Personligt var jeg rigtig mange timer til Folkemødet. Jeg havde også andre gøremål end at repræsentere Bornholms Passagerforening, men næsten ligegyldigt, hvad en samtale begynder med, så kan den altid slutte med transporten til og fra Bornholm.
Alt tyder på, at Færgen klarede det store pres til en ganske pæn karakter. Men på ét område hørte vi igen og igen om, hvor fladmaste vores gæster skal være for at komme ud og ind ad bildørene, og igen har nogle måttet forlade bilen ad bagdøren.
Bestyrelsen holdt fredag et møde med Forbrugerrådet – og midt under mødet henvendte en dame sig og spurgte, om vi ville hjælpe hende med at hendes oplevelse kom i Tidende. Hun satte sig ned og skrev og her er, hvad hun skrev:

»Det har været en fornøjelse at besøge Bornholm. Men færgen var et mareridt, dvs. at komme ud og ind ad bilerne, som står meget tæt. Vi har lejet et sommerhus i 8 dage, men tør ikke vente til den store hjemrejsedag, søndag den 16/6 2013. Derfor rejser vi før tid i håb om, at der er bedre plads til bilerne, så man kan komme ind og ud. Vi har hund med, men den kunne slet ikke komme ud af bilen på færgen.
Karin L. Petersen, Engløkken 26, 2791 Dragør«

Vi har talt i telefon med ægteparret i dag. De var kommet godt hjem om lørdagen. Da de holdt i opmarchbåsene havde de henvendt sig til personalet og fortalt om deres tur til Bornholm. Det gjorde åbenbart indtryk og de fik en plads på bildækket, så det var muligt at komme både ud ad bilen og ind i bilen igen.
Men … de mistede alligevel en feriedag i det lejede sommerhus.

Ianto Gerdes
Bestyrelsesmedlem i Bornholms Passagerforening
17. juni 2013
Lyrsbyskov 2
3751 Østermarie
E-mail: ianto.t.d@gmail.com

I adskillige år har nogle bornholmere været »plaget« af transitrestriktionerne, når de er rejst gennem Skåne. Nogle har oplevet adskillige kontroller, andre har rejst utallige gange og aldrig oplevet en eneste kontrol. Derfor er der bornholmere, som anser transitreglerne for noget, der står i en lov eller en bekendtgørelse, som er dem fuldstændigt uvedkommende; men kun indtil den dag, hvor de selv bliver konfronteret med en eller flere af transithindringerne. Det har vi erfaret flere gange.
De fleste af dem, der rejser med Bornholmerbussen, har oplevet kontrol i bussen, når turen går fra København til Ystad, men den kontrol er typisk alene en narko-kontrol. Det tilsvarende gælder med IC Bornholm. Men også her er der dog af og til personer, som må vise alt, hvad de har i bagagen.
På det seneste har vi i bestyrelsen haft flere møder med politikere og forskellige embedsmænd om transitreglerne. Det har fået os til at opsøge og få kontakt med flere personer og beretninger om, hvordan transitreglerne opleves af nogle almindelige bornholmere.
Biler med anhængere bliver relativt ofte kontrolleret. Det fik den bornholmske familie at føle, da den var på ferie i Sønderjylland. Her kørte de adskillige gange over grænsen til Tyskland og handlede stort ind af alle former for fødevarer og drikkevarer … for det var jo billigt. Men det endte med at blive dyrt, da de havde glemt, at de skulle igennem Skåne på vejen hjem.
Hos et ældre ægtepar skulle hustruen til kontrol og behandling på Herlev Hospital. De havde rigeligt at tænke på med den sygdom, som hustruen skulle til kontrol og behandling for. De »glemte« at få bestilt og medtaget et pillepas … og det blev en belastning i en ellers svær situation at skulle bevise, at der var tale om egenmedicin på recept. En opringning til egen læge var ægteparrets redning.
En af øens apotekere er af den opfattelse, at det er en forsvindende lille del af de rejsende, som medbringer det pillepas, som de egentlig skulle medbringe.
At få hunde, katte og andre kæledyr samt heste og slagtedyr gennem Sverige er en helt, men meget kompliceret historie for sig. Heller ikke på dette område overholdes reglerne, som de skal.
Hos en familie med hunde opstod der pludselig et behov for at familien kørte til Sjælland, hvor familiens bedstemor lå for døden. Alt blev pakket i en hast, og hundene kom med på turen, da en aflevering i en hundekennel ville forsinke rejsen til dagen efter. Familien havde ikke de rigtige papirer for at hundene kunne have været bragt lovligt gennem Skåne.
Kort sagt, så er bornholmerne ikke lovmedholdelige, når det gælder om at rejse lovligt gennem Skåne. Vi skal ikke opfordre nogen overhovedet til at rejse uden de rigtige og gyldige attester/pas og papirer, men der er så mange situationer, hvor vi til fulde forstår, at bornholmerne rejser uden at vide at de rejser ulovligt, ligesom der er mange situationer, hvor bornholmerne rejser uden de korrekte attester mv., fordi det er så besværligt at anskaffe dem og anmelde de rette steder.
Arbejdet med at få reduceret transitreglerne har stået på i adskillige år – og resultatet har været, at hver gang en regel er blevet lempet for nogen, så er den blevet mere besværlig for andre. Det gælder f.eks. de seneste ændringer inden for området med hunde/katte og hestetransport.
Rejser med f.eks. skolebørn har i nogle år været »begunstiget« af, at asylansøgernes børn ikke kom ud i de almindelige skoler. Sådan er det ikke længere, og nu skal lærerne igen til enten at rejse med hele klassen via Køge (evt. med fly) eller også dele klassen op, så »asylbørnene« sendes med fly, mens resten af klassen rejser over Sverige.
Minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen, har udvist stor interesse for og vilje til at ville få bragt antallet af transithindringer betydeligt ned. Det fortjener han stor anerkendelse for.
På grund af erfaringerne fra de seneste tiår, er vi i Bornholms Passagerforening af den opfattelse, at en transitkorridor er eneste løsning – så løses alle problemer på en gang.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
11. juni 2013

