Årsarkiv: 2011

Fra »hvis ikke« til »godkendt«

Udgivet den af
Svar
Den 13/9 2011 blev kontaktrådets medlemmer spurgt via mail, om vi kunne godkende sejlplanen 2012, sådan som fragten og turismen havde indgået kompromis om. Vi havde hele tiden støttet turismen i, at der skulle en »midterafgang« til (og det gør vi stadig), for at vi kunne godkende planen. Det har undersøgelser vist, at bornholmerne foretrækker.
Men at flytte eftermiddagsafgangen til om formiddagen, så der derved (ca. 50 dage om året) er 10 timer mellem 2. og 3. afgang i stedet for mellem 1. og 2. afgang, det skaber da slet ikke nogen midterafgang, og gør faktisk problemet endnu større.
Samme dag afgav vi vores høringssvar. Heri hedder det bl.a.:
»Hvis ikke der fordeles 22:30-afgange ud over samtlige mandage, tirsdage, onsdage og torsdage til afgange 16:30, vil sejlplanen være uacceptabel i disse 4 lavsæsondage set ud fra et passagerhensyn. Bl.a. kan nævnes:
  • Pendlerne – som typisk tager hjem til Bornholm torsdag eftermiddag – er udelukket fra at bruge færgen med en sådan sejlplan. Planen i øvrigt er heller ikke denne gruppe venligt stemt; og der skal i den forbindelse erindres om, at natfærgen nu kun i ringe omfang er en transportmulighed for denne gruppe
  • Enhver, der har et ærinde i København, møde/hospital etc., vil med sejlplanen, som den er vist i de 4 dage, skulle rejse fra Rønne kl. 6:30 og først kunne være hjemme igen i Rønne kl. 23:50. Hertil kommer evt. videretransport ud på øen med offentlig transport.«
I går (17/10 2011) kunne man så igen læse (denne gang i Tidende) følgende udlægning af situationen:
»Vi (Færgen) har nu fået godkendt en sejlplan efter bornholmernes eget ønske, repræsenteret ved trafikkontaktrådet, og den er godkendt i Trafikstyrelsen,fordi der er et enigt trafikkontaktråd bag det.«
Hvordan kan man få ordene »Hvis ikke …« og »uacceptabel« til at blive til »Godkendt af et enigt trafikkontaktråd«?
Bornholms Passagerforening
18. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Nej, nej og atter nej …

Udgivet den af
Svar
I Bornholms Tidende står dags dato bl.a.:
»Vi har nu fået godkendt en sejlplan efter bornholmernes eget ønske, repræsenteret ved trafikkontaktrådet, og den er godkendt i Trafikstyrelsen,fordi der er et enigt trafikkontaktråd bag det.«
Der er absolut ikke tale om et »enigt trafikkontaktråd«. Bornholms Passagerforening har naturligvis ikke på passagerernes vegne kunnet godkende planen. Det burde alene vores debatindlæg med citater fra flere bornholmere til fulde dokumentere. Ikke desto mindre må vi, hver gang denne påstand kommer frem i pressen, svare på mails og telefonhenvendelser om at vi f.eks. skulle spille med fordækte kort. Dét gør vi ikke, og da slet ikke efter vi har fået mange beviser på, at bornholmerne har meget svært ved at leve med sejlplanen.
Flere har givet udtryk for, at resultatet kan blive, at de må flytte fra øen, da de rejser jævnligt i bil og ikke kan bruge flyveren i stedet for. Som vi har dokumenteret rammer sejlplanen den almindelige passager, pendlere, sportsklubber og lignende fritidsklubber samt pensionister. Dette skyder vist også en pil igennem påstanden om, at »sejlplanen er efter bornholmernes eget ønske«.
Her til aften (17/10 2011) har vi fået både mails og telefonopkald. Det hedder i den ene mail bl.a.:
»Jeg har læst artiklen d.d. i Tidende, hvor Lindy Kjøller udtaler sig om alle goderne ved den nye fartplan 2012.
For at kunne kommentere disse udtalelser er det tvingende nødvendigt at få oplysninger om, i hvilken grad Kontaktrådet var ENIGT, som Lindy Kjøller udtaler sig til stor tilfredshed, og det er bornholmernes sejlplan, der nu er offentliggjort.
 …
Det er fuldkomment sindssygt at der er 10 (skriver ti) timer mellem enten første og anden afgang fra Rønne til Ystad eller mellem anden og tredje afgang.«
Vi har naturligvis svaret den pågældende og dokumenteret, at vi på intet tidspunkt har erklæret os enige i sejlplanen.
Bornholms Passagerforening
17. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Sejlplanen igen og igen …

