Hvad oplever Bornholmerne ???

Statistikker kan udarbejdes på mange måder. Når forudsætningerne for en statistik er fulgt, er statikken principielt altid korrekt.
Spørgsmål et er blot, om statistikken stemmer overens med, hvad dem, statistikken vedrører, oplever.
For nylig skrev pressen – foranlediget af informationer fra Kontaktrådets Sekretariat – at Villum Clausen målt på samtlige enkeltture over hele året 2010 har en rettidighedsprocent på 81,4% (baseret på tal fra Trafikstyrelsen).
Med de indlagte forudsætninger, er der ikke noget galt i tallet, men det er ikke den rettidighedsprocent, som bornholmerne oplever, og det er logisk.
En katamaranfærge klarer sig absolut kun tilfredsstillende i sommerperioden, mens en superkonventionel færge kan klare sig hele året.
I lavsæsonen har Villum Clausen typisk sejlet 2 afgange. I højsæsonen har færgen sejlet helt op til 6 afgange i døgnet. Det bør naturligvis indgå i vægtningen.
Vi begyndte i 2005 at opgøre »vinterdage, hvor der har været indsat erstatningstonnage«.
Gennem alle årene har vinterhalvåret vist et gennemsnit for dette på mellem 30 og 40%. Hvis vi også anvender tallene fra Trafikstyrelsen, får vi følgende »erstatnings- og forsinkelsesprocent«:
Oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret
2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning indsat
49 datoer ud af 182
 = 26,9%
77 datoer ud af 182
 = 42,3%
126 datoer ud af 364
 = 34,6%
Inkl. »Forsinket«
fra og med 15 min.
62 datoer ud af 182
 = 34,1%
91 datoer ud af 182
 = 50,0%
153 datoer ud af 364
 = 42,0%
Forudsætningerne i øvrigt og tal måned for måned vil snarest blive lagt ud på vores hjemmeside www.bornpass.dk
Om Leonora Christinas driftsikkerhed vil se anderledes ud, vil kun fremtiden vise.
Vi er stadig af den opfattelse, at bornholmerne vil være bedst tjent med at have en superkonventionel færge.
Bornholms Passagerforening
1. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Villum Clausen – statistik over datoer med aflysninger og/eller forsinkelser > 15 minutter vinterhalvårene 2009/2010 og 2010/2011

Datoberegnet statistik (dvs. der kan forekomme en eller flere »hændelser« på samme dato, men statistisk forekommer der kun en »hændelse«). Vi har undladt forsinkelser < 15 minutter, da de fleste af sådanne forsinkelser ikke får indflydelse på, om den samlede rejse kan gennemføres. Derimod vil forsinkelser > 15 minutter typisk betyde en væsentlig forøgelse af den samlede rejsetid:
Vinterhalvåret 2009/2010
Oktober 2009
November 2009
December 2009
Januar 2010
Februar 2010
Marts 2010
Erstatning
indsat *)
9 af 31
15 af 30 **)
1 af 31
11 af 31
13 af 28
0 af 31
Forsinket fra og med 15 min.
0 af 31
1 af 30
6 af 31
3 af 31
2 af 28
1 af 31
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
**) 23/11 2009 forsinkelse > 4 timer skal medregnes som aflysninger
Vinterhalvåret 2010/2011
Oktober 2010
November 2010
December 2010
Januar 2011
Februar 2011
Marts 2011
Erstatning
indsat *)
2 af 31
17 af 30
5 af 31
25 af 31
25 af 28
3 af 31
Forsinket fra og med 15 min.
2 af 31
3 af 30
6 af 31
0 af 31
2 af 28
1 af 31
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
Samlet oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret 2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning indsat
49/182 = 26,9%
77/182 = 42,3%
126/364 = 34,6%
Inkl. forsinket
fra og med 15 min.
62/182 = 34,1%
91/182 = 50,0%
153/364= 42,0%
31/7 2011 BACa
Share

Brev til miljøministeren om svensk toldkontrol

Bodilsker, den 28. juli 2011

Miljøminister og minister for nordisk samarbejde
Karen Ellemann
Miljøministeriet, Højbro Plads 4
1200 København K
Send via mail: mim@mim.dk

Transithindringer/transportkorridor

Som det er fremgået i de seneste dage af i hvert fald den bornholmske presse, er rejsende især til Bornholm blevet toldkontrolleret i et væsentligt og faktisk meget generende og utilfredsstillende omfang.