I 2008 foreslog vi, at der blev oprettet en ombudsmandsfunktion, som alene skulle beskæftige sig med klager over kollektiv transport. Forslaget er faktisk ikke blevet mindre aktuelt med årene.
Efterhånden som EU-forordningerne om passagerernes rettigheder såvel med, fly, færge, bus og tog blev implementeret, var det vores håb, at de »nationale håndhævelsesorganer, som skal håndhæve rettigheder og forpligtelser« kunne udgøre en erstatning for en sådan ombudsmandsfunktion.
Men det er blevet en jungle for passagererne at finde ud af, hvor og til hvem de skal klage, ikke mindst når rejsen omfatter flere forskellige forordninger og foregår i og mellem 2 medlemsstater, som det typisk vil være tilfældet, når bornholmerne ønsker at klage til en uvildig instans over en rejse.
På den baggrund vil vi igen bearbejde og opdatere forslaget samt atter rejse forslaget politisk.

Bornholms Passagerforening
12. juni 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

BornholmerFærgen skal ifølge kontrakten med Trafikstyrelsen kontinuerligt foretage tilfredshedsmålinger blandt de rejsende.
DR Bornholm foretog for nylig en befolkningsundersøgelse, bl.a. omkring færgefarten, men på et meget overordnet niveau.
Begge undersøgelser viser helt udetaljeret et ganske pænt tilfredshedsniveau med færgebetjeningen.
BornholmerFærgens egne undersøgelser foregår alene blandt de rejsende og ikke blandt dem, der eventuelt har valgt en rejse fra. Det kan både være den almindelige bornholmer, men nok i langt større omfang turister, som bl.a. har valgt en rejse til Bornholm fra på grund af billetpriserne.
I maj 2013 udkom en borgerpanelundersøgelse, som på flere områder viser et noget andet billede end de 2 førstnævnte undersøgelser viser. Hvorfor så det ?
Den primære årsag er, at borgerpanelundersøgelsen er kommet et spadestik dybere ned, og får derved fat i konkrete emner som f.eks. støj på Leonora Christina og hvor aplatie nogle passagerer skal være for at komme ud og ind ad deres biler. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at de væsentligste kritikpunkter er billetprisen og sejlplanens fordeling af afgange i lavsæsonen. Det siger sig selv, at netop disse 2 kritikpunkter kan være medvirkende til, at en rejse til og fra Bornholm bliver fravalgt.
Det er nødvendigt, at der arbejdes videre ad den vej, for at få klarlagt, hvorfor nogle passagerer har et kritisk forhold til færgedriftens delelementer, men et positivt helhedssyn.
Borgerpanelundersøgelsen har vakt ikke så lidt tilfredshed hos Bornholms Passagerforening; ikke så meget for dens resultater, men fordi alt, hvad der nævnes af områder, som der bør arbejdes videre på for at finde en bedre løsning, stemmer overens med vores arbejdslister over de områder, som vi – som bornholmernes forening – skal forsøge at få gjort bedre.
Det vil sige, at vi nu statistisk har fået bevist, at vi arbejder på at få forbedret de delelementer, som bornholmerne ønsker, at vi skal arbejde med. Der er således ikke tale om, at vores medlemmer i nogen målbar grad har rabiate holdninger og standpunkter til transport, hverken på det overordnede niveau eller på delelement-niveauet.
På et eneste område er der en betydelig forskel mellem undersøgelsens resultat og holdningen i Bornholms Passagerforening; og det er på miljøområdet, hvor vi i Bornholms Passagerforening har en noget mere fokuserende holdning til transportens indvirkning på miljøet, end borgerpanelundersøgelsen giver udtryk for at borgerne ønsker sig. Bestyrelsen har på baggrund af borgerpanelundersøgelsen drøftet dette forhold. Bestyrelsen vil fortsat fastholde den valgte linje på miljøområdet, idet vi anser holdningen som værende i overensstemmelse med medlemmernes udtrykte ønsker.
Vi vil i det fortsatte arbejde – i muligt omfang – forsøge at komme endnu et spadestik dybere ned i forståelsen af og løsningen på alle de områder, hvor der er fuldstændig overensstemmelse mellem borgerpanelundersøgelsen og holdningen i Passagerforeningens politik.
Borgerpanelundersøgelsen belyser ikke alle områder, vi arbejder med. Vi er derfor også nødt til at få afklaret, hvordan bornholmerne ser på disse specifikke områder, før vi med statistisk sikkerhed kan udtale os om, at vi arbejder på baggrund af de samfundsmæssige og direkte af borgerne udtrykte behov og ønsker.
Processen for at få disse forhold afklaret er igangsat, men der er tale om et større arbejde, før vi kan præsentere konkrete og statistisk holdbare resultater.
Vi forventer, at der vil foreligge et resultat til offentliggørelse i løbet af 3-4 måneder.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
8. juni 2013

