Derfor – Karsten Christensen

Tak til dig, Karsten Christensen, for det gode indlæg, du har sendt til pressen om færgetiderne.
Du stiller i dit indlæg spørgsmålet: Hvorfor kan Bornholm ikke finde ud af det?
Du giver næsten selv svaret i følgende del af dit indlæg:
»Lad os dog for en gangs skyld erkende at der er tre ligeværdige brugergrupper af Ystadruten
–        Bornsholms fastboende
–        Fragterhvervet
–        Turisterhvervet«
Den 17/8 2007 blev de nuværende færgeforlig vedtaget med bl.a. følgende besked fra forligskredsen:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Transportministeren udtaler samtidig bl.a.:
»På ruten mellem Rønne og Ystad betyder det, at passagerne vil blive betjent med to hurtigfærger. For at sikre bornholmerne et højt betjeningsniveau hele året, stiller aftalen krav om tre afgange med hurtigfærgen i lavsæsonen.«
Politikerne i forligskredsen og ministeren udtrykker ganske klart, at det er passagererne, der får »et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt«. Hvis man læser hele teksten fra den 17/8 2007 er man heller ikke i tvivl om, at der ikke sker nogen ændring (ud over præcisering af kapaciteten) med godssejladsen. Der er alene tale om en forbedring for passagererne. Imidlertid har det sneget sig ind i kontrakten, at godset skal transporteres på hurtigfærgen.
Dit forslag om afgange kl. 6.30, 14.30 og 18.30 ville langt være at foretrække for den nuværende sejlplan, men det kan godset ikke leve med. Vi mener, at løsningen er, at der (også) bør indsættes en afgang med Povl Anker om aftenen, som godset kan bestemme afgangstidspunktet på (efter kl. 20.00 som kontrakten kræver). Prisen er overkommelig – og så vil alle 3 parter blive ligeværdigt tilgodeset og kunne få opfyldt deres primære ønsker.
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Fartplanen sender passagererne over i fly

Den 1/9 2011 trådte en helt ny kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm i kraft. Kontrakten løber i 6 år. Med den nye kontrakt trådte også en ny sejlplan i kraft.
Hidtil har Ystad-ruten som minimum været betjent af 3 afgange dagligt: 2 med hurtigfærge og én med konventionel færge.
Fremover betjenes Ystad-ruten som minimum af 3 hurtigfærgeafgange. Med uændret antal afgange burde alt være i orden, men dét er det desværre ikke. De 3 afgange med hurtigfærgen er placeret til stor gene for langt de fleste bornholmere. Det har været tydeligt i debatten, bl.a. i Bornholms Tidendes spalter, og vi har også fået en hel del henvendelser med mange forskellige tilgangsvinkler.
Ét er sikkert, at hvis de 3 afgange ikke fordeles bedre over dagen, vil det betyde, at flere bornholmere tvinges til at tage fly i stedet for færgen, men det er ikke alle, der kan tage flyet i stedet for færgen. En del giver udtryk for, at sejlplanen er et tilbageskridt i forhold til den gamle sejlplan. Det værste er imidlertid, at nogen har givet udtryk for, at de kan blive nødt til at forlade Bornholm, fordi deres familieliv ikke længere kan hænge sammen.
Der skal findes en løsning, som den almindelige bornholmer også kan leve med.
Vores forslag er fortsat, at der indsættes en afgang med Povl Anker om aftenen, som godset fuldt ud kan bestemme afgangstidspunktet på. I de maksimalt 231 dage om året, som hører til lavsæsonen, har Povl Anker ikke andre opgaver. Prisen for en sådan sejlads er (i forhold til det øvrige tilskud til den samfundsbegrundede færgebetjening) overkommelig.
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Det rammer børnene

Den 1/9 2011 trådte den nye kontrakt vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm i kraft.
Da Christiansborg-politikerne i august 2007 indgik den nye aftale skrev man følgende i aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Det budskab er ikke til at tage fejl af. Det er budskabet heller ikke, når man spørger de samme politikere i dag. Det var og er meningen, at det er 3 passagerafgange. Under vejs fandt har Trafikstyrelsen imidlertid fundet ud af, at »man da bare kunne flytte godset over på hurtigfærgen i stedet for at sejle med en konventionel færge ved siden af«. Og vupti … nu skulle passagererne rette sig efter, hvornår godset ønsker, de 2 af de 3 afgange skal placeres hen over dagen.
Det rammer turisterhvervet ganske alvorligt på pengebogen. Det rammer den almindelige bornholmer, men hvad, der næppe er tænkt meget over, er, at det rammer en del børn, som ikke har samboende forældre, og hvor den ene forælder ikke er bosiddende på Bornholm.
Flere forældre har henvendt sig til os. Nogen har i forvejen henvendt sig til BornholmerFærgen, men her henviser man naturligvis til, at det er kontrakten, som indeholder denne for børnene så smertefulde indskrænkning af rejsemulighederne. Delebørn har det vanskeligt nok i forvejen.
En far ringede f.eks. i dag og fortalte, at han nu næppe længere kan få mulighed for at se sine 2 børn hver anden uge, hvis ikke fartplanen bliver ændret. Han forudså, at han ville blive nødt til at flytte fra øen, for at undvære at have kontakten hver anden uge med sine børn, det vil han naturligvis ikke.
Sejlplanen skal ændres fra 1/1 2012 (det er desværre ikke muligt før), så den også tager hensyn til børnene og til dem, der gerne vil bo på Bornholm.
Bornholms Passagerforening
5. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Hvor bliver bussen af?

Når man kigger i fartplanen fra 1/9 2011, må man knibe sig selv i armen. På mandage, tirsdage og onsdage har Bornholmerbussen nemlig valgt at lade busserne blive i garagen, når hurtigfærgen sejler sin 3. tur på dagen.
Dvs. når færgen afgår fra Rønne kl. 20:30 holder der ikke en Bornholmerbus i Ystad for at køre passagerer videre til København.
Dvs. når færgen afgår fra Ystad kl. 22:30 kommer der ikke en Bornholmerbus fra København med passagerer til færgen.
Bornholmerbussen, der naturligvis skal tjene penge på at køre passagerer mellem Ystad og København, har valgt at køre på de tidspunkter, hvor passagererne rejser. Bornholmerbussen har om nogen erfaring med, hvornår passagererne rejser, og har på den baggrund besluttet, at der ikke skal køres til og fra den sene færgeafgang 3 dage om ugen i hele lavsæsonen.
DSB/IC Bornholm kører mellem Ystad og København til alle 3 afgange/ankomster i lavsæsonen.
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Politikerne gav udtryk for, at nu havde de virkelig »givet bornholmerne i både pose og sæk«, men både »posen og sækken« er blegnet temmelig meget.
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
De færreste forestillede sig at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og afgangene skal nu fastlægge i forhold til, hvornår godset skal sejles til Sverige.
Godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17:00, og på dette tidspunkt kan erhvervslivet ikke nå at sende al dagens gods med færgen til Køge. Derfor indeholder kontrakten en bestemmelse om, dagens 3. hurtigfærgeafgang tidligst må afgå fra Rønne kl. 20:00.
Dagens 2. afgang må tidligst afgå kl. 15:00.
Det er svært at få disse stramme bestemmelser om afgangstider på Rønne-Ystad-ruten til at hænge sammen med, at der i den politiske aftale fra august 2007 står, at netop denne rute »primært er til betjening af passagerer og personbiler«. Hvori består det højere serviceniveauet i forhold til vores nuværende betjening, når selv Bornholmerbussen opgiver at køre, fordi der ikke er passagerer at køre med fra/til den sene afgang, og derfor lader busserne blive i garagen til en del afgange.
Den sene ankomst i Rønne fra Ystad er typisk kl. 23:50 (lørdag undtaget). BAT gør helt sikkert, hvad der er muligt for at dække viderebefordringen fra færgen ind, men de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, kommer langt fra rundt i alle afkroge, eller også kommer passageren først frem ud på de små timer.
Politikerne på »Christiansborg« bliver ganske enkelt nødt til at læse forligsteksten igen. Det, som politikerne gav udtryk for, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning« er milevidt fra dét, vi får pr. 1/9 2011. Hensigterne har nok været gode nok, men man har ikke samtidig indset eller fået belyst konsekvensen af, at den dobbeltrettede natfærge mellem Rønne og Køge blev amputeret til en eftermiddagsafgang den ene vej og en natfærge den anden vej.
Problemet kan let løses ved at genindføre den dobbeltrettede natfærge og lade en konventionel færge sejle gods til Sverige. Men vi er ikke så naive, at vi tror, at begge dele bliver effektueret. Men alene at indsætte en konventionel godsfærge mellem Rønne og Ystad ville også være en brugbar løsning.
Med hurtigfærgens nu planlagte afgange/ankomster fra 1/9 2011, er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rønne/Ystad-ruten »primært er til betjening af passagerer og personbiler«.
Bornholms Passagerforening
12. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Er der snydt på vægten?