Sådan sagde SR-regeringen om billigere færgebilletter (artikel i Bornholms Tidende)
Af Jens Stubkjær

7. maj udtalte Indenrigsminister Morten Østergaard (RV) til Ritzau følgende om billigere færgebilletter. Det blev bl.a. bragt i bl.a. Information og Ekstra Bladet:
“Regeringen vil afsætte 133 millioner kroner om året fra 2017 til billigere færgebilletter til en række øer.
Regeringen vil gøre færgetransporten til og fra 31 danske øer billigere.
Det skal ske ved at afsætte 60 millioner kroner i 2016 og derefter 133 millioner kroner om året fremover på at nedsætte billettaksterne.
De penge vil ifølge regeringen føre til “markante fald” i billetpriserne, og håbet er, at det kan føre til en halvering af priserne på færgeoverfarten.
– Det her tiltag sigter mod at gøre det billigere at bo og drive virksomhed på de danske øer, siger indenrigsminister og leder af De Radikale, Morten Østergaard (R).
– Vi sætter nemlig både priserne ned for øboerne, når de skal til og fra øerne, men vi indretter det også på en sådan måde, at vi håber, at det kan tiltrække flere turister, siger han.
Selv om regeringen altså forventer et markant fald i prisen for at sejle til og fra øsamfundene, så er der dog så mange særordninger med eksempelvis klippekort, at det ikke er muligt præcist at beregne, hvor meget billetterne vil falde på de enkelte ruter.
Pengene hentes fra en pulje til godstransport, hvor der er 48 millioner kroner i overskud.
Resten er ifølge Morten Østergaard dækket ind ved andre tiltag i den samlede pakke af væksttiltag fra regeringen, og derfor skal der ikke skaffes penge til forslaget senere på året, fastslår han.
Blandt øerne, der skal omfattes af forslaget, er Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø.”
Js

Ministeriet: Lavere færgetakster (artikel i Bornholms Tidende)

Den 8. maj kom denne besked på Økonomi- og Indenrigsministeriets egen webside:
“Regeringen vil i 2016 bruge 60 mio. kr. og fra 2017 133 mio. kr. til at nedsætte billetpriserne på en lang række færger. Med regeringens forslag vil der kunne gennemføres betydelige nedsættelser af billetpriserne på færgerne til en lang række øer.
Færgebetjeningen spiller en afgørende rolle for at bevare og udvikle velfungerende helårssamfund på øerne. Lavere færgetakster vil understøtte turisterhvervet og bosætningen på øerne. Regeringen foreslår derfor, at det skal være markant billigere at sejle med færgerne.
Regeringens forslag bygger på en model, hvor billetpriserne nedsættes uden for højsæsonen, dvs. uden for skolernes sommerferie. Med de afsatte penge bliver der taget et stort skridt i retning af det såkaldte landevejsprincip – dvs. princippet om, at prisen for at sejle skal svare til prisen for at køre samme strækning på en landevej.”
(…)
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
”Regeringen vil nu indkalde de politiske partier bag sidste års Vækstpakke til forhandlinger om, hvordan forslaget om at sænke billetpriserne kan blive til virkelighed. Vi vil gerne binde Danmark bedre sammen og sikre vækst og udvikling på øerne”
Forslaget kommer i forlængelse af nedsættelsen af færgetakster for godstransport til og fra øer, som gennemføres fra den 1. juni i år. Med det nye forslag er der lagt op til, at der også bliver gennemført nedsættelser af prisen på de øvrige billetter.
Forslaget finansieres delvist af midler fra initiativet til nedsættelse af godstaksterne, hvor der er 48 mio. kr. årligt i overskud. Der skal ske en nærmere konkretisering af ordningen. For de ikke-statslige ruter vil gennemførelsen indebære lovgivning. Ordningen forventes at træde i kraft efter sommerferien 2016.
Citat slut.

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed!!!

God beliggenhed er guld værd, specielt hvis der er tale om en enestående og central beliggenhed, helt ud til Østersøen, som f.eks. Rønne Havn. Det kunne borgmester Winni Grosbøll også bekræfte den 10. april 2012, hvor hun sagde følgende:

»at Bornholm i kraft af øens beliggenhed, så har Rønne Havn en enestående mulighed for at blive center for maritime aktiviteter i hele Østersøregionen«.