Bestyrelsesmedlem i Passagerforeningen Ianto Gerdes havde fredag den 24. maj 2013 et Synspunkt i Bornholms Tidende om Færgens forvaltning af pladsen på vogndækket.
Synspunktet har medført yderligere forespørgsler om, hvordan reglerne er, hvor mange centimeter en dør skal kunne åbnes etc.
Søfartsstyrelsens Bekendtgørelse om biler på vogndækket, der trådte i kraft 1. februar 2012, kan findes på vores hjemmeside. I bekendtgørelsen står der i § 4, stk. 2, pkt. 6 og 7 som følger:
6)
At passagerer har direkte adgang fra og til deres siddeplads i motorkøretøjet, og at denne adgang kan ske sikkert.
7)
At passagerer fra deres køretøj har direkte og sikker adgang til og fra apteringsområder m.v.
Den 27. august 2012 skrev vi til Søfartsstyrelsen for at få dette nærmere præciseret i forhold til f.eks. at passageren skal kravle ud af en bagdør i bilen for at kunne forlade bilen.
Den 6. september 2012 skriver Søfartsstyrelsen i et brev bl.a. følgende til os:
Hvor den tidligere regulering fastlagde faste passageafstande, kunne reguleringen således være opfyldt, selvom der kunne være situationer, hvor disse passageafstande måtte vise sig utilstrækkelige til, at alle passagerer kunne komme ud af køretøjet via nærmeste dør. Til sammenligning fastlægger den nye bekendtgørelse, at passagerer, når de skal til og fra køretøjet, skal kunne gøre dette direkte og sikkert.
Rederiet har metodefrihed til at planlægge håndteringen og adgangen til køretøjerne under hensyntagen til sin driftsform.
Situationer, hvor passagerer skal kravle til og fra deres bil via en bagdør eller over et passagersæde, eller ikke kan komme fra deres bil til passagerområdet grundet andre køretøjer, vil eksempelvis ikke være foreneligt med den nye bekendtgørelse.
Når der tales om sikker adgang er det en helhedsvurdering, der skal lægges til grund; at adgang eksempelvis kan ske uden fare for påkørsel fra andre køretøjer, at der er foretaget skridsikring mellem køretøjer/til og fra apteringsområde m.v.
Søfartsstyrelsens svar kan i sin fulde længde også ses på vores hjemmeside.
Reglerne er således ikke længere til at måle ud med en målestok, men bemærk, at
Situationer, hvor passagerer skal kravle til og fra deres bil via en bagdør eller over et passagersæde, eller ikke kan komme fra deres bil til passagerområdet grundet andre køretøjer, vil eksempelvis ikke være foreneligt med den nye bekendtgørelse.
Henvend dig til personalet på bildækket, hvis du kommer i en situation, som ikke er forenelig med bekendtgørelsen. Tag – om muligt – altid et billede af bilens placering i forhold til øvrige biler, hegn, skibsside etc.
Du er naturligvis også velkommen til at henvende dig til os og vedhæfte et billede.
Som Ianto Gerdes også skrev, så
»har Færgen indgået en aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm. Den trådte i kraft 1/9 2011. I selve kontrakten indgår en personbilsenhed (4,50×1,75), som Færgen har givet tilbud ud fra, dvs. den plads, som staten har købt på færgedækket til én bil. Og her går det – efter Bornholms Passagerforenings opfattelse – helt galt. Et gennemsnit på 1,75 m. i bredden er ganske enkelt alt for lidt.«