Udgivet den af
Svar
Efterhånden som indholdet af den nye sejlplan begynder at gå op for den enkelte bornholmer, bliver det også mere og mere klart for os, at det er en meget vanskelig opgave at få lagt en sejlplan, som tilfredsstiller hovedparten af øens befolkning, foreninger m.fl., når tiderne allerede er fastsat på forhånd, fordi der nu transporteres gods på hurtigfærgen.
Men det er dog besynderligt, at der også ændres unødvendigt på tider, som næsten alle i forvejen var tilfredse med. Det gælder især ændringer i weekenden, primært morgenafgangen. Det rammer ikke mindst personer, som dyrker sport, spejdere m.fl., som gerne vil møde ligesindede på Sjælland.
Vi har fået nogle henvendelser fra sådanne grupper. En skriver om, hvor ødelæggende ændringerne er for petanquespillerne. Hun skriver bl.a.:
»Denne henvendelse for at gøre opmærksom på et stort problem, sportsfolk på Bornholm får, hvis den tidlige færgeafgang i weekenden laves om fra 6.30 til 8.30.
Vi er en petanqueklub, der har to hold tilmeldt Dansk Petanque Forbunds turnering, som foregår på Sjælland. Vi rejser over ca. 8 lørdage om året. Vi har før benyttet os af natfærgen … Efter vi ikke har natfærge mere, har DPF rykket spilstart til kl. 10, det absolut seneste, da vi spiller mellem 6 og 8 timer på en dag.
Kan det være rigtigt, at vi slet ingen muligheder har for, at komme til Kbh./Sjælland før hen mod middagstid i weekenden? Det er katastrofalt for vores klub, da jeg ikke tror medlemmerne er interesseret i, at skulle af sted om fredagen og betale for en overnatning. Konsekvensen bliver måske, at vi må trække vores hold, og dermed ryge ud af Danmarksserien. Det er meget ærgerligt for de spillere, som har lidt større ambitioner, end dem de kan få indfriet på Bornholm.
Jeg er sikker på, at der er andre sportsgrene, der også får problemer.«
Det kan vi bekræfte, at der er, på baggrund af de henvendelser, vi har fået.
Bornholms Passagerforening
14. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den nye sejlplan