Dette vedrører Deres ressortområde som minister for nordisk samarbejde. Den af »Christiansborg« opbyggede rutestruktur af den samfundsmæssigt begrundede færgebetjening af Bornholm, er naturligvis direkte afgørende for at problemet er opstået, idet bornholmerne nu skal gennem fremmedland for at komme fra Bornholm til det øvrige Danmark. Derfor har vi også skrevet et særskilt brev om problemet til transportminister Hans Chr. Schmidt.

Da natfærgen (Rønne/Køge) fra oktober 2010 blev enkeltrettet, blev det nødvendigt at transportere lig over Sverige. Der er desværre fortsat ikke fundet en administrativ anvendelig løsning. Dette hører under indenrigs- og sundhedsministeren, hvorfor vi har sendt Bertel Haarder kopi af dette brev og af brevet til Hans Chr. Schmidt.

Det absolut generende i den øgede toldkontrol ligger i, at f.eks. Bornholmerbussen i flere tilfælde er blevet stoppet ved indkørslen i Sverige (ved Lernacken) og ifølge vognmand Jørgen Andersen i visse tilfælde underlagt en så omfattende kontrol af alle passagerer, at bussen er blevet forsinket i mere end én time. Vi vedlægger den artikel, som Bornholms Tidende skrev 26. juli 2011 om problemet.

Disse toldkontroller har medført, at den afgang med BornholmerFærgen – som bussen er knyttet til – er blevet betydeligt forsinket; dette ikke mindst, når afgangen har været dagens sidste og bussens passagerer derfor ikke har haft mulighed for at komme med en efterfølgende færge samme dag.

I højsæsonen vil der – uanset, hvornår på dagen færgeafgangen ligger – ofte være risiko for, at den efterfølgende afgang i forvejen er enten næsten eller helt udsolgt.

Vognmand Jørgen Andersen har i første omgang klaget til de svenske toldmyndigheder, men det har ikke medført nogen ændringer i omfanget af toldkontrollen.

Vi har henvendt os til BornholmerFærgen (direktør John Steen-Mikkelsen), som har bekræftet at 2 færgeafgange – inden for det seneste par uger – med ca. 700 passagerer på hver afgang, er blevet betydeligt forsinket, fordi Færgen har måttet afvente de passagerer, som efter toldkontrollen er ankommet med den stærkt forsinkede Bornholmerbus til Ystad.

I de seneste 3-5 år har de svenske toldmyndigheders kontrol haft et rimeligt og nogenlunde acceptabelt niveau. Men vi skal ikke lægge skjul på, at vi nu er temmelig nervøse for, at bornholmerne igen skal besværes med de over 70 restriktioner, som findes ved indrejse til Sverige.

Hverken de mange restriktioner eller de aktuelle toldkontroller er tilfredsstillende for det bornholmske samfund at skulle leve med, når vi blot skal rejse til landets hovedstad. Ingen andre danskere er underlagt tilsvarende kontroller for at rejse fra deres hjemegn til landets hovedstad.

De to bornholmske folketingsmedlemmer, Jeppe Kofod og Peter Juel Jensen, har tidligere både foreslået og arbejdet for oprettelsen af en transportkorridor igennem Sverige for rejsende til og fra Bornholm.

Problemet er absolut ikke nyt, men er klart blevet mere intensivt (og ikke til at slippe uden om), fordi muligheden for at rejse som passager direkte mellem Bornholm og Østsjælland/København stort set ikke længere er et eksisterende alternativ.

Der er gennem de seneste 10-11 år holdt adskillige møder på ministerniveau med de svenske myndigheder for at løse problemet. Ifølge Skatteministeriets hjemmeside, står der bl.a.

