Tag-arkiv: færgen

Fartplanen sender passagererne over i fly

Udgivet den af
Svar
Den 1/9 2011 trådte en helt ny kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm i kraft. Kontrakten løber i 6 år. Med den nye kontrakt trådte også en ny sejlplan i kraft.
Hidtil har Ystad-ruten som minimum været betjent af 3 afgange dagligt: 2 med hurtigfærge og én med konventionel færge.
Fremover betjenes Ystad-ruten som minimum af 3 hurtigfærgeafgange. Med uændret antal afgange burde alt være i orden, men dét er det desværre ikke. De 3 afgange med hurtigfærgen er placeret til stor gene for langt de fleste bornholmere. Det har været tydeligt i debatten, bl.a. i Bornholms Tidendes spalter, og vi har også fået en hel del henvendelser med mange forskellige tilgangsvinkler.
Ét er sikkert, at hvis de 3 afgange ikke fordeles bedre over dagen, vil det betyde, at flere bornholmere tvinges til at tage fly i stedet for færgen, men det er ikke alle, der kan tage flyet i stedet for færgen. En del giver udtryk for, at sejlplanen er et tilbageskridt i forhold til den gamle sejlplan. Det værste er imidlertid, at nogen har givet udtryk for, at de kan blive nødt til at forlade Bornholm, fordi deres familieliv ikke længere kan hænge sammen.
Der skal findes en løsning, som den almindelige bornholmer også kan leve med.
Vores forslag er fortsat, at der indsættes en afgang med Povl Anker om aftenen, som godset fuldt ud kan bestemme afgangstidspunktet på. I de maksimalt 231 dage om året, som hører til lavsæsonen, har Povl Anker ikke andre opgaver. Prisen for en sådan sejlads er (i forhold til det øvrige tilskud til den samfundsbegrundede færgebetjening) overkommelig.
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Højere end alt for høje

Udgivet den af
Svar
I valgkampen har jeg hørt en del kandidater kommentere billetpriserne på Færgen med, at de er »alt for høje«.
Jeg mener, at billetpriserne er højere end alt for høje, hvis vi går ud fra grundreglen om, at transport over vand skal koste det samme som prisen over land.
Jeg og min familie skal give 3,24 gange så meget for at komme til København, som en familie med tilsvarende afstand skal give for at komme til Hovedstanden. Så er billetpriserne ikke kun alt for høje. De er højere end alt for høje.
Generelt er alle billetter med BornholmerFærgen for dyre, men især billettypen »bil +5« tager et stort indhug i pengebogen, når en bornholmsk familie skal over. En simpel beregning viser dette tydeligt.
Afstanden mellem Odense og København og afstanden mellem Rønne og København svarer kilometermæssigt ret godt til hinanden. Hertil kommer, at der på begge ture skal passeres/betales for en bro. Beregningen forudsætter »en familie« og med BornholmerFærgen regnes billettypen »bil +5«. Der regnes alene på listepriser, idet enhver anden beregning (med rabatordninger) vil skabe forvirring uden at give noget andet slutresultat
»En tur med bilen (under 6 meter (men over 3 meter)) bør svare til ca. 160 km. Der forudsættes en pris på 1,50 kr. pr. kørt kilometer.
Turen til fra Odense til København koster dermed 160 km. x 1,50 kr. = 240 kr. Hertil kommer bropris på 220 kr. Dvs. i alt 460 kr.
Turen fra Rønne via Ystad til København koster dermed 95 km. x 1,50 kr. = 142,50 kr., dvs. i kørte km., resten sejles. Hertil kommer færgebilletten 1.051 kr. (både lav- og højsæson) samt broprisen på 295 kr. Dvs. i alt 1.488,50 kr.
En bornholmsk familie skal altså i gennemsnit betale 3,24 gange så meget som familien fra Odense for at komme til Hovedstaden.
De 2 nye folketingsmedlemmer skal huske dette, når de efter valget sidder på »Christiansborg« for at forsvare bornholmske interesser.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppleant i Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Lyrsbyskov 2, 3751 Østermarie
Share