Det kan alle blive enige om!

I samme forbindelse fortsætter Winni Grosbøll:

»at med de rigtige initiativer, kan Bornholm skabe flere nye lokale arbejdspladser inden for færgetrafik, shipping, forarbejdning og handel med råvarer, samt turisme, bl.a. med krydstogsskibe«.

Hun supplerer med fordele og muligheder:

»stærke internationale erhvervsnetværk af innovative samarbejdspartnere og værdifulde underleverandører og eksportmuligheder«

og:

»helt konkret er der et kæmpe udviklings- og vækstpotentiale i Rønne Havn, hvis vi udnytter elementer ingen andre danske havne har!«

Der gives således håndslag på et lovende og konstruktivt samarbejde mellem borgmesteren, Bornholms Vækstforum, Bornholms Maritime Udviklingscenter og Rønne Havn – og herfra siges der samstemmende:

»Dette spirende klyngesamarbejde mellem Bornholms Regionskommune, BMUC og Rønne Havn er sat i verden for at styrke de maritime aktører i Østersøregionen «.

Hvor er der så synlige resultater? Har Rønne Havn fået flere arbejdspladser og flere krydstogtskibe til Bornholm?

Jeg mangler fortsat at se konstruktive maritime initiativer i forbindelse med dette klyngesamarbejde.

Jo, en del afledte arbejdspladser blev sikret i Køge, da direktøren for Danske Havne, Gitte Lillelund Bech, forseglede Bornholmernes fragtforbindelse mellem Rønne og Køge på ubestemt tid.

Endnu en bornholmsk borgmester skrev i september 2007 »historie«, ved at udarbejde en energiplan for Bornholm. Denne energiplan tager udgangspunkt i 2005 og visionen er Bornholms Energistrategi 2025 – »Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm«. Daværende borgmester Bjarne Kristiansen ønskede at udfase øens forbrug af fossile brændsler og gøre Bornholms energiforsyning mere bæredygtig. Dengang i 2007, var det også vigtigt, at finde et alternativ til de ca. 37% af de fossile brændsler, der i 2005 gik til skibs- og flytrafikken. Ved beregningen anvendtes en temmelig besynderlig beregningsmodel, nemlig »kun« den halve værdi, idet energibehovet alene blev medregnet den ene vej, altså kun væk fra øen. Det er også yderst bemærkelsesværdigt, at Energistrategi 2025 ikke peger på alternative brændstoffer, men faktisk forventer en stigning af fossile brændstoffer til skibs- og flytrafikken.

Borgmesteren kommer også med en tankevækkende bemærkning om, at vejen frem er, at »udvise bevidst handling for at se mærkbar udvikling«.

I 2007 mente man også at man havde fundet guldægget ved at satse på bioenergi. Bornholm skulle have sit eget 2. generations bioethanolanlæg (BornBioFuel) … vi véd alle, hvordan det endte. Med det kuldsejlede BornBioFuel, forsvandt også en forventet CO2 reduktion på 17.000 tons.

Hvor er visionen om at Bornholm i 2025 skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer? Det virker som om, at vores nuværende borgmester træder vande.

Det var derfor ikke overraskende, at kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015 nedstemte en hensigtserklæring fra Bente Johansen om miljørigtige færger, for man fulgte såmænd bare den seneste visionsløse linje og stemte imod en mærkbar handling til at fortsætte i visionssporet – et »MERE bæredygtigt Bornholm.«

Det er aldrig for sent at ændre et standpunkt … især hvis man ikke er orienteret korrekt. Kommunalbestyrelsen kan gøre det endnu, ja – selv i 11. time før næste færgeudbud. Konsekvensen kan kun blive bedre.

Kommunalbestyrelsen bør gå forrest og stemme brugen af LNG ind på hjemmebanen. Rønne Havn skal være frontløber og etablere et LNG-tankanlæg for hele skibstrafikken i Østersøen, herunder til vores egen samfundsbegrundede færgebetjening. Nye jobs og muligheder med miljørigtige investeringer.

Det er tid, at sætte handling bag ordene om et »MERE BÆREDYGTIGT BORNHOLM«.

www.bornpass.dk

Robert Dam 26/7/15

Den rigtige erstatningstonnage

Den 14. juli 2015 – på selve Bastille-dagen – havde Bornholms Passagerforening møde med transportminister Hans Chr. Schmidt under dennes besøg her på Bornholm.