»Danmark havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2005. Det har været centralt for det danske formandskab at fremskynde arbejdet med fjernelse af grænsehindringer … Denne opmærksomhed mundede i formandskabsperioden ud i konkrete resultater vedrørende medbringelse af kæledyr i transit mellem Sjælland og Bornholm via Sverige …

Et område, der har været særligt i fokus, er transitproblemer til og fra Bornholm via Sydsverige. Siden den 15. juni 2005 har det været muligt for transitrejsende at medbringe kæledyr til og fra Bornholm, uanset om de rejser med bil, bus eller tog. Spørgsmålet vedr. medbringelse af jagt og konkurrencevåben i transit til og fra Bornholm kræver en svensk lovændring, som vil afskaffe kravet om transittilladelse. Denne trådte i kraft 1. juli 2006. Desuden er det blevet besluttet at lave et fælles nordisk »pillepas«, som bl.a. vil lette transitrejsendes mulighed for at transportere medicin med euforiserende stoffer. Ordningen blev igangsat den 1. juni 2006.«

Forhenværende statsminister Poul Schlüter var udpeget som særlig repræsentant for den danske regering. Hans arbejde bestod i at belyse og arbejde for fjernelse af grænsehindringer i Norden. I december 2005 trak Poul Schlüter sig tilbage fra denne post. I den forbindelse udtalte han:

»at hans tre år lange arbejde med grænsehindringer har foregået meget tilfredsstillende. Der er dog stadig ting at tage fat på, før alle grænsebarrierer i Norden er væk, hvorfor indsatsen fortsætter som et prioriteret arbejdsområde i 2006 under norsk formandskab.«

Bornholmerne har imidlertid noget vanskeligt ved at se, at »arbejdet med fjernelse af grænsehindringer« har bevæget sig særlig meget i en for bornholmerne positiv retning. Lad os f.eks. se på, at størstedelen af bornholmerne skal medbringe et »pillepas«, når de skal rejse til den øvrige del af Danmark. Hvis man f.eks. medbringer »Codimagnyl ”DAK”, filmovertrukne tabletter, 500 + 9,6 mg.«, skal man medbringe et »pillepas« udarbejdet af apoteket. Dette er absolut ikke uden besvær, og et »pillepas« har kun en varighed på 30 dage. Så den bornholmer, der rejser hver anden måned – og medbringer »medicin, som indeholder stoffer, der virker euforiserende, og som påvirker centralnervesystemet«, er altså nødt til at gå på apoteket 6 gange om året for at få udstedt et »pillepas«, hvis personen vel at mærke vil rejse lovligt. Den »regulering«, som blev foretaget vedrørende »pillepasset« den 1. juni 2006, har ikke betydet nogen lettelse for bornholmerne.

Vi anser det for formålsløst, at der igen skal ansættes en særlig repræsentant eller nedsættes et udvalg, for at få »reguleret« lidt på nogle af de godt 70 transithindringer.

Vi skal kunne rejse mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige uden at blive udsat for toldkontrol eller andre kontroller.

BornholmerFærgen skal ikke udsættes for forsinkelser (som går ud over 700 øvrige passagerer) på grund af svensk toldkontrol, som her og nu fremstår som værende ret emsig.

Med den nuværende rutestruktur er der kun en mulighed for at undgå disse besværligheder/urimeligheder. Det er, at der snarest muligt etableres en transportkorridor gennem Sverige. Det både håber og tror vi, at De vil medvirke til etableres inden for en relativ kort periode.

De venligste hilsner
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen

Bilag:

Share

Brev til transportministeren om svensk toldkontrol

Bodilsker, den 28. juli 2011

Transportminister Hans Christian Schmidt
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K

Transithindringer/transportkorridor

Som det er fremgået i de seneste dage af i hvert fald den bornholmske presse, er rejsende især til Bornholm blevet toldkontrolleret i et væsentligt og faktisk meget generende og utilfredsstillende omfang.

Vi er naturligvis bekendt med, at dette kun indirekte hører under Deres ressortområde, men direkte vedrører ministeren for nordisk samarbejdes ressortområde. Vi har derfor også skrevet et særskilt brev til Karen Ellemann.

