Kategoriarkiv: Debatindlæg

Hvad oplever Bornholmerne ???

Udgivet den af
Svar
Statistikker kan udarbejdes på mange måder. Når forudsætningerne for en statistik er fulgt, er statikken principielt altid korrekt.
Spørgsmål et er blot, om statistikken stemmer overens med, hvad dem, statistikken vedrører, oplever.
For nylig skrev pressen – foranlediget af informationer fra Kontaktrådets Sekretariat – at Villum Clausen målt på samtlige enkeltture over hele året 2010 har en rettidighedsprocent på 81,4% (baseret på tal fra Trafikstyrelsen).
Med de indlagte forudsætninger, er der ikke noget galt i tallet, men det er ikke den rettidighedsprocent, som bornholmerne oplever, og det er logisk.
En katamaranfærge klarer sig absolut kun tilfredsstillende i sommerperioden, mens en superkonventionel færge kan klare sig hele året.
I lavsæsonen har Villum Clausen typisk sejlet 2 afgange. I højsæsonen har færgen sejlet helt op til 6 afgange i døgnet. Det bør naturligvis indgå i vægtningen.
Vi begyndte i 2005 at opgøre »vinterdage, hvor der har været indsat erstatningstonnage«.
Gennem alle årene har vinterhalvåret vist et gennemsnit for dette på mellem 30 og 40%. Hvis vi også anvender tallene fra Trafikstyrelsen, får vi følgende »erstatnings- og forsinkelsesprocent«:
Oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret
2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning indsat
49 datoer ud af 182
 = 26,9%
77 datoer ud af 182
 = 42,3%
126 datoer ud af 364
 = 34,6%
Inkl. »Forsinket«
fra og med 15 min.
62 datoer ud af 182
 = 34,1%
91 datoer ud af 182
 = 50,0%
153 datoer ud af 364
 = 42,0%
Forudsætningerne i øvrigt og tal måned for måned vil snarest blive lagt ud på vores hjemmeside www.bornpass.dk
Om Leonora Christinas driftsikkerhed vil se anderledes ud, vil kun fremtiden vise.
Vi er stadig af den opfattelse, at bornholmerne vil være bedst tjent med at have en superkonventionel færge.
Bornholms Passagerforening
1. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Villum Clausen – statistik over datoer med aflysninger og/eller forsinkelser > 15 minutter vinterhalvårene 2009/2010 og 2010/2011

Udgivet den af
Svar
Datoberegnet statistik (dvs. der kan forekomme en eller flere »hændelser« på samme dato, men statistisk forekommer der kun en »hændelse«). Vi har undladt forsinkelser < 15 minutter, da de fleste af sådanne forsinkelser ikke får indflydelse på, om den samlede rejse kan gennemføres. Derimod vil forsinkelser > 15 minutter typisk betyde en væsentlig forøgelse af den samlede rejsetid:
Vinterhalvåret 2009/2010
Oktober 2009
November 2009
December 2009
Januar 2010
Februar 2010
Marts 2010
Erstatning
indsat *)
9 af 31
15 af 30 **)
1 af 31
11 af 31
13 af 28
0 af 31
Forsinket fra og med 15 min.
0 af 31
1 af 30
6 af 31
3 af 31
2 af 28
1 af 31
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
**) 23/11 2009 forsinkelse > 4 timer skal medregnes som aflysninger
Vinterhalvåret 2010/2011
Oktober 2010
November 2010
December 2010
Januar 2011
Februar 2011
Marts 2011
Erstatning
indsat *)
2 af 31
17 af 30
5 af 31
25 af 31
25 af 28
3 af 31
Forsinket fra og med 15 min.
2 af 31
3 af 30
6 af 31
0 af 31
2 af 28
1 af 31
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
Samlet oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret 2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning indsat
49/182 = 26,9%
77/182 = 42,3%
126/364 = 34,6%
Inkl. forsinket
fra og med 15 min.
62/182 = 34,1%
91/182 = 50,0%
153/364= 42,0%
31/7 2011 BACa
Share