Det rammer børnene

Udgivet den af
Svar
Den 1/9 2011 trådte den nye kontrakt vedrørende den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm i kraft.
Da Christiansborg-politikerne i august 2007 indgik den nye aftale skrev man følgende i aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Det budskab er ikke til at tage fejl af. Det er budskabet heller ikke, når man spørger de samme politikere i dag. Det var og er meningen, at det er 3 passagerafgange. Under vejs fandt har Trafikstyrelsen imidlertid fundet ud af, at »man da bare kunne flytte godset over på hurtigfærgen i stedet for at sejle med en konventionel færge ved siden af«. Og vupti … nu skulle passagererne rette sig efter, hvornår godset ønsker, de 2 af de 3 afgange skal placeres hen over dagen.
Det rammer turisterhvervet ganske alvorligt på pengebogen. Det rammer den almindelige bornholmer, men hvad, der næppe er tænkt meget over, er, at det rammer en del børn, som ikke har samboende forældre, og hvor den ene forælder ikke er bosiddende på Bornholm.
Flere forældre har henvendt sig til os. Nogen har i forvejen henvendt sig til BornholmerFærgen, men her henviser man naturligvis til, at det er kontrakten, som indeholder denne for børnene så smertefulde indskrænkning af rejsemulighederne. Delebørn har det vanskeligt nok i forvejen.
En far ringede f.eks. i dag og fortalte, at han nu næppe længere kan få mulighed for at se sine 2 børn hver anden uge, hvis ikke fartplanen bliver ændret. Han forudså, at han ville blive nødt til at flytte fra øen, for at undvære at have kontakten hver anden uge med sine børn, det vil han naturligvis ikke.
Sejlplanen skal ændres fra 1/1 2012 (det er desværre ikke muligt før), så den også tager hensyn til børnene og til dem, der gerne vil bo på Bornholm.
Bornholms Passagerforening
5. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Hvor bliver bussen af?

Udgivet den af
Svar
Når man kigger i fartplanen fra 1/9 2011, må man knibe sig selv i armen. På mandage, tirsdage og onsdage har Bornholmerbussen nemlig valgt at lade busserne blive i garagen, når hurtigfærgen sejler sin 3. tur på dagen.
Dvs. når færgen afgår fra Rønne kl. 20:30 holder der ikke en Bornholmerbus i Ystad for at køre passagerer videre til København.
Dvs. når færgen afgår fra Ystad kl. 22:30 kommer der ikke en Bornholmerbus fra København med passagerer til færgen.
Bornholmerbussen, der naturligvis skal tjene penge på at køre passagerer mellem Ystad og København, har valgt at køre på de tidspunkter, hvor passagererne rejser. Bornholmerbussen har om nogen erfaring med, hvornår passagererne rejser, og har på den baggrund besluttet, at der ikke skal køres til og fra den sene færgeafgang 3 dage om ugen i hele lavsæsonen.
DSB/IC Bornholm kører mellem Ystad og København til alle 3 afgange/ankomster i lavsæsonen.
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Politikerne gav udtryk for, at nu havde de virkelig »givet bornholmerne i både pose og sæk«, men både »posen og sækken« er blegnet temmelig meget.
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
De færreste forestillede sig at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og afgangene skal nu fastlægge i forhold til, hvornår godset skal sejles til Sverige.
Godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17:00, og på dette tidspunkt kan erhvervslivet ikke nå at sende al dagens gods med færgen til Køge. Derfor indeholder kontrakten en bestemmelse om, dagens 3. hurtigfærgeafgang tidligst må afgå fra Rønne kl. 20:00.
Dagens 2. afgang må tidligst afgå kl. 15:00.
Det er svært at få disse stramme bestemmelser om afgangstider på Rønne-Ystad-ruten til at hænge sammen med, at der i den politiske aftale fra august 2007 står, at netop denne rute »primært er til betjening af passagerer og personbiler«. Hvori består det højere serviceniveauet i forhold til vores nuværende betjening, når selv Bornholmerbussen opgiver at køre, fordi der ikke er passagerer at køre med fra/til den sene afgang, og derfor lader busserne blive i garagen til en del afgange.
Den sene ankomst i Rønne fra Ystad er typisk kl. 23:50 (lørdag undtaget). BAT gør helt sikkert, hvad der er muligt for at dække viderebefordringen fra færgen ind, men de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, kommer langt fra rundt i alle afkroge, eller også kommer passageren først frem ud på de små timer.
Politikerne på »Christiansborg« bliver ganske enkelt nødt til at læse forligsteksten igen. Det, som politikerne gav udtryk for, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning« er milevidt fra dét, vi får pr. 1/9 2011. Hensigterne har nok været gode nok, men man har ikke samtidig indset eller fået belyst konsekvensen af, at den dobbeltrettede natfærge mellem Rønne og Køge blev amputeret til en eftermiddagsafgang den ene vej og en natfærge den anden vej.
Problemet kan let løses ved at genindføre den dobbeltrettede natfærge og lade en konventionel færge sejle gods til Sverige. Men vi er ikke så naive, at vi tror, at begge dele bliver effektueret. Men alene at indsætte en konventionel godsfærge mellem Rønne og Ystad ville også være en brugbar løsning.
Med hurtigfærgens nu planlagte afgange/ankomster fra 1/9 2011, er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rønne/Ystad-ruten »primært er til betjening af passagerer og personbiler«.
Bornholms Passagerforening
12. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Er der snydt på vægten?

