Forfatterarkiv: Webmaster

Nye regler for hund/kat gennem Sverige

Udgivet den af
Svar
Reglerne for at medbringe hund eller kat via Sverige mellem Bornholm og det øvrige Danmark er ændret pr. 1/1 2012. Ifølge det svenske Tullverkets egen hjemmeside er reglerne herefter som følger:
 
Hund eller kat mellem Danmark og Bornholm fra Sverige
Hvis du rejser med en hund eller kat fra Danmark til Bornholm og Bornholm til Danmark, gennem Sverige, skal den efter 1. januar 2012:
■ være ID-mærket
■ være vaccineret mod rabies
■ have et pas til kæledyr
■ indberettes til Tullverket ved grænseovergangen (du skal vælge den røde prik)
Hvis der ikke er en toldbetjent på stedet, skal anmeldelsen foretages på en af følgende måder:
– På den nærmeste toldklareringsekspedition
– Via den til formålet opsatte telefon ved grænseovergangen
– Ved at foretage opkald til det telefonnummer, der er angivet ved grænseovergangen.
 
Vi har foretaget oversættelsen, men den enkelte kan selv forvisse sig om reglerne ved at se på Tullverkets egen hjemmeside.
 
 
Tullverkets beskrivelse af anmeldelsesproceduren kan læses via dette link.
 
Her er linket til de generelle regler.
 
Vi har talt med flere hundeejere, som absolut ikke mener, at der er tale om en lempelse, idet de nye regler kan blive ganske vanskelige at forvalte korrekt.
Hvor langt er der f.eks. til den nærmeste toldklareringsekspedition, spørger en hundeejer?
Når jeg så har ringet, hvor længe skal jeg så vente, før jeg kan få lov til at køre videre, spørger en anden hundeejer?
»Fra Danmark til Bornholm« … en formulering vi lader tale for sig selv.
 
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
16. januar 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
 

 

Supplerende materiale fra Bornholms Tidende

……………

Nye svenske regler rammer hunde- og katteejere på Bornholm:
Mere bøvlet at rejse med hund og kat til/fra Bornholm
Af Jens Stubkjær

Jeg tror mange snyder.

Nye svenske regler fra 1. januar har gjort det dyrere og besværligere for danskere at rejse fra en del af Danmark til en anden med deres hund eller kat, hvis rejsen går via Sverige.
– Det er ikke rimeligt, at bare fordi vi bor på Bornholm, så skal det være så besværligt at have hund. Det burde ikke være anderledes end andre steder, men det er det sandelig, konstaterer formanden Dansk Kennelklub på Bornholm, Bettine Nordsejl.
Hun vil ikke blive overrasket, hvis mange snyder, når de skal have hunden eller katten med i transit gennem Sverige.
Telefon til toldvæsenet
– Det er simpelthen for besværligt. Folk bliver sat i udgift til vaccination og dyrepas, og de skal stoppe på rejsen og stille sig op i køen ved det svenske toldvæsens telefon for at anmelde deres ankomst.
– Det er svært, hvis man ikke forstår svensk. Og rejsende med tog eller bus fra København har jo slet ikke mulighed for at anmelde deres ankomst med hunden personligt, når de kommer over grænsen til Sverige. Og hvis man kommer med færgen til Ystad og skal anmelde det via det svenske toldvæsens telefon, så risikerer man ikke at komme videre med bussen eller toget, påpeger Bettine Nordsejl.
– Problemet er, at der sjældent er toldere i Ystad. Så er der en telefon man kan ringe på. Og det er lidt bøvlet. Hvis der er flere hunde med på færgen, så står man der i kø og venter på at skulle snakke svensk.
Før og nu
– Før 1. januar kunne man have sin hund med i bilen uden at give den ormekur. Man skulle bare anmelde transitten via det svenske toldvæsens hjemmeside. Det kunne man gøre hjemmefra, og det var nemt, fortæller hun og tilføjer:
– Nu er det ikke så nemt mere. I dag bliver man sat i udgift, fordi man skal til dyrlægen og have en rabiesvaccinering, og man skal have et dyrepas. Og så skal man nu personligt anmelde sin indrejse i Sverige ved ankomsten.
Umulige krav
Hvis man kommer i bil, kan man stoppe ved Lernacken eller i Ystad og anmelde sin ankomst til det svenske toldvæsen, eventuelt via telefonen.
– Men er man med toget eller bussen, har man et problem. Så kan det jo ikke lade sig gøre – hverken at ringe til en svensk tolder eller stoppe ved broen. Så selv om man gerne vil, så kan det ikke lade sig gøre, hvis man kommer med  bussen eller toget gennem Sverige, siger en forundret Bettine Nordsejl.
Mange generet
I Dansk Kennel Klub på Bornholm er der ofte medlemmer, der rejser over til diverse prøver og stævner, og de er omfattet af de nye regler og skal forholde sig til, hvad svenskerne nu forlanger.
– Så det bliver bøvlet, især hvis man er flere biler, som følges over til et stævne. Så kan der være 10 hunde, der skal anmelde deres ankomst. Det tager tid,  og tiden er nogle gange kneben med de sejltider, vi har, bemærker Bettine Nordsejl.

Fire hunde har Bettine Nordsejl selv. Som formand for Dansk Kennel Klub på Bornholm har hun mange medlemmer, der rejser gennem Sverige med deres hunde, og nu må forholde sig til de nye mere besværlige svenske regler om indførsel af hunde, som også gælder for danskere, der blot skal have deres hund med fra en del af Danmark til en anden (gennem Sverige). Foto:
……….
Svensk krav: Hunde- og katte ejere melder sig ved grænsen
Af Jens Stubkjær

Det svenske landbrugsministerium, Jordbruksverket, forlanger fortsat, at alle rejsende mellem Bornholm og Sjælland, der skal gennem Sverige og har deres hund eller kat med, skal anmelde indrejsen til det svenske toldvæsen.
I øjeblikket skal det – hvis man følger reglerne – foregå ved personlig eller telefonisk henvendelse til toldvæsenet, når man kommer ind i Sverige med sit dyr.
Indtil 1. januar kunne anmeldelsen foretages via det svenske toldvæsens hjemmeside, men den mulighed eksisterer ikke længere.
Instruksen til de danske hunde og kattes ejere på Tullverket.se har man givet overskriften: “Hund eller katt mellan Danmark och Bornholm via Sverige”.
Om selve anmeldelsesproceduren skriver Tullverket.se:
– Anmeldes til Toldvæsenet ved grænsepassage (du vælger rød linje).
– hvis ingen toldembedsmænd er på stedet, skal anmeldelsen foretages på en af følgende måder:
– på nærmeste toldklareringsekspedition.
– via den til formålet opsatte telefon på grænsepassagen.
– ved at ringe på det telefonnummer, som findes opgivet ved grænsepassagen.
………..
Kennel Klub formand: Fjollede regler bør erstattes af transportkorridor

Bettine Nordsejl, formand for Dansk Kennel Klub på Bornholm, mener, at vaccinereglerne giver mening, når det handler om rigtig indførsel af hunde til Sverige. Men efter 1. januar gælder de samme regler for transit af hunde mellem Bornholm og København, som ved indførsel af hunde til Sverige, og det, mener hun, er urimeligt.
– Vaccinereglerne handler om at beskytte hundene, og rabies kan også smitte mennesker, så det bakker jeg op, men hvis hunden bliver i bilen gennem Sverige, er det overkill og fjollet at forlange, at den skal have pas og vaccination.
Transportkorridor
– Vi har jo flere transportkorridorer, så hvorfor kan ikke laves en særaftale for hunde i transit mellem Bornholm og resten af Danmark? Der er lavet en transitaftale om slagtesvin, så det kan lade sig gøre, anfører Bettine Nordsejl.
Hvalpe
En af hendes hunde får snart hvalpe, og der gælder andre regler for dem.
– Hvis de skal sælges til resten af Danmark og gennem Sverige, så skal jeg indhente en særlig tilladelse til, at den må transporteres gennem Sverige. Den skal man søge via en blanket på det svenske Jordbruksverkets hjemmeside, slutter Bettine Nordsejl.
Js
…………

Nye regler for rejse med hund/kat gennem Sverige

Fra 1. januar 2012 skelner de svenske myndighederne ikke længere mellem om man er i transit med en hund/kat mellem Bornholm og Sjælland – eller om man indfører en hund/kat i Sverige ved ferie eller for permanent ophold. Det er samme regler, der gælder.
Reglerne gælder uanset hvilket EU-land man rejser ind i Sverige fra. Og indførslen af dyret skal anmeldes til det svenske toldvæsen ved indrejse.

Hunden/katten skal være ID-mærket.
Hvis mærkningen er foretaget efter 3. juli 2011, skal mærkningen være med chip. Hvis mærkningen er foretaget før 3. juli 2011 kan det være chip eller øre/lyske-tatovering.