Men det er og bliver ikke kundernes problem. Bekendtgørelsen og Søfartsstyrelsens fortolkning gælder naturligvis – og skal selvfølgelig også overholdes.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
8. juni 2013

Jeg er med jævne mellemrum bruger af bildækket på Leonora Christina. Når jeg er alene i bilen har jeg typisk ingen problemer med at komme ud af og ind igen i bilen, men når familien er med, har vi lige så typisk problemer med at få plads til at vi selv, vores barn og vores hund kan komme ud af bilen.
Nu ved jeg fra mit arbejde i Bornholms Passagerforening, at Søfartsstyrelsen den 3/11 2011 udsendte en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1/2 2012. Den omhandler bestemmelser for, hvordan rederierne skal/må placere bilerne på dækket.
I bekendtgørelsen står bl.a.:
– At passagerer har direkte adgang fra og til deres siddeplads i motorkøretøjet, og at denne adgang kan ske sikkert.
– At passagerer fra deres køretøj har direkte og sikker adgang til og fra apteringsområder m.v.
Det betyder ifølge Søfartsstyrelsen bl.a.:
at det ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, hvis en passager skal kravle hen over en gearstang, et andet sæde eller lign. for at forlade bilen ad andre døre end den, der hører til passagerens sæde. Det er således heller ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen, hvis en passager f.eks. er nødt til at forlade bilen via bilens bagdør.
Men hvad er årsagen til, at jeg og andre passagerer stadig kan melde tilbage, at rederiet efter vores opfattelse ikke lever op til det i bekendtgørelsen anførte?
Først og fremmest er bilernes konstruktion blevet bredere. Hertil kommer, at der i de nye biler er indbygget airbags i sidedørene; og det gør også åbningen, som passageren skal ud af, smallere. Dernæst har Færgen indgået en aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm. Den trådte i kraft 1/9 2011. I selve kontrakten indgår en personbilsenhed (4,50×1,75), som Færgen har givet tilbud ud fra, dvs. den plads, som staten har købt på færgedækket til én bil. Og her går det – efter Bornholms Passagerforenings opfattelse – helt galt. Et gennemsnit på 1,75 m. i bredden er ganske enkelt alt for lidt.
Vi har i foreningen foretaget opmåling af 17 forskellige personbiler. Gennemsnittet for disse personbiler ligger lidt over 1,90 m. Når færgen således er bygget til og BornholmerFærgen har indgået kontrakt på andre præmisser end de faktiske forhold samt den nu gældende bekendtgørelse, opstår der naturligvis et misforhold kontrakt og bekendtgørelse imellem.
Vi véd, at Færgen forsøger at få bilerne placeret på vogndækket, så der opstår færrest mulige problemer for passagererne, men problemet er ikke løst (og slet ikke i højsæsonen), og af de klager vi får, er det fortsat helt klart, at Søfartsstyrelsens bekendtgørelse næppe kan være overholdt.
Vi har holdt møder med Færgen om problemet. Vi har dokumenteret problemerne via billeder fra medlemmerne. Vi er kommet med løsningsforslag.
Problemet skal løses mellem Færgen, Transportministeriet og Søfartsstyrelsen … ikke på vogndækket eller ved flere henvendelser fra os til Færgen.
Problemet har været kendt siden 3/11 2011, derfor må det snart være på tide, at vi får en endelig og for alle acceptabel løsning på problemet.

Ianto Gerdes
Medlem af bestyrelsen i Bornholms Passagerforening
21/5 2013

Vi hører af og til, at der »taddras« for meget ombord på IC Bornholm – enten som samtale passagererne imellem eller i mobiltelefon.
Mange opfatter det som hyggeligt, at passagerne falder i snak med hinanden, men der er passagerer som ønsker fred og ro på togturen. Vi skal derfor opfordre alle, der ønsker fred og ro til at bestille en plads i stillekupéen.
Vi arbejder på at få det som en integreret del af billetbestillingen.
Almindelige billetter med IC Bornholm (Ystad-København) gælder i hele Hovedstadsområdet, dvs. at der på billetten står »København H – alle«. Men når der købes en Orange billet, skal billetten bestilles til den station, som den rejsende skal til, f.eks. Frederikssund.
Vi arbejder på at få DSB til at give en »oplysning/advarsel«, når den rejsende bestiller en Orange billet til København H.
Det er desværre ikke alle, der oplever at det er nemt at bestille en billet med IC Bornholm. Det forstår vi til fulde … og vi vil gøre vores til, at det bliver nemmere i fremtiden.

Bornholms Passagerforening
14. maj 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Business Center Bornholm holdt den 25. april 2013 en såkaldt karrieredag, hvor der kom tæt på 50 jobsøgende personer ovrefra på besøg på Bornholm.
Om formiddagen besøgte de mange potentielle bornholmere virksomheder og om eftermiddagen hørte de på indlæg fra bornholmere, som for få år siden selv tog springet og flyttede til Bornholm; heraf iværksættere og pendlere.
Eftermiddagen indeholdt også en såkaldt messe, hvor virksomheder, iværksættere, banker, ejendomsmæglere og transportselskaber m.fl. deltog med hver sin stand. Der skal i den forbindelse rettes en stor tak til såvel Bornholmerflyet/DAT som BornholmerFærgen for at medvirke positivt til tilflytningen til øen via diverse rabatter. De 2 transportleverandører har dermed påtaget sig et samfundsansvar. Det værdsættes.
Vi/vores Pendlergruppe havde en stand på den såkaldte messe og vi talte med en temmelig stor del af de mange nye, potentielle bornholmere. Og meget tydede på, at flere af de potentielle faktuelt bliver bornholmere – en del forventer at blive pendlere. Det er jo i sig selv en yderst positiv historie, men desværre slutter historien ikke her. Nogen har nemlig »glemt at sætte bundproppen i karet« … og »afløbet sluger desværre mere end der fyldes i karet«. Dvs. antallet af fraflytninger inden for den omtalte gruppe er større end tilgangen af nye.
Hvorfor sker det så ? Det gør det, fordi regering og folketing endnu ikke har indset og forstået, at dét at pendle til sit arbejde i nabokommunen i samme region for bornholmernes vedkommende betyder, at de enten skal benytte fly hver vej eller også overnatte ovre for at kunne opfylde de krav, som enhver arbejdsgiver rettelig har med hensyn til mødetid og arbejdstid. De ekstra opholdsomkostninger, som bornholmerne har, er der ingen øvrige danskere, der behøver at have. Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke er fradragsret for sådanne opholdsomkostninger. Når der i stedet for overnatning anvendes fly, anvendes en alt for stor del af indkomsten til transportudgifter; og fradragsværdien er alt for ringe i forhold til den fradragsværdi øvrige danskere har med samme afstand til arbejdspladsen.