Udgivet den af
Svar
Når man kigger i fartplanen fra 1/9 2011, må man knibe sig selv i armen. På mandage, tirsdage og onsdage har Bornholmerbussen nemlig valgt at lade busserne blive i garagen, når hurtigfærgen sejler sin 3. tur på dagen.
Dvs. når færgen afgår fra Rønne kl. 20:30 holder der ikke en Bornholmerbus i Ystad for at køre passagerer videre til København.
Dvs. når færgen afgår fra Ystad kl. 22:30 kommer der ikke en Bornholmerbus fra København med passagerer til færgen.
Bornholmerbussen, der naturligvis skal tjene penge på at køre passagerer mellem Ystad og København, har valgt at køre på de tidspunkter, hvor passagererne rejser. Bornholmerbussen har om nogen erfaring med, hvornår passagererne rejser, og har på den baggrund besluttet, at der ikke skal køres til og fra den sene færgeafgang 3 dage om ugen i hele lavsæsonen.
DSB/IC Bornholm kører mellem Ystad og København til alle 3 afgange/ankomster i lavsæsonen.
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Politikerne gav udtryk for, at nu havde de virkelig »givet bornholmerne i både pose og sæk«, men både »posen og sækken« er blegnet temmelig meget.
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
De færreste forestillede sig at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og afgangene skal nu fastlægge i forhold til, hvornår godset skal sejles til Sverige.
Godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17:00, og på dette tidspunkt kan erhvervslivet ikke nå at sende al dagens gods med færgen til Køge. Derfor indeholder kontrakten en bestemmelse om, dagens 3. hurtigfærgeafgang tidligst må afgå fra Rønne kl. 20:00.
Dagens 2. afgang må tidligst afgå kl. 15:00.
Det er svært at få disse stramme bestemmelser om afgangstider på Rønne-Ystad-ruten til at hænge sammen med, at der i den politiske aftale fra august 2007 står, at netop denne rute »primært er til betjening af passagerer og personbiler«. Hvori består det højere serviceniveauet i forhold til vores nuværende betjening, når selv Bornholmerbussen opgiver at køre, fordi der ikke er passagerer at køre med fra/til den sene afgang, og derfor lader busserne blive i garagen til en del afgange.
Den sene ankomst i Rønne fra Ystad er typisk kl. 23:50 (lørdag undtaget). BAT gør helt sikkert, hvad der er muligt for at dække viderebefordringen fra færgen ind, men de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, kommer langt fra rundt i alle afkroge, eller også kommer passageren først frem ud på de små timer.
Politikerne på »Christiansborg« bliver ganske enkelt nødt til at læse forligsteksten igen. Det, som politikerne gav udtryk for, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning« er milevidt fra dét, vi får pr. 1/9 2011. Hensigterne har nok været gode nok, men man har ikke samtidig indset eller fået belyst konsekvensen af, at den dobbeltrettede natfærge mellem Rønne og Køge blev amputeret til en eftermiddagsafgang den ene vej og en natfærge den anden vej.
Problemet kan let løses ved at genindføre den dobbeltrettede natfærge og lade en konventionel færge sejle gods til Sverige. Men vi er ikke så naive, at vi tror, at begge dele bliver effektueret. Men alene at indsætte en konventionel godsfærge mellem Rønne og Ystad ville også være en brugbar løsning.
Med hurtigfærgens nu planlagte afgange/ankomster fra 1/9 2011, er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rønne/Ystad-ruten »primært er til betjening af passagerer og personbiler«.
Bornholms Passagerforening
12. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den glemte rute

