Pressen har på det seneste interesseret sig en del for, at de 3 parter i forhandlingerne om næste færgeforlig anvender samme konsulentbureau (= Inzights). De 3 parter er på den ene side Transportministeriet og Folketinget, på den anden side Færgen og på den tredje side Kontaktrådet og kommunalbestyrelsen.
Nogle af de mere aktive debattører på Bornholm har også omtalt forholdet i debatindlæg i Bornholms Tidende.
Fredag den 14. februar 2013 bragte TV2/Bornholm et »nyhedsindslag« om anliggendet, hvor Bornholms Passagerforening også blev spurgt om en kommentar.
Det har fået nogle af vores medlemmer til at reagere. På den baggrund vil vi gerne slå fast, at vi finder konstruktionen uheldig og aparte. Men det skal også nævnes, at denne noget besynderlige konstruktion har eksisteret i over en halv snes år, uden at vi konkret kan pege på, at det har været til skade for Bornholm.
Bureauet har dog en ikke veldokumenteret forkærlighed for hurtigfærger. I 2007 vedtog Christiansborg, at den dobbeltrettede natfærge til Køge skulle nedlægges og i marts 2008 vedtog forligspartierne endvidere, at Leonora Christina skulle være godsbærende. Dette forlig trådte i kraft 1. september 2011. Hvem der opfandt denne konstruktion skal vi lade være usagt, men vi stemte imod forliget i Kontaktrådet, fordi vi allerede dengang gav til kende, at det var en narresut at give bornholmerne 3 afgange med hurtigfærge i stedet for 2 med hurtigfærge og en med konventionel færge, når den ene afgang med hurtigfærgen skulle placeres efter kl. 20:00. Det viser sig da også, at den tredje afgang med hurtigfærgen passagermæssigt er meget tyndt belagt.
Man sparede et beløb på Køge-ruten, men kom til gengæld til at betale dyrt på Ystad-ruten, ligesom man nu har 2 skibe liggende stille næsten hele året. Forliget er ganske enkelt alt for dyrt i forhold til, hvad vi får af færgedrift for pengene. Og nedlæggelsen af den dobbeltrettede natfærge til Køge har givet alle parter unødige problemer.
Flere undersøgelser viser, at en meget stor majoritet af passagererne ønsker de 3 afgange placeret i tidsrummet 6:30 til 17:30 – jævnt fordelt. Det samme ønske giver turismen ofte udtryk for.
Vi vil ikke påstå, at konsulentbureauet Inzights har ansvaret for det nuværende alt for dyre og ineffektive kludetæppeforlig, men som rådgiver for parterne burde man nok have forudset de problemer, som forliget har ført med sig … og have regnet sig frem til at tilskuddet skulle forøges så markant samtidig med, at der ligger 2 skibe uvirksomme hen i 11 af årets 12 måneder.
Der er ingen tvivl om, at kapaciteten nu er til stede året rundt, selv når der er Folkemøde, klarer Færgen efterspørgslen. Det er absolut et gode … Men kapaciteten kunne have været opnået betydeligt billigere og anvendelsen af tonnagen kunne have været langt mere optimal.
I Bornholms Passagerforening undersøger og bearbejder vi de informationer, vi får. Det er uanset om informationerne kommer fra Transportministeriet, et konsulentbureau eller andre. Helt uanset, hvem der nu er, eller i fremtiden bliver rådgiver for Kontaktrådet, så tager vi selvstændigt stilling til de informationer, vi får. Vi »sluger ikke informationer råt« – uagtet hvem de kommer fra. Derfor stemte vi – efter meget moden overvejelse – imod det nuværende forlig. Det ville vi have gjort uanset, hvem der havde været rådgiver.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
15. februar 2014