Da natfærgen (Rønne/Køge) fra oktober 2010 blev enkeltrettet, blev det nødvendigt at transportere lig over Sverige. Der er desværre fortsat ikke fundet en administrativ anvendelig løsning. Dette hører under indenrigs- og sundhedsministeren, hvorfor vi har sendt Bertel Haarder kopi af dette brev og brevet til Karen Ellemann.

Det absolut generende i den øgede toldkontrol ligger i, at f.eks. Bornholmerbussen i flere tilfælde er blevet stoppet ved indkørslen i Sverige (ved Lernacken) og ifølge vognmand Jørgen Andersen i visse tilfælde underlagt en så omfattende kontrol af alle passagerer, at bussen er blevet forsinket i mere end én time. Vi vedlægger den artikel, som Bornholms Tidende skrev 26. juli 2011 om problemet.

Disse toldkontroller har medført, at den afgang med BornholmerFærgen – som bussen er knyttet til – er blevet betydeligt forsinket; dette ikke mindst, når afgangen har været dagens sidste og bussens passagerer derfor ikke har haft mulighed for at komme med en efterfølgende færge samme dag.

I højsæsonen vil der – uanset, hvornår på dagen færgeafgangen ligger – ofte være risiko for, at den efterfølgende afgang i forvejen er enten næsten eller helt udsolgt.

Vognmand Jørgen Andersen har i første omgang klaget til de svenske toldmyndigheder, men det har ikke medført nogen ændringer i omfanget af toldkontrollen.

Vi har henvendt os til BornholmerFærgen (direktør John Steen-Mikkelsen), som har bekræftet at 2 færgeafgange – inden for det seneste par uger – med ca. 700 passagerer på hver afgang, er blevet betydeligt forsinket, fordi Færgen har måttet afvente de passagerer, som efter toldkontrollen er ankommet med den stærkt forsinkede Bornholmerbus til Ystad.

I de seneste 3-5 år har de svenske toldmyndigheders kontrol haft et rimeligt og nogenlunde acceptabelt niveau. Men vi skal ikke lægge skjul på, at vi nu er temmelig nervøse for, at bornholmerne igen skal besværes med de over 70 restriktioner, som findes ved indrejse til Sverige.

 

Hverken de mange restriktioner eller de aktuelle toldkontroller er tilfredsstillende for det bornholmske samfund at skulle leve med, når vi blot skal rejse til landets hovedstad. Ingen andre danskere er underlagt tilsvarende kontroller for at rejse fra deres hjemegn til landets hovedstad.

 

De to bornholmske folketingsmedlemmer, Jeppe Kofod og Peter Juel Jensen, har tidligere både foreslået og arbejdet for oprettelsen af en transportkorridor igennem Sverige for rejsende til og fra Bornholm.

 

Problemet er absolut ikke nyt, men er klart blevet mere intensivt (og ikke til at slippe uden om), fordi muligheden for at rejse som passager direkte mellem Bornholm og Østsjælland/København stort set ikke længere er et eksisterende alternativ.

Der er gennem de seneste 10-11 år holdt adskillige møder på ministerniveau med de svenske myndigheder for at løse problemet. Ifølge Skatteministeriets hjemmeside, står der bl.a.

»Danmark havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2005. Det har været centralt for det danske formandskab at fremskynde arbejdet med fjernelse af grænsehindringer … Denne opmærksomhed mundede i formandskabsperioden ud i konkrete resultater vedrørende medbringelse af kæledyr i transit mellem Sjælland og Bornholm via Sverige …

Et område, der har været særligt i fokus, er transitproblemer til og fra Bornholm via Sydsverige. Siden den 15. juni 2005 har det været muligt for transitrejsende at medbringe kæledyr til og fra Bornholm, uanset om de rejser med bil, bus eller tog. Spørgsmålet vedr. medbringelse af jagt og konkurrencevåben i transit til og fra Bornholm kræver en svensk lovændring, som vil afskaffe kravet om transittilladelse. Denne trådte i kraft 1. juli 2006. Desuden er det blevet besluttet at lave et fælles nordisk »pillepas«, som bl.a. vil lette transitrejsendes mulighed for at transportere medicin med euforiserende stoffer. Ordningen blev igangsat den 1. juni 2006.«

Forhenværende statsminister Poul Schlüter var udpeget som særlig repræsentant for den danske regering. Hans arbejde bestod i at belyse og arbejde for fjernelse af grænsehindringer i Norden. I december 2005 trak Poul Schlüter sig tilbage fra denne post. I den forbindelse udtalte han:

»at hans tre år lange arbejde med grænsehindringer har foregået meget tilfredsstillende. Der er dog stadig ting at tage fat på, før alle grænsebarrierer i Norden er væk, hvorfor indsatsen fortsætter som et prioriteret arbejdsområde i 2006 under norsk formandskab.

Bornholmerne har imidlertid noget vanskeligt ved at se, at »arbejdet med fjernelse af grænsehindringer« har bevæget sig særlig meget i en for bornholmerne positiv retning. Lad os f.eks. se på, at størstedelen af bornholmerne skal medbringe et »pillepas«, når de skal rejse til den øvrige del af Danmark. Hvis man f.eks. medbringer »Codimagnyl ”DAK”, filmovertrukne tabletter, 500 + 9,6 mg.«, skal man medbringe et »pillepas« udarbejdet af apoteket. Dette er absolut ikke uden besvær, og et »pillepas« har kun en varighed på 30 dage. Så den bornholmer, der rejser hver anden måned – og medbringer »medicin, som indeholder stoffer, der virker euforiserende, og som påvirker centralnervesystemet«, er altså nødt til at gå på apoteket 6 gange om året for at få udstedt et »pillepas«, hvis personen vel at mærke vil rejse lovligt. Den »regulering«, som blev foretaget vedrørende »pillepasset« den 1. juni 2006, har ikke betydet nogen lettelse for bornholmerne.

 

Vi anser det for formålsløst, at der igen skal ansættes en særlig repræsentant eller nedsættes et udvalg, for at få »reguleret« lidt på nogle af de godt 70 transithindringer.

Vi skal kunne rejse mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige uden at blive udsat for toldkontrol eller andre kontroller.

BornholmerFærgen skal ikke udsættes for forsinkelser (som går ud over 700 øvrige passagerer) på grund af svensk toldkontrol, som her og nu fremstår som værende ret emsig.

Med den nuværende rutestruktur er der kun en mulighed for at undgå disse besværligheder/urimeligheder. Det er at der snarest muligt etableres en transportkorridor gennem Sverige. Det både håber og tror vi, at De vil medvirke til i det omfang, De har mulighed for dette.

De venligste hilsner
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen

Bilag:

Share

Så har vi beviset

Ifølge kontrakterne skulle Leonora Christina – med den betydelige forøgelse af kapaciteten – først indsættes 1/9 2011.
Nu blev den indsat 22/6 2011, og efter kort tid blev der åbnet for salg af billetter til den maksimale kapacitet, som Leonora Christina kan sejle med.
Billetterne til den øgede kapacitet blev solgt i relativt stort omfang. Men statistikkerne viser, at der egentlig skulle være kapacitet nok med Villum Clausen.
Hvor ulykkeligt det end er for det bornholmske samfund, at det har været nødvendigt at tage Leonora Christina ud af drift igen, så har vi med det fået et værdifuldt bevis. Statistikkerne har ikke givet et retvisende billede af, hvor mange billetter BornholmerFærgen egentlig ville kunne sælge, hvis de havde tilstrækkelig/ubegrænset kapacitet. Statistikkerne viser ikke, hvor mange turister der forsøger at købe billet til Bornholm, men som møder et »udsolgt« … og så opgiver rejsen.
Vi har i adskillige år – sammen med bl.a. turisterhvervet – gang på gang (bl.a. i Trafikkontaktrådet) givet til kende, at kontraktens system til måling af »udsolgt og kapacitetsudvidelse« (den såkaldte 90%-regel), slet, slet ikke giver et reelt billede af, hvor mange flere færgebilletter, der kunne være solgt, hvis tilstrækkelig kapacitet havde været til stede på de rette tidspunkter.
Nu har vi fået beviset for, at der (i hvert fald i højsæsonen) kan sælges flere billetter, end det antal kontrakten opererer med som mere end tilstrækkeligt (højsæsonen 2011). Den nye kontrakt løber i øvrigt frem til 2017, og der er ikke i kontrakten lagt op til forøget kapacitet i de kommende 6 år (ud over den kapacitetsforøgelse, som Leonora Christina næsten alene har skabt).
Et er statistikker og fremskrivninger; et andet er virkelighedens verden.
Bornholms Passagerforening
12. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Gi’ dog damen hat på

Jeg mindes kun at have set ganske få billeder af den rigtige, navnkundige Leonora Christina uden hat på. På langt de fleste billeder har hun en hat, der nu om dage vel fortsat mestendels betegnes som en herrehat.
Efterhånden som vores medlemmer har været med vores nye hurtigfærge, konstaterer de med et glimt i øjet – eller et lille smilende ikon på en mail – at BornholmerFærgen har glemt at »Gi’ damen hat på«. Hvordan skal det nu forstås?
Det skal forstås således, at passagerer/bilister fra midtskib til agter skal ud i det fri for at komme ad trappen mellem bildækket og salonerne. Det forekommer som en direkte forringelse i forhold til Villum Clausen. Det er egentlig ret ligegyldigt, hvem der har fundet på idéen, eller skal vi diplomatisk sige, har overset, at »damen ikke har fået hat på i den bagerste del«.
Men mon ikke, at BornholmerFærgen sender »damen til modist«, inden vi når frem til stygge efterårs- og vinterstorme, med regn, rusk og sne.
Der er mange fordele ved Leonora Christina frem for Villum Clausen. Det skal absolut ikke skjules. Men flere af vores medlemmer oplever, at færgen ruller, selv om vinden har været ganske svag, og at det kan være vanskeligt at gå på gangene. Vi har indtryk af, at der har været temmelig fyldte bildæk, hvorfor det ikke kan være årsagen til »rulleriet«, at færgen ikke har været lastet nok.
Om det er noget, der kan gøres noget ved, skal vi ikke gøre os kloge på. Men vi véd, at der ikke kan gøres noget ved vejret. Det er som det er, og så må vi indrette os efter det på bedste vis – med eller uden, at »damen har hat på«.
Bornholms Passagerforening
5. juli 2011
Lone Thrane, kasserer
Smallesund 108
3700 Rønne
Share

Dom om flypassagerers rettigheder

Den 19/11 2009 afsagde EF-Domstolen *) en afgørende, »bagvedliggende« dom om fortolkning af erstatning til passagerer ved forsinket ankomst i henhold til EF-forordningen (nr. 261/2004) om luftfartspassagerers rettigheder.
Når vi betegner dommen som »bagvedliggende« skyldes det, at der var tale om dom i en præjudiciel sag. I Domstolens pressemeddelelse hedder det derfor bl.a.:
»Domstolen træffer ikke afgørelse i den nationale sag. Det tilkommer den nationale domstol at træffe afgørelse i sagen i overensstemmelse med Domstolens afgørelse.«
En advokat fra Aalborg har derfor – ud fra en konkret situation – stævnet SAS, fordi selskabet ikke respekterede EF-Domstolens afgørelse ved tildeling af erstatning. I EF-Domstolens pressemeddelelse hedder det videre:
»Passagerer på forsinkede flyafgange kan have en ret til kompensation
Når de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det planlagte ankomsttidspunkt, kan de ligesom passagerer på aflyste flyafgange anmode luftfartsselskabet om en kompensation, medmindre forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder.«
Byretten i Aalborg afsagde den 1/7 2011 sin dom. Den følger EF-Domstolens afgørelse.
Ifølge Ritzau
»påpegede SAS i retten, at EF-Domstolen ved Sturgeondommen, var gået ud over deres beføjelser ved at stramme bestemmelsen om, at flypassagerer har krav på erstatning, hvis deres fly bliver aflyst til også at gælde, hvis deres fly kun er forsinket.«
Det er usikkert, dog næppe sandsynligt, om SAS vil anke dommen.
Bornholmske flypassagerer skal derfor være opmærksomme på, at der nu foreligger en national retsafgørelse, som svarer til EF-Domstolens dom, og derfor er der også god grund til at søge erstatning, når ankomsten forsinkes mindst 3 timer i forhold til det oprindelige ankomsttidspunkt.
Bornholms Passagerforening
3. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
*) fra 1/12 2009 EU-Domstolen

Forklarende tekst til ”Dom om flypassagerers rettigheder”

pressemeddelelse fra ef-domstolen 19112009 om flypassagerers ret til erstatning ved forsinket ankomst

01072011 – aalborg dommen om ret til erstatning ved forsinkelse over 3 timer

Share

Betalingsring om København rammer Bornholm

Når de politiske partier fremlægger planer, som kan få afgørende indflydelse på bornholmske passager- og samfundsforhold, forholder vi os til dem, men altid under skyldigt hensyn til, at Bornholms Passagerforening arbejder upolitisk.
Vi har derfor også læst den plan igennem, som Socialdemokraterne og SF for nylig udsendte under navnet »Fair Løsning 2020«. Vi har fundet, at 3 forslag umiddelbart kan blive til alvorlig skade for det bornholmske samfund:
1)      Afgift pr. flybillet på 75 kr.
2)      Betalingsring om København
3)      Lastbilafgift.
Forslagene skal medvirke til et bedre miljø; og det er vi absolut meget positive indstillet overfor. Vi har tidligere beskæftiget os indgående med afgiften pr. flybillet. I dette indlæg vil vi derfor primært beskæftige os med betalingsringen om København.
I planen er det også anført, at betalingsringen og lastbilafgiften skal »finansiere billigere og bedre kollektiv transport«. Det har vi absolut heller ikke noget imod – tværtimod !
Men enhver afgift – uanset hvilket gode formål den end måtte have – skal blot sættes i relation til, om det er gavnligt eller skadeligt for Bornholm.
Lad os se lidt nærmere på, hvordan en betalingsring om København skal etableres og kan berøre Bornholm og bornholmerne:
Betalingsring
Det er ikke umiddelbart aflæseligt i »Fair Løsning 2020«, hvordan en betalingsring omkring København skal udformes, herunder hvor linjeføringen skal lægges. Vi har derfor spurgt skatteordfører Nick Hækkerup (S) om dette. Nick Hækkerup har bl.a. svaret:
»For det første, så spørger I til betalingsringens konkrete linjeføring: Vi har i ’Fair Løsning 2020’ sagt, at vi ønsker at indføre en betalingsring omkring København, og det er vores målsætning, at den skal give en årlig indtægt til staten på 2 milliarder. Vi har endnu ikke fastsat den konkrete geografiske eller takstmæssige udformning af betalingsringen, da vi mener, at det er vigtigt, at sådan en stor og vigtig ting som en betalingsring bliver planlagt og udført i tæt dialog med alle involverede parter, dvs. både de involverede kommuner, pendlere, trafikselskaber og andre.«
Eksperter med erfaring fra andre lande har givet udtryk for, at »ringen« geografisk skal være ret omfattende (respektive ret omkostningstung), hvis den skal generere den omtalte indtægt til staten. Der er således betydelig risiko for, at såvel bornholmere i privatbil som godserhvervet skal passere betalingsringen (et eller andet sted på Amager), efter at være kørt over Øresundsbron (hvor der vel at mærke også skal betales en relativ høj broafgift), for at komme frem til bestemmelsesstedet.
Nick Hækkerup svarer os videre bl.a.:
»For det andet, så spørger I ind til, hvor og hvordan vi mener, at indtægterne fra betalingsringen skal bruges: Vi ønsker at bruge indtægterne fra betalingsringen på at gøre det billigere at bruge den kollektive transport. Derudover vil vi investere i at forbedre den kollektive transport, blandt andet gennem letbaner, cykelstier, park-and-ride-anlæg ved de store stationer og meget mere. I har ret i, at en del af indtægterne fra betalingsringen skal bruges på at forbedre trafik-forholdene i hovedstadsområdet, da hovedstadsområdets borgere bliver ramt forholdsvist hårdt af den nye betalingsring. Jeg giver jer helt ret i, at betalingsringen potentielt også kan ramme bornholmerne – derfor mener jeg, at Bornholm i denne sammenhæng bør indgå som en del af hovedstadsområdet, hvilket ligger i god forlængelse af den eksisterende regionale inddeling.«
Det glæder os meget, at vi har mødt forståelse for, at vi faktisk kan blive økonomisk ramt af en betalingsring uden at få »noget ud af det i den anden ende«. Det er anerkendelsesværdigt, at Nick Hækkerup konkret kommer med forslag til, hvordan Bornholm kan indarbejdes/få fordele ud af indtægten fra en betalingsring om København.
Bornholms Passagerforening
2. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Afgifter er skadelige for Bornholm

Det er af afgørende betydning for Bornholms Passagerforening at arbejde upolitisk. Men når politiske partier fremlægger planer, som kan få afgørende indflydelse på bornholmske passager- og samfundsforhold, så forholder vi os til dem. Det gælder således også den plan, som Socialdemokraterne og SF for nylig udsendte under navnet »Fair Løsning 2020«.
Efter at have læst planen igennem har vi fundet, at 3 forslag kan blive til alvorlig skade for det bornholmske samfund:
1)      Afgift pr. flybillet på 75 kr.
2)      Betalingsring om København
3)      Lastbilafgift.
Forslagene – ikke mindst afgiften på flybilletter – skal medvirke til et bedre miljø; og det har vi absolut intet imod – tværtimod !
I planen er det også anført, at betalingsringen og lastbilafgiften skal »finansiere billigere og bedre kollektiv transport«. Og – det har vi absolut heller ikke noget imod.
Men det skal blot sættes i relation til, om det er gavnligt eller skadeligt for Bornholm. Medmindre der sker ændringer, er alle 3 afgifter helt klart skadelige for det bornholmske samfund.
I dette indlæg vil vi kun have mulighed for at beskæftige os med afgiften på flybillet. De 2 andre afgifter vender vi tilbage til en mere uddybende omtale af på et senere tidspunkt.
Flyafgift:
Relateret til beregninger, som Transportministeriet har foretaget (oktober 2010), er det mere end tvivlsomt, at anvendelse af hurtigfærge i stedet for propelfly vil være mere miljørigtigt til transport af passagerer. Nu vil vi helt konkret få beregnet dette i relation til den nye hurtigfærge.
Flytransport er blevet en meget vigtig del af det samlede bornholmske transportsystem. Derfor vil det (langt ud over det omkostningsrelaterede for den enkelte) være yderst skadeligt for det bornholmske samfund, hvis billetprisen belægges med afgift.
Vi havde brug for nogle få afklaringer af det i »Fair Løsning 2020« anførte og i den forbindelse har vi været i kontakt med skatteordfører Nick Hækkerup (S) om afklaringerne. Nick Hækkerup har meget venligt givet os brugbare, uddybende svar, så vi har mulighed for at arbejde videre med problematikkerne i relation til påvirkningen af Bornholm.
Omkring flyafgiften har Nick Hækkerup bl.a. svaret:
»Vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at undtage Bornholm fra en sådan afgift, men da den ikke er endelig udformet, vil vi selvfølgelig i lovarbejdet indgå i en tæt dialog med jer og andre involverede parter for at sikre, at flyafgiften udformes på den mest hensigtsmæssige måde. Ligesom vi jo har tilkendegivet ønske om at håndtere Bornholms særlige situation.«
Vi er glade for, at det lokale S-folketingsmedlem, Jeppe Kofod, har udtrykt samme holdning omkring flyafgiften, som vi i Bornholms Passagerforening har udtrykt fra første dag, hvor vi fik kendskab til forslaget.
Men flyafgiften står ikke alene. Der er også 2 andre afgifter som mere eller mindre vil ramme Bornholm og bornholmerne. Det er en betalingsring om København og en lastbilafgift.
Bornholms Passagerforening
2. juli 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share