Så har vi beviset

Udgivet den af
Svar
Ifølge kontrakterne skulle Leonora Christina – med den betydelige forøgelse af kapaciteten – først indsættes 1/9 2011.
Nu blev den indsat 22/6 2011, og efter kort tid blev der åbnet for salg af billetter til den maksimale kapacitet, som Leonora Christina kan sejle med.
Billetterne til den øgede kapacitet blev solgt i relativt stort omfang. Men statistikkerne viser, at der egentlig skulle være kapacitet nok med Villum Clausen.
Hvor ulykkeligt det end er for det bornholmske samfund, at det har været nødvendigt at tage Leonora Christina ud af drift igen, så har vi med det fået et værdifuldt bevis. Statistikkerne har ikke givet et retvisende billede af, hvor mange billetter BornholmerFærgen egentlig ville kunne sælge, hvis de havde tilstrækkelig/ubegrænset kapacitet. Statistikkerne viser ikke, hvor mange turister der forsøger at købe billet til Bornholm, men som møder et »udsolgt« … og så opgiver rejsen.
Vi har i adskillige år – sammen med bl.a. turisterhvervet – gang på gang (bl.a. i Trafikkontaktrådet) givet til kende, at kontraktens system til måling af »udsolgt og kapacitetsudvidelse« (den såkaldte 90%-regel), slet, slet ikke giver et reelt billede af, hvor mange flere færgebilletter, der kunne være solgt, hvis tilstrækkelig kapacitet havde været til stede på de rette tidspunkter.
Nu har vi fået beviset for, at der (i hvert fald i højsæsonen) kan sælges flere billetter, end det antal kontrakten opererer med som mere end tilstrækkeligt (højsæsonen 2011). Den nye kontrakt løber i øvrigt frem til 2017, og der er ikke i kontrakten lagt op til forøget kapacitet i de kommende 6 år (ud over den kapacitetsforøgelse, som Leonora Christina næsten alene har skabt).
Et er statistikker og fremskrivninger; et andet er virkelighedens verden.
Bornholms Passagerforening
12. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Gi’ dog damen hat på

Udgivet den af
Svar
Jeg mindes kun at have set ganske få billeder af den rigtige, navnkundige Leonora Christina uden hat på. På langt de fleste billeder har hun en hat, der nu om dage vel fortsat mestendels betegnes som en herrehat.
Efterhånden som vores medlemmer har været med vores nye hurtigfærge, konstaterer de med et glimt i øjet – eller et lille smilende ikon på en mail – at BornholmerFærgen har glemt at »Gi’ damen hat på«. Hvordan skal det nu forstås?
Det skal forstås således, at passagerer/bilister fra midtskib til agter skal ud i det fri for at komme ad trappen mellem bildækket og salonerne. Det forekommer som en direkte forringelse i forhold til Villum Clausen. Det er egentlig ret ligegyldigt, hvem der har fundet på idéen, eller skal vi diplomatisk sige, har overset, at »damen ikke har fået hat på i den bagerste del«.
Men mon ikke, at BornholmerFærgen sender »damen til modist«, inden vi når frem til stygge efterårs- og vinterstorme, med regn, rusk og sne.
Der er mange fordele ved Leonora Christina frem for Villum Clausen. Det skal absolut ikke skjules. Men flere af vores medlemmer oplever, at færgen ruller, selv om vinden har været ganske svag, og at det kan være vanskeligt at gå på gangene. Vi har indtryk af, at der har været temmelig fyldte bildæk, hvorfor det ikke kan være årsagen til »rulleriet«, at færgen ikke har været lastet nok.
Om det er noget, der kan gøres noget ved, skal vi ikke gøre os kloge på. Men vi véd, at der ikke kan gøres noget ved vejret. Det er som det er, og så må vi indrette os efter det på bedste vis – med eller uden, at »damen har hat på«.
Bornholms Passagerforening
5. juli 2011
Lone Thrane, kasserer
Smallesund 108
3700 Rønne
Share