Valgkampens vigtigste emne er transport til, fra og på Bornholm !
Vi skal have vendt den negative udvikling, Bornholm er inde i. Vi skal ligestilles transportmæssigt med det øvrige Danmark.
I forbindelse med kommunalvalget og valget til Regionsrådet afholder vi derfor et debatmøde, hvor vi har inviteret de politiske partiers kandidater til at mødes med bornholmerne og debattere transportspørgsmål af enhver art.
Debatmødet holdes fredag den 1. november 2013, kl. 19:00, på Biblioteket i Rønne.
For tiden forhandler Bornholm med Transportministeriets embedsmænd om rammerne for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm efter 2017 – og det vil næppe kunne undgås, at det vil fylde en del af debatten denne aften. Men der skal være plads til alle spørgsmål … og alle svar:
Skal Bornholm f.eks. forbindes med Skåne via en tunnel, eller skal vi fortsat satse på færgefarten, som den ser ud i dag ?
Skal vi overhovedet rejse gennem Skåne – skal vi i stedet satse på en hurtig forbindelse med destination i nærheden af København ?
Skal flyforbindelsen til og fra Bornholm gøres samfundsbegrundet ?
Hvordan skal bustransporten på Bornholm foregå i fremtiden ?
Spørgsmålene er mange, og du kan stille dem … politikerne skal svare på dem.
Debatten vil blive styret af Peter Skafte, DR Bornholm.
Men husk, der bliver ingen debat, hvis ikke du kommer …
Arrangementet holdes i samarbejde med Tunnelforening Bornholm.

Bornholms Passagerforening
27. oktober 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Det er sædvanligvis godt at sende diverse arbejde for det offentlige i udbud; men når det offentlige ikke ser det enkelte udbud i en større sammenhæng, så mister et udbud sin værdi. Det kan såmænd blive dyrere for samfundet blot at tage det billigste tilbud.
Christiansøfarten mistede opgaven med at sende post til/fra Bornholm. Det har fået betydelige konsekvenser. Først og fremmest lukker Christiansøfarten den ellers mere og mere benyttede sommerrute til Simrishamn … og nu er vintertransporten til og fra Christiansø truet af lukning.
Det har derfor været en noget enøjet beslutning blot at flytte posten fra Christiansøfarten og til DAT uden at se på, hvor dyrt det kan blive for staten i andre sammenhænge.
Samfundet kan ikke blot lukke af for Christiansø-boernes mulighed for at komme til og fra Christiansø i vinterhalvåret. Og kan Christiansøfarten ikke få driften til at hænge sammen, så er der ingen tvivl om, at rederiet må have et tilskud, så driften kan opretholdes … i hvert fald på et rimeligt niveau.
Uanset om forvalteren på Christiansø har mulighed for i stedet at indsætte en færgedrift (under Forsvarsministeriet) til øens forsyning, så koster det også penge; og pengene skal nu en gang hentes i den samme statskasse.
Hertil kommer, at Christiansøboerne også skal til behandling enten på Bornholms Hospital eller et hospital ovre.
Vi har også kendskab til, at den ene part i et ægteskab er på plejehjem på Bornholm, mens den anden part fortsat bor »hjemme« på Christiansø. Skal de helt adskilles fra hinanden ? Hvordan mon julen bliver for dem ?
Hvad med de unge fra øen, som er på efterskole … skal de heller ikke længere have mulighed for at komme hjem på weekend eller til jul ?
Det er mange gange for dyrt at købe det billigste tilbud … og alt tyder på, at staten i dette tilfælde har sparet et relativt mindre beløb på posten, men kommer til at betale temmelig mange penge i den anden ende for blot at sikre Christiansøboerne et minimum af samfærdsel med omverdenen.

Bornholms Passagerforening
5. oktober 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