Vi gjorde ministeren opmærksom på, at vi undrer os over kravene til erstatningsfærgens beskaffenhed og dimension/kapacitet.  Bornholm har ikke blot brug for en erstatningsfærge, men den rigtige erstatningsfærge.

Lige her og nu kan det godt være, at kravene til erstatningsfærgen er tilstrækkelige – og dog !

Men at forudsætte, at de også vil være tilstrækkelige i op til 15 år ud i fremtiden, det er at spille hasard med Bornholms fremtid.

Først og fremmest er der beviseligt langt mere brug for erstatningsfærgen, end det fremgik af de informationer, forligspartierne fik under forhandlingerne om den nye politiske aftale om færgebetjeningen af Bornholm.

Vi har denne sommer set, at MF Povl Anker ikke havde kapacitet til at løfte efterspørgslen, da Leonora Christina blev sat ud af drift.

Vi har også set, at Povl Anker ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at erstatte Hammerodde, da den for nylig havde langvarigt – ikke planlagt – værftsophold. Var den samme situation indtrådt midt i højsæsonen, havde man næppe kunnet chartre MS Gute.

Den »nye« erstatningsfærge skal kunne medtage 1.200 passagerer/250 biler og have 500 lanemeter. Færgens fart/overfartstid er ikke omtalt.

Povl Anker kan medtage 1.500 passagerer/262 biler og har 515 lanemeter. Hastighed 20 kn. Hammerodde har over 1.500 lanemeter på dækket. Hastighed 18,5 kn.

2015 har med al tydelighed vist, at selv Povl Anker ikke har kunnet klare efterspørgslen, hverken på Ystad eller Køge-ruten.  Derfor forekommer det mere end besynderligt, at kapaciteten på den »nye« erstatningsfærge umiddelbart nedsættes i forhold til Povl Anker. Men den »nye« erstatningsfærges hastighed og dermed overfartstiden kan jo ændre billedet totalt. Derfor bør Transportministeriet også offentliggøre, hvilken døgnkapacitet der er baggrunden for fastsættelsen af den »nye« erstatningsfærges dimensioner.

Bornholms Passagerforening

22. juli 2015

Bjørn Carlsen

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

En tonnagefond

I brobygningernes årti (1930’erne) foregik finansieringen af de enkelte broer typisk via en eller anden bestemt og klausuleret indtægt på de enkelte års finanslove.  Det var en noget usikker finansieringsmodel – og en model, der byggede på, at fremtidens skatteindtægter skulle betale for allerede udført infrastruktur.  Regering og Rigsdag kunne slet ikke forestille sig, at antallet af skattebetalende borgere eventuelt kunne blive mindre.

Den kendteste finansiering af en sådan art er nok finansieringen af Storstrømsbroen.  I 1933 valgte Rigsdagen at forhøje benzinprisen (afgiften) med 1 øre pr. liter (indtil broen var betalt … lød det i aftalen).  Den ene øre er aldrig blevet fjernet igen, så principielt betaler de danske skatteydere stadig til Storstrømsbroen. I forbindelse med etableringen af Femern-forbindelsen skal broen rives ned (og erstattes af en ny) … så bliver det spændende at se, om benzinprisen bliver sat ned med 1 øre.

Finansieringen via benzinprisen var imidlertid ikke tilstrækkelig, og den engelske stålkonstruktør Dorman, Long & Co. finansierede de resterende udgifter.

I 1960’erne fandt økonomerne og politikerne ud af, at alt for mange af statens (det offentliges) udgifter skulle betales af fremtidige skatteindtægter (der var bl.a. tale om nogle af de ekstremt tunge pensionsudgifter til den i 1956 indførte folkepension samt tjenestemændenes livsvarige pensioner). Hertil kom f.eks. udgifterne til mange nye motorveje, en ny Lillebæltsbro samt en Limfjordstunnel etc.  Det var ikke holdbart i længden, og politikerne begyndte at arbejde ud fra, at der skulle opspares i fonde.  Den største af dem alle var naturligvis ATP (der var tænkt at skulle sikre den enkelte borger en halv folkepension).