Dom om flypassagerers rettigheder

Udgivet den af
Svar
Den 19/11 2009 afsagde EF-Domstolen *) en afgørende, »bagvedliggende« dom om fortolkning af erstatning til passagerer ved forsinket ankomst i henhold til EF-forordningen (nr. 261/2004) om luftfartspassagerers rettigheder.
Når vi betegner dommen som »bagvedliggende« skyldes det, at der var tale om dom i en præjudiciel sag. I Domstolens pressemeddelelse hedder det derfor bl.a.:
»Domstolen træffer ikke afgørelse i den nationale sag. Det tilkommer den nationale domstol at træffe afgørelse i sagen i overensstemmelse med Domstolens afgørelse.«
En advokat fra Aalborg har derfor – ud fra en konkret situation – stævnet SAS, fordi selskabet ikke respekterede EF-Domstolens afgørelse ved tildeling af erstatning. I EF-Domstolens pressemeddelelse hedder det videre:
»Passagerer på forsinkede flyafgange kan have en ret til kompensation
Når de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det planlagte ankomsttidspunkt, kan de ligesom passagerer på aflyste flyafgange anmode luftfartsselskabet om en kompensation, medmindre forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder.«
Byretten i Aalborg afsagde den 1/7 2011 sin dom. Den følger EF-Domstolens afgørelse.
Ifølge Ritzau
»påpegede SAS i retten, at EF-Domstolen ved Sturgeondommen, var gået ud over deres beføjelser ved at stramme bestemmelsen om, at flypassagerer har krav på erstatning, hvis deres fly bliver aflyst til også at gælde, hvis deres fly kun er forsinket.«
Det er usikkert, dog næppe sandsynligt, om SAS vil anke dommen.
Bornholmske flypassagerer skal derfor være opmærksomme på, at der nu foreligger en national retsafgørelse, som svarer til EF-Domstolens dom, og derfor er der også god grund til at søge erstatning, når ankomsten forsinkes mindst 3 timer i forhold til det oprindelige ankomsttidspunkt.
Bornholms Passagerforening
3. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
*) fra 1/12 2009 EU-Domstolen

Forklarende tekst til ”Dom om flypassagerers rettigheder”

pressemeddelelse fra ef-domstolen 19112009 om flypassagerers ret til erstatning ved forsinket ankomst