Udgivet den af
Svar
I tidernes morgen var natruten mellem Rønne og København den eneste mulighed for den almindelige bornholmer for at komme til den øvrige del af landet. Fly var – som det hed – kun for dem, der fik andre til at betale billetten.
Så kom der færger til Sverige hele året; Bornholmerbussen begyndte at køre »den vej, som fuglene flyver«, som var bussens slogan.
Så kom Øresundsbron – og i halen på den kom Villum Clausen. Det blev »godnat« for den direkte sejlads til København.
Men godset fik i stedet en dobbeltrettet natrute til Køge. De 2 godsfærger skulle godt nok kunne medtage passagerer, men deres indretning var aldeles ikke passagervenlig.
I oktober 2010 blev ruten til en aften/natrute, og derved endnu mindre velegnet til passagerrute, selv om den tilbageværende godsfærge godt nok blev gjort mere passagervenlig.
Men hvordan skal man som bornholmer, der anvender kollektiv transport kunne anvende denne rute. Det er stort set nu umuliggjort. Færgen afgår kl. 17:00 fra Rønne, men bussernes ankomst betyder at man enten får 1 times ventetid i Rønne eller også kommer for sent til check-in.
Om morgenen ankommer færgen fra Køge kl. 6:00. Mens færgen sejler ind i havnen og mens landgangsbroen sættes, kører BAT-busserne ud på øen; ja – også iht. den nye køreplan.
Der er i sandhed tale om en glemt rute, som ellers har haft stor betydning for bornholmerne, ikke mindst da vi blev fragtet direkte til Københavns centrum. Nu er alle – folk og fæ – tvunget over Sverige, og til at skifte transportmiddel under vejs. Måske møder man også som rejsende i broderlandet en emsig svensk tolder, der med hund og det hele gennemgår alt og alle i en Bornholmerbus, så færgen fra Ystad må holdes tilbage.
Der er i sandhed tale om en glemt rute direkte til Danmark, så glemt, at selv BAT ikke længere kan huske, at den afgår til Køge kl. 17:00 og ankommer til Rønne om morgenen kl. 6:00.
Bornholms Passagerforening
10. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den ene hånd véd ikke …

Udgivet den af
Svar
På Transportministeriets hjemmeside har man i snart en uge kunnet læse om »Udbud om sømotorveje i Østersøområdet«. EU støtter etableringen af sådanne motorveje under det såkaldte »Trans-European Transport Network, TEN-T«.
De første handlingsplaner blev vedtaget i 1990. Derfor skulle den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm derefter have taget udgangspunkt i disse handlingsplaner.
TEN-T skal koordinere og forbedre alle former for transport og trafikstyringssystemer med henblik på at levere integrerede og intermodale (= mere end én transportform til en rejse) langdistance-high-speed ruter for transport af personer og gods i hele Europa.
Motorvejene til søs vil – hedder det – spare energi, reducere forureningen og skabe større kapacitet på det samlede europæiske transportnet. Det kan endvidere læses, at gods – af miljøhensyn – skal fragtes med konventionelle færger over vand og jernbane over land.
På den baggrund er det helt og aldeles uforståeligt, at Folketinget i 2007 vedtog at flytte en del af godstransporten fra Bornholm fra konventionelle skibe (Køge-ruten) til katamaranfærgen til Ystad samt (derefter) lastbilstransport på de svenske landeveje til Danmark. Der er tale om den del af godset, som ikke når at komme med godsfærgen til Køge kl. 17.00.
Det skaber en del problemer for passagererne (bl.a. fordelingen af afgangene over døgnet), at godset skal med katamaranfærgen, men det hænger heller ikke sammen med den politik, som EU har udarbejdet. De mindst 3 hurtigfærgeafgange – som vi fik via den kontrakt, der træder i kraft 1/9 2011 – skal afgå på tidspunkter, som er alt andet end passagervenlige, fordi der også skal sejles med gods på hurtigfærgen.
Logikken mangler og det virker som om, at den ene hånd ikke véd, hvad den anden gør, når der udarbejdes beslutningsgrundlag til politikerne.
Bornholms Passagerforening
8. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Færgeafgange – reduceret værdi