Der var også mange tanker fremme om, hvordan man kunne afgiftsbelægge kørslen på motorvejene og ikke mindst på broer og tunneler.  Politikerne var imidlertid ikke »modne« endnu til at indføre sådanne betalinger og/eller brugerbetalinger – eller måske sad skrækken fra 1930’ernes brugerbetaling på Limfjordsbroen stadig i politikerne.

I dag findes et væld af finansieringsmodeller, og nu er der brugerbetaling på de store broer/tunneler.

I det seneste par årtier er fundering blevet almindeligt, og senest har vi set etableringen af »Togfonden« på 28,5 mia.kr.  Lidt pudsigt, »Togfonden« skal opbygges af forhøjede olieafgifter fra Nordsøen.  Det får helt automatisk tankerne hen på finansieringen af Storstrømsbroen i begyndelsen af 1930’erne … »Togfonden« betyder hurtigere tog mellem landsdelene ved bygning af nye jernbanestrækninger (udretning af banelinjer), bygning af nye togbroer og elektrificering af alle hovedstrækninger.

Meget tyder imidlertid på, at »Togfonden« er underfinansieret med helt op til 17 mia.kr.  Hvem skal så betale den underfinansiering?  Næppe andre end skatteyderne.  Her kommer de bornholmske skatteydere også til at betale, og hvad får de så for de op til 45,5 mia.kr.?  Ingenting – absolut ingen ting – tværtimod !

Her er det derimod planlagt at tage den direkte togforbindelse til København fra os.  Og forslag om bedre og mere miljørigtig tonnage til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm mødes næsten altid med ordene: »Det er der ikke penge til«.

Med det cirkus, der har været – og som stadig har forestillinger i den efterhånden lidt snavsede savsmuld – om, hvordan man dog skal skaffe nogle hundrede millioner kroner til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, bør man se på muligheden for at oprette en »Tonnagefond« (som vi tidligere har foreslået, jf. blandt andet debatindlægget på vores hjemmeside: »Ikke det letteste valg, men …« fra primo september 2013).

Fonden skal sikre, at pengene er der, når der skal indkøbes ny tonnage.  I disse år ændres der ufatteligt meget på passager- og fragtskibene.  De bliver – ligesom togene – mere og mere komfortable og behagelige at lade sig transportere med … og så bliver de mere og mere miljørigtige.

Den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm skal naturligvis foregå med skibe, der har den rette beskaffenhed til sejlads i Østersøen – skibene skal kunne sejle på LNG og være bygget således, at de om få år kan sejle på vind-, bølge- og/eller solenergi.  Fra 2017 vil en ny Ærøfærge sejle på EL, der er hentet ud af vindmøllerne på Ærø.

Pengene til en »Tonnagefond« skal naturligvis komme fra tilsvarende og samfundstilhørende indtægtskilde, som »Togfonden«.

En sådan »Tonnagefond« skal løbende tilføres midler, der skabes for og af alle i hele Danmark … præcis som det er hensigten med »Togfonden«.  Her glemte regeringen (med statsminister Helle Thorning Schmidt i spidsen) og folketinget blot, at Bornholm stadig hører til Danmark.

Bornholms Passagerforening

20. juli 2015

Bjørn Carlsen

Dagsorden for mødet den 14. juli 2015 hos Bjørn Carlsen med transportminister Hans Chr. Schmidt

Det påregnes, at der i løbet af nogle dage vil blive lagt bilag ud på denne hjemmeside om de på mødet drøftede emner.

Emner til drøftelse/orientering:

1)

IC Bornholm – ensidig og uigennemtænkt nedlæggelse

Debatindlæg om IC Bornholm (»Toget til København« og »Håb for

IC Bornholm ?« – forslag med beregning fra CRT om væsentlige besparelser).
»Pågatoget var stuvende fuldt allerede.«

Gave til Bornholmerne, statens egen advokat ved EF/EU-Domstolen:
Samfundsbegrundet togrute (public service).

Der kan under ingen omstændigheder spares 31 mio. Det bliver et væsentligt lavere beløb. Hvad skal svenskerne have for kapacitets-forøgelsen med Pågatoget ? »Nej til svenske Pågatog«.  Flerstrenget transport er typisk problemskabende. Spor 26.