På vores hjemmeside findes sammenlignelige beregninger (under Pendlergruppens mundtlige orientering til generalforsamlingen 2013). Af samme orientering ses også de forslag, som Pendlergruppen har til forbedring af pendlernes – og dermed Bornholms – vilkår.
Ja – og hvordan véd vi så, at afgangen inden for gruppen er større end tilgangen? Det er 6. år, at vores Pendlergruppe eksisterer, og der kan næppe være noget bedre sted at måle tilgang og afgang end blandt medlemmerne, idet vores indsats for at få nye medlemmer har været kontinuerlig konstant, ligesom vi véd, hvem der kommer ovrefra og typisk også kender årsagen til, at de pågældende flytter tilbage igen.
Når antallet af pendlere alligevel er svagt stigende, skyldes dette, at flere indfødte bornholmere har valgt at pendle frem for at stå i arbejdsløshedskøen eller være i risiko for at miste dagpenge etc.
Vi påstår ikke, at kunne udarbejde en statistisk holdbar analyse, men vores tal viser en meget klar tendens. Vores lokalpolitikere, de 2 folketingsmedlemmer, de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne m.fl. bør alle være opmærksomme på, at »bundproppen snart skal sættes i karet – ellers løber karet tør, før end vi regner med det«.
Der er kommunalvalg i år, men kommunalpolitikerne skal ikke blot love en hel masse. Der skal handling til.

Bornholms Passagerforening
7. maj 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

På det seneste har Kastrup »Havn«, som destination for en samlet gods- og passagerbetjening ad søvejen været omtalt en del i pressen. Når Bornholms Passagerforening for adskillige år siden kom med idéen var det (naturligvis) ikke med de havnefaciliteter, der nu findes i Kastrup.
Københavns Lufthavne har imidlertid en storstilet plan (udarbejdet sammen med tidligere Scandlines direktør Ole Rendbæk) om en storhavn ud for Kastrup (Mare 10.000) til aflastning for Københavns Havn, men planen er kommet længere og længere ned i skuffen de senere år. Udbygningen af Malmø Havn og modstand fra Københavns Havn er bl.a. årsag til den nuværende placering i skuffen. Og drivkraften bag projektet (Ole Rendbæk) lever ikke mere. Derfor kan den Kastrup Havn, som skal modtage superfærger fra Bornholm, ikke findes på et kort. Men der er andre gode muligheder (end Kastrup) for at samle gods og passagerer på én destination og komme tættere på København end Køge. Men det kræver også, at vi får den rette tonnage, så rejsetiden er næsten den samme som i dag over Sverige … og komforten skal være i top.
At rejse med ét transportmiddel det meste af vejen (enstrenget transport) betyder mindre risiko for forsinkelse, end hvis rejsen skal deles op i færge og derefter tog/bus gennem Sverige (flerstrenget transport). Det giver betydeligt større risiko for forsinkelser.
Men en superfærge-rute til en havn syd for København, hvor der er nem, hurtig og skinnebåren transport til centrum sikrer bornholmerne en så enstrenget transport som mulig, hvor vi bl.a. undgår at skulle betale for Øresundsbron og tænke på restriktioner gennem Sverige.