Hunden/katten skal have et pas.

Hunden/katten skal være rabiesvaccineret.
Rabiesvaccination kan tidligst gives når hvalpen/killingen er 3 måneder gammel. Rabiesvaccination skal være fortaget mindst 3 uger før indrejse. Hvis dyret var under 1 år ved seneste rabiesvaccination, gælder vaccinen i 1 år. Hvis dyret var over 1 år ved seneste rabiesvaccination, gælder vaccinen i 3 år.

Indførslen af hunden/katten skal anmeldes til toldvæsenet.

Der er ikke længere krav om ormekur og rabiesblodprøve.

Transit

Der er ikke længere specielle regler for at rejse i transit gennem Sverige.
Det betyder, at hunde/katte, som skal rejse til/fra Bornholm gennem Sverige, skal opfylde betingelserne for indrejse i Sverige.
For hvalpe/killinger under 3 måneder kan der søges dispensation hos Jordbruksverket til at rejse igennem Sverige.
Hvalpe/killinger i alderen 3 måneder til 3 måneder og 3 uger kan ikke rejse igennem Sverige!
Kilde: Dansk Kennel Klub Kreds 8 Bornholm , jordbruksverket.se og tullverket.se
…………

Kafka – for hunde og katte

Af Jens Stubkjær

Når Bettine Nordsejl på en god times tid vil køre mellem Bornholmerfærgens broklap i Ystad og Øresundsbroen med sine hunde , skal hun – og alle andre med hund eller kat – leve op til et sæt svenske regler, der gælder for indførsel af hunde og katte i Sverige.
Som formand for Dansk Kennel Klub på Bornholm påpeger hun, at det er både dyrt og generende for hundeejerne, samt fjollet og “overkill”, at reglerne for indførsel af hunde i Sverige skal gælde ved en hurtig transitrejse fra en del af Danmark til en anden.
Desuden tenderer den svensk dikterede pligt for dyreejeren til at melde sig ved grænsepassagen det regelrytteri, der gerne forbindes med den tjekkiske forfatter Franz Kafka.
Bettine Nordsejl påpeger, at for dyreejere, der rejser med bus eller tog, er det for tiden slet ikke muligt at overholde det svenske krav om, at man skal melde sig til toldvæsenet ved passage af grænsen – med mindre man får toget eller bussen til at vente på én i Ystad eller stoppe i Lernacken ved Øresundsbroen, mens man anmelder sit dyrs ankomst til broderlandet til de svenske toldere.
Bornholms Tidende skriver i dag og de kommende dage om denne variant af transit-vanskelighederne, der er forbundet med, at vejen gennem Sverige er udpeget til hovedvejen mellem “Bornholm og Danmark”, som det hedder i teksten  på svenske Tullverkets instruks til de danske hunde- og katteejere, der vil tage kæledyret med gennem Sverige.
……………….

Svensk tolder farer med lempe overfor danske “syndere”:
Man har nok ikke tænkt på, at folk kan tage toget til Ystad
Af Jens Stubkjær

Hvis alting ellers er i orden, ville jeg nok ikke gøre noget.

Hos det svenske toldvæsen får Bornholms Tidende bekræftet, at det kræver mere end almindelig pligtopfyldende adfærd, hvis en dansker, der kommer med bus eller tog og har sin hund/kat med sig gennem Sverige, skal overholde de regler, det svenske landbrugsministerium har konstrueret. Regler der er gældende siden 1. januar.
Også de svenske toldere sættes på prøve, for reglerne er sådan, at tolderne ikke blot kan insistere på, at de bliver overholdt.
Ud over at have en rabiesvaccination og et dyrepas til sin hund eller kat, kræver de svenske myndigheder også, at man anmelder sin ankomst med dyret ved passage af grænsen – personligt til en tolder – eller gennem en telefon, der skulle være på stedet til samme formål.
Umuligt
En praksis, der er besværlig for bilrejsende og nærmest umulig for rejsende med tog og bus, påpegede formanden for Dansk Kennel Klub på Bornholm, Bettine Nordsejl i gårsdagens avis.
Men hvordan mener det svenske toldvæsen, rejsende med hund og kat skal forholde sig, når de krydser grænsen til Sverige?
Bornholms Tidende bliver henvist fra Tullverkets pressetjeneste i Stockholm  gennem adskillige led i systemet –  og havner hos… “Vakthavende befäl i Malmö”, som viser sig at være Roland Hellborg, der snart er 65 og går på pension til sommer.
Han svarer meget imødekommende og venligt på, hvordan det nu er, når en dansker kommer rejsende med hund eller kat på vej til eller fra Bornholm.
– Man skal altid anmelde sig, når man kommer, men vi har ikke altid folk på plads i Ystad,  og så kan man ringe og anmelde sig til den vagthavende tolder.
– Hvad skal man oplyse, når man ringer?
– At man har en hund, og så skal vi have nummeret i hundepasset.
– Det skulle snart blive sådan, at man kan anmelde sin hund via Tullverkets hjemmeside. Er det korrekt?
– Det er ikke på plads endnu. Der står i øjeblikket ikke noget om det på vores hjemmeside. Men jeg ved, det vil blive muligt at gøre det på computeren. Men det er jo ikke noget, som man bare kan knipse med fingeren og så fungerer det.
– I Ystad er der ganske ofte folk i toldekspeditionen, når man kommer i bil med færgen. Jeg vil tro, det er otte ud af ti gange, når færgen kommer ind. Og hvis nogen anmelder, at de har noget at vise frem til tolden er der ingen problemer. Det er, når man stopper nogen, som ikke har sagt noget, at der kan være et lille problem.
Stop bussen
– Hvis man nu har en lille hund eller kat med og rejser med tog eller bus fra København til Ystad for at tage færgen, hvordan skal man så anmelde til toldvæsenet, at man kommer med et dyr?
– Med tog fra København til Ystad…?
– Ja.
– Jo. (Pause). Vi har jo ikke folk på toget normalt. Hvis vi har toldbetjente, som ser en hund, så spørger vi. Men når man kommer til Ystad,  skal man kunne ringe til tolden  og anmelde, at man har en hund med.
– Jeg tror de fleste, der kommer til Ystad med toget, gerne vil nå færgen…?
– Jeg ved ikke hvor meget eller lidt tid der er mellem toget og færge.
– Og hvor er den telefon henne, når man kommer med toget og skal med færgen?
– Ja, der findes så vidt jeg ved ikke en telefon ved stationen i Ystad.
– Så hvad skal folk så gøre, når de kommer med bussen eller toget?
– Kører man med Bornholmerbussen fra København, skal man kunne sige til chaufføren, at han skal standse ved Lernacken, så man kan vise sit hundepas,  hvis der er nogle toldbetjente. Der er næsten altid personale på Lernacken.
Godt spørgsmål
– Så man skal altså bede chaufføren om at standse bussen?
– Ja, hvis man vil være sikker. Som sagt: Der er som regel aldrig nogen problemer med de, der gerne vil, at man skal kontrollere dem. Men jeg ved ikke, om man har tænkt på, at man kan køre med tog fra København til Ystad.
– Det kan man jo ikke få til at stoppe i Lernacken. Hvad gør man så?
– Ja, hvad gør man så. Det er et godt spørgsmål. Det kan jeg ikke svare på. Man kan jo, hvis man har toldvagtens telefonnummer i Malmø, ringe til dem, men det er jo ikke alle, som har det, siger Roland Hellborg, og opsummerer så:
– Jeg har en fornemmelse, at folk er blevet bedre til at have sine dyr vaccineret mod rabies, og de har deres dyrepas, og det er jo det afgørende, at de har det.
– Men det, der giver besvær på selve rejsen, er at skulle anmelde sin ankomst til toldvæsenet. Hvorfor skal man gøre det?
– Jeg ved det ikke. Og jeg tror heller ikke, der nogen andre, der ved det.
Ikke gøre noget
– Hvad ville konsekvensen være for en dansk rejsende med hund eller kat, som har rabiesvaccination og dyrepas, men som ikke anmelder sin ankomst til toldvæsenet. Er det en forbrydelse, og hvad vil der så ske, hvis man bliver stoppet i en kontrol?
– Efter reglerne er det dyreejernes pligt at anmelde det. Men hvis alting ellers er i orden, ville jeg nok ikke gøre noget andet end at sige til vedkommende at de skal anmelde deres ankomst. Der findes mulighed for at gå videre med det, men jeg tror, at den normale toldembedsmand – i hvert fald hernede i Skåne – ikke ville gøre noget ud af det, bemærker Roland Hellborg og tilføjer:
– Det er Jordbruksverket, som er ansvarlig for regler. Vi udfører blot de her kontroller efter opgave fra Jordbruksverket. Det er ikke noget, vi selv har fundet på.
……….