Udgivet den af
Svar
I skrivende stund er det ret uklart, om der overhovedet vil være kollektiv passagertransport mellem Ystad og København i november 2011 til aftenafgangen med Povl Anker (som indsættes imens Leonora Christina skal på værft).
Når den nye sejlplan for 2012 begynder at gå op for bornholmerne, vil der komme mange reaktioner. Det er vi overhovedet ikke i tvivl om. Denne formiddag har vi modtaget kommentarer fra 2 bornholmere. Den første skriver bl.a.:
»Det rabler for dem. Den fartplan tager overhovedet ikke længere hensyn til, at der skal transporteres passagerer på Ystad-ruten. Når jeg holder i Ystad, ser jeg containerne blive bakset ombord, og det skaber næsten altid forsinkelser. Nu skal fartplanens afgangstider til Ystad så også indrettes efter godset. De har deres egen rute til Køge.
Jeg er typisk ovre nogle dage om ugen. Før kunne jeg komme med 7-færgen fra Ystad. Nu kan jeg ikke altid nå den færge, der går 18.30 fra Ystad, og så skal jeg vente til 22.30. Så er jeg først i Rønne kl. 23.50 og helt hjemme hos mig selv, når klokken er over halv et.
Men når vi kommer frem til april og maj bliver det helt ude i hampen. Så er der flere dage, hvor jeg kun kan komme hjem til Bornholm enten kl. 12.30 eller kl. 22.30 fra Ystad. Jeg må give Jeppe Kofod ret, når han siger, at
»Det er umuligt – stort set – i dag at få familie og arbejdsliv til at gå op, når man bor på Bornholm.«
Vi er, som familie, ikke de eneste, som overvejer, om vi i fremtiden vil bo på Bornholm med så umedgørlige transportmuligheder.«
Den anden bornholmer skriver bl.a.:
»Færgens fartplan Y – R 2012, giver ikke mulighed for at køre igennem Sverige i dagslys. Det er et problem for mange ældre rejsende m/alderssyn. Der mangler afgange ved middagstid begge retninger.«
Bornholms Passagerforening
13. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Ja – der skal gøres noget

Udgivet den af
Svar
Jeppe Kofod bosætter sig fra 1/1 2012 i København. Det kommer absolut ikke som nogen stor overraskelse.
Som Jeppe Kofod i dag siger til DR Bornholm, har han mange kollegaer i Folketinget, som er opstillet ude i landet, men bor i København.
Uanset, hvor meget det de facto kommer til at betyde, er det en meget beklagelig udvikling, at medlemmer af Folketinget ikke har den om ikke daglige, så ugentlige kontakt med deres vælgere og de vilkår, som de lever under.
Som Jeppe Kofod siger, er han nød til at flytte for at få sit familie- og arbejdsliv til at hænge sammen … og det er forståeligt. Videre siger han:
»Det, der selvfølgelig er ærgerligt, er, at det er umuligt – stort set – i dag at få familie og arbejdsliv til at gå op, når man bor på Bornholm.«
Det må vi desværre give Jeppe Kofod fuldstændig ret i, ikke mindst efter den nye sejlplan for 2012 træder i kraft. Men adskillige hundrede pendlere og andre, som ofte skal rejse frem og tilbage, er desværre nødt til at leve med de givne vilkår.
Ja, Jeppe Kofod … der skal gøres noget for at vi undgår, at flere – ligesom du – bliver tvunget til at flytte fra Bornholm … og du har muligheden for at gøre noget.
Bornholms Passagerforening
10. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Information om forsinkelser skal forbedres

Udgivet den af
Svar
I forbindelse med vores omfattende undersøgelse om hurtigfærgen Leonora Christinas sejlegenskaber i hårdt vejr, har vi fået mange svar, som omfatter andre områder, som BornholmerFærgen skal blive bedre til at forvalte, f.eks. information om forsinkelser, som flere har omtalt. Rederiet ændrer sin hjemmeside, skilte ved tilkørsler etc., når der kommer besked fra skibet om forsinkelser efter følgende retningslinjer:
  1. Forsinkelser under 5 min. medfører ingen information
  2. Forsinkelser mellem 5 og 10 min. vil blive oplyst som, at rederiet ikke sejler planmæssigt, men med mindre forsinkelser
  3. Forsinkelser over 10 min. vil blive oplyst som, at rederiet ikke sejler planmæssigt, men med forsinkelser.
Imidlertid har der hidtil kunnet gå »nogen tid« fra forsinkelserne indrapporteres fra skibet til den korrekte information fremkommer på hjemmeside etc. Det har rederiet nu lovet, at der strammes op på. Et eksempel på en del af et af de svar, vi har modtaget, lyder som følger:
»Informationen til passagererne var dog under al kritik: vi endte op med en forsinket ankomst på næsten en time i Ystad. Og det var ikke kun pga blæst – også losning og lastning af godstrailere forsinkede os meget. Alligevel lyste skiltet på havnen med at der forventes planmæssig ankomst til Ystad. Og kaptajnens informationer kom først lige uden for Ystad Havn. Her kan FÆRGEN godt oppe sig, så der er troværdig information på tavlen, og kaptajnen kan passende orientere om vind og vejr, inden turen slutter ….
Jeg kom lige fra arbejde og jeg skulle videre til Århus. En forsinkelse på den tid af dagen er surt, men manglende information om, hvad der sker og hvor megen forsinkelse der bliver, er endnu værre.
Vi følger naturligvis op på, at informationen i fremtiden lever op til, hvad passagererne må kunne forvente.
Bornholms Passagerforening
8. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Afskedsbrev til fhv. transportminister Hans Christian Schmidt

Udgivet den af
Svar
Bodilsker, den 7. oktober 2011
Fhv. transportminister Hans Christian Schmidt
Folketinget Christiansborg
1240 København K
Fremsendes ved mail: hans.schmidt@ft.dk
Tak for godt samarbejde
Kære Hans Christian Schmidt
Den 23. februar 2010 fik Danmark en ny transportminister. Den femte i løbet af knap to et halvt år. I den forbindelse skrev vi et indlæg i Bornholms Tidende, hvori vi bl.a. skrev:
»Skiftedag i Transportministeriet … igen!
De holder kun i kort tid; altså transportministrene. Siden Systemskiftet i 1901 har vi haft 58 forskellige ministernavne på den post. Med et gennemsnit på mindre end 2 år, har kun de færreste af transportministrene gennem tiderne kunnet nå at sætte sig fuldstændig ind i det faktisk ret store stofområde, som ministeriet omfatter. Dette kan ikke undgå at medføre, at embedsmændene i Transportministeriet har fået en større magt end i så mange andre ministerier. Det er uanset, hvilken politisk farve regeringen så i øvrigt har haft.«
Hvis vi havde kunnet se knap 20 måneder frem i tiden, ville vi ikke have skrevet sådan. Vi har nemlig i den periode, hvor du har været minister, oplevet en stor indlevelse i de transportforhold og øvrige forhold, som er vilkår for det bornholmske samfund.
Vi har ved møder alene med dig som minister og i flere andre sammenhænge mødt en minister, som var imødekommende over for vores ønsker og forslag. Vi har også mødt en minister, som både skriftligt og mundtligt, har værdsat vores arbejde ved bl.a. at give udtryk for, at vi har undersøgt sagerne meget grundigt, før vi har stillet spørgsmål til ministeren.
Vi har også oplevet, at du har sat handling bag nogle af vores forslag, bl.a. en samfundssikring af flytransport til og fra Bornholm. Desværre ligger forslaget endnu kun i en opstartfase, men vi vil – sammen med flere andre forslag – arbejde videre med forslaget over for den nye transportminister.
Vi er en upolitisk interesseorganisation, der skal kunne samarbejde med de til enhver tid siddende transportministre uanset partifarve. Men det er altid befordrende, når den enkelte minister samarbejder på ligeværdigt grundlag med relevante interesseorganisationer. Sådan har vi oplevet samarbejdet i din tid som transportminister.
Tak for samarbejdet, Hans Christian Schmidt, og de bedste ønsker for fremtiden.
De venligste hilsner
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
Share

Velkomstbrev til transportminister Henrik Dam Kristensen

Udgivet den af
Svar
Bodilsker, den 7. oktober 2011
Transportminister Henrik Dam Kristensen
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Fremsendes via mail: trm@trm.dk
Velkommen til arbejdet
 