Internet – DSB har netop offentliggjort følgende tekst:

»Nu er der åbnet for helt nyt 4G internet, som du har fri adgang til, når du rejser med IC3, IC4 og IR4 tog i hele landet.« 

Hanne Nimskovs evaluering.

2)

Erstatningstonnagen – skal ikke blot være en færge, men den rigtige færge

Vi har langt mere brug for en erstatningsfærge, end ministeriets oplysninger. Tal kommer om et par uger.

Antal passagerer og lanemeter passer delvis i 2015, men ikke over de næste op til 15 år. Hammerodde har flere end 1.500 lanemeter. Godsets behov er ikke opfyldt med 500 lanemeter, da færgen kun kan sejle 2 x Køge i døgnet.

Povl Ankers antal passagerer (1.500) har allerede 4-5 dage i juli 2015 været for ringe … ny erstatningstonnage nedskæres til 1.200.

Povl Anker sejler 20 kn. – en ny erstatningsfærge bør have en marchsejlads på 25-27 kn. og sejle på LNG.

»Enighed i rapport, men …«

En 3-skibsløsning havde været billigere og opfyldt behovene på stort set samme måde (»Vi mener fortsat det samme«).

3)

LNG første skridt.  Ærøfærgerne har allerede taget næste skridt.

»LNG – hva’ er det ?«

Materiale fra Cheri og Karsten W. Kjølby om bl.a. LNG og overfartstid

LNG er et meget velegnet fremdriftsmiddel for skibstrafikken, som kan forventes at forekomme i tilstrækkelig mængde for bl.a. skibstrafikken i op til 50 år. I samme periode forventes batterikapaciteten (eller anden oplagringsmulighed) at blive udviklet, så bl.a. skibsfarten kan overgå til vind-, bølge- og/eller solenergi.

Ærøfærgen vil fra juni 2017 sejle med el-færge (pax = 130 og biler = 40). El-kraften leveres af vindmøller opstillet på Ærø.  Se artikel fra Søfart.

Generelt er det vores opfattelse, at Færgen »holder mere og mere for sig selv«.

Vi har for nylig spurgt til, om Færgen har søgt og fået tilsagn om midler fra EU, jf. følgende:

»EU-midler til miljøtiltag på danske skibe«

Vi har netop fået følgende svar fra Færgen:

»Af konkurrencehensyn ønsker vi ikke at oplyse om hvilke ansøgninger vi har udarbejdet til de forskellige projekter etc. Men Færgen har løbende fokus på projekter til forbedring af både miljø og driftsomkostninger.«

4)

Hvad kan diskuteres/ændres efter 5 år ?

I den politiske aftale fra 11. december 2014 står følgende:

»Forligskredsen evaluerer færgebetjeningen af Bornholm 5 år efter kontraktstart.«

Hvad kan tages op ved evalueringen … og endnu mere afgørende: Hvad kan ændres ?

Kan der f.eks. udskiftes tonnage, anløbshavne og/eller ejerkreds (hvis f.eks. staten sælger sin ejerandel af Færgen eller køber Clipper Groups aktieandel) ?

5)

Pendler-problematikken

Er nærmere beskrevet i bilaget til punktet.

I den politiske aftale af 11. december 2014 står følgende:

Allerede rabatterede billetter til pendlere reduceres ikke yderligere.

Hvordan definerer ministeriet »pendlere«?  Vores definition = medlemmer, der rejser til og/eller fra Bornholm i forbindelse med job og/eller uddannelse. Billetprisen er af afgørende betydning for medlemmerne af Pendlergruppen.  Pendlerne skal også kunne regne med, at der er transport, når de skal rejse, og ikke omvendt.

Antallet af pendlere bosiddende på Bornholm er vigende. Det skyldes ikke mindst prisen for at rejse og manglende fradragsmuligheder.

6)

Sikkerhedsnet under flytrafikken

Flytransporten til og fra Bornholm er blevet en så vigtig del af samfundstransporten samt sammenhængskraften mellem det øvrige Danmark og Bornholm, at flytransporten ikke kan undværes for at få det bornholmske samfund til at fungere om end ikke o. Det er Passagerforeningens klare opfattelse, at der skal spændes et sikkerhedsnet ud under flybetjeningen, så flybetjeningen vil blive opretholdt, uanset om et flyselskab går konkurs eller lukker af anden grund.