Udgivet den af
Svar
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Videre er det anført, at
»Rutestruktur
Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
Ingen forestillede sig, at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og det har reduceret værdien af de 3 afgange for passagererne med hurtigfærgen. Færgeafgangene skal nu fastlægges i forhold til, hvornår godset senest muligt skal sejles til Sverige, fordi godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17. Ifølge sejlplanen afgår hurtigfærgen (efter 1/9 2011) fra Rønne og Ystad typisk som følger:
Afgang fra Rønne til Ystad
Afgang fra Ystad til Rønne
6:30
8:30
16:30
18:30
20:30 (lørdag dog typisk 18:30)
22:30 (lørdag dog typisk 20:30)
Dvs. færgen ankommer til Rønne fra Ystad kl. 23:50. Denne sene ankomst er derfor stort set kun er for passagerer i egen bil (eller beboerne i Rønne); og ikke for passagerer, som anvender kollektiv transport.
Det vil helt klart være for meget forlangt, hvis BAT skulle køre ud på hele øen med samtlige ruter det halve af natten. Den nye BAT-køreplan, som træder i kraft 15/8 2011, viser da også med al tydelighed, at de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, langt fra kommer rundt i alle afkroge, eller først kommer frem ud på de små timer.
Politikerne »lovpriste« i 2007, at Bornholm fremover ville blive betjent med minimum 3 hurtigfærgeafgange hele året. Konsekvensen af nedlæggelse af natruten fra Rønne til Køge blev imidlertid, at værdien af afgangene på passagerruten Rønne-Ystad blev reduceret ganske betydeligt.
Bornholms Passagerforening
7. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Supplerende information til debatindlæg af 1/8 2011 om/til »Hvad oplever bornholmerne ???«

Udgivet den af
Svar
I juli 2011 skrev den bornholmske presse – foranlediget af informationer fra Kontaktrådets Sekretariat – at Villum Clausen målt på samtlige enkeltture over hele året 2010 har en rettidighedsprocent på 81,4%. Med de indlagte forudsætninger, er der ikke noget galt i tallet, men det er ikke den rettidighedsprocent, som bornholmerne oplever, og det er logisk.
En katamaranfærge klarer sig absolut kun tilfredsstillende i sommerperioden, mens der skal en super-konventionel færge til at klare rettidige afgange hele året.
Siden 2005 har vejret, færgeuheld mv. betydet, at Villum Clausen i vinterhalvårene ofte har måttet erstattes af en konventionel færge, typisk Povl Anker.
Når der indsættes erstatningstonnage, vil det altid betyde forlænget rejsetid – og sædvanligvis en mere besværlig transport, fordi bus/tog etc. også skal »omstilles«. Med kun 2 afgange om dagen, har det i stort omfang også den konsekvens, at rejsen aflyses/flyttes til en senere dato. Den samme konsekvens forekommer ikke tilsvarende i sommerperioden med flere afgange.
I gennemsnit ville rejsetiden ikke have været længere, snarere kortere, hvis Bornholm havde været betjent af en super-konventionel færge (med overfartstid 104 minutter Rønne/Ystad). En sådan færge kan sejle i næsten al slags vejr, og har en betydelig bedre komfort ved sejlads i dårligt vejr end en katamaranfærge kan tilbyde passagererne. Den nye hurtigfærge, Leonora Christina, vil kunne sejle under vejrforhold, som Villum Clausen ikke har kunnet, men om komforten vil være i orden, vil kun tiden vise. Rent statistisk kan vi imidlertid kun se på fortiden og dermed se på, hvor mange dage i vinterhalvåret Villum Clausen har været erstattet etc.
Det er absolut bedre, at have en driftsikker forbindelse med en super-konventionel færge, som vil tage en anelse længere tid, når man ellers kan regne med, at man næsten med 100% sikkerhed kommer frem til tiden.
Af indlysende grunde kan man ikke sammenligne vinter og sommersejlads. Derved kan man heller ikke rimeligvis udregne f.eks. Villum Clausens rettidighed baseret på helårsbases. Først og fremmest er der meget stor forskel på de 2 årstider, om katamaranfærgen kan sejle eller ej og dermed betjene bornholmerne. Hertil kommer, at med op til 6 afgange i døgnet om sommeren og kun 2 om vinteren, vægter den gode del af året op til 3 gange så meget, hvis sommer- og vinterhalvårene regnes sammen. Aflysninger, der stort set kun finder sted i vinterhalvåret, bliver ved at lægge sommerens »overvægt af gode afgange« sammen med vinterens »undervægt af dårlige afgange« undervurderet i forhold til dét, som bornholmerne faktisk oplever, når de skal rejse.
Vores statistik er udarbejdet efter nøjagtig samme tal fra Trafikstyrelsen, som er anvendt til at udregne den omtalte rettidighedsprocent på 81,4%.
Når der indsættes erstatningstonnage, vil det altid betyde forlænget rejsetid – og sædvanligvis en mere besværlig transport, fordi bus/tog etc. også skal »omstilles«.
Derfor bør den direkte modvægt til den beregnede rettidighedsprocent på 81,4% baseres på de »datoer, hvor der indsættes erstatningstonnage på en eller flere afgange og/eller med afgange forsinket med mindst 15 minutter«. Når forsinkelsen er på mindst 15 minutter, medfører det typisk en endnu større forsinkelse, når det endelige rejsemål nås.
I denne statistik ser vi helt bort fra årsagen til, at hurtigfærgen har måttet erstattes af konventionel færge (typisk PA). Det er den rejsende jo fuldstændig ligeglad med.
Det er alene forudsætningerne for statistikken, som er afgørende for resultatet. Ved at anvende nøjagtig de samme tal, som Trafikstyrelsen har udsendt, og som ligger til grund for de 81,4%, kommer vi i de 2 vinterhalvår (2009/2010 samt 2010/2011) frem til samme niveau, som har været gældende siden 2005, dvs. at der i gennemsnit indsættes konventionel færge, som erstatning i mellem 30 og 40% af de datoer, der hører med til vinterhalvåret (1/10 – 1/4).
Oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret
2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning
indsat *)
49 datoer ud af 182
 = 26,9%
77 datoer ud af 182
 = 42,3%
126 datoer ud af 364
 = 34,6%
Inkl. »Forsinket«
fra og med 15 min.
62 datoer ud af 182
 = 34,1%
91 datoer ud af 182
 = 50,0%
153 datoer ud af 364
 = 42,0%
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
Skemaet viser den kendsgerning for indsættelse af erstatningsfærge, som bornholmerne har oplevet halvdelen af året, når de har skullet med Villum Clausen.
Vi er stadig af den opfattelse, at bornholmerne vil være bedst tjent med at have en superkonventionel færge, som sejler i stort set alt slags vejr.
Bornholms Passagerforening
1. august 2011
Bjørn Carlsen
Share