01072011 – aalborg dommen om ret til erstatning ved forsinkelse over 3 timer

Share

Betalingsring om København rammer Bornholm

Udgivet den af
Svar
Når de politiske partier fremlægger planer, som kan få afgørende indflydelse på bornholmske passager- og samfundsforhold, forholder vi os til dem, men altid under skyldigt hensyn til, at Bornholms Passagerforening arbejder upolitisk.
Vi har derfor også læst den plan igennem, som Socialdemokraterne og SF for nylig udsendte under navnet »Fair Løsning 2020«. Vi har fundet, at 3 forslag umiddelbart kan blive til alvorlig skade for det bornholmske samfund:
1)      Afgift pr. flybillet på 75 kr.
2)      Betalingsring om København
3)      Lastbilafgift.
Forslagene skal medvirke til et bedre miljø; og det er vi absolut meget positive indstillet overfor. Vi har tidligere beskæftiget os indgående med afgiften pr. flybillet. I dette indlæg vil vi derfor primært beskæftige os med betalingsringen om København.
I planen er det også anført, at betalingsringen og lastbilafgiften skal »finansiere billigere og bedre kollektiv transport«. Det har vi absolut heller ikke noget imod – tværtimod !
Men enhver afgift – uanset hvilket gode formål den end måtte have – skal blot sættes i relation til, om det er gavnligt eller skadeligt for Bornholm.
Lad os se lidt nærmere på, hvordan en betalingsring om København skal etableres og kan berøre Bornholm og bornholmerne:
Betalingsring
Det er ikke umiddelbart aflæseligt i »Fair Løsning 2020«, hvordan en betalingsring omkring København skal udformes, herunder hvor linjeføringen skal lægges. Vi har derfor spurgt skatteordfører Nick Hækkerup (S) om dette. Nick Hækkerup har bl.a. svaret:
»For det første, så spørger I til betalingsringens konkrete linjeføring: Vi har i ’Fair Løsning 2020’ sagt, at vi ønsker at indføre en betalingsring omkring København, og det er vores målsætning, at den skal give en årlig indtægt til staten på 2 milliarder. Vi har endnu ikke fastsat den konkrete geografiske eller takstmæssige udformning af betalingsringen, da vi mener, at det er vigtigt, at sådan en stor og vigtig ting som en betalingsring bliver planlagt og udført i tæt dialog med alle involverede parter, dvs. både de involverede kommuner, pendlere, trafikselskaber og andre.«
Eksperter med erfaring fra andre lande har givet udtryk for, at »ringen« geografisk skal være ret omfattende (respektive ret omkostningstung), hvis den skal generere den omtalte indtægt til staten. Der er således betydelig risiko for, at såvel bornholmere i privatbil som godserhvervet skal passere betalingsringen (et eller andet sted på Amager), efter at være kørt over Øresundsbron (hvor der vel at mærke også skal betales en relativ høj broafgift), for at komme frem til bestemmelsesstedet.
Nick Hækkerup svarer os videre bl.a.:
»For det andet, så spørger I ind til, hvor og hvordan vi mener, at indtægterne fra betalingsringen skal bruges: Vi ønsker at bruge indtægterne fra betalingsringen på at gøre det billigere at bruge den kollektive transport. Derudover vil vi investere i at forbedre den kollektive transport, blandt andet gennem letbaner, cykelstier, park-and-ride-anlæg ved de store stationer og meget mere. I har ret i, at en del af indtægterne fra betalingsringen skal bruges på at forbedre trafik-forholdene i hovedstadsområdet, da hovedstadsområdets borgere bliver ramt forholdsvist hårdt af den nye betalingsring. Jeg giver jer helt ret i, at betalingsringen potentielt også kan ramme bornholmerne – derfor mener jeg, at Bornholm i denne sammenhæng bør indgå som en del af hovedstadsområdet, hvilket ligger i god forlængelse af den eksisterende regionale inddeling.«
Det glæder os meget, at vi har mødt forståelse for, at vi faktisk kan blive økonomisk ramt af en betalingsring uden at få »noget ud af det i den anden ende«. Det er anerkendelsesværdigt, at Nick Hækkerup konkret kommer med forslag til, hvordan Bornholm kan indarbejdes/få fordele ud af indtægten fra en betalingsring om København.
Bornholms Passagerforening
2. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Afgifter er skadelige for Bornholm