Svenske dyre-regler generer på Hoglebjerg

Hoglebjerg Hundepension har fået vanskeligere ved at få formidlet dyr til nye hjem udenfor Bornholm efter, at svenskerne pr. 1. januar forlanger, at alle hunde og katte skal være vaccineret mod rabies – og at der skal gå tre uger efter vaccinationen, inden de må tages med gennem Sverige fra Ystad til Øresundsbroen.
Det fortæller Lotte Dernie fra Hoglebjerg Hundepension.
– Folk kommer fra hele landet og henter hunde her, men de kan ikke umiddelbart få dem med hjem gennem Sverige. Så de må enten flyve eller tage over Køge, siger Lotte Derrnie, som ærgrer sig over, at det skal være så besværligt.
Js

…………

Svenske regler tæt på at blokere for hvalpe og killinger
Af Jens Stubkjær

Det er blevet tæt på umuligt – eller i heldigste fald særdeles dyrt – lovligt at hente en kattekilling eller hundehvalp fra Bornholm til det øvrige Danmark eller omvendt.
Alle hunde og katte skal i følge de nye regler være rabiesvaccineret, inden de fragtes den korte tur mellem Ystad og Øresundsbroen. Men den vaccination må hunde og katte ikke få, før de er mindst tre måneder gamle. Og så skal der i øvrigt gå tre uger efter vaccinationen, før de må tages igennem broderlandet.
900 SEK
Medmindre altså man indhenter en dispensation fra det svenske landbrugsministerium, Jordbruksverket, til at kunne tage dyret med på den cirka en time lange rejse – uden at det er rabiesvaccineret.
Det er en yderst omstændelig procedure (se box) for at søge – og så koster det 900 SEK at få Jordbruksverket til at behandle ens ansøgning for hver hvalp/killing.
Jordbruksverket skal bruge cirka 15 dage til at vurdere ansøgningen, efter de har modtaget alle papirer – herunder besked om dyrets nye chip-nummer.
Obstruktion
Bettine Nordsejl, formand for Dansk Kennel Klub på Bornholm, finder reglerne  stærkt obstruerende for øens hundeejere og opdrættere, som hermed stort set forhindres i at hente eller/og bringe hundehvalpe til og fra øen den normale rejsevej over Sverige.
En række forhold gør det yderst vanskeligt at efterleve de svenske regler i praksis, som bl.a. kræver hvalpens chip-nummer for at kunne dispensere for rabiesvaccinationen.
– Opdrættere har pligt til at chippe og registre hvalpene senest otte uger gamle, og man kan derfor heller ikke søge dispensationen, før hvalpen er chippet og man ved, hvilket nummer man får, forklarer Bettine Nordsejl og fortsætter:
– Samme problematik gør sig jo gældende, når man vil købe en hvalp ovre og have den med til Bornholm. Da der er en vis sagsbehandlingstid, så skal der søges måske en måned før hvalpene kan flytte hjemmefra. Seriøse opdrættere sørger for at matche hvalpe og købere, så den rigtige hund havner hos den rigtige ejer, og det match kan man først lave i hvalpens 7. leveuge, for at få så sikkert et resultat som muligt.
– Det vil sige man reelt ikke kan søge dispensationen før man ved, hvilken hvalp man får, og så kan man ikke få den som otte uger gamle, når man skal vente på sagsbehandlingen hos svenskerne, påpeger Bettine Nordsejl.
Tager sagen op
Når hvalpen er blevet tre måneder gammel gælder de almindelige nye regler, hvor der skal være gået tre uger efter rabiesvaccination. Den kan tidligst foretages når den er tre måneder. Det vil sige, at hvalpen så ikke kan medbringes på rejsen, før den er tre måneder og tre uger gammel.
– Det er bøvlet og total overkill, bare for at køre 1 time gennem Sverige, siger Bettine Nordsejl, der vil opfodre Dansk Kennel Klub til at følge sagen op og søge at få reglerne lempet, så de bliver mere fornuftige.
……….

Sådan flytter man en hvalp eller killing til/fra Bornholm via Sverige

…kattungen bara kan föras in under en period av 6 dagar, alltså när den är mellan 84 och 90 dagar gammal.

Hvis man ønsker at tage en hundehvalp eller kattekilling med sig gennem Sverige til/fra Bornholm, så fortæller det svenske landbrugsministerium (Jordbruksverket) her, hvordan man gør:

Såhär söker du tillstånd

Vem kan söka?
Det är den som vill ta in djuret som ska ansöka om tillstånd. Det gäller också om djuret köps via en förmedling. Endast en person kan stå på beslutet. Du måste vara minst 15 år för att ansöka.

Vad kostar det?
Avgiften för att ansöka är 900 kr, som du betalar in till Jordbruksverket på bankgiro 5693-2486, märk betalningen 10504 eller “hundvalp/kattunge/illervalp”. Om ansökan ska återkallas av någon anledning ska detta göras av den som sökte, men avgiften återbetalas inte eftersom det är själva handläggningen som kostar.

Vad ska jag skicka in?
Ansökningsblankett och uppfödarintyg (se nedan) finns till höger. Du kan ansöka om fem djur per ansökningsblankett.
Du ska posta eller e-posta följande tre dokument:
1) En ansökningsblankett
På blanketten ska du ange
•    importörens namn, personnummer, adress och underskrift.
•    uppfödarens namn, adress inklusive land, telefonnummer samt eventuell e-postadress och adress till hemsida
•    djurets art, ras, födelsedatum och mikrochip-nummer
2) Ett underskrivet intyg från djurets uppfödare
•    Dokumentet ska intyga attdjuret är fött hos uppfödaren och att det inte haft eller har kunnat ha någon kontakt med vilda djur
•    Djurets chipnummer och födelsedatum måste anges
•    Uppfödaren kan skanna in det påskrivna intyget och e-posta det till dig så du kan bifoga det till din ansökan.
3) Kvitto på att du har betalat handläggningsavgiften

Vart skickar jag ansökan?
Posta till Jordbruksverket, Enheten för sällskapsdjur, SE-551 82 Jönköping,
faxa till 036-19 05 46, eller e-posta till jordbruksverket@jordbruksverket.se

Hur lång tid tar det att få beslutet?
Vi kan inte utfärda något beslut innan alla kompletteringarna inklusive ID-nr har kommit in. När vi har fått in alla uppgifter tar det cirka 15 dagar innan vi kan skicka beslutet. Du bör inte boka din resa förrän du har fått tillståndet. Med tanke på att de flesta valpar inte ID-märks förrän vid 7 veckors ålder bör du alltså räkna med att kunna ha ditt tillstånd klart då valpen är cirka 9?-10 veckor gammal. Kattungar får vanligen inte tas från sin mamma förrän de är 12 veckor gamla, dvs 84 dagar. Observera därför att kattungen bara kan föras in under en period av 6 dagar, alltså när den är mellan 84 och 90 dagar gammal. När katten är mer än 90 dagar gammal räknas den som vuxen. Läs mer om vilka regler som gäller för att ta in vuxna djur på sidan Hundar, katter och illrar.
Kilde: Jordbruksverket

……….

Formand: Bornholmere må leve under svenske regler
Af Jens Stubkjær

– Svenskerne spørger ikke danskerne, om de må ændre deres regler. De gør det bare, og så må bornholmerne og andre der rejser mellem danske landsdele gennem Sverige bare finde sig i det.
Sådan lyder kommentaren fra Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening. Han har talt med adskillige rejsende og en dyrlæge, som fortæller ham, at mange bliver generet af de nye svenske regler for at bringe sin hund og kat med gennem Sverige fra en del af Danmark til en anden.
– Vi ser det for kæledyrene og med hensyn til vinterdæk. Svenskerne spørger ikke i Danmark. Og man skal selv finde ud af det. Der bliver ingen information sendt ud om det, konstaterer han.
Rejseruter
Bjørn Carlsen ser vanskelighederne for hunde- og katteejerne som yderligere resultater af, at regeringen har valgt at den primære rejsevej til Bornholm skal gå gennem Sverige – og at dette er understreges af, at færge til Køge er nedlagt som natrute.
– Man har analyseret tingene, inden man lukker af for muligheder for at rejse. Det generer os særligt, at man på Christiansborg ikke forstår, at vi lever livet farligt med at tage over Sverige, for mange overholder ikke de transit-restriktioner, som der reelt er. Jeg er sikker på, mange rejser med hund uden at anmelde det, siger Bjørn Carlsen.
– Generelt er det irriterende, at politikerne på Christiansborg ikke vil forstå, vi lever under forskellige svenske regler på mange områder. Det er ikke rimeligt, mener Bjørn Carlsen, som tilføjer, at det nemmeste ville være en form for  transportkorridor, hvor man garanterede, at man ikke stoppede undervejs.
Danmark og Bornholm
Bjørn Carlsen undrer sig i øvrigt over formuleringen i de officielle svenske anvisninger for, hvordan hunde- og katteejere skal forholde sig. Her står, at de gælder ved transport af dyrene “Fra Danmark til Bornholm og Bornholm til Danmark” – en formulering Bjørn Carlsen gerne vil lade stå på skærmen et øjeblik…
– Tænk, hvis vi satte Fyn eller en anden dansk ø ind i sætningen i stedet for Bornholm. Ud over at det er krænkende, viser det ret meget om den opfattelse, svenskerne har om vores transit gennem Sverige, mener Bjørn Carlsen.
Ministeriet
Passagerforeningen har henvendt til den nye minister for Nordisk Samarbejde, Manu Sareen, og hans embedsfolk for at gøre dem opmærksom på de problemer, som de nye svenske regler vedrørende transit af hunde og katte gennem Sverige skaber for danskerne, der skal til eller fra Bornholm med deres dyr.
I den kommende tid vil foreningen forsyne ministeriet med flere oplysninger, så de kan rette henvendelse til den svenske regering om sagen, fortæller Bjørn Carlsen.