»Hvorfor har I foretaget en undersøgelse, der er magen til den undersøgelse, som kommunen har foretaget i foråret ?«
Sådan lød spørgsmålet fra et medlem efter at TV2/Bornholm, lørdag den 7. september 2013, i nyhederne havde bragt et indslag om bornholmernes opfattelse af niveauet for færgebilletpriserne.
Det lette og klare svar er, at det har vi naturligvis ikke !
Kommunens og vores undersøgelse har næsten uundgåeligt berøringsflader og visse steder lapper de også ind over hinanden. Men der er tale om 2 vidt forskellige undersøgelser. I de tilfælde, hvor der er berøringsflader eller direkte overlapning de 2 undersøgelser imellem, er besvarelserne meget, meget ens.
Hvis man f.eks. overordnet spørger til, hvor tilfreds bornholmerne er med hurtigfærgen Leonora Christina, vil næsten alle bornholmere give udtryk for, at de er tilfredse. Men spørger man derimod om tilfredsheden også gælder støjniveauet på færgen eller f.eks. bilernes placering på bildækket og brugen af agter-trappen mellem bildækket og salonerne, er svarene pludselig en klar markering af, at her er der områder med meget påtrængende ønsker om forbedringer.
Vores undersøgelse går således et spadestik dybere på alle de områder, vi spørger ind til. Vores undersøgelse viser (på et statistisk validt grundlag) bornholmernes krav/ønsker til enkeltområder, når det overordnede tilfredslag er skrællet fra.
Med undersøgelsen i hånden kan vi nu sige:
Vi véd, hvad bornholmerne har af krav/ønsker inden for de områder, som vi har spurgt ind til.
Det vil vi arbejde 100% for at få opfyldt.

Bornholms Passagerforening
7. september 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Siden Leonora Christina begyndte at sejle på ruten Rønne-Ystad, har flere medlemmer bedt os arbejde med at få støjniveauet sænket på færgen. Emnet blev også rejst på vores generalforsamling i 2012. Derfor har vi naturligvis taget spørgsmålet – om hvad der kan gøres – op over for Færgen. Vi har hidtil haft kendskab til en del støjgener, men ikke helt haft viden om omfanget af generne og hvilke gener, der har været de værste.
Via vores store undersøgelse hen over sensommeren 2013 har vi fået et betydeligt bedre indblik i, hvor mange der føler sig generet af støj om bord på Leonora Christina og hvilken form for støj, der generer allermest.
Det er lidt overraskende, at 6 ud af 10 markerer, at de ikke føler sig generet af støjniveauet; men at samme personkreds i stort omfang alligevel anfører, hvilken støjgene der er den mest generende.
Hertil kommer en helt klar markering af, hvilken støj de 4 ud af 10, som føler sig generet af støj, især er generet af.
En del over halvdelen anfører skolerejser/grupperejser, som den største støjgene. Vi har for et par år siden foreslået, at det i sejlplanen markeres, at der er skolerejser/grupperejser på den pågældende overfart. Så har de personer, som føler sig ekstremt generet af støj, måske mulighed for at vælge en anden afgang.
Hvis vi ser på den anden mest generende støjkilde, så er der tale om støjende tv-skærme. De 2 støjgener dækker tilsammen over, hvad 3 ud af 4 personer opfatter som det mest støjgenerende.
Lidt overraskende er det, at næsen hver 5. føler sig generet af »anden støj«. Vi vil i den kommende tid forsøge at finde frem til, hvad »anden støj« reelt dækker over.
Vi vil selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, for at der gøres noget ved de meget klare markeringer af støjgener, som undersøgelsen viser, at passagererne har.

Bornholms Passagerforening
8. september 2013
Ianto Gerdes (bestyrelsesmedlem)
Lyrsbyskov 2
3751 Østermarie
E-mail: ianto.t.d.@gmail.com