Bornholms Passagerforening
24. april 2013
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

I det seneste årstid er nogle interesseorganisationer m.fl. kommet med tanker om, hvordan den fremtidige færgebetjening kan samles ved alene at benytte Ystad-ruten.
Tankerne om igen at samle gods og passagerer er meget besnærende, fordi der kan spares på driftsudgifterne. Derved skabes et bedre grundlag for at få opfyldt kravet om, at »transport over vand skal koste det samme som transport over land«.
Men – når det er sagt, er der temmelig meget, som taler imod, at nedlægge en direkte rute til Sjælland.
Der er stadig det samme antal restriktioner over Sverige som hidtil. Køge-ruten bliver netop benyttet, når turen gennem Sverige er alt for besværlig eller slet ikke kan lade sig gøre. Det drejer sig ikke mindst om, når bornholmerne medbringer dyr. For mange er det en yderligere omkostning, fordi de svenske myndigheder forlanger en del attester, som koster en hel del.
Hertil kommer, at der bor mennesker på Bornholm, som af forskellige årsager, ikke må rejse via Sverige. Pr. 1. januar 2013 var der 40.175 borgere på Bornholm. Heraf er det kun 39.193 borgere, der har dansk statsborgerskab. Af de 982 med andet end dansk statsborgerskab, vil der være flere som ikke må rejse via Sverige.
Kommunen har også sagt ja til at modtage et antal asylansøgere. Deriblandt kan der være personer uden statsborgerskab.
Regeringen har vedtaget, at asylansøgeres børn, skal gå i de almindelige skoler. Det betyder, at flere og flere lejrskoleklasser heller ikke kan rejse via Sverige. Og flybetjeningen er fortsat ikke samfundsbegrundet.
Miljøbelastningen ved at sejle alt gods via Sverige er markant. Her tænker vi ikke mindst på, at godset skal transporteres med lastbil gennem Sverige og via Øresundsbron køres på lastbil ind i Danmark igen.
Og hvad med erhvervslivets transportomkostninger? Efter vores oplysninger vil de stige betragteligt.
Efter vores opfattelse, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt gods og passagerer igen skal samles. Men spørgsmålet er, hvor der sejles til og hvad der skal sejles med. Der skal – når dette sker – sejles til en destination på Sjælland, som ligger betydeligt tættere på København end Køge gør. Der skal sejles til en destination, som giver såvel passagererne som godset en fordel, hvor infrastrukturen (veje og skinnebåren transport) er god og tilstrækkelig. Der skal sejles til en destination, som kan nås inden for stort set samme tid, som turen over Sverige tager.
På det seneste er der kommet adskillige forslag til, hvordan trængslen i København afhjælpes, bl.a. fra Trængselskommissionen og Region Hovedstaden. Vel at mærke forslag, som pludselig – ud over Nordhavnen og Kastrup – lukker op for andre interessante muligheder for anløb af en superfærge fra Bornholm.
Der er alt for mange minusser ved at anvende Ystad, som destination. Ud over alle restriktionerne, miljøbelastningen og ekstra omkostninger til bl.a. Øresundsbron, er der en risiko, som er yderst relevant at medtage … og det er, hvis der opstår forskellige dyresygdomme, f.eks. kogalskab, så vil svenskerne ikke tillade kørsel med levende dyr gennem Skåne.
For nylig blev der igen konstateret fugleinfluenza i Kina. Hvem véd, hvornår denne aggressive form for influenza igen »flyver« til Danmark.
Vores samfundsbegrundede færgebetjening skal:
1) Sejle til den rigtige destination
2) Være så enstrenget som muligt
3) Sejle på de rigtige tidspunkter
4) Sejle på en acceptabel overfartstid
5) Bestå af de rigtige færgetyper
6) Være miljørigtig.
Det skal også nævnes, at den nye superhurtige jernbane fra København til Ringsted via Køge, slet ikke får nogen som helst positiv indvirkning for passagererne … og vi kan heller ikke umiddelbart se, at den skulle kunne blive til gavn for godserhvervet.
Vi følger udviklingen i og omkring København ganske tæt. Vi har gode forbindelser til nogle trafikforskere, til byplanlæggere og politikere. Den 8. april 2013 havde vi således besøg af en byplanlægger fra København, som gav bestyrelsen en god og nyttig information og et godt grundlag til at arbejde videre på.

Bjørn Carlsen
Bornholms Passagerforening
18. april 2013