7)

Nedsættelse af prisen på færgebilletterne skal foregå på listeprisen … ikke kun på gennemsnitsprisen

Så længe vi ikke får nedsat listeprisen, vil der altid være nogen blandt de rejsende, som kommer til at betale fuld pris, når/hvis den rejsende er nødt til at rejse på et tidspunkt, der ikke kan ændres

8)

Udbudsmateriale – fejl fra tidligere udbudsmateriale skal ikke gentages

Det er Passagerforeningens klare opfattelse, at jo før, vi får udbudsmaterialet at se, des nemmere bliver det at få fjernet/rettet uhensigtsmæssige fejl og mangler.  Der kan bl.a. nævnes, at pladsen, staten køber på bildækket pr. personbilsenhed skal være større, end det nu er gældende.

90%’s reglen skal ændres til en operationel regel.  Ligeledes skal 80-90 minutters overfartstiden løses og klager via EU’s passagerrettigheder skal kun foregå til danske myndigheder.

9)

Københavns Lufthavne, Kastrup – hold et vågent øje med udviklingen

Der kommer fortsat en del henvendelser/klager over forholdene i lufthavnen i Kastrup.

Vi vil holde et vågent øje med, at lufthavnens ledelse også følger op på, at det lovede gennemføres.

Trafikal ligestilling

DSB har netop udsendt bud til pressen m.fl. om blandt andet:

»Nu er der åbnet for helt nyt 4G internet, som du har fri adgang til, når du rejser med IC3, IC4 og IR4 tog i hele landet.«

I forvejen gælder tilsvarende også for S-tog. Nu kører der som bekendt ikke S-tog »i hele landet«; men Bornholm hører med til »hele landet«.

Bornholmske pendlere og andre, som typisk også rejser ofte, har et stort behov for at kunne komme på nettet (for at kunne udnytte rejsetiden). Det gælder ikke kun for IC Bornholm; men det gælder også for tiden ombord på færgerne.

Det hører også med til trafikal ligestilling, at vi har samme muligheder, som øvrige danskere har, når de rejser. Trafikal ligestilling er ikke kun prisen for rejsen, som mange har fået opfattelsen af.

Det drejer sig bl.a. også om komforten, transportmidlernes beskaffenhed, længden på rejsen, rejsehastigheden, antal rejsemuligheder inden for det tidspunkt, hvor passageren ønsker at rejse. Muligheden for hurtigt og nemt at bestille billetter via Internettet, og vise billetten f.eks. via mobiltelefonen, er også en del af »Trafikal ligestilling«.

Billetprisen for vores rejser skal sættes ned … betydeligt ned. Det skal ikke kun kunne måles på gennemsnitsprisen, men også på listeprisen.  Alle skal kunne komme billigere til og fra den øvrige del af Danmark.

Og til Transportministeriet og DSB … husk, at Bornholm hører med til »hele landet«.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

11. juli 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Kaptajnen og overstyrmanden 

I forbindelse med folketingsvalget holdt Bornholms Passagerforening 2 offentlige møder, hvor kandidaterne præsenterede deres og deres partiers transportpolitik. Første møde blev afholdt i Rønne og det andet på Hotel Balka Strand.

På mødet i Rønne sagde overstyrmanden, Jess Christian Persson, som sad i panelet for Dansk Folkeparti, at det er nostalgi at drømme om at få superfærger.

Det fik straks kaptajnen, André Jensen, Hasle, som var tilhører, til at bede om ordet.

»Når man udtaler sig sådan, er det fordi man ikke har forstand på rederidrift. Det eneste rigtige er et par superfærger.«

Vores holdning er fortsat – helt uafhængig af udtalelserne – at superfærger vil være en stor gevinst for den bornholmske færgebetjening.

At det skulle være »nostalgi« at drømme om at få superfærger, forstår vi ikke.  Hvis vi ser os rundt omkring i Østersøen og tilstødende vandveje, eller eventuelt ser på alle Middelhavsøerne, har der de seneste 15-20 været en helt klar tendens til, at gå fra katamaran-typen til superfærge-typen.

De meget store rederier, der sejler med superfærger mellem Norge og Nordjylland eller mellem Sverige og Nordjylland, sender det helt klare budskab, at det er det mest fornuftige valg, de har truffet.