Kommunalbestyrelsen har sagt »nej tak« til at overtage trafikkøberrollen vedrørende den samfundsbegrundede sejlads til og fra Bornholm.
Bestyrelsen i Bornholms Passagerforening ville helt klart være kommet frem til samme beslutning vedrørende 2017, men …
Først og fremmest ligner den forespørgsel, som Transportministeriet har sendt til kommunalbestyrelsen, nærmest en julehilsen til moster Olga. Ingen informationer om grunden til forespørgslen, ingen informationer om vilkår etc.
29. august 2013 skulle kommunalbestyrelsen – ifølge dagsordenen – træffe én af følgende to beslutninger:
»Bormesteren indstiller sagen til drøftelse og at der træffes beslutning om følgende to muligheder:
A: At kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om at takke nej til muligheden for at overtage trafikkøberollen på det foreliggende grundlag eller
B: At kommunalbestyrelsen ønsker at iværksætte yderligere undersøgelser af:
– Økonomien der er forbundet med at overtage trafikkøberollen
– Afdækning af de forskellige risici i overtagelsen
– Forskellige organisationsmodeller for eget trafikkøberkontor.«
Beslutningen blev åbenbart, at 26 ud af 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte for punkt A.
»På det foreliggende grundlag« hedder det; men hvorfor spørger man ikke ministeriet om vilkårene, og om, hvorfor ministeriet blot sender en »julehilsen til moster Olga« uden noget reelt indhold ?
Hvad vil fordele og ulemper være ? Debatten gav heller ikke tilhørerne yderligere klarhed over, hvorfor kommunalbestyrelsen traf den beslutning, som man gjorde. Det hjælper heller ikke, at man henviser til et tilsvarende »nej« fra 2006.
Hvorfor bringer man heller ikke spørgsmålet om Regionens overtagelse af trafikkøberrollen ind i debatten og i afgørelsen ?
Der er mange positive elementer i en mere lokalt funderet overtagelse af trafikkøberrollen, ikke mindst nærhedsprincippet (eller subsidiaritetsprincippet som folketingsmedlemmerne ynder at kalde det).
Men der er også mange faldgrupper, som man på forhånd må sikre sig ikke at falde i.
Færgefarten er vores motorvej til det øvrige Danmark, og derfor skal det være statens opgave, lyder tesen her på Bornholm. Deri er vi ikke uenige, men når staten har glemt at lægge asfalt på hele vejstykket, og når staten økonomisk kalkulerer med huller i vejen, så er der grund til at belyse andre muligheder.
Vi har peget på en model, som staten skal forpligtes på, og som på ét og samme tidspunkt kan fjerne mange af de øvrige usikkerhedsmomenter; en model som er fremtidssikrende for Bornholm.
1) Der skal sikres vandtætte skotter mellem den »lokale kasse« og »færgedriften«
2) Prisen over vand skal koste det samme som prisen over land
3) Der skal opstilles en beregningsmodel, som altid sikrer, at statens tilskud påvirker den bornholmske samfundsøkonomi i en positiv retning
4) Der skal oprettes en »Tonnage-fond«, som der tilsvarende er oprettet en »Tog-fond«, som skal sikre, at der altid er kapital nok til nye investeringer i tonnagen.
Da »Tog-fonden« blev offentliggjort, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, at den skulle være til glæde og gavn for hele Danmark. Store ord ! De omfattede da heller ikke Bornholm, ej heller banestrækningen mellem Ystad og København. Men statsministeren kan godt få lov til at efterrationalisere og komme indhold i de flotte, store ord ved at tage Bornholm ind ad bagdøren gennem oprettelsen af en »Tonnage-fond«.
Forslaget om en »Tonnage-fond« vil også være velegnet til en model, hvor staten ejer tonnagen og alene udliciterer driften.
Uanset hvilken model, der skal anvendes for færgedriften efter 2017, bør alle de bornholmske politikere sikre sig, at
1) Prisen over vand skal koste det samme som prisen over land
2) Der skal opstilles en beregningsmodel, som altid sikrer, at statens tilskud påvirker den bornholmske samfundsøkonomi i en positiv retning.
Beslutningen om, at kommunen ikke vil overtage færgedriften, er truffet. Men det havde været ønskeligt, at beslutningen var truffet på et noget mere oplyst grundlag.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
4. september 2013