Kære Henrik Dam Kristensen
Først og fremmest vil vi ønske dig tillykke med udnævnelsen til transportminister. Samtidig vil vi udtrykke ønsket og håbet om et godt samarbejde i din tid som transportminister.
I Bornholms Passagerforenings godt 26-årige historie har vi mødt adskillige transportministre, og da vi den 23. februar 2010 fik den femte transportminister i løbet af knap to et halvt år, havde vi et indlæg i Bornholms Tidende, hvori vi bl.a. skrev:
»Skiftedag i Transportministeriet … igen!
De holder kun i kort tid; altså transportministrene. Siden Systemskiftet i 1901 har vi haft 58 forskellige ministernavne på den post. Med et gennemsnit på mindre end 2 år, har kun de færreste af transportministrene gennem tiderne kunnet nå at sætte sig fuldstændig ind i det faktisk ret store stofområde, som ministeriet omfatter. Dette kan ikke undgå at medføre, at embedsmændene i Transportministeriet har fået en større magt end i så mange andre ministerier. Det er uanset, hvilken politisk farve regeringen så i øvrigt har haft.«
Den nu forhenværende transportminister, Hans Christian Schmidt, blev for os en undtagelse i forhold til vores indlæg. Når vi ser på dit cv, og det kendskab vi har til dit tidligere arbejde, tror og håber vi også, at du vil blive en undtagelse for os i forhold til det skrevne.
Vi er en upolitisk interesseorganisation, vel nok Bornholms største, der skal kunne samarbejde med de til enhver tid siddende transportministre uanset partifarve. Men det er altid befordrende, når den enkelte minister samarbejder på ligeværdigt grundlag med relevante interesseorganisationer, og forstår den pågældende interesseorganisations udspring af og iblandt »græsrødderne«.
De bornholmske transportforhold er naturligvis først og fremmest præget af, at vi bor på en ø langt ude i Østersøen med kort afstand til Sverige. Alene dét, at vi skal rejse gennem et andet land, skaber ofte betydelige problemer. Derfor ønsker vi oprettet en transportkorridor gennem Sverige. Det er glædeligt, at de 2 bornholmske folketingsmedlemmer – Jeppe Kofod og Peter Juel Jensen – også arbejder for oprettelsen af en sådan korridor.
En transportmæssig ligestilling med det øvrige land ligger os også stærkt på sinde. Det er ganske enkelt urimeligt, at en bornholmsk familie skal betale næsten 3,5 gange så meget for at komme til Hovedstaden som en familie fra Odense (vest) skal betale. Afstand og øvrige forhold mellem de 2 steder er ret sammenlignelige.
Men ligestilling omfatter ikke kun f.eks. en transportkorridor og nedsættelse af billetprisen. For flere år siden foreslog vi, at bornholmerne fik en ombudsmand for den samlede transport til og fra samt på Bornholm. Det er der behov for. Nu har DSB fået en sådan ombudsmand, så det vil også være på tide, at Bornholm får en sådan af ministeren, Folketinget, Kontaktrådet eller andre uafhængig klageinstans.
På Bornholm skal alle interessefællesskaber enes om samme transport. De tre hovedinteresser er fragterhvervet, turismen og passagerer (inkl. pendlere). Hertil kommer adskillige andre interessefællesskaber, f.eks. sporten. Den 10. oktober 2010 blev natruten fra Rønne til Køge ændret til en eftermiddagsrute. Det har medført at fragterhvervet også skal sende en del gods via Sverige, og desværre på tidspunkter, som ikke harmonerer med det rejsemønster, som passer passagerer og turisterhvervet. Det har skabt en sejlplan for 2012, som vi ikke kan acceptere. Den eneste effektfulde løsning er – som vi ser det – at der indsættes en afgang med konventionel færge, som fragterhvervet ene og alene bestemmer afgangstidspunkt fra Rønne på.
Vi foreslog for et par år siden, at der indføres en samfundssikring af flytransport til og fra Bornholm, da muligheden for flytransport er altafgørende for Bornholm. Dette forslag var den tidligere minister – i form af forskellige modeller – godt i gang med at præsentere Trafikudvalget for, og vi håber, at du vil fortsætte dette arbejde.
Vi – inkl. vores separate Pendlergruppe – glæder os til samarbejdet om de temmelig mange opgaver, som vi varetager på bornholmernes vegne, og som ofte kræver kontakt til og med Folketinget og dit ministerium.
Endnu engang tillykke med udnævnelsen og velkommen til samarbejdet med Bornholms Passagerforening.
Med venlig hilsen
Bjørn Carlsen
Formand
Share