Vi skal heller ikke glemme, at superfærger ret uproblematisk kan sejle på LNG og dermed være langt mere miljøoptimale end katamaranerne, hvor det er relativt problematisk at få dem til at sejle på LNG … og muligheden eksisterer (for katamaraner) stort set kun ved nybygninger. Allerede byggede katamaraner har kun i meget, meget ringe omfang mulighed for at skifte til LNG.

Har man en mening, nostalgisk eller ej, så skal man kunne dokumentere, hvorfor man vælger, som man gør.

Vi har brugt næsten 10½ år på kontinuerligt at undersøge, »hvad vej vinden blæser«.  Vi bliver mere og mere overbeviste om, at Bornholm vil være langt bedre tjent med at superfærger skal stå for hovedbetjeningen af vores færgetransport, ligesom LNG skal være hovedanvendelsen af brændstof i de kommende 25-50 år.  Så snart batteri-teknikken er kraftig nok, vil superfærgerne kunne sejle på opladet vindenergi, bølgeenergi eller solenergi.  Flere nye containerskibe, bl.a. nogle af Mærsk-skibene sejler allerede delvis på oplagret energi (vind og sol) opsamlet under deres egen sejlads.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

4. juli 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Pinligt eller pinligt?

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde (25. juni 2015) fremsatte Bente Johansen (R) et forslag til en udtalelse fra kommunalbestyrelsen til færge-forligspartierne i Folketinget.

Teksten var ifølge dagsordenen/referatet som følger:

»Foranlediget af god debat under passagerforeningens vælgermøde, ønsker jeg at fremsætte nedenstående hensigtserklæring til beslutning på førstkommende KB-møde i juni.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en vision om “Bright Green Island”. Den vision skal fastholdes. Vi ønsker, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige. Vi foreslår derfor, at der arbejdes på, at de kommende færger skal sejle på LNG, og at der etableres et LNG-tankanlæg på Rønne Havn.«

Enhedslisten stillede et ændringsforslag, som kan ses på http://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2015/InfRef7411.html#BREV2097074

Under forhandlingerne gav borgmesteren udtryk for, at det – efter hendes mening – ville være pinligt at komme med en sådan udtalelse så langt fremme i processen.

Da kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014 vedtog de bornholmske ønsker og krav til 3. færgeforlig, indgik følgende tekst om tonnageanvendelse:

»Tilpasset fleksibel og opdateret tonnage«

Det er mere end vanskeligt at se og forstå, at netop denne tekst ikke skulle indeholde:

»Vi ønsker, at vores fremtidige færger skal være miljørigtige«.

Vi opfatter, at de 23 medlemmer af kommunalbestyrelsen, som stemte imod en miljøpræcisering, således har stemt imod den tekst, som selv samme kommunalbestyrelse ellers vedtog den 9. oktober 2014.

Det er da pinligt, hvis noget er pinligt …

Den administrative tilføjelse ved sagsbehandlingen er der ikke plads til at kommentere her. Men den indeholder flere helt uforståelige informationer, som vi vil kommentere særskilt.

Bornholms Passagerforening

Bjørn Carlsen

5. juli 2015

Rønnevej 42, Bodilsker

3730 Nexø

Toget til København

Af: Bjørn Carlsen, Bornholms Passagerforening

Da jeg var barn, kørte jeg jævnligt med sporvogn. Inden jeg begyndte i skole, var køreturene ofte sammen med min mormor.

Jeg hørte hende tit tale om “ligeud og omstigning”. Når vi skulle ud til min morbror og tante, eller når vi skulle ind og se en ny “Far til fire”, købte hun altid en “ligeud”; men når vi skulle ud og besøge en “oldgammel” dame, fru Madsen, som var født nogle år før krigen i 1864, købte hun en “omstigning”. Jeg var vist nok temmelig stolt af, at jeg kendte en dame på 98 år. Jeg troede, og fortalte i børnehaven om, at når man skulle besøge så gamle mennesker, skulle man købe en “omstigningsbillet”. Min elskede børnehavelærerinde benyttede altid sådanne anledninger til at få lidt almenviden ind i de små børnehoveder. Det har formentlig været første gang, at jeg fik lidt viden om enstrenget og flerstrenget transport.

Vi véd, fra diverse undersøgelser, at passagererne – alt andet lige – i hobetal ønsker enstrenget transport. Ligeledes foretrækker passagererne – igen alt andet lige – skinnebåren transport. Sådan har det ikke været med IC Bornholm; men det er der andre grunde til.

Som led i færgeforliget fra 11. december 2014 har “Christiansborg” varslet, at IC Bornholm nedlægges og vil blive erstattet af Pågatoget samt Øresundstoget med omstigning på Trianglen lige uden for Malmø. Det er en forringelse i sig selv at overgå fra enstrenget togforbindelse til en flerstrenget forbindelse blot for at komme fra Ystad til København. For nogen vil det være en besværlighed, som vil holde dem fra at rejse lige så meget som tidligere.

Vi synes helt ærligt ikke, at det er særlig pænt af politikerne, at de tager en gave til Bornholm fra bornholmerne igen. Men hvis det bliver sådan, skal Folketingets politikere også vide, at vi holder nøje øje med, om den nye samfundsbegrundede togbetjening i øvrigt opfylder de vilkår, som vi med rimelighed kan forlange. Da sagen om ulovligt statstilskud kørte i EU-regi (rejst af Jørgen Andersen, Bornholmerbussen), brugte statens egen advokat betegnelsen »public service« om IC Bornholm i sin forsvarstale. Det må naturligvis også gælde, når IC Bornholm bliver erstattet af Pågatoget og Øresundstoget.

Lad os se på nogle eksempler på, hvad vi med rimelighed kan forlange:
1) Billetkøbet skal være simpelt og kunne omfatte hele rejsen (også når passageren skal videre ud i Danmark).

2) Der skal kunne købes én billet til hele rejsen, som naturligvis også omfatter færgebilletten, svarende til de nuværende vilkår for IC Bornholm (og passageren skal straks efter bestillingen modtage en e-mail omfattende hele billet-bestillingen). Billetten skal som nu kunne printes fra egen pc.

3) Billetten skal omfatte samme vilkår som nu for videretransport i hele hovedstadsområdet og på Bornholm – og prisniveauet skal være den samme som i dag.

4) Billetten skal også kunne forevises på mobiltelefon eller lignende.

5) Ventetiden på skiftet i Ystad og på Trianglen skal være passende, så skiftet er muligt, men heller ikke bliver for langt – og de 2 tog skal vente på hinanden, hvis der er forsinkelse på det ene tog. Det gælder ikke mindst, når passagererne skal nå færgen i Ystad.

6) Skiftet i Trianglen skal i alle tilfælde (100%) foregå på samme perron.

7) Når en passager vil klage over, at passagerrettighederne ikke er overholdt, skal der kun sendes én klage, og dette skal alene kunne foretages til danske myndigheder (også for den del af turen, der køres med Pågatoget), fordi der er tale om en dansk samfundsbegrundet togbetjening.

8) En klage iht. passagerrettighederne skal omfatte hele rejsen (som i dag, hvor klagen alene sendes til DSB).

9) Hvis der opstår uregelmæssigheder under rejsen, skal der kunne sendes en informativ sms til hver enkelt passager, som måtte ønske dette.

10) Det skal være en absolut undtagelse, at der ikke forefindes en siddeplads i såvel Pågatoget som i Øresundstoget. Muligheden for anvendelse af pladsbillet bør overvejes.

11) Der skal være mulighed for anvendelse af internet.

12) Det må aldrig forekomme, at der ikke er plads til f.eks. barnevogne, kørestole, rollatorer og/eller cykler.

Vi véd godt, at vi ikke kan “afprøve” turen på nuværende tidspunkt. I så fald ville der straks blive afsendt en meget, meget sur smiley til transportministeren. Et par af vores medlemmer har nemlig afprøvet turen. Der var ingen siddeplads fra Ystad, og de 2 måtte stå op fra Ystad til Trianglen.

Vi véd ikke, hvad den nye ordning kommer til at koste staten; men at tro på, at der kan spares 31 mio. kr. (det årlige underskud for IC Bornholm) om året ved at ændre vores enstrengede togtur til en flerstrenget togtur, skal man vist være mere end optimistisk (og nok også urealistisk) for at tro på. Københavns overborgmester, Frank Jensen, har i flere år plæderet for en metro mellem København og Malmø. Det bør overvejes og eventuel indtænkes i disse planer, om en del af Pågatoget kan fortsætte til København.