Lad os få tallene på bordet – sammenlignende beregninger på færgetyper 27.01.2013

Synspunkt af Bjørn Carlsen 27. januar 2013. Se hele indlægget på ovenstående link.

På det seneste har pressen interesseret sig en del for et notat, som et udvalg under Kontaktrådet har fået fra Transportministeriet. Udvalget – som jeg selv er medlem af – ser på mulighederne for, hvordan den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm kan se ud efter 2017.

Notatet sammenligner bl.a. de forskellige færgetyper. Men notatet har en afgørende mangel; det indeholder ingen forudsætninger eller oplysninger om, hvilket oplysninger/beregningsgrundlag der er anvendt. Det har vi naturligvis bedt om at få.

Hvis vi regner på et ligeværdigt grundlag, kan vi slet, slet ikke komme i nærheden af samme niveau, som der gives udtryk for i notatet.

Vi har bl.a. kontakt med trafikforskere og andre, som har indsigt i transport, herunder skibe, og det gør os desværre ikke klogere på notatet, så længe vi ikke har fået oplyst beregningsgrundlaget i fuldt omfang.

I det seneste årstid er nogle interesseorganisationer m.fl. kommet med tanker om, hvordan den fremtidige færgebetjening kan samles ved alene at benytte Ystad-ruten.
Tankerne om igen at samle gods og passagerer er meget besnærende, fordi der kan spares på driftsudgifterne. Derved skabes et bedre grundlag for at få opfyldt kravet om, at »transport over vand skal koste det samme som transport over land«.
Men – når det er sagt, er der temmelig meget, som taler imod, at nedlægge en direkte rute til Sjælland.
Der er stadig det samme antal restriktioner over Sverige som hidtil. Køge-ruten bliver netop benyttet, når turen gennem Sverige er alt for besværlig eller slet ikke kan lade sig gøre. Det drejer sig ikke mindst om, når bornholmerne medbringer dyr. For mange er det en yderligere omkostning, fordi de svenske myndigheder forlanger en del attester, som koster en hel del.
Hertil kommer, at der bor mennesker på Bornholm, som af forskellige årsager, ikke må rejse via Sverige. Pr. 1. januar 2013 var der 40.175 borgere på Bornholm. Heraf er det kun 39.193 borgere, der har dansk statsborgerskab. Af de 982 med andet end dansk statsborgerskab, vil der være flere som ikke må rejse via Sverige.
Kommunen har også sagt ja til at modtage et antal asylansøgere. Deriblandt kan der være personer uden statsborgerskab.
Regeringen har vedtaget, at asylansøgeres børn, skal gå i de almindelige skoler. Det betyder, at flere og flere lejrskoleklasser heller ikke kan rejse via Sverige. Og flybetjeningen er fortsat ikke samfundsbegrundet.
Miljøbelastningen ved at sejle alt gods via Sverige er markant. Her tænker vi ikke mindst på, at godset skal transporteres med lastbil gennem Sverige og via Øresundsbron køres på lastbil ind i Danmark igen.
Og hvad med erhvervslivets transportomkostninger? Efter vores oplysninger vil de stige betragteligt.
Efter vores opfattelse, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt gods og passagerer igen skal samles. Men spørgsmålet er, hvor der sejles til og hvad der skal sejles med. Der skal – når dette sker – sejles til en destination på Sjælland, som ligger betydeligt tættere på København end Køge gør. Der skal sejles til en destination, som giver såvel passagererne som godset en fordel, hvor infrastrukturen (veje og skinnebåren transport) er god og tilstrækkelig. Der skal sejles til en destination, som kan nås inden for stort set samme tid, som turen over Sverige tager.
På det seneste er der kommet adskillige forslag til, hvordan trængslen i København afhjælpes, bl.a. fra Trængselskommissionen og Region Hovedstaden. Vel at mærke forslag, som pludselig – ud over Nordhavnen og Kastrup – lukker op for andre interessante muligheder for anløb af en superfærge fra Bornholm.
Der er alt for mange minusser ved at anvende Ystad, som destination. Ud over alle restriktionerne, miljøbelastningen og ekstra omkostninger til bl.a. Øresundsbron, er der en risiko, som er yderst relevant at medtage … og det er, hvis der opstår forskellige dyresygdomme, f.eks. kogalskab, så vil svenskerne ikke tillade kørsel med levende dyr gennem Skåne.
For nylig blev der igen konstateret fugleinfluenza i Kina. Hvem véd, hvornår denne aggressive form for influenza igen »flyver« til Danmark.
Vores samfundsbegrundede færgebetjening skal:
1) Sejle til den rigtige destination
2) Være så enstrenget som muligt
3) Sejle på de rigtige tidspunkter
4) Sejle på en acceptabel overfartstid
5) Bestå af de rigtige færgetyper
6) Være miljørigtig.
Det skal også nævnes, at den nye superhurtige jernbane fra København til Ringsted via Køge, slet ikke får nogen som helst positiv indvirkning for passagererne … og vi kan heller ikke umiddelbart se, at den skulle kunne blive til gavn for godserhvervet.
Vi følger udviklingen i og omkring København ganske tæt. Vi har gode forbindelser til nogle trafikforskere, til byplanlæggere og politikere. Den 8. april 2013 havde vi således besøg af en byplanlægger fra København, som gav bestyrelsen en god og nyttig information og et godt grundlag til at arbejde videre på.