Sejlads med Leonora Christina

Udgivet den af
Svar
Den 15/9 2011 spurgte BornholmerFærgen os, om vi havde fået tilbagemeldingerne om sejladsen dagen før med hurtigfærgen Leonora Christina. Bølgehøjden og vindhastigheden havde nemlig ligget i det område, hvor rederiet havde vurderet, om sejladsen skulle foregå med hurtigfærgen eller med den konventionelle færge, Povl Anker. På den baggrund ønskede rederiet at få kendskab til passagerernes opfattelse af, hvordan komforten havde været.
Vi sendte i den anledning lige knap 4.000 mails for at få kontakt med personer, som havde været med på turen. Vi fik 85 svarmails; heraf havde 17 deltaget i den tur, som både vi og Færgen gerne ville have tilbagemeldinger om.
Der var 403 passagerer med på turen. Det giver en konkret tilbagemelding (svarprocent) heraf på lige godt 4,2%.
Med udgangspunkt i antal spurgte og antal svar, er undersøgelsen absolut signifikant.
Med ganske få undtagelser giver alle 17 – der var med på turen med Leonora Christina – til kende, at det var en meget hård tur. Men over 80% ville foretrække, at tage turen med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle Povl Anker. Færgens sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation.
Rederiets konklusion er derfor, at hurtigfærgen skal sejle i tilsvarende vejrsituationer, så længe kaptajnen beslutter sig for det. På baggrund af resultatet af undersøgelsen er vi naturligvis enige i denne konklusion.
Men en bemærkelsesværdig stor andel af de øvrige besvarelser henviser til andre afgange med hurtigfærgen, hvor de pågældende opfatter, at turen har været yderst ukomfortabel. Tilbage står derfor at finde frem til, hvilke konkrete forhold der er afgørende for, om sejladsen kan forventes at blive komfortabel for passagererne.
I et af svarene skrives bl.a.:
»Jeg sejler rimelig tit, så jeg oplever mange ting på turene. For et par uger siden, hvor det også blæste en del mere end Villum må sejle i. Faktisk mener jeg det var lige som i de her dage en ca. 17-18 m/s, der sejlede jeg sammen med mange turister fra Rønne til Ystad, med en kraftig vestenvind.
… Jeg sad fremme i venstre side, hvor jeg i starten af turen brugte en del tid på at berolige et svensk midaldrende ægtepar (specielt konen var meget nervøs), og hvor jeg fortalte dem at færgen sagtens kunne klare turen, selv om der kom de her kæmpe brag, som rusker i hele skroget, det lyder også ret uhyggeligt selv for en erfaren sejler som mig.
… den sejltur var nok en af de heftigste og vildeste, jeg har prøvet med færgerne, den vippede og gyngede meget, utrolig ubehageligt, der var mange gange, hvor mange folk skreg og hylede og børn græd. Rigtig mange blev søsyge og brækkede sig; ikke en tur jeg vil prøve en gang til.
Den børnefamilie, som sad lige foran mig, var helt færdige, da vi kom i havn, alle var helt våde af sved. Det ene barn som havde sovet på sin mors skød, havde brækket sig ud over sin mor og sig selv, mens hun sov meget ubehageligt og lidt uhyggeligt. De andre to børn havde også brækket sig, og begge forældre var også blevet søsyge, så de kommer nok aldrig til at glemme deres sommerferies hjem-sejltur med BornholmerFærgen. Jeg selv var også meget tæt på at blive alvorlig søsyg, men jeg klarede det lige, men en heftig svedetur fik jeg ud af det.
Så for fremtiden sejler jeg ikke, hvis der er den kraftige vind lige imod sejlturen, eller skråt ind fra siden, eller direkte ind i siden, men kun hvis vinden er bagfra eller skråt ind bagfra, for så sejler man med bølgerne, eller surfer skråt med vinden og bølgerne, det giver en helt anden sejltur.
Jeg kunne aldrig drømme om at sejle med den nye færge i op til de lovlige 5m høje bølger i Østersøen, hvor bølgerne kommer meget tæt.«
Sådanne sejladsbeskrivelser skal naturligvis ikke stå uundersøgte hen – og det vil vi naturligvis følge op på sker til gavn for passagerkomforten.
Bornholms Passagerforening
7. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Spændende resultat af undersøgelse