Hvad oplever Bornholmerne ???

Udgivet den af
Svar
Statistikker kan udarbejdes på mange måder. Når forudsætningerne for en statistik er fulgt, er statikken principielt altid korrekt.
Spørgsmål et er blot, om statistikken stemmer overens med, hvad dem, statistikken vedrører, oplever.
For nylig skrev pressen – foranlediget af informationer fra Kontaktrådets Sekretariat – at Villum Clausen målt på samtlige enkeltture over hele året 2010 har en rettidighedsprocent på 81,4% (baseret på tal fra Trafikstyrelsen).
Med de indlagte forudsætninger, er der ikke noget galt i tallet, men det er ikke den rettidighedsprocent, som bornholmerne oplever, og det er logisk.
En katamaranfærge klarer sig absolut kun tilfredsstillende i sommerperioden, mens en superkonventionel færge kan klare sig hele året.
I lavsæsonen har Villum Clausen typisk sejlet 2 afgange. I højsæsonen har færgen sejlet helt op til 6 afgange i døgnet. Det bør naturligvis indgå i vægtningen.
Vi begyndte i 2005 at opgøre »vinterdage, hvor der har været indsat erstatningstonnage«.
Gennem alle årene har vinterhalvåret vist et gennemsnit for dette på mellem 30 og 40%. Hvis vi også anvender tallene fra Trafikstyrelsen, får vi følgende »erstatnings- og forsinkelsesprocent«:
Oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret
2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning indsat
49 datoer ud af 182
 = 26,9%
77 datoer ud af 182
 = 42,3%
126 datoer ud af 364
 = 34,6%
Inkl. »Forsinket«
fra og med 15 min.
62 datoer ud af 182
 = 34,1%
91 datoer ud af 182
 = 50,0%
153 datoer ud af 364
 = 42,0%
Forudsætningerne i øvrigt og tal måned for måned vil snarest blive lagt ud på vores hjemmeside www.bornpass.dk
Om Leonora Christinas driftsikkerhed vil se anderledes ud, vil kun fremtiden vise.
Vi er stadig af den opfattelse, at bornholmerne vil være bedst tjent med at have en superkonventionel færge.
Bornholms Passagerforening
1. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share