Udgivet den af
Svar
Det er af afgørende betydning for Bornholms Passagerforening at arbejde upolitisk. Men når politiske partier fremlægger planer, som kan få afgørende indflydelse på bornholmske passager- og samfundsforhold, så forholder vi os til dem. Det gælder således også den plan, som Socialdemokraterne og SF for nylig udsendte under navnet »Fair Løsning 2020«.
Efter at have læst planen igennem har vi fundet, at 3 forslag kan blive til alvorlig skade for det bornholmske samfund:
1)      Afgift pr. flybillet på 75 kr.
2)      Betalingsring om København
3)      Lastbilafgift.
Forslagene – ikke mindst afgiften på flybilletter – skal medvirke til et bedre miljø; og det har vi absolut intet imod – tværtimod !
I planen er det også anført, at betalingsringen og lastbilafgiften skal »finansiere billigere og bedre kollektiv transport«. Og – det har vi absolut heller ikke noget imod.
Men det skal blot sættes i relation til, om det er gavnligt eller skadeligt for Bornholm. Medmindre der sker ændringer, er alle 3 afgifter helt klart skadelige for det bornholmske samfund.
I dette indlæg vil vi kun have mulighed for at beskæftige os med afgiften på flybillet. De 2 andre afgifter vender vi tilbage til en mere uddybende omtale af på et senere tidspunkt.
Flyafgift:
Relateret til beregninger, som Transportministeriet har foretaget (oktober 2010), er det mere end tvivlsomt, at anvendelse af hurtigfærge i stedet for propelfly vil være mere miljørigtigt til transport af passagerer. Nu vil vi helt konkret få beregnet dette i relation til den nye hurtigfærge.
Flytransport er blevet en meget vigtig del af det samlede bornholmske transportsystem. Derfor vil det (langt ud over det omkostningsrelaterede for den enkelte) være yderst skadeligt for det bornholmske samfund, hvis billetprisen belægges med afgift.
Vi havde brug for nogle få afklaringer af det i »Fair Løsning 2020« anførte og i den forbindelse har vi været i kontakt med skatteordfører Nick Hækkerup (S) om afklaringerne. Nick Hækkerup har meget venligt givet os brugbare, uddybende svar, så vi har mulighed for at arbejde videre med problematikkerne i relation til påvirkningen af Bornholm.
Omkring flyafgiften har Nick Hækkerup bl.a. svaret:
»Vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at undtage Bornholm fra en sådan afgift, men da den ikke er endelig udformet, vil vi selvfølgelig i lovarbejdet indgå i en tæt dialog med jer og andre involverede parter for at sikre, at flyafgiften udformes på den mest hensigtsmæssige måde. Ligesom vi jo har tilkendegivet ønske om at håndtere Bornholms særlige situation.«
Vi er glade for, at det lokale S-folketingsmedlem, Jeppe Kofod, har udtrykt samme holdning omkring flyafgiften, som vi i Bornholms Passagerforening har udtrykt fra første dag, hvor vi fik kendskab til forslaget.
Men flyafgiften står ikke alene. Der er også 2 andre afgifter som mere eller mindre vil ramme Bornholm og bornholmerne. Det er en betalingsring om København og en lastbilafgift.
Bornholms Passagerforening
2. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Lastbilafgift – dobbelt udgift

Udgivet den af
Svar
Socialdemokraterne og SF udsendte for nylig planen »Fair Løsning 2020«. Vi har gennemlæst planen og fundet, at 3 forslag kan blive til alvorlig skade for det bornholmske samfund.
Som interesseorganisation er vi naturligvis nødt til at »se med upolitiske briller« på sådanne planer og ud fra dette forholde os til, hvilken indflydelse en konkret plan vil få på bornholmske passager- og samfundsforhold. Vi har især forholdt os til følgende 3 forslag:
1)      Afgift pr. flybillet på 75 kr.
2)      Betalingsring om København
3)      Lastbilafgift.
Alle 3 forslag er tænkt som miljøforbedrende. Det tjener planen til ære.
Såvel betalingsringen som lastbilafgiften skal »finansiere billigere og bedre kollektiv transport«. Også det er et gode ved planen, men det skal blot sættes i relation til, om det er gavnligt eller skadeligt for Bornholm – og ikke mindst i hvilket omfang, det rammer det bornholmske samfund.
Vi har allerede i tidligere indlæg forholdt os til afgift på flybilletter og betalingsringen om København. Men der er også grund til at se på lastbilafgiften, som set i relation til Folketingets politik i øvrigt over for Bornholm forekommer noget malplaceret.
Lastbilafgift
I 2007 vedtog folketingets partier (med undtagelse af Enhedslisten) rammerne for det færgeforlig om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, som træder i kraft 1. september 2011.
Som følge af dette forlig blev den dobbeltrettede natsejlads på godsruten mellem Rønne og Køge nedlagt i oktober 2010 (ændret til eftermiddagsafgang fra Rønne). Dette har medført, at gods – som ellers ville have været sejlet til Køge som trailere – nu sendes via Sverige.
Når det sendes over Sverige, skal godset transporteres via lastbil gennem Sverige. Det er i sig selv miljømæssigt en katastrofe. Hertil kommer, at der naturligvis ikke – af miljøhensyn – bør fragtes gods på en hurtigfærge (katamaran). Derfor forekommer det besynderligt og yderst ulogisk, at S og SF, som selv har været med til at tvinge en del af godset ud på de svenske landeveje, nu vil straffe samme transport med en miljøafgift.
De 94 sider, som »Fair Løsning 2020« omfatter, beskriver kun meget sporadisk lastbilafgiften, trods det, at den skal generere et provenu på 1,5 mia.kr. Vi har derfor spurgt Socialdemokratiets skatteordfører, Nick Hækkerup, som velvilligt har givet os svar på flere uklarheder i planen, om hvad lastbilafgiften konkret går ud på. Nick Hækkerup svarer bl.a.:
Kørselsafgifterne på lastbiler skal efter planen indbringe et provenu på 1,5 mia. kr. Det er tanken, at dette provenu kommer ind ved at den nuværende lastbilafgift (lov om afgift af vejbenyttelse) øges. Provenuet fra denne afgift skal bruges på trafikinvesteringer og prisnedsættelser i hele landet, ikke kun København. Bl.a. skal prisen på abonnementskort til den kollektive trafik sænkes med 20%.
Vi har typisk ikke noget imod, at der via afgifter etc. tages konkrete hensyn til miljøet, men det er besynderligt, at folketingets partier har skruet et færgeforlig sammen, som er alt andet end miljøkorrekt, og så efterfølgende kommer med afgifter som skal bøde på Tingets egne forseelser; men afgifter som samtidig er til skade for det bornholmske samfund.
Den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm (2011) hænger f.eks. miljømæssigt overhovedet ikke sammen med den af Folketinget (minus Enhedslisten) i januar 2009 vedtagne aftale om »En grøn transportpolitik«.
Folketinget skylder befolkningen, at der er sammenhæng mellem de forskellige aftaler og lovgivningen.
Vores holdning er stadig, at der skal udarbejdes en samlet trafikløsning for Bornholm, hvori flytrafikken indgår, når det miljømæssigt/samfundsmæssigt er det mest korrekte.
Miljømæssigt bør transport via skib også foretrækkes frem for transport via landevej (især lastbiler), og skibstonnagen skal naturligvis være tilpasset forholdene på helårsbasis i Østersøen og være hurtig, men samtidig så miljømæssigt optimal som overhovedet muligt.
Bornholms Passagerforening
2. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