»Den hurtigste vej mellem København og Bornholm går via Ystad, men mange pendlere og ferierejsende oplever, at rejsen påvirkes af grænsehindringer.«
Sådan lød det i en indbydelse, vi – sammen med diverse bornholmske politikere og ledelserne af relevante interesseorganisationer – fik ultimo juni 2013 fra Ystad Havn.
Seminaret skulle finde sted 29. august 2013 om bord på hurtigfærgen Leonora Christina (i Rønne Havn).
Vores medlemmer har i adskillige år berettet om, hvordan de har følt det temmelig ubekvemt, når de er kommet under behandling af de svenske toldmyndigheder for forseelser i forbindelse med transitrejse gennem Skåne, som de i mange tilfælde faktisk slet ikke var klar over, at de begik.
Bestyrelsen i Bornholms Passagerforening har derfor arbejdet på mange forskellige måder for at skabe forståelse for, at problematikken omkring grænsehindringer stort set er den samme og lige så uløst, som den var for 10-15 år siden.
Vi så ikke mindst frem til at møde og høre det svenske rigsdagsmedlem Hans Wallmark på seminaret. Han er valgt for Moderaterna i Skåne.
Sverige blev medlem af EU i 1995 og den danske regering tvang fra 1. oktober 2004 bornholmerne, turister m.fl. til at rejse via Skåne for at komme til Bornholm, idet natfærgen til/fra København blev nedlagt. I foråret 2000 blev Villum Clausen indsat på ruten Rønne-Ystad og i juli 2000 åbnede Øresundsbron.
Disse begivenheder har været afgørende for, at der er kommet opmærksomhed omkring transithindringerne samt at problemerne reelt er vokset på grund af den øgede personbefordring via Skåne.
Vi har – uanset antallet af transithindringer – kun det ene for øje, at gøre det lettere for bornholmerne, at rejse i transit i Skåne.
Men efter 10-15 års arbejde for at få bragt antallet af transithindringer ned, er der reelt kun fjernet én eneste transithindring (= ligpas). Resten er tilpasninger/ændringer, som blot har medført andre og nye transithindringer. Derfor tror vi ikke længere på, at det blot er et spørgsmål om at få løst transithindringerne ved at fjerne dem, men at vi skal have oprettet en transitkorridor for rejsende til og fra Bornholm.
Det gav vi også til kende på seminaret, og blev bakket varmt op af det bornholmske kommunalbestyrelsesmedlem Carl Ilsøe, som selv i en lang årrække har arbejdet intenst med at få fjernet transithindringerne via det såkaldte SØSK-samarbejde. Derimod var der ikke opbakning til den tanke fra det svenske riksdagsmedlem Hans Wallmark.
I pausen havde vi en meget givende samtale med bl.a. Hans Wallmark og bestyrelsesformand for Ystad Havn, Henrik Plantin. Vi enedes om, at samarbejde om oprettelsen af et digitalt register, som den enkelte rejsende kan melde sig til. Registret skal indeholde alle de nødvendige dokumenter, som nu skal medbringes i en papirudgave.
Har en person en gang meldt sig til, at der f.eks. skal ligge et opdateret pillepas, så skal systemet sikre, at enhver receptfornyelse, nye præparater etc. automatisk opdateres i pillepasset.
Hundepasset skal ligge i samme register, og når dyrlægen registrerer i sit eget system, at der f.eks. er foretaget en rabiesvaccination, så skal det automatisk opdateres i det register, som de svenske toldere har adgang til at se. Systemet skal naturligvis være sikret mod misbrug, og de svenske myndigheder skal ikke kunne se i systemet, før f.eks. sygesikringskortet er scannet ind af den enkelte rejsende (på samme vis, som vi scanner det ind hos lægen).
Dette betyder ikke, at vi er gået bort fra tanken om en transitkorridor, men det betyder, at vi vil arbejde i 2 spor, så vi hurtigst muligt kan sikre, at såvel bornholmerne som turisterne får rimelige transitvilkår. Hvis der er politisk vilje til en foreløbig digital løsning, vurderes det af it-kyndige, at en sådan løsning vil kunne indføres i løbet af ét til halvandet år. Den digitale løsning må imidlertid ikke blive en sovepude for de danske og svenske myndigheder. Målet er, at vi skal kunne rejse i transit i Skåne som var det på en dansk strækning.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
2/9 2013

Bornholms-rejsende må klage til svenskerne
Bornholms Tidende | 22.08.2013
af Jens Stubkjær