Share

Bornholmerne mangler natfærgen

Udgivet den af
Svar

I forbindelse med vores store undersøgelse i november 2011 fik vi flere hundrede kommentarer fra de personer, som svarede på deres ønsker til færgetiderne på Ystad-ruten.

Bornholmerne har ikke glemt deres natrute til København og forstår slet ikke, at den dobbeltrettede natrute til Køge blev nedlagt. Statens tilskud er jo ikke blevet mindre af det – tværtimod !
Her er blot lidt eksempler på nogle af de mange kommentarer:
1)
Her skal den seneste afgang ikke være med PA kl. 23:00. Skal en afgang være så sen, bør den udgå fra Sjælland, som natfærge. Her tænkes IKKE på Køge!
2)
Som så mange andre bornholmere, savner jeg meget den direkte (nat) rute til København. Med moderne fregatfærger og et færgeleje i Kastrup (lufthavn, metro og motorvej) ville der, med to færger, kunne sejles nattur og dagtur ”begge veje”
3)
Vigtigt med en morgenafgang, da de har taget vores nat færge FRA Bornholm
4)
Og når nu en konventionel færge alligevel ligger over i Rønne, kunne den vel lige så godt sejle nattur til Køge?
5)
Tidligere kunne man få en foredragsholder til øen til et foredrag om aftenen (når folk har fri) og sende vedkommende retur SAMME dag. Nu skal der UDOVER rejsen også betales et natophold (inkl. mad).
6)
Jeg mangler natbåd, der ankommer Køge kl. 6,00, således at man kan nå Fyn og Jylland inden kl. 10.
Morgenfærge til Ystad kl. 6,30 også i weekenden så vi kan klare f.eks familefester …
7)
Der skal være en tidlig morgenafgang i weekenden, da det ikke længere er en mulighed, at tage natfærgen til Køge.
8)
Efter nedlæggelse af natfærgen fra Rønne, benytter jeg mig primært af Cimber på udrejsen …
9)
Derudover mangler vi en dobbeltrettet rute direkte til Sjælland som vi ved at vi kan komme af sted til med en natfærge om natten uanset føre, is etc. i Sverige …
10)
Der mangler stadig en natafgang til Københavns centrum!
11)
Men, men, men den nuværende færgetonnage er total ubrugelig og uøkonomisk, den bør hurtigst muligt fjernes og erstattes med to store hurtigfærger der sejler Rønne – Nordhavn (Kastrup er en umulighed) om natten, og Ystad om dagen …
12)
Mangler den gamle natfærge til køge kl. 23.30. Jeg har en del kunder ovre hvor jeg typisk skal være kl. 8.00 om morgenen. Den nuværende ordning fordrer en overnatning for at det kan lade sig gøre. Natfærgen som var i Køge kl. 6.00 var perfekt.
13)
Jeg mangler en nat afgang fra Bornholm, da det nu kræver en overnatning et eller andet sted for at kunne deltage i dagmøder I Jylland. Med en ankomst til Køge kl. 06.00 kunne man komme frem, afholde mødet og nå enten en sen Ystad afgang eller natfærgen tilbage. Nu koster det langt flere medarbejder timer at sende medarbejdere til møder ovre …
14)
Om vinteren, hvor det sandsynligvis mest er bornholmere, der bruger færgen, ville det være meget smartere, hvis den sejlede nattur FRA Rønne – så man kunne være fremme på Sjælland om morgenen – gælder både hverdag og weekend.
15)
Siden natruten, som havde fungeret upåklageligt i ca. 140 år, blev nedlagt, er det gået støt nedad m.h.t. service og komfort. Dengang brugte man natten til det, man normalt bruger en nat til – nemlig at sove for så at vågne op og være på destinationen og kunne nå alt det, man skulle den samme dag.
16)
Der er åbenbart ikke mange på Christiansborg, der har noget som helst tilovers for os her på øen. Et godt råd: Køb et par skibe – og skrot det nuværende legetøj. Sejl direkte til København – og drop det ræs gennem Sverige.
17)
Vi mangler meget natbåden fra Rønne- for at kunne være i Jylland midt på formiddagen …
18)
Jeg savner meget den sene afgang til Køge, det ville være muligt at nå noget på Sjælland og tilbage samme aften.
19)
Vi er mange der stadig savner natfærgen. Den var stabil, man kunne stille uret efter dem. Det var fortrinsvis en passagerbåd, der var tænkt på passagererne. Man tog afsted kl. 23.30 og ankom ca 6.30. En super tid …
20)
Mangler natfærgen fra Rønne …
21)
Åh gid, vi havde den gamle rute til Kbh. om natten
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Plads til børn og børnebørn

Udgivet den af
Svar

Mange har deltaget i debatten om BornholmerFærgens sejlplan fra 1/1 2012. Og det skal selvfølgelig være frit for enhver at ytre sin mening uanset, om man gør det på egne vegne, på en sportsforenings vegne, som pendler eller måske – som i mit eget tilfælde – gør det som bedsteforældre for sine børn og børnebørn.

De mange debatindlæg vidner om, at der er noget rivende galt med sejlplanen, uanset hvem der så i øvrigt har ansvar for, at den ser ud som den gør i dag.
I forbindelse med vores undersøgelse om sejlplanen i november 2011 fik vi flere hundrede bemærkninger fra svarerne. Her er nogle enkelte, som netop vedrører børn og børnebørn. Deres problemer har beslutningstagerne også pligt til at tage alvorligt:

1) Da vi er bedsteforældre til børnebørn i Kbh. vil vi meget gerne kunne tage af sted som før, lørdag morgen 6,30 og hjem igen lørdag eller evt. søndag eftermiddag eller aften. Min kone arbejder herovre: mand. – fred. så derfor!

2) Sejlplanen som den fremstår nu er ubrugelig for mig og børnene.

3) Ligeledes kan vi bosiddende være hjemme midt på aftenen også i weekenderne, og ikke som nu ved midnatstid, det er uacceptabelt, hvis man har små børn eller skal på arbejde næste dag.

4) For når vores børn er på weekend, og de har små børn med, synes de det er for sent at komme hjem kl. 22-23.

5) Hvad nytter det, at man bestiller en TOGTUR til Kbh. (min datter med TRE børn og Barnevogn!) – når DSB sætter busser ind.

6) Vigtigt med en afgang midt på dagen af hensyn til familier med små børn, der skal hjem fra Bornholm til f.eks. Jylland. Tager de aften-afgangen, er det midnat inden de er hjemme.

7) Sejlplanen er vigtig for befolkningen af Bornholm. Hvis vi gerne vil have arbejdende mennesker og børnefamilier på øen – ja, så skal sejlplanen passe til deres behov – ellers flytter de (vi), og så er der ingen skattekroner i kassen og ingen små nye bornholmere.

Lone Thrane
Kasserer i Bornholms Passagerforening
Smallesund 108, 3700 Rønne
Share

Undersøgelsen om sejlplanen

Udgivet den af
Svar

I november 2011 gennemførte Bornholms Passagerforening en undersøgelse om bornholmernes holdning til sejlplanen for 2012.  Og på baggrund af undersøgelsen kan vi udtale os om at 9 ud af 10 bornholmere ikke kan få deres ønsker til rejsetidspunkter til at passe med sejlplanen.

Pær Køie Kofod skriver i Bornholms Tidende 13/1 2012, at undersøgelsen ham bekendt »var baseret på meget snævert antal set i forhold til øens faktuelle befolkningsantal«.
Vi har lagt alle tal frem for pressen på Bornholm, og vi lægger gerne samtlige tal frem for Pær Køie Kofod. Det er noget uklart, hvad Pær Køie Kofod mener mht. »snævert antal«. Men vi kan oplyse følgende:
1) 32.424 personer (på Bornholm) kunne stemme ved folketingsvalget 15/9 2011
2) Vi sendte ud til 5.728 email-adresser (tilfældigt udvalgt)
3) Vi baserer undersøgelsen på lige knap 800 svar (svarende til 2,47%).
Ifølge vores konsulent er disse tal – statistisk set – fuldt ud tilstrækkeligt.
I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at den undersøgelse, som det daværende Bornholmstrafikken foretog i eftersommeren 2009 (sammen med TV2/Bornholm) er en næsten tro kopi af vores undersøgelse … eller omvendt. Den undersøgelse har for nyligt været omtalt i Bornholms Tidende. Undersøgelsen vil – sammen med vores egen undersøgelse – blive lagt ud på vores hjemmeside.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
14. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Hele tiden nye overraskelser

Udgivet den af
Svar

Der dukker hele tiden nye overraskelser og problemer op med sejlplanen fra 1/1 2012. Seneste problem er, at der indsættes busser fredag eftermiddag, fordi der ikke var søgt om plads på Københavns Hovedbanegård i rette tid.

I forbindelse med vores undersøgelse om sejlplanen i november 2011 fik vi flere hundrede bemærkninger fra svarerne. Vi har offentliggjort ganske få, men de burde egentlig offentliggøres alle sammen, fordi de hver især indeholder sin egen lille historie med værdifulde oplysninger, om bornholmernes opfattelse af sejlplanen fra 1/1 2012. Her er yderligere nogle stykker:
Person 1
Færgeafgangene fra øen bør placeres efter de almindelige rejsendes behov og ikke efter godstransport. Hjem til øen skal afgangene placeres så det er muligt at udnytte den tid man er ovre bedst muligt.
Person 2
Vi håber meget på en afgang om formiddagen, da man ellers skal jage mange personer op før en vis herre får sko på. Vi føler efterhånden at det bliver ringere og ringere at skal rejse med BornholmerFærgen, og at det efterhånden er sværere at være bornholmer.
Person 3
Som ejer af feriehus, der udlejes hele året, er en afgang midt på dagen meget vigtig. 3 afgange fordelt over hele dagen tilgodeser alle, både os bornholmere og vores gæster.
Person 4
Det er beskæmmende, at transporten mellem Bornholm og det øvrige Danmark skal gå gennem et fremmed land, og at det er blevet accepteret at stabiliteten i færgedriften er forringet væsentligt, siden den daglige natafgang til/fra Bornholm blev nedlagt
Person 5
Er det ikke lige meget hvad bornholmerne ønsker, Færgen gør alligevel som de selv vil.
Person 6
… alt i alt er det vigtigt at uanset, hvad vi skal i København, skal det ikke koste en overnatning, vi har desværre ikke alle en familie, vi kan overnatte hos.
Det er da vores “motorvej” den er dyr nok at “køre på” – læs billet priser.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie
Share

Det klæ’r dig ikke, Winni

Udgivet den af
Svar

Sejlplanen for 2012 er – efter min opfattelse – endt i den rene farce. Færgerne sejler på tidspunkter, som passagererne ikke ønsker – og temmelig mange i foreningslivet på Bornholm må enten med stort besvær ændre deres planer eller helt opgive at være sammen med ligesindede på den anden side af vandet.

Bornholmerbussen kører ikke til alle afgange/ankomster længere. BAT har indført en form for telebus. Sidst, men ikke mindst, så kører DSB nu med busser på ugens allerstørste afgang (= fredag eftermiddag).
Jeg har aldrig set så lang en kø ved håndvasken, som da det skulle forklares, hvem der har ansvaret for, at det er gået så galt, at DSB ikke længere kan køre med tog fredag eftermiddag.
Og forrest i køen stod du, Winni. Det er uartigt over for bornholmerne, det er uartigt at løbe fra din del af ansvaret, og det kan du slet ikke tillade dig.
Jeg sad i mange år i Kontaktrådet, og jeg ved ganske udmærket, hvor meget reel magt og indflydelse Kontaktrådet har på sejlplanen. Måske kan du påvise rent juridisk, at du og Kontaktrådet kun er rådgivende, men virkelighedens verden er anderledes. Derfor havde det klædt dig, hvis du havde stået frem og fortalt, at det var den langsommelige behandling i Kontaktrådet, der var årsag til, at sejlplanen blev fastsat så sent, at hverken Færgen, DSB eller andre kunne nå at få deres planlægning på plads.
Kontaktrådet var oven i købet – inden sejlplanen blev vedtaget – blevet advaret om risikoen for at DSB ikke kunne køre, når sejlplanen blev leveret så sent fra Kontaktrådets side. Som minimum havde det da været på sin plads, at du havde sørget for at få det undersøgt. Det er en forsømmelse, som har fået kreperlige følger. Og det er du nødt til at tage din del af ansvaret for.
Det klæ’r dig heller ikke at lange ud til højre og til venstre, når nogen klager over at de ikke kan bruge sejlplanen, som den er. Du langer ud efter de adskillige foreninger, som har fået deres muligheder forringet eller helt ødelagt for at deltage i arrangementer på den anden side af vandet. Det gælder også den modsatte vej, når foreningerne skal have udvekslingsbesøg her på Bornholm.
De skal tænke sig om, før de klager, er dit budskab.
Du langer ud efter bornholmere, som gerne vil have ordentlige rejsetider, når de skal besøge deres børn og børnebørn ovre. De skal også tænke sig om, før de klager, mener du. Du skulle også have tænkt dig om, inden Kontaktrådets formandskab godkendte sejlplanen, som den er nu.
Du vil – siger du – gerne have flere pendlere til øen, men når så sejlplanen slet ikke passer til deres rejsebehov, hvad tror du så der sker?  Enten flytter de slet ikke til øen eller også flytter de igen, når de opdager, at det ikke kan lade sig gøre at bo på Bornholm og arbejde i København.
Vores eget folketingsmedlem, Jeppe Kofod, har været nødt til at flytte for at få sit familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Han udtalte primo oktober 2011:
»Det, der selvfølgelig er ærgerligt, er, at det er umuligt – stort set – i dag at få familie og arbejdsliv til at gå op, når man bor på Bornholm.«
Læg dig denne bemærkning bag øret, se så at få sejlplanen ændret, så alle 3 parter på Bornholm bliver tilgodeset.  Det nytter ikke noget, at du kun vil tage dig af succeserne … fiaskoerne hører med til dit job, og dem er du også nødt til at tage ansvar for.
Erik Pedersen
Borgergade 23, Rønne
Share

Sejlplan og tilskud

Udgivet den af
Svar
Michael Almeborg giver i en nytårsudtalelse udtryk for, at vi har »færgeklynkere« på Bornholm, dvs. at »der er nogen, som klager uden grund«. På passagerernes vegne finder vi udtalelsen ganske besynderlig.
Michael Almeborg gør opmærksom på, at vi – efter hans vurdering – aldrig har fået et større tilskud og aldrig har haft større kapacitet.
Ud fra en signifikant undersøgelse (november 2011) véd vi rent statistisk, at 9 ud af 10 bornholmere ikke kan få deres ønsker til rejsetidspunkter til at passe med sejlplanen. Disse mange bornholmere er derfor fuldstændig ligeglade med, at Bornholm aldrig har fået større tilskud og aldrig har haft større kapacitet, når færgen ikke sejler på de tidspunkter, hvor de har brug for, at den sejler.
Det drejer sig ikke om, hvor stort tilskuddet er. Det drejer sig om, at færgerne sejler, når brugerne har brug for at de sejler. Sådan er det for erhvervslivet, sådan er det for turismen, og sådan er det for den almindelige passager.
Michael Almeborg opfatter, at »nogen« ikke har råbt op i tide?  I hvert fald ikke passagererne. Vi stemte imod hele forliget i 2007, fordi vi allerede dengang kunne se, at det aldrig ville kunne hænge sammen. Forliget er og bliver et kludetæppeforlig, og det store statstilskud kan efter vores opfattelse bruges betydeligt bedre.
I foråret 2009 spurgte vi passagererne, hvordan sejlplanen skulle se ud. Ud over den tidlige morgenafgang, så skulle der afgå en færge midt på dagen samt en sen eftermiddagsafgang. Den undersøgelse var ikke statistisk holdbar. I eftersommeren 2009 foretog det daværende Bornholmstrafikken også en undersøgelse. Den kom til nøjagtig samme resultat. Senere i 2009 foretog vi endnu en »rundspørge«. Resultaterne af de 3 undersøgelser var fuldstændig ens. Men desværre er det først undersøgelsen fra november 2011, der er signifikant og statistisk set viser, at 9 ud af 10 bornholmere ikke kan få deres rejseønsker til at passe ind i sejlplanen fra 1/1 2012. Så hjælper det ikke noget, at der er rigeligt med kapacitet på de tidspunkter, hvor passagererne ikke kan eller har vanskeligt ved at benytte sig af de i sejlplanen fastsatte afgangstidspunkter.
Det ville være ønskeligt, om Michael Almeborg ville se noget mere nuanceret på situationen.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
7. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Havnens 10 mio.kr.

Udgivet den af
Svar

Den 23/1 2012 sender Bornholms Passagerforening medlemmerne en kuvert med bl.a. indbydelse til generalforsamlingen i marts 2012 samt diverse tilbud. Samtidig vedlægger vi en »Medlemsorientering«. Vi vil naturligvis ikke offentliggøre orienteringen nu, men et enkelt afsnit er blevet yderst relevant her og nu på grund af den politiske udvikling. Derfor offentliggør vi det allerede nu. I »Medlemsorienteringen« skriver vi bl.a.:

Den kontraktperiode, som begyndte 1/9 2011, har betydet, at veje og andet i og omkring Rønne Havn har skullet udbygges og ændres. Dette skyldes alene det nye forlig og derfor tildelte folketinget Rønne Havn 10 mio.kr., så havnen ikke skulle lægge øgede omkostninger over på brugerne, det vil i sidste ende sige godserhvervet, turisterne og alle øvrige passagerer, som benytter Færgen. Rønne Havn A/S og kommunen er ikke enige om, hvem der er modtager af folketingets gave. Det er normalt sådan, at giveren bestemmer, hvem der skal modtage en gave. Derfor bør Rønne Havn A/S og kommunen lytte til, hvad forligspartierne på Christiansborg har udtalt. I december 2011 forlød det, at et af forligspartierne var villige til at trække gaven tilbage (via et veto fra et af forligspartierne), såfremt pengene ikke ender i Rønne Havn A/S’ kasse. Såfremt det skulle ske, vil vi holde parterne her på Bornholm ansvarlige for, at Bornholm dermed mister et bidrag på 10 mio.kr.
Bornholms Passagerforening
www.bornpass.dk
Bjørn Carlsen
7. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Artikler fra Pendlertema i Tidende

Udgivet den af
Svar
Forsker ser stigende antal pendlere – til og fra Bornholm:
1286 pendler væk – og 840 pendler til job her på øen
Af Jens Stubkjær
Meget få pendlere rejser hver dag.Der er over 2.000 personer, som pendler over Østersøen for at komme mellem deres bolig og job. De fleste, 1286, pendler væk fra Bornholm til et job et eller andet sted på den anden side af vandet. Men ganske mange, 840, pendler her til Bornholm for at passe deres arbejde her på øen.
De bliver flere og flere – og de, der pendler væk fra øen til et job ovre, har stor betydning for øens økonomi. Ikke alene, fordi der er over 1.200, der gør det, men også fordi deres indtægter – som de betaler skat af på Bornholm – ligger 30-40 procent over den gennemsnitlige indkomst på Bornholm.
Det fremgår af opgørelser, som Anders Hedetoft, Center for Regional og Turismeforskning, har fundet frem til Bornholms Tidende.Opgørelserne viser også, at der er flere mænd end kvinder, der pendler. De  yngre er mere tilbøjelige til at pendle end de ældre. Langt hovedparten pendler enten til hovedstadsområdet eller til områder udenfor de danske arbejdskraftområder. Her kan der eksempelvis være tale om personer ansat på udenlandsk registrerede skibe, eller personer der arbejder i Sverige.Men hvordan kan Anders Hedetoft så sætte tal på pendlerne?
– Det er tal, som er hentet ud fra Danmarks Statistik, personer, som har deres folkeregisteradresse på Bornholm men har oplyst et arbejdssted ovre, forklarer forskeren, og tilføjer, at han ikke blot registrerer det på “firma-niveau”, for så ville f.eks. alle, der arbejder hos Danish Crown blive pendlere, fordi firmaet har hjemsted i Randers. Det skal registreres på arbejdssted for den afdeling den pågældende er i.
– Alligevel kan det ikke udelukkes, at en “pendler” i denne forstand kan dække over én, der fysisk sidder ved sin computer på Bornholm og arbejder for en afdeling med adresse ovre.
Anders Hedetoft bemærker også, at tallet for indpendlere til Bornholm måske ikke stemmer helt med den fysiske virkelighed. Nogle af indpendlerne kan f.eks. være militært ansatte, som har bopæl ovre og arbejdssted her, men ikke faktisk er her hver dag – eller måske i virkeligheden er i udlandet en del af tiden.
Ikke hver dag
Det kan ikke læses ud af de tal, som Anders Hedetoft har kigget nærmere på, hvor tit pendlerne rejser frem og tilbage mellem job og bolig eller hvilke transportmidler, de benytter.
– Men det er langt de færreste pendlere, der rejser hver. De fleste rejser antagelig en gang om ugen, og mange har nok mulighed for at gøre en del af deres arbejde fra deres bopæl, så de ikke behøver fysisk at være på jobbet på fuld tid, forklarer Anders Hedetoft………….

Pendlerne har stor økonomisk betydning for Bornholm:
Støtte til flytrafik ville gøre det mere attraktivt at pendle
Af Jens Stubkjær

Det må man gerne, og der er eksempler på det fra andre steder i Europa.

Ud-pendlerne er til stor gavn for Bornholm – både i kraft af deres skattekroner og deres netværk på den anden side af vandet. Billigere flytrafik for pendlere, eventuelt med statsstøtte, vil gøre det tillokkende for flere at kombinere bolig på Bornholm med job ovre, og det ville gavne øen stærkt, vurderer forsker ved Center for Regional og Turismeforskning, Anders Hedetoft.
– Man hører jo, at det er øens natur og herligheder, der trækker folk til at bo på Bornholm, selvom de har job ovre. Bornholm er et meget attraktivt sted at bo.  Desværre er der bare ikke så mange job, men så kan mange altså få det til at gå op ved at pendle, konstaterer Anders Hedetoft.
Der er omkring 20.000 bosiddende på Bornholm med job, og ud af dem er de 1200 altså beskæftiget på et arbejdssted på den anden side af vandet, og det tal er jævnt stigende, oplyser han.
– At det er et stigende antal, der pendler, ser man overalt. Arbejdsmarkedet bliver mere mobilt, og folk er parat til at bo længere væk fra deres arbejde.  Og så har vi jo snakket om fjernarbejdspladser i 15 år efterhånden, og en del af pendlerne har i hvert fald noget af deres arbejde her på øen, uden at de fysisk bevæger sig væk fra Bornholm, anfører Anders Hedetoft.
Til gavn
At pendlerne har stor betydning for kommunens skatteindtægter og øens økonomi i øvrigt, mener Anders Hedetoft ikke, der kan være tvivl om.
– De bidrager ganske pænt til skatteindbetalingerne til Bornholm, fordi de har højere indkomster end gennemsnittet. Og det er jo tit, at de, der tjener bedre, har et stort netværk og en bedre uddannelse, og det kommer også Bornholm til gode på mange måder, mener forskeren.
Øge antal pendlere
Når det nu er så vanskeligt at skabe nye jobs på Bornholm, men folk gerne vil  bo her, er det jo nærliggende at spørge, hvad der kunne gøre det mere attraktivt for folk med job ovre at bo på Bornholm?
– Det handler om afgangstider og omkostninger. Det ville give et gevaldigt løft  for at få flere pendlere, hvis staten støtter flytrafikken. Man kan godt sige, at København kun er en halv time væk, men det er jo en økonomisk barriere. Kunne man få støtte over på flytrafikken, ville det nok hjælpe med at få flere pendlere til øen, mener Anders Hedetoft.
Han tilføjer, at det ikke er imod EUs regler, at give statsstøtte til flytrafikken, selvom det har været fremført,
– Det må man gerne, og der er eksempler på det fra andre steder i Europa, understreger han.

…………..

Jan Bredahl Wind kører S-tog i København og bor i Pedersker:
Vigtigt at familien bakker op om pendlerlivet
Af Jens Stubkjær

PENDLER

Meget kan gå galt. Vejret for eksempel.

– Det skal ikke komme til at fremstå, som om jeg beklager mig eller man skal have ondt af os. Vi har selv valgt det, understreger Jan Bredahl Wind, der hver uge – på skiftende tidspunkter – pendler mellem familien og boligen i Pedersker og jobbet som lokofører på S-banen i København.
– Men det vigtigt, at man ved, der er nogle udfordringer, og manden og konen skal virkelig være enige om at gøre det i fællesskab. Halter det i forhold til ægtefælle eller børnene, så går det ikke. Det er ekstremt vigtigt, at familien er med på den, lyder det fra Jan Wind, der nu har godt fire års erfaring med livet som pendler.
Han bor i landlige omgivelser i udkanten af Pedersker med hustru og to døtre – mens fire andre voksne børn bor i Københavnsområdet.
53-årige Jan Wind har ikke et øjeblik fortrudt, at han i 2007 rykkede med sin familie til Bornholm fra Slangerup på Sjælland – heller ikke selvom det indebærer, at han tilbringer nogle nætter om ugen på sit lejede pendlerværelse i Vanløse.