BAT Sommer

Udgivet den af
Svar
I den absolutte højsæson for turismen, er der behov for en tilpasning af BAT-køreplanen og det sker hvert eneste år. I år gælder sommerkøreplanen for perioden 25. juni til 14. august 2011.
Dette falder heldigvis sammen med, at skolerne holder sommerferie og mange bornholmere samtidig holder 2-3 ugers sommerferie.
Derfor er der god grund til at huske bornholmerne på at kigge efter i køreplanen, før de skal af sted med bussen, for i sommerperioden »holder selv plejer sommerferie«.
Sommerkøreplanen i år har ens kørsel alle ugens dage. Det giver lidt færre afgange på hverdage og flere i weekenden end ellers.
På grund af de sene færgeankomster er der også sene busafgange, dvs. kl. 00 og 02 fra Rønne, så på flere ruter er der faktisk minimum 2-timesdrift hele døgnet.
Efter køreplanen gik i trykken, blev det – efter henvendelser fra passagererne – besluttet at indsætte 3 ekstra morgenture, fordi nogle af de faste kunder manglede deres busforbindelse. Disse fremgår af henholdsvis BAT’s hjemmeside og af hængeskilte i busserne.
Generelt kører der færre busser på de gængse ruter i sommerperioden, mens der kører langt flere langs kysten (ruterne 7 og 8).
I forhold til for et år siden er der langt flere busser at vælge imellem (der er lagt ture ind imellem 2-timesdriften), og afgangene er desuden spredt ud over hele døgnet, inkl. natten, for de fleste ruter.
Så alt i alt betyder det, at såvel bornholmerne som turisterne nok skal komme frem med BAT-busserne.
Selv om det principielt er uden for emnet, er det bemærkelsesværdigt og meget glædeligt, at netop fra sommerkøreplanens ikrafttræden er busstoppestedet på Boulevarden på Balka flyttet til sin oprindelige og klart mere sikre plads igen. Så mon ikke vi med tiden får gjort flere af de farlige stoppesteder noget mere sikre igen.
Bornholms Passagerforening
29. juni 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
Share