– Vi vil gøre, hvad vi kan for at få en så tåbelig ordning ændret. Det kan ikke være rigtigt, at vi for at skulle rejse til Danmark, skal kunne sætte os ind i, hvilke svenske myndigheder, man skal klage til og i øvrigt svenske regler. Det er om ikke en grænsehindring, så er det en grænsebesværlighed af dimensioner.
Sådan lyder det fra Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening. Han har fået bekræftet fra Transportministeriet, at hvis rejsende til Bornholm for eksempel vil klage over manglende kompensation ved forsinkelse på en færgetur fra Ystad til Rønne, så skal man klage til de svenske myndigheder.
– I modsætning til mange andre grænsehindringer, som typisk gælder udvalgte grupper ( pillepas, hund etc.), så gælder denne grænsebesværlighed pludselig alle passagerer, konstaterer Bjørn Carlsen.
Passagerforeningen har i øvrigt gjort rederiet Færgen opmærksom på, at deres skiltning om, hvordan passagererne kan klage, ikke var i overensstemmelse med de gældende regler. Efter man nu har fået dette bekræftet fra Transportministeriet, har rederiet ændret deres skiltning om dette.

Forordning
I Transportministeriet søgte man råd hos Søfartsstyrelsen, der henviser til forordning nr. 1177/ 2010: » Vedrørende spørgsmålet om det er til de danske eller de svenske håndhævelsesorganer følger det af forordningens artikel 25, stk. 1, at et håndhævelsesorgan har ansvaret for så vidt angår passagersejladser og krydstogter fra havne, som er beliggende på medlemsstatens område, og passagersejladser fra et tredjeland til sådanne havne « . Passagerforeningen ønsker naturligvis, at de rejsende i givet fald kan klage til de danske myndigheder, og man vil orientere minister for nordisk samarbejde Manu Sareen og transportminister Pia Olsen Dyhr med henblik på at få fjernet denne » grænsebesværlighed « for de rejsende mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

Bestyrelsens medlemmer har været til flere arrangementer på Folkemødet. Vi har hver for sig mødt adskillige mennesker, som vi har fået en fornuftig samtale med. Mange nævnte, at det »koster en bondegård at komme til Bornholm«. Her er nogle få eksempler fra nogle af dem vi mødte.
Et ægtepar fra Nordsjælland bad os bringe det budskab videre, at »hvis ikke prisen for at komme til Bornholm bliver sat ned, så mister Folkemødet folket fra andre dele af landet end Bornholm. Og så kan man ikke længere kalde det et folkemøde«, konkluderede ægteparret samstemmende.
2 par fra Sønderborg var til Folkemødet for 2. gang, men de var helt klare i mælet om, at prisen for at komme herover er alt for dyr. De sammenlignede med at køre en tur til deres hus i Frankrig, hvor de overnatter en gang undervejs.
Det koster dem 40% mere at komme frem til Bornholm end til Frankrig (med 1 overnatning). De regnede alene på deres billet med BornholmerFærgen og 2 x bro (hver vej). Ved beregningen så de bort fra, hvor meget bilen bruger af benzin.
»Det er ganske enkelt for dyrt at rejse til Bornholm«, var deres konklusion, og sluttede af med, at »så er vi ikke engang sikker på godt vejr på Bornholm«. Om de 2 par er sikker på godt vejr i Frankrig, var der ingen melding om.
En yngre kvinde fra Sjælland var også til Folkemøde og hun har heldigvis en faster, som hun kan bo hos. Hun gav udtryk for, at det ville være sidste gang, at hun har bilen med til Bornholm, for »hvorfor skal jeg betale næsten 2.500 kr. for en billet? Broen og benzinen koster også sit … Nej, jeg lejer en bil næste gang«, sluttede hun, men kom også lige med en klage over, hvordan bilerne var stuvet på bildækket. Det er imidlertid en helt anden historie.
Vi vil gøre vores til, at »folket får råd til at komme til de kommende Folkemøder«.

Bornholms Passagerforening
16. juni 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk