For et par uger siden udsendte Transportministeriet en såkaldt »Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm«.
I forordet anfører ministeren bl.a.:
» … på en række punkter er udfordringerne unikke for Bornholm på grund af øens geografiske placering. Bornholm er Danmarks største ikkebrofaste ø, og al transport til og fra øen foregår derfor til vands eller i luften. Det skaber udfordringer for de lokale virksomheder i forhold til transport af varer til og fra øen samt i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraften.«
Vi har tidligere gjort opmærksom på, at »Analysen« stort set kun omfatter godserhvervets vilkår.
Det ville være i orden, hvis overskriften signalerede indholdet, men overskriften er ganske enkelt »vildledende varebetegnelse«.
I går – 26. februar 2012 – giver borgmester Winni Grosbøll ifølge DR Bornholm udtryk for; at
»billige flybilletter med statsstøtte i ryggen er en oplagt måde at gøre øen mere attraktiv på.
Ikke mindst for pendlere er billig flytransport en stor gevinst.
Derfor fortsætter de lokale politikeres deres arbejde med at overbevise regering og folketing om, at staten skal give tilskud til bornholmske flyveture til og fra København.
– Vi giver ikke op, selv om flybilletstøtten er udeladt i den nye rapport fra Transportministeriet om øens trafikudfordringer.«
Det er glædeligt, at borgmesteren kæmper for »tilskud til bornholmske flyveture til og fra København«, hvilket jo vil indebære, at staten må spænde et sikkerhedsnet ud under beflyvningen af Bornholm, som vi meget længe har kæmpet for og gjort Christiansborg opmærksom på nødvendigheden af. Uden et sådant sikkerhedsnet, kan Bornholm pludselig stå uden flybetjening, hvis ingen kommercielle selskaber kan få økonomien til at hænge sammen, og derfor lukker.
Men vi har aldrig nogensinde fået analyseret, hvordan en samlet transportbetjening af Bornholm bør være »strikket sammen«. Der har ofte været utryghed om, hvorvidt flyselskaberne ville fortsætte med at betjene Bornholm … og flere selskaber har forsøgt at få en rute til at være rentabel.
De seneste 10-12 år har færgebetjeningen været sammensat af kludetæppeløsninger. Siden udliciteringen i 2005 er det gået helt galt.
Destinationernes betydning og sejlplanens sammensætning er heller ikke undersøgt i forhold til behov og/eller problemer, f.eks. transithindringerne gennem Sverige.
Kontrakten er sammensat med adskillige afgange, som stort set sejles uden hverken gods, biler eller passagerer i øvrigt. Hvordan kan vi acceptere, at der bruges skattekroner til den slags kontrakt-vanvid?
Det er vist efterhånden alle interessenter i det bornholmske samfund, som er enige i, at en kontrakt om færgesejladsen, som er så ufleksibel i alle henseender, ikke er ønskværdigt fra 2017.
Den nuværende transportløsning er et kludetæppe af flere forskellige grunde, men én af grundene er i hvert fald, at det aldrig har været analyseret, hvad behovet konkret er. Dernæst har økonomien her og nu altid vejet betydeligt tungere end en langsigtet, fremsynet og i længden billigere løsning.
Alle de transportformer, som i dag indgår i løsningen af transporten til og fra Bornholm samt på Bornholm, skal tænkes ind og analyseres i en sammenhængende transportløsning. En sådan undersøgelse/analyse er en grundforudsætning for at opnå et transportsystem, som kan opfylde alle parters behov. Det nytter ikke noget at tale om statsstøtte til fly, hvis det så f.eks. får negative konsekvenser for færgedriften. Det nytter ikke noget at tale om, at staten skal overtage færgedriften, hvis det så får negative konsekvenser for flytransporten.
Og Ystad er og bliver ikke vores endestation. Derfor skal forbindelsen mellem Ystad og København også indgå i en samlet transportløsning, ligesom busdriften på øen skal være en naturlig del af ankomster og afgange fra såvel havn som lufthavn.
Uden en samlet analyse/løsning fortsætter vi blot med at sy flere lapper på kludetæppet.
Bjørn Carlsen
27/2 2012
Bornholms Passagerforening
b.carlsen@tdcadsl.dk