60 procent
Med til at få det hele til at fungere er det også, at da Jan Wind og familien flyttede til Bornholm, gik han samtidig på deltid hos DSB, så han arbejder 60 procent af fuld tid som lokofører.
– Og så har jeg min egen virksomhed, et agentur for en tysk mølle, ved siden af, som jeg kan passe fra mit hus på Bornholm, hvor jeg sælger Naturmøllens økologiske produkter på det danske marked.
Når Jan Wind arbejder for DSB er det gerne 3 dage i træk. Hans vagter starter og slutter altid på Københavns Hovedbanegård og på spørgsmålet om, hvordan han så rejser frem og tilbage, griner han lidt:
– Jeg kører selv selvfølgelig med tog. Men en gang imellem tager jeg flyet. Den nye sejlplan er ret uduelig. Det koster en flybillet en gang imellem, fordi der er 10 timer mellem nogle færgeafgange. Jeg ville da gerne flyve altid, men det er der vel ingen, der har råd til, bemærker han.
Lykkedes
Og hvordan så med livet som pendler?
– Det fungerer i det store hele, men det kræver, at man vil det. Der er en del udfordringer forbundet med det. Meget kan gå galt. Vejret for eksempel. De dér tilflytterreklamer passer ikke altid helt, mener Jan Wind, der dog netop tilskriver familiens meget vellykkede flytning til Bornholm æren for at også pendlertilværelsen er faldet på plads.
– Integrationen af min familie og jeg her på Bornholm er lykkedes over al forventning. Min kone har job, børnene deres skole og vi er alle er i gang med alle mulige fritidsting. Min kone har også en søster på Nordbornholm, fortæller Jan Wind.
Til gengæld handler det bare om at passe jobbet, når han er i København.
– Hvis man er fuldtids pendler og må være væk fra Bornholm på fuld tid, tror jeg, det bliver svært i forhold til familie og fritidsinteresser. Vi har knækket den lidt ved, at jeg har deltidsjob og kan have min egen virksomhed her hjemme. Ellers tror jeg ikke, det vil kunne lade sig gøre.
Tilflyttere i kø
Efter Jan Winds vurdering skorter det ikke på folk, der gerne vil flytte til Bornholm.
– Der er sådan nogen som os, der gerne vil være her og trives her på Bornholm.  Men der er jo ingen job. Jeg anerkender indsatsen for at få tilflyttere hertil, men – kogt ned til bunden – så er der ikke job til dem, der gerne vil være her. Og jeg kender også bornholmere, som har mistet arbejdet og går med en skræk i livet for at skulle starte en pendlertilværelse, fortæller han.
Det forstår Jan Wind godt, for der er mange ting at holde styr på, når man skal leve som pendler. Man skal også have et sted ovre.
– Jeg har et privat værelse hos en familie i Vanløse, hvor jeg sover. Der er ikke andre muligheder. Det er én af udfordringerne, for det kan godt være svært at finde et billigt sted i København, hvor man kan være de par nætter, beretter Jan Wind.
Internet på rejsen
Har han så også et fritidsliv i København?
– Nej, jeg arbejder så meget som muligt. Måske har jeg et møde med min egen forretning. Men det er 100 procent arbejde og så hjem. Jeg tager ikke ud til gamle venner og børn. Det er et bevidst valg fra min egen  side, siger Jan Wind, som ikke vil fordybe sig i ulemperne ved at leve som pendler.
– Der er selvfølgelig den lange transporttid. Men jeg vil ikke brokke mig. Det er et valg, jeg selv har gjort. Og vi er glade for at gøre det på den måde, fordi vi er faldet utrolig godt til på kort tid. Vi er glade for at bo her ovre og superglade for have mulighederne på Bornholm i naturen. Det kræver man er åben, konstaterer lokoføreren i Pedersker.
Og hvad kunne så gøre pendlertilværelsen mere spiselig, når man gerne vil bo på Bornholm, men ikke har job her.
– Vi er mange pendlere, der godt kunne tænke os at kunne komme på internettet, mens vi rejser. Så kunne vi få ordnet nogle ting undervejs, siger Jan Wind.

…………………………….
Tina Eland i Rønne er glad for sit arbejde – i Hvidovre:
Det vigtigste er, at ens ægtefælle accepterer det
Af Jens Stubkjær

PENDLER

Færgen? Det er kun i absolut nødstilfælde…

Vækkeuret ringer næsten hver morgen kl. 05 hos 48-årige Tina Eland i Storegade i Rønne. Så kan hun nemlig – men nogenlunde sikkerhed – nå at være på arbejde, som hun skal – inden kl. 9.
Tina Eland hører til den lille gruppe af pendlere, der hver dag tager turen, med flyet fra Bornholm til et job på den anden side af vandet.
Nordeas forskellige afdelinger på Bornholm havde i mange år været Tina Elands skiftende arbejdspladser, men for tre et halvt siden blev hun valgt til bestyrelsen for Nordea-kredsen i sin fagforeningen, Finansforbundet.
Nu er hun en af de ti politisk valgte og syv sekretariatsmedlemmer, som i fællesskab fra kontoret i Hvidovre varetager de 8.000 kredsmedlemmers interesser I Finansforbundet. Tina Eland er også med i det tværnordiske samarbejdsudvalg, så med mellemrum er hun også til møder i de andre nordiske lande.
Parat igen
Til marts er Tina Eland igen på valg til bestyrelsen. Og hun har – trods fire-fem timers daglig pendlertransport – lyst til at tage en ny periode på to år, hvis hun bliver valgt.
– Det hænger jo sammen med, at det er et rigtigt spændende arbejde. Jeg får nogle ting tilbage fra mit job, som gør det værd at pendle til det, og det er ikke umuligt at få det til at fungere, siger Tina Eland.
Men hvorfor så ikke flytte til København?
– Vi bor godt her i Rønne. Der er fred og ro, når man kommer hjem. Jeg er bornholmer, jeg har min familie på Bornholm. Jeg kunne ikke forestille mig at bo et andet sted, siger Tina Eland, der er gift med Kim Eland, som har få minutters gang til sit job som regnskabschef på Bornholms Tidende.
De to store børn er flyttet over. Det er også med at til at gøre det muligt. Så hun tager morgenflyveren på job og lander normalt igen på Bornholm kl. 18.00, og har en kort køretur hjem til Storegade.
Der er også enkelte dage, hvor hun arbejder hjemmefra. Det er gerne på de dage, hvor hun skal til akademiuddannelse på Bornholm om aftenen.
Hun har også “udedage”, hvor hun ikke kommer hjem til Bornholm om aftenen. Det er, hvis der er aftenmøder eller hun er i Norge eller Sverige – to-tre dagen om måneden, hvor hun overnatter på hotel. Som politisk valgt bestyrelsesmedlem er det Finansforbundet, der betaler Tina Elands pendler-udgifter.
– Alle skal have lige muligheder for at være i bestyrelsen uanset, hvor man bor. Derfor betaler de, forklarer Tina Eland og tilføjer.
Fra Kastrup tager hun kystbanetoget til Hovedbanegården og fortsætter med S-toget til Hvidovre. Så kan hun være fremme mellem 8.30 og 9.00 afhængig af, hvordan togene kører.
Snak sammen
Tina Eland understreger, at en pendlertilværelse som hendes kun fungerer, hvis baglandet er med.
– Det vigtigste er, at ens ægtefælle og dem derhjemme accepterer det, og man er enige om at det er i orden at bruge fire-fem timer om dagen på transport. Den tid går jo fra noget andet, pointerer hun.
– Der er nogle ting, jeg ikke når. Jeg får ikke meget motion. Det er ikke nemt at se venner i hverdagen. Dét må man så prioritere i weekenden. Men det vigtigste er, man får talt sammen om det, så det kan fungere i hverdagen.
– Det er utrolig vigtigt, at man snakker det igennem, inden man starter. Hvad betyder det for den hverdag, man får, og er begge indstillet på få det til at fungere. Og dét er endnu mere nødvendigt, hvis man har børn hjemme.
– Jeg har en mand, der er meget fleksibel og kan udnytte tiden, når jeg ikke er hjemme. Han dyrker sport og løber en tur, før jeg kommer hjem og er indstillet på at handle ind. I det hele taget kræver det lidt mere planlægning, konkluderer Tina Eland.
Ustabile fly
Den største belastning oplever hun, når flytrafikken er ustabil:
– Man regner med, man skal hjem, og så er flyet pludselig aflyst, og der er to timer til det næste. Det giver mange spildtimer. Det er det værste!
– Jeg ville hellere, hvis de sagde, vi har ikke passagerer nok til de afgange der, for så kunne man indrette sig efter det. Man kan have en fornemmelse af, at de aflyser nogle fly, fordi der ikke er fyldt op. Og man kan jo undre sig over, at der som regel er plads til alle passagerne på det næste fly.
– Nu har jeg investeret i en Ipad, så jeg kan bruge ventetiden på at blive opdateret. Jeg kan ikke arbejde i lufthavnen, for jeg har ikke min computer med mig, forklarer Tina Eland, der stort set aldrig tager færgen.
– Det tager for lang tid. Det er kun i absolut nødstilfælde, jeg tager færgen.
…………….

Selv pendler i otte år og talsmand for Pendlergruppen:
Pendlere kan – realistisk – skabe udvikling på hele øen
Af Jens Stubkjær

Kommunen bør overveje at gøre noget.

Der er ret tilgængelige muligheder for, at Bornholm kan tiltrække flere indbyggere, som også er gode skatteborgere, selvom det er svært at skabe nye job på Bornholm.
– “Pendler-erhvervet” har gode muligheder for at udvikle sig på Bornholm, hvis man altså kan kalde det et erhverv, siger Preben Holm med et smil.
I otte år har Preben Holm selv pendlet fra Aakirkeby til København, hvor han nu arbejder i Ministeriet for Børn og Undervisning. Og i fire år har han været aktiv i Pendlergruppen i Passagerforeningen, hvor han er de 150 pendler-medlemmernes repræsentant i bestyrelsen.
Drømmer om Bornholm
For Preben Holm er det oplagt, at en af de mest realistiske muligheder for at Bornholm kan tiltrække flere erhvervsaktive (skatte-)borgere er ved at gøre det nemmere og billigere for folk, der arbejder ovre, at bosætte sig på Bornholm – og dermed blive pendlere.
– Politikerne bør overveje at gøre noget. Bornholm er et sted, hvor vi kan tiltrække folk andre steder fra på grund af vores natur og trygge miljø. Opgaven er, at gøre det muligt at folk kan fortsætte deres arbejde i København, hvis de flytter til Bornholm, siger Preben Holm.
I København taler han jævnligt folk, der drømmer om at kunne flytte til Bornholm og fortsætte deres spændende job i København.
– Nogle opgiver, når de opdager, hvad prisen er for transporten og tidsmæssigt, hvis de skal med færgen, og de også opdager, de ikke kan trække udgifter fra til have ekstra bolig ved deres arbejde, forklarer Preben Holm.
– Skal du hjem med med fly om aftenen, som de fleste vil, hvis de har små børn, så kan man fratrække billetudgiften, men den er for dyr og skattefradraget betaler kun en tredjedel. Så det har de færreste råd til, konstaterer han.
Klippekort
Preben Holm har et par forslag til politikerne, som kan sætte gang i udviklingen.
– Politikerne på Christiansborg må anerkende, at vilkårene for at få arbejde i en nabokommune i ens egen region, når man bor på Bornholm, er enestående i Danmark. Enten må man flyve til og fra arbejde – eller også må man overnatte i en arbejdsbolig. Sådan er det for os, der bor på Bornholm, og ikke for nogen andre.
– Derfor må transportudgifterne for os, med statens støtte, sættes på niveau med andre pendleres udgifter i samme afstand fra Købehavn, f.eks. de, der bor i Odense. Staten skal derfor tilbyde et klippekort til pendlere fra Bornholm til samme pris, som hvis vi tog toget fra Odense – og så kan den enkelte pendler selv afgøre, om man vil tage flyet eller færgen. Det vil gøre det realistisk for mange flere at pendle fra en bolig på Bornholm til job i København, anfører Preben Holm, som tilføjer, at gode pendlervilkår jo også er med til at hjælpe bornholmske virksomheder med at få den arbejdskraft, de måske kun kan finde ovre.
Ikke fradrag
– Hvis man ikke pendler hver dag, men f.eks. en gang om ugen, bør man – i modsætning til i dag – naturligvis kunne fradrage sine ekstra udgifter til en ekstra bolig ved ens arbejde, mener Preben Holm.
– Håndværkere eller andre, der midlertidigt har job i en anden del af landet, kan fratrække udgifter til ekstra bolig ved deres job, men det gælder ikke, hvis man som pendler har fast job og derfor fast brug for en ekstra bolig, forklarer Preben Holm, som finder dette både ulogisk og retfærdigt.
– En bygningsarbejder, der midlertidigt tager fra Jylland eller Bornholm til København vil kunne trække ekstra boligudgifter fra, fordi de er nødt til at kunne bo ved deres arbejde. Men de vilkår har vi jo på Bornholm hele tiden, siger Preben Holm.
Pendlergruppen har fremført dette for de skiftende skatteministre, og det vil man gøre igen med den nye skatteminister, lover Pendlergruppens talsmand.
…………
Uvist hvor mange pendlere, der er på Bornholm

– Jeg vurderer, at der er cirka 700 pendlere, som enten pendler ind til eller ud fra Bornholm – men jeg har ingen ting at have det i, erkender Preben Holm, talsmand for Pendlergruppen i Bornholms Passagerforeningen.
Det er betydeligt færre end de 2.100 pendlere, som Anders Hedetoft ved Center for Turisme og Regionalforskning mener, der er. Hans tal bygger på statistik over folkeregisteradresser kombineret med oplysninger om arbejdssteder.
Preben Holm anfører af en del, der bor på Bornholm, arbejder for virksomheder arbejder ovre ved fjernarbejde fra computeren hjemme på Bornholm. Og de er ikke pendlere i Pendlergruppens definition.
En anden gruppe “ikke-pendlere” er i følge Preben Holm de søfolk, der bor på Bornholm, arbejder ude i verden og måske kun rejser en gang i kvartalet hjem til Bornholm og ud igen.
De værnepligtige ved Bornholms Værn mener Preben Holm til gengæld er at regne som rigtige pendlere med samme vilkår som andre indpendlere til Bornholm.
js
…………

Én pendler – to boliger og lange arbejdsdage
Af Jens Stubkjær

Det er faktisk muligt at have to boliger som pendler, hvis man får dispensation til det.
Mange pendlere fra Bornholm har et lille pendler-værelse i København, hvor de overnatter mellem arbejdsdagene.
Preben Holm, der nu gennem snart otte år har pendlet til sit job i ministerier i København, har købt en lejlighed i København, hvor han bor fra mandag til torsdag/fredag.
– Jeg tager typisk flyveren over mandag morgen og hjem til Bornholm torsdag aften, hvis muligt. I starten tog jeg færgen, nu tager jeg flyveren, fortæller Preben Holm og fortsætter:
– Det er mest mentalt, at afstanden mellem Bornholm og København  virker lang. Mange af mine kolleger bruger længere tid på, at nå frem til job i bilen eller i tog, end jeg bruger fra Bornholm med flyveren.
Som konsulent og projektleder med opgaver over hele landet får han ofte lange arbejdsdage, så han kan afspadsere om fredagen. Men det kan også ske, at fredagen er en hjemmearbejdsdag.
To boliger
De fleste pendlere til og fra Bornholm, som jo ikke rejser hver dag, har brug for to boliger. Det er muligt at få dispensation til at have en bolig, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende; der skal være tale om vigtige livsinteresser.
– Hvis du opholder dig i hverdagen i din arbejdsbolig, betragtes den som din arbejdsbolig, og så har du lov til at have den – uden at skulle leje den ud eller flytte din folkeregisteradresse til boligen. Det kræver bare en dispensation fra kommunen, fortæller Preben Holm og tilføjer:
– Jeg ved, der er flere som jeg, der har fået dispensation af Københavns Kommune til en arbejdsbolig. Men det kræver, man har en ægtefælle på Bornholm, som gør, at man skal beholde sin folkeregisteradresse på Bornholm, fortæller Preben Holm.

………

Pendlere savner pendler-tilbud fra Færgen

Mens pendlere andre steder i Danmark rejser på månedskort eller årskort til tog og/eller bus, så må pendlere, der rejser én eller flere gange om ugen med færgen nøjes med den rabat, de kan få gennem en Færgen Bizz eller en Færgen Kort – en ordning, der giver rabat allerede efter få ture, men ikke specielt begunstiger, de deciderede pendlere, som rejser rigtig meget.
Preben Holm, talsmand for Pendlergruppen i Bornholms Passagerforening, savner en egentlig pendlerordning som et tilbud fra Færgen.
– Vi er i dialog med rederiet om at få en pendlerordning, som er mere for de, der rejser meget – med eller uden bil, når skal på arbejde, siger Preben Holm.
Flyrabat
For de pendlere, der rejser med fly, at Cimber Sterling en ordning de kalder Travel Club.
– Jo flere rejser, jo billigere bliver billetten. Rejser man hver dag er det meget billigere, og det er fuldt fleksible billetter, fortæller Preben Holm.
Økonomien er dog stadig en voldsom forhindring for mange potentielle pendlere, og staten bør derfor indføre et klippekort for pendlere, der ligestiller pendlerudgiften mellem København og Bornholm – med fly eller færge – med den pris, pendlere fra Odense betaler for at kunne køre dagligt mellem Odense og hovedstaden, mener Preben Holm.

js 

Share