Bjørn Carlsen
Bornholms Passagerforening
18. april 2013

For en måned siden har DSB og Færgen aftalt, hvordan de kunne få Rejsekortet til at hænge sammen, så kunderne med ét kort (og ingen papirbilletter) stort set kan rejse i hele landet. Den officielle beskrivelse til os om, hvordan kortet indføres på Ystadruten (inkl. færgen), kan læses på vores hjemmeside. Det er derfor mere end besynderligt, at DSB pludselig melder andet ud i pressen.
Vi har forståelse for, at BAT (af økonomiske grunde) endnu ikke tilslutter sig.
Men at IC Bornholm, som eneste »DSB-indenrigsrute« skulle springes over; det er alene en nedprioritering af Bornholm med en dårlig undskyldning om, at kørslen foregår i Skåne. Rejsekortet er en fordel for de bornholmere, som har ærinder rundt om i landet.
Rejsekortet er nu så implementeret i Danmark, at der ikke længere sælges klippekort eller pendlerkort i Nordjylland og Vestsjælland; og til sommer (2013) udgår klippekort og pendlerkort også i Hovedstadsregionen (ifølge Wikipedia).
Prisen på Rejsekortet beregnes svarende til klippekort-prisen og i store områder af landet gives ydermere 20% rabat uden for myldretiden. Det er derfor ikke brugerne af Rejsekortet, der kommer til at betale for kortet, men derimod dem, der ikke bruger kortet. Det er naturligvis beklageligt.
Den rejsende undgår – med Rejsekortet – at skulle finde ud af at købe et klippekort og ofte stå tilbage med nogle ubrugte klip. Den rejsende har hele billetten samlet på ét kort og undgår papirbilletter.
Set ud fra en miljøsynsvinkel, er Rejsekortet derfor også langt at foretrække.
Det er noget rod, at den rejsende selv skal finde ud af at købe billetter – og sætte sig ind i rabatsystemer – visse steder i landet (herunder fra/til Bornholm).
Som forening har vi kun ét ønske, og det er at arbejde for, at bornholmerne får de letteste, bedste og billigste rejsemuligheder.

Bornholms Passagerforening
20. april 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Brev til Folketingets medlemmer om Almegårds Kaserne 25.02.2013