Udgivet den af
Svar
Den 15/9 2011 spurgte BornholmerFærgen os, om vi havde fået tilbagemeldingerne om sejladsen dagen før med hurtigfærgen Leonora Christina. Bølgehøjden og vindhastigheden havde nemlig ligget i det område, hvor rederiet havde vurderet, om sejladsen skulle foregå med hurtigfærgen eller med den konventionelle færge, Povl Anker. På den baggrund ønskede rederiet at få kendskab til om passagerernes opfattelse af, hvordan komforten havde været.
Som passagerernes interesseorganisation har vi naturligvis interesse i at vide, hvad bornholmerne mener om sejlads med Leonora Christina i hårdt vejr, ligesom vi gennem årene har indsamlet en omfattende fond af viden om, hvordan sejlads med Villum Clausen har været for passagererne i hårdt vejr.
Den 15/9 2011 sendte vi lige knap 4.000 mails med følgende tekst:
»Vi har brug for din hjælp !
… og hvis du var med hurtigfærgen Leonora Christina den 14. september 2011 med afgang kl. 16:30 fra Rønne, så kan du hjælpe os … og i tilgift få en æske chokolade.
BornholmerFærgens nye hurtigfærge, Leonora Christina, kan sejle i op til 5 meter høje bølger, men spørgsmålet er, hvordan passagererne oplever komforten, når bølgehøjden er op imod denne grænse. Det er naturligvis også afgørende, at passagererne altid føler sig trygge under enhver overfart uanset bølgehøjde eller andre vejrforhold.
BornholmerFærgen har spurgt os, om vi – som passagerernes interesseorganisation – kan hjælpe med at få en vurdering af Leonora Christinas komfort med udgangspunkt i afgangen den 14. september 2011, kl. 16:30 fra Rønne, hvilket vi har indvilget i.
Send denne mail retur med dit svar. Et ordentligt og konstruktivt svar belønnes med en æske chokolade.
Vi samler svarene og udarbejder en konklusion til BornholmerFærgen. Rederiet vil dog også få dit svar, men i en absolut anonymiseret udgave.«
Vi modtog i alt 85 mails retur.
17 heraf havde været med på den omtalte afgang; og alle 17 har grundigt beskrevet turen på en så god og grundig måde, at det direkte kunne aflæses på en skala, hvordan de havde opfattet turen.
29 sendte grundige beskrivelser af andre sejladser eller øvrige forhold, som både vi og rederiet bør gøre noget ved. De øvrige svar kræver ikke yderligere aktivitet.
Med ganske få undtagelser giver alle 17 – der var med på turen med Leonora Christina – til kende, at det var en meget hård tur. Men over 80% ville foretrække, at tage turen med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle Povl Anker (også selv om hurtigfærgen blev forsinket). Færgens sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation.
Der er generelt stor ros til personalets varetagelse af situationen. Informationen vurderes også at være god, men flere mener, at »kaptajnen skal sendes på mikrofonkursus«, ligesom der skal arbejdes en del med skærminformationen; både hvad angår konkret information og at alle skal kunne se skærmene (uanset lysindfald) fra siddepladsen.
Selv om Leonora kan sejle i op til 5 meter høje bølger, så ligger grænsen for sejladsen ikke dér, har salgschef Lindy Kjøller fortalt os, selv om det (naturligvis inden for de fastsatte grænser for sejlads med Leonora) alene er kaptajnens afgørelse, om der skal sejles. Lindy Kjøller har – ligesom vi – ud fra de sejladsbeskriver, som de 29 mails indeholder, kunnet læse at andre sejladser med Leonora Christina ved lavere bølgehøjder har givet ukomfortable overfarter. Hvad det skyldes, skal undersøges nærmere.
Blandt de mange forslag, som ligger i svarene, er bl.a. et forslag om, at Færgen, forud for en sejlads, kan sende en sms/mail med information om, at der forventes en sejlads i hårdt vejr. Så er det op til passageren, om den pågældende evt. vil anvende anden transportmulighed eller vente med rejsen.
Rederiet og vi har med undersøgelsen fået bedre viden om, hvad vi skal arbejde med, for at passagererne får en så god rejse som overhovedet muligt.
Bornholms Passagerforening
5. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Ændret af Bornholms Tidende til en forsideartikel, der blev bragt 7/10 2011 med følgende tekst:
Passagerers vurdering af sejlads i hårdt vejr:
80 procent foretrækker Leonora frem for Povl Anker
Af Jens Stubkjær

Så længe kaptajnen vil, så sejler vi.

Leonora Christinas sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation. Over 80 procent ville foretrække, at tage turen i hårdt vejr med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle med Povl Anker, også selv om hurtigfærgen blev forsinket.
Det viser en række tilbagemeldinger, Bornholms Passagerforening har fået fra passagerer, der var med Leonora Christina på en afgang fra Rønne kl. 16.30 den 14. september, hvor bølgehøjden var cirka 3,5 til 4 meter.
Komfort og tryghed
Hurtigfærgen må sejle i op til fem meter høje bølger, men skal der sejles i bølger helt op til denne grænse, når der også skal tages rimeligt hensyn til passagerernes komfort og tryghedsfornemmelse? Det ville rederiet Færgen gerne høre passagerernes vurderinger af, og derfor har rederiet samarbejdet med Passagerforeningen, som ved at spørge alle deres kontakter har fået tilbagemeldinger fra 17 rejsende på den pågældende tur i hårdt vejr.
Ros til personalet
– Med ganske få undtagelser giver alle 17 til kende, at det var en meget hård tur. Der er generelt stor ros til personalets varetagelse af situationen. Informationen vurderes også at være god, men flere mener, at »kaptajnen skal sendes på mikrofonkursus«, ligesom der skal arbejdes en del med skærminformationen, både hvad angår konkret information og at alle skal kunne se skærmene, uanset lysindfald, fra siddepladsen, fortæller Bjørn Karlsen, formand for Passagerforeningen.
Ukomfortabelt
At det også kan opleves som ukomfortabelt at sejle med Leonora Christina i mindre bølgehøjder end de 3,5 til 4 meter fremgår af 29 andre  grundige tilbagemeldinger, som Passagerforeningen har fået fra folk, der har været med på andre afgange end den omtalte eftermiddagsafgang den 14. september.
Vi sejler
Salgschef Lindy Kjøller, Færgen glæder sig over tilbagemeldingerne.
– Vi kan se, at Leonora Christina skal sejle i hårdere vejr, end Villum Clausen kunne, så folk kommer frem til tiden. Det prioriterer kunderne højt.
– Vil I sejle i op til fem meter høje bølger, som færgen er godkendt til?
– Kaptajnen beslutter, om vi skal sejle, og så længe kaptajnen vil, så sejler vi, så længe, vi er under de fem meter, siger Lindy Kjøller og tilføjer:
– Der er stor ros til personalet ombord. Det er vi glad og stolt over. Men så skal vi være bedre til at informere ved forsinkelser. Vi skal informere mere konkret og tidligere, lyder det fra Lindy Kjøller.
Han tilføjer, at rederiet er glad for  Passagerforeningens undersøgelse, men at rederiet også på mange andre måler passagerernes vurderinger af rederiets service.

Share