for de bornholmske pendlere. Og de bornholmske pendlere kan vel at mærke forvente en stigning i billetprisen på ca. 40 kr. pr. billet for at få forringet deres vilkår i Københavns Lufthavne. Glem så ikke, at de bornholmske pendleres skattemæssige fradragsværdi er betydelig dårligere end øvrige danskeres. Det bedres i hvert fald ikke af, at priserne stiger, og at prisstigningen skal gå til andet end den direkte transportomkostning, konstaterer Bjørn Carlsen fra Bornholms Passagerforening.

– Selv om mange landinger måske kommer nærmere metroen, så er der stadig – eller måske endog forøget risiko for lange gåture i lufthavnen, idet den nuværende indenrigsterminal fremover skal benyttes som en finger til hovedterminalanlægget, ligesom bagagen fremover skal afhentes i det fælles ankomstområde. Jeg kan frygte, at kufferter fra Paris, London og New York er vigtigere end dem fra Bornholm, tilføjer han.

– De bornholmske pendlere kommer ikke til København for at vade rundt i lufthavnen efter deres bagage eller andet. De kommer til København for arbejde, og så skal forholdene naturligvis være så lette som overhovedet muligt, for at pendlerne kan komme ud af lufthavnen og videre til deres arbejdsplads – ikke omvendt. Og det kommer vi til at fortælle Københavns Lufthavne klart og tydeligt, understreger Bjørn Carlsen.

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Husk det nu – kontrollér din bil

Det er en dejlig sommer … og antallet af turister opleves i butikker og andre steder, at ligge over gennemsnittet. Det er herligt !

Næsten traditionen tro har vi fået flere henvendelser om stuvning på bildækket på hurtigfærgerne. Det vil vi skrive særskilt om.

Vi har igen i denne sommer fået flere henvendelser om skader på bilen, som angiveligt er opstået, medens bilen har stået på bildækket. Men … de pågældende er først blevet opmærksomme på skaderne, efter de er kørt fra borde … i nogle tilfælde først flere dage efter rejsen.

Der er derfor god grund til at erindre om at befordringsbestemmelserne bl.a. siger:
Ȥ11 Reklamationer

Anmeldelse af skader på personlige ejendele, køretøjer, rejsegods eller fragt skal straks rettes til en af færgens besætningsmedlemmer inden færgen forlades.

Klager over forhold vedrørende rejsen, som ikke er løst ved henvendelse til rederiets personale om bord eller i en af rederiets terminaler, kan indsendes via rederiets henvendelsessystem på internettet.

Klagen skal være rederiet i hænde inden for 2 måneder efter den hændelse, der har givet anledning til klagen. Klagen skal være ledsaget af billet eller bookingnummer.«

Undersøg derfor din bil, inden du forlader færgen, og sørg for at få fortalt personalet om, at du vil anmelde en skade.

Typisk er der slet ikke tid til at undersøge bilen, måske heller ikke mulighed for det eller plads til det. Og meldingerne er også, at det slet, slet ikke er lade sig gørligt at få personalet i tale, når bilerne skal køre fra borde.

Men Færgen accepterer heldigvis også, at du kan undersøge din bil, så snart du er kørt fra borde og finder en plads at holde på.  Hvis du konstaterer en skade, som du vil anmelde, skal du straks henvende dig til personalet i terminalbygningen eller ringe til Færgen. Du må ikke køre til dit bestemmelsessted/hjem, før du undersøger din bil for evt. skader.

Vi forudsætter naturligvis, at passagererne i øvrigt iagttager de forpligtelser, som påhviler dem i henhold til Befordringsbestemmelserne. Bestemmelserne findes på Færgens hjemmeside.

Husk:

1)     Undersøg din bil inden du kører fra borde eller straks efter, at du er kørt fra borde

2)     Anmeld straks en evt. skade.

 

Bornholms Passagerforening
1. august 2014

Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

 

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Andenrangs borgere

Fra dags dato, dvs. 1. august 2014, har den danske regering og det danske folketing med al tydelighed vist, at bornholmerne er andenrangs borgere.  Det er nu slået fast med syvtommersøm, idet bornholmerne rejser på ringere sygesikringsvilkår (dvs. på det blå sygesikringskort) end øvrige danskere, der rejser til rigets hovedstad (på det gule sygesikringskort).

I de fleste tilfælde kan der tegnes en supplerende forsikring; men hvorfor skal bornholmerne have sådanne udgifter, som ikke gælder for de øvrige borgere i dronningeriget?  Husk at kontrollere, om din forsikring gælder, inden du rejser til den øvrige del af Danmark.

Tænk – at det er lovligt at forskelsbehandle danske borgere på denne måde.

 

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

1. august 2014

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

 

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Omskrivning på omskrivning

Kære Niels Munch, Strøby

Som barn lærte jeg, at en omskrivning kan være fuldstændig det samme som en ren og skær usandhed.  Dit debatindlæg i Tidende den 14. juli 2014 er en ren og skær omskrivning af, hvad vi har skrevet den 10. juli 2014.  Hvem der er mest uvidende vil vi overlade til læserne.  Men vi véd i hvert fald, at vi har sat os godt og grundigt ind i stoffet.

Ingen af de steder, vi nævner, er egnede, som de ser ud nu.  Vi véd ganske godt, hvordan de ser ud nu.  Det har vi skrevet adskillige gange i Tidende.  F.eks. har vi uddybende skrevet om Kastrup i et indlæg i Tidende den 25. april 2013.  Dette indlæg findes også på vores hjemmeside under overskriften »Kastrup Havn«.

Om Prøvestenen skriver du bl.a.:

»Man vil helt afgjort ikke få tilladelse til den trafik, færgen vil give, ind gennem det gamle Christianshavn …«

Jamen, Niels Munch, har du overhovedet læst vores indlæg.  Vi skriver bl.a.:

»Alt tyder på, at havnetunnelen i København vil blive etableret (størrelsesorden af en motorvej), dvs. at der kommer til at ligge en motorvej utrolig tæt på dybvandshavnen Prøvestenen.  Ligeledes vil der blive bygget skinnebåren transport tæt op og ned ad havnen.  Der ligger forslag om enten jernbane/metro eller letbane.  Det mest sandsynlige er dog en metroafgrening.«

Københavns Kommune har vedtaget en linjeføring af havnetunnelen (altså en motorvej).  Den er så tæt på Prøvestenen, som noget kan være.  Se det af kommunen vedtagne forslag på billedet.

Der findes flere forslag om metro (eller anden skinnebåren transport).  Et af forslagene udnytter netop Prøvestenen – se også her billedet – hvor der direkte vil blive en metrostation på øen.

Der findes flere hundrede opslag på Google, som kan bekræfte vores indlæg.

Lad så det ligge, at den nye station i Køge kommer til at ligge adskillige kilometer fra havnen i Køge.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

16. juli 2014

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare

Alle har en mening om billetpriserne

Gennem flere årtier har størrelsen af billetpriserne til færgerne været et problem for det bornholmske samfund.  Billetpriserne har haft en negativ indvirkning på den bornholmske samfundsøkonomi.

Priserne har altid været for høje. I perioder kun lidt for høje, i andre meget for høje.

Siden 1973 (i forbindelse med stiftelsen af BornholmsTrafikken) har staten styret udviklingen af det bornholmske samfund via færgepriserne etc.

Siden udliciteringen i 2005 har der ikke været tale om udvikling, men afvikling, og afvandringen fra øen har aldrig været større – og såvel turismen som erhvervslivet kæmper derfor ofte med røde tal på bundlinjen.

Rækken af transportministre og embedsmændene fra Transportministeriet har »élégamment« gang på gang forsøgt at forklare de naive bornholmere, at gennemsnitsprisen for transporten skam ikke er steget i forhold til prisudviklingen og samfundsudviklingen.  Men bornholmerne véd bedre, og de kan tydeligt se resultatet i det samfund, de er en del af – sidst, men ikke mindst, da slagteriet i Rønne tidligere på året var i overhængende fare for at lukke.

Politikerne på Christiansborg har fået den opfattelse, at bornholmerne aldrig kan blive enige eller tilfredse.  Men når der foretages undersøgelser af bornholmernes mening om det samlede niveau for billetpriserne, er bornholmerne langt mere enige end øvrige danskere, når det vedrører økonomiske anliggender. Spørg blot jyderne, hvordan de ønsker, at pengene til deres motorveje skal fordeles –  hvor Hærvejsmotorvejen skal placeres, eller den nye bro over Vejle Fjord, eller de nye broer over Lillebælt.  Sådan kunne vi blive ved temmelig længe med de meget, meget store transportinvesteringer, der står foran vedtagelse rundt i landet inden for de kommende år.

I eftersommeren 2013 spurgte vi bornholmerne om deres mening om bl.a. billetpriserne.  Neden for vises svarene generelt og på produktet »Bil +5« uden bizz.  Alle har en mening om de generelle billetpriser, fordi stort set alle har egen erfaring med en eller anden form for billetpris, og derfor er der også kun 1,82% »ved ikke«.  Det undrer heller ikke, at 8 ud af 10 opfatter, at billetpriserne er så meget for høje, at deres tilkendegivelse ligger på skalaens ikke-tilfredsstillende side.

Når det gælder produktet »Bil +5« uden bizz opstår der en relativ stor andel »ved ikke«, fordi de pågældende formentlig ikke har egen erfaring med produktet.  Men den ikke-tilfredsstillende markering på skalaen for »Bil +5« uden bizz er noget mere markant end generelt for billetpriserne.

Det er egentlig heller ikke så underligt, idet produktet »Bil + 5« uden bizz er steget med 72% siden udliciteringen i 2005.  I samme periode er forbrugerprisindekset kun steget med 20%.

Formålet med forbrugerprisindekset er – ifølge Danmarks Statistik – at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område og er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal.

Sagt på en anden måde:

I 2005 kostede både en tur i Netto og en færgebillet som udgangspunkt således en krone-faktor svarende til 100.

I 2014 koster en tur i Netto en krone-faktor 120, mens færgebilletten (listeprisen) er steget til krone faktor 172.  Og familien Kofoeds indtægt er kun steget, så de kan betale de 120 kr.

Ingen andre steder i landet betaler »familien Danmark« gebyr eller afgift til staten for at køre på motorvejene.  Det er derfor heller ikke rimeligt, at politikerne på Christiansborg kræver, at bornholmerne skal betale for at benytte deres motorvej i større omfang end øvrige danskere gør.

Alle har en mening om billetpriserne.  Det har vi haft siden oprettelsen af foreningen i 1985.  Den er, at »vi skal betale det samme for at sejle over vand, som det koster øvrige danskere at køre over land.«

14. juli 2014

FacebookGoogle+TwitterLinkedInShare