Svar fra Skånetrafiken 22.01.2013

På kalenderårets første forårsdag præsenterede regeringen Danmark for en ny plan for fremtidens togforbindelser fra København til Aalborg med smutture til Esbjerg og andre byer under vejs. Hele planen koster samfundet 27,5 mia.kr. Pengene hentes op af Nordsøen, lyder det fra regeringen, og skal derfor anvendes, så de kommer hele samfundet til gode.
Vi ønsker Danmark tillykke. Der er tale om en plan som helt uden tvivl gør Danmarks togtransport grønnere og binder Danmark sammen på en lang mere praktisk og operativ måde. Det er positivt, og det kan vi ikke have lovord nok for.
Men hovsa … hører Bornholm da slet ikke til dronningens rige længere? Da planen blev præsenteret og i adskillige interviews efterfølgende i diverse medier, anvendte ikke mindst landets statsminister de helt store ord om planen. I TV-Avisen kl. 21.00 fik vi igen og igen gentaget, at planen »kommer os alle sammen til gode« og at planen er »til glæde for hele landet«.
Bornholm mangler ofte på danske landkort eller er sat ind som en lille ø betydeligt mindre end Amager midt i Bohus Län (man kan næppe finde et sted, der giver grund til større eftertanke). Men trods en ordrig statsminister malende beskrev et Danmarkskort for vores indre blik, så blev Bornholm slet ikke medtaget – ej heller som en lille geometrisk figur i Bohus Län.
Nu sidder store ord og fedt flæsk som bekendt ikke fast i halsen, men mon ikke statsministeren i en stille i den kommende uge får mulighed for at kigge på et Danmarkskort i de helt rette dimensioner og med Bornholms rette placering. Så vil hun måske undre sig over, hvordan de ellers så danske bornholmere kommer fra Ystad til København. Ystad er og bliver ikke Bornholms hovedstad eller bornholmernes endestation. Vi skal videre fra Ystad til København.
Vi kender ikke tallet på, hvad det vil koste at bygge et par vigespor under vejs fra Ystad til København, så IC Bornholm ikke konstant skal køre med nedsat hastighed på grund af et forankørende Pågatog. Men vi véd, at det om noget ville hjælpe med til, at rejsetiden fra Rønne til København kunne nedsættes … og vel at mærke på en miljømæssig korrekt måde.
Der er nogenlunde samme afstand fra København til Odense som fra København til Rønne. Fremover skal det tage 1 time at køre fra København til Odense med tog. Fra Rønne til København tager det tæt på 3 timer med færge og tog.
Det kommer naturligvis ikke togturen så meget ved, men en tur med bilen koster – pudsigt nok – så til gengæld også over 3 gange så meget fra Rønne til København som fra Odense til København.
Vi véd godt, at vores togforbindelse mellem Ystad og København ikke indgår i det danske skinnenet, men ikke desto mindre, kører der en dansk forbindelse (IC Bornholm), som også bør indgå, når regeringen tænker store planer om fremtidens danske infrastruktur/togforbindelser.
Regeringen har nu etableret en »Togfond«. Mon ikke regeringen dér kan finde de nødvendige millioner af kroner, som de kan forære/låne svenskerne, så der kan bygges de nødvendige vigespor på Ystadbanen til gavn for dansk togdrift.
Først, når dét indgår i regeringens tog-planer for hele landet, kan statsministerens ord om, at tog- investeringerne »er til glæde for hele landet« og »kommer os alle sammen til gode« også tages for gode varer på Bornholm.

Bornholms Passagerforening
1. marts 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Et medlem har spurgt til, hvornår det såkaldte Rejsekort kommer til at gælde for IC Bornholm. DSB har svaret følgende:
»Der er flere elementer, som skal være på plads før IC Bornholm bliver omfattet af rejsekortet.
Når der rejses på et rejsekort, opkræves kunden et samlet beløb for rejsen. Prisen dannes på baggrund af check ind og check ud data. Bagved findes et zone- og takstsæt samt en indtægtsdelingsmodel. Ingen af elementerne i dette arbejde er sat i gang. Det er et større stykke arbejde, som efterfølgende skal godkendes i Transportministeriet.
For den del af rejsen som foregår med færgen gælder der en del særlige sikkerhedsregler. Det er nødvendigt, at vi sammen finder en løsning, hvor Færgen kan leve op til fx kravet om at man til enhver tid kan redegøre for det præcise antal passagerer ombord. DSB og Færgen har taget de første skridt i forhold til at finde en løsning på denne udfordring.
Det sidste element er Ystad. Det er besluttet for nu, at rejsekort ikke skal omfatte Øresundsamarbejdet. Det betydet, at det ikke bliver muligt med check ind og ud i Ystad. Ordningen vil under alle omstændigheder kun omfatte strækningen København H/Kastrup – Rønne og ikke delstrækninger herunder.
Når IC Bornholm bliver omfattet af rejsekortet, er der nogle forhold, som man som kunde skal være opmærksom på, når man vælger billetform. Rejsekortrejser er reale rejser, og det betyder at der betales for den strækning der rejses på. I de tilfælde hvor rejsen fortsætter på Bornholm eller i København, skal der løses endnu en billet til denne del af rejsen. For de kunder som i dag benytter omstigningsområdet (Alle) i København og på Bornholm, er det en rigtig god ide at se på den samlede pris og ikke kun prisen for delrejsen med IC Bornholm.«
Det var vist meningen, at Rejsekortet skulle være den helt store lettelse for alle, der rejser med det offentlige. Løsningen med IC Bornholm forekommer os ikke særlig simpel (og det har vi også orienteret DSB om); men vi skal se, hvordan det fungerer, før vi kan tillade os at foreslå – eller nok rettere kræve – lettere procedurer for brugerne.
Informationen er lagt ud på vores hjemmeside.

Bornholms Passagerforening
28. februar 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Vi er blevet kontaktet af en gruppe af friske piger i deres bedste alder, som har det til fælles, at de med jævne mellemrum rejser til behandling og/eller undersøgelse i Hovedstadsområdet.
De vil gerne rejse med BAT-bus til Rønne og videre med Leonora Christine kl. 6.30 om morgenen. De var imidlertid blevet noget nervøse for, om de kunne nå check-in hos færgen kl. 6.20, når BAT-busserne først ankommer til Havnen i Rønne kl. 6.15. Når bussen er blot ganske få minutter forsinket, kan det – selv for personer uden gangbesvær – være svært at nå check-in senest kl. 6.20.
Derfor har de det seneste par gange, de har været i Hovedstaden, fået ægtefællen eller anden familie til at køre sig til Leonora Christines afgang, så de har kunnet være der i god tid.
Vi har spurgt Færgen, om det er nødvendigt at foretage privatbefordring i stedet for BAT-bussen, når passagerer skal med morgenfærgen kl. 6.30. Men salgschef Lindy Kjøller fra Færgen melder »tag roligt med bussen …« og siger videre:
»Vi er meget opmærksomme på denne bus – og holder normalt øje med, at alle kunderne er kommet fra bus til færge. Dog har vi også oplevet kunder, som har forventet, at de på den meget korte overgangstid kan købe billet, oprette bornholmerkort, skifte kreditkortsoplysninger etc. Den går naturligvis ikke. Men i det store hele går det fint og vi udskyder stop for check-in, når vi kan se, at bussen er forsinket.
BAT ringer til os ved større forsinkelser – ligesom vi ringer til dem, når vi har sen ankomst. Jeg synes, at vores samarbejde med BAT er ganske fortrinligt. De hjælper gerne os – og vi hjælper naturligvis gerne BAT
På den baggrund mener vi, at alle med sindsro skulle kunne tage bussen til første morgenfærge. Men den enkelte passager skal naturligvis have billet og andet i orden, så den pågældende kan gå fra bussen og direkte til færgens check-in.

Bornholms Passagerforening
20. januar 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Gennem de senere år har DSB i større og større omfang anvendt Pågatoget/Øresundstoget (i stedet for bus), når IC Bornholm ikke har kunnet bringe passagerer fra Ystad til København.
I de tilfælde, hvor passagererne ikke har prøvet turen med Pågatoget/Øresundstoget før, er der nogle praktiske oplysninger om perronændring i Ystad samt skiftet fra Pågatoget til Øresundstoget (i Hyllie eller Triangeln), som kan fremkalde sved på panden hos passagererne at skulle finde ud af.
Men Færgen og DSB har udarbejdet en lille pjece (flyer), som kan fås ombord på Leonora Christina, ligesom personalet uddeler den til passagererne, når de går fra borde (i de tilfælde, hvor IC Bornholm bliver erstattet af Pågatoget/Øresundstoget).

I pjecen står bl.a. også:

Cykel, kørestole og barnevogne
Medbringes cykel, skal den stilles i en særskilt togvogn. Se efter skilt på siden af togvognen.
Sidder man i kørestol eller har barnevogn med, er det naturligvis også muligt at rejse med “Pågatåget”. Brug hjælpeknappen ved togdøren og togpersonalet kommer og hjælper med ombordstigning.
På Øresundstogene findes der en vogn til cykler med indgangsparti i niveau med perronen. Benyt også denne til kørestole og barnevogne.

Billettens gyldighed
Benyt den billet, som er købt til IC Bornholm (også DSB Orange). Den er gyldig hele vejen til København med “Pågatåget” mellem Ystad og Hyllie eller Triangeln og videre med Øresundstoget til København.
Bemærk: billetten er KUN gyldig til Skånetrafiken når IC Bornholm toget ikke kører!
Det er muligt at få refunderet sin pladsbillet ved henvendelse til DSB.
Passagerer med DSB billet til videre transport ud i landet, bedes henvende sig til DSB på Hovedbanegården.

Vi er på passagerernes vegne glade for, at vi har fået et betydelig forbedret informationsniveau på et yderst vigtigt område. Den forbedring skal Færgen og DSB have tak for.

Bornholms Passagerforening
19. januar 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk