Velkomstbrev til transportminister Henrik Dam Kristensen

Bodilsker, den 7. oktober 2011
Transportminister Henrik Dam Kristensen
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Fremsendes via mail: trm@trm.dk
Velkommen til arbejdet
 
Kære Henrik Dam Kristensen
Først og fremmest vil vi ønske dig tillykke med udnævnelsen til transportminister. Samtidig vil vi udtrykke ønsket og håbet om et godt samarbejde i din tid som transportminister.
I Bornholms Passagerforenings godt 26-årige historie har vi mødt adskillige transportministre, og da vi den 23. februar 2010 fik den femte transportminister i løbet af knap to et halvt år, havde vi et indlæg i Bornholms Tidende, hvori vi bl.a. skrev:
»Skiftedag i Transportministeriet … igen!
De holder kun i kort tid; altså transportministrene. Siden Systemskiftet i 1901 har vi haft 58 forskellige ministernavne på den post. Med et gennemsnit på mindre end 2 år, har kun de færreste af transportministrene gennem tiderne kunnet nå at sætte sig fuldstændig ind i det faktisk ret store stofområde, som ministeriet omfatter. Dette kan ikke undgå at medføre, at embedsmændene i Transportministeriet har fået en større magt end i så mange andre ministerier. Det er uanset, hvilken politisk farve regeringen så i øvrigt har haft.«
Den nu forhenværende transportminister, Hans Christian Schmidt, blev for os en undtagelse i forhold til vores indlæg. Når vi ser på dit cv, og det kendskab vi har til dit tidligere arbejde, tror og håber vi også, at du vil blive en undtagelse for os i forhold til det skrevne.
Vi er en upolitisk interesseorganisation, vel nok Bornholms største, der skal kunne samarbejde med de til enhver tid siddende transportministre uanset partifarve. Men det er altid befordrende, når den enkelte minister samarbejder på ligeværdigt grundlag med relevante interesseorganisationer, og forstår den pågældende interesseorganisations udspring af og iblandt »græsrødderne«.
De bornholmske transportforhold er naturligvis først og fremmest præget af, at vi bor på en ø langt ude i Østersøen med kort afstand til Sverige. Alene dét, at vi skal rejse gennem et andet land, skaber ofte betydelige problemer. Derfor ønsker vi oprettet en transportkorridor gennem Sverige. Det er glædeligt, at de 2 bornholmske folketingsmedlemmer – Jeppe Kofod og Peter Juel Jensen – også arbejder for oprettelsen af en sådan korridor.
En transportmæssig ligestilling med det øvrige land ligger os også stærkt på sinde. Det er ganske enkelt urimeligt, at en bornholmsk familie skal betale næsten 3,5 gange så meget for at komme til Hovedstaden som en familie fra Odense (vest) skal betale. Afstand og øvrige forhold mellem de 2 steder er ret sammenlignelige.
Men ligestilling omfatter ikke kun f.eks. en transportkorridor og nedsættelse af billetprisen. For flere år siden foreslog vi, at bornholmerne fik en ombudsmand for den samlede transport til og fra samt på Bornholm. Det er der behov for. Nu har DSB fået en sådan ombudsmand, så det vil også være på tide, at Bornholm får en sådan af ministeren, Folketinget, Kontaktrådet eller andre uafhængig klageinstans.
På Bornholm skal alle interessefællesskaber enes om samme transport. De tre hovedinteresser er fragterhvervet, turismen og passagerer (inkl. pendlere). Hertil kommer adskillige andre interessefællesskaber, f.eks. sporten. Den 10. oktober 2010 blev natruten fra Rønne til Køge ændret til en eftermiddagsrute. Det har medført at fragterhvervet også skal sende en del gods via Sverige, og desværre på tidspunkter, som ikke harmonerer med det rejsemønster, som passer passagerer og turisterhvervet. Det har skabt en sejlplan for 2012, som vi ikke kan acceptere. Den eneste effektfulde løsning er – som vi ser det – at der indsættes en afgang med konventionel færge, som fragterhvervet ene og alene bestemmer afgangstidspunkt fra Rønne på.
Vi foreslog for et par år siden, at der indføres en samfundssikring af flytransport til og fra Bornholm, da muligheden for flytransport er altafgørende for Bornholm. Dette forslag var den tidligere minister – i form af forskellige modeller – godt i gang med at præsentere Trafikudvalget for, og vi håber, at du vil fortsætte dette arbejde.
Vi – inkl. vores separate Pendlergruppe – glæder os til samarbejdet om de temmelig mange opgaver, som vi varetager på bornholmernes vegne, og som ofte kræver kontakt til og med Folketinget og dit ministerium.
Endnu engang tillykke med udnævnelsen og velkommen til samarbejdet med Bornholms Passagerforening.
Med venlig hilsen
Bjørn Carlsen
Formand
Share

Sejlads med Leonora Christina

Den 15/9 2011 spurgte BornholmerFærgen os, om vi havde fået tilbagemeldingerne om sejladsen dagen før med hurtigfærgen Leonora Christina. Bølgehøjden og vindhastigheden havde nemlig ligget i det område, hvor rederiet havde vurderet, om sejladsen skulle foregå med hurtigfærgen eller med den konventionelle færge, Povl Anker. På den baggrund ønskede rederiet at få kendskab til passagerernes opfattelse af, hvordan komforten havde været.
Vi sendte i den anledning lige knap 4.000 mails for at få kontakt med personer, som havde været med på turen. Vi fik 85 svarmails; heraf havde 17 deltaget i den tur, som både vi og Færgen gerne ville have tilbagemeldinger om.
Der var 403 passagerer med på turen. Det giver en konkret tilbagemelding (svarprocent) heraf på lige godt 4,2%.
Med udgangspunkt i antal spurgte og antal svar, er undersøgelsen absolut signifikant.
Med ganske få undtagelser giver alle 17 – der var med på turen med Leonora Christina – til kende, at det var en meget hård tur. Men over 80% ville foretrække, at tage turen med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle Povl Anker. Færgens sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation.
Rederiets konklusion er derfor, at hurtigfærgen skal sejle i tilsvarende vejrsituationer, så længe kaptajnen beslutter sig for det. På baggrund af resultatet af undersøgelsen er vi naturligvis enige i denne konklusion.
Men en bemærkelsesværdig stor andel af de øvrige besvarelser henviser til andre afgange med hurtigfærgen, hvor de pågældende opfatter, at turen har været yderst ukomfortabel. Tilbage står derfor at finde frem til, hvilke konkrete forhold der er afgørende for, om sejladsen kan forventes at blive komfortabel for passagererne.
I et af svarene skrives bl.a.:
»Jeg sejler rimelig tit, så jeg oplever mange ting på turene. For et par uger siden, hvor det også blæste en del mere end Villum må sejle i. Faktisk mener jeg det var lige som i de her dage en ca. 17-18 m/s, der sejlede jeg sammen med mange turister fra Rønne til Ystad, med en kraftig vestenvind.
… Jeg sad fremme i venstre side, hvor jeg i starten af turen brugte en del tid på at berolige et svensk midaldrende ægtepar (specielt konen var meget nervøs), og hvor jeg fortalte dem at færgen sagtens kunne klare turen, selv om der kom de her kæmpe brag, som rusker i hele skroget, det lyder også ret uhyggeligt selv for en erfaren sejler som mig.
… den sejltur var nok en af de heftigste og vildeste, jeg har prøvet med færgerne, den vippede og gyngede meget, utrolig ubehageligt, der var mange gange, hvor mange folk skreg og hylede og børn græd. Rigtig mange blev søsyge og brækkede sig; ikke en tur jeg vil prøve en gang til.
Den børnefamilie, som sad lige foran mig, var helt færdige, da vi kom i havn, alle var helt våde af sved. Det ene barn som havde sovet på sin mors skød, havde brækket sig ud over sin mor og sig selv, mens hun sov meget ubehageligt og lidt uhyggeligt. De andre to børn havde også brækket sig, og begge forældre var også blevet søsyge, så de kommer nok aldrig til at glemme deres sommerferies hjem-sejltur med BornholmerFærgen. Jeg selv var også meget tæt på at blive alvorlig søsyg, men jeg klarede det lige, men en heftig svedetur fik jeg ud af det.
Så for fremtiden sejler jeg ikke, hvis der er den kraftige vind lige imod sejlturen, eller skråt ind fra siden, eller direkte ind i siden, men kun hvis vinden er bagfra eller skråt ind bagfra, for så sejler man med bølgerne, eller surfer skråt med vinden og bølgerne, det giver en helt anden sejltur.
Jeg kunne aldrig drømme om at sejle med den nye færge i op til de lovlige 5m høje bølger i Østersøen, hvor bølgerne kommer meget tæt.«
Sådanne sejladsbeskrivelser skal naturligvis ikke stå uundersøgte hen – og det vil vi naturligvis følge op på sker til gavn for passagerkomforten.
Bornholms Passagerforening
7. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Spændende resultat af undersøgelse

Den 15/9 2011 spurgte BornholmerFærgen os, om vi havde fået tilbagemeldingerne om sejladsen dagen før med hurtigfærgen Leonora Christina. Bølgehøjden og vindhastigheden havde nemlig ligget i det område, hvor rederiet havde vurderet, om sejladsen skulle foregå med hurtigfærgen eller med den konventionelle færge, Povl Anker. På den baggrund ønskede rederiet at få kendskab til om passagerernes opfattelse af, hvordan komforten havde været.
Som passagerernes interesseorganisation har vi naturligvis interesse i at vide, hvad bornholmerne mener om sejlads med Leonora Christina i hårdt vejr, ligesom vi gennem årene har indsamlet en omfattende fond af viden om, hvordan sejlads med Villum Clausen har været for passagererne i hårdt vejr.
Den 15/9 2011 sendte vi lige knap 4.000 mails med følgende tekst:
»Vi har brug for din hjælp !
… og hvis du var med hurtigfærgen Leonora Christina den 14. september 2011 med afgang kl. 16:30 fra Rønne, så kan du hjælpe os … og i tilgift få en æske chokolade.
BornholmerFærgens nye hurtigfærge, Leonora Christina, kan sejle i op til 5 meter høje bølger, men spørgsmålet er, hvordan passagererne oplever komforten, når bølgehøjden er op imod denne grænse. Det er naturligvis også afgørende, at passagererne altid føler sig trygge under enhver overfart uanset bølgehøjde eller andre vejrforhold.
BornholmerFærgen har spurgt os, om vi – som passagerernes interesseorganisation – kan hjælpe med at få en vurdering af Leonora Christinas komfort med udgangspunkt i afgangen den 14. september 2011, kl. 16:30 fra Rønne, hvilket vi har indvilget i.
Send denne mail retur med dit svar. Et ordentligt og konstruktivt svar belønnes med en æske chokolade.
Vi samler svarene og udarbejder en konklusion til BornholmerFærgen. Rederiet vil dog også få dit svar, men i en absolut anonymiseret udgave.«
Vi modtog i alt 85 mails retur.
17 heraf havde været med på den omtalte afgang; og alle 17 har grundigt beskrevet turen på en så god og grundig måde, at det direkte kunne aflæses på en skala, hvordan de havde opfattet turen.
29 sendte grundige beskrivelser af andre sejladser eller øvrige forhold, som både vi og rederiet bør gøre noget ved. De øvrige svar kræver ikke yderligere aktivitet.
Med ganske få undtagelser giver alle 17 – der var med på turen med Leonora Christina – til kende, at det var en meget hård tur. Men over 80% ville foretrække, at tage turen med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle Povl Anker (også selv om hurtigfærgen blev forsinket). Færgens sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation.
Der er generelt stor ros til personalets varetagelse af situationen. Informationen vurderes også at være god, men flere mener, at »kaptajnen skal sendes på mikrofonkursus«, ligesom der skal arbejdes en del med skærminformationen; både hvad angår konkret information og at alle skal kunne se skærmene (uanset lysindfald) fra siddepladsen.
Selv om Leonora kan sejle i op til 5 meter høje bølger, så ligger grænsen for sejladsen ikke dér, har salgschef Lindy Kjøller fortalt os, selv om det (naturligvis inden for de fastsatte grænser for sejlads med Leonora) alene er kaptajnens afgørelse, om der skal sejles. Lindy Kjøller har – ligesom vi – ud fra de sejladsbeskriver, som de 29 mails indeholder, kunnet læse at andre sejladser med Leonora Christina ved lavere bølgehøjder har givet ukomfortable overfarter. Hvad det skyldes, skal undersøges nærmere.
Blandt de mange forslag, som ligger i svarene, er bl.a. et forslag om, at Færgen, forud for en sejlads, kan sende en sms/mail med information om, at der forventes en sejlads i hårdt vejr. Så er det op til passageren, om den pågældende evt. vil anvende anden transportmulighed eller vente med rejsen.
Rederiet og vi har med undersøgelsen fået bedre viden om, hvad vi skal arbejde med, for at passagererne får en så god rejse som overhovedet muligt.
Bornholms Passagerforening
5. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Ændret af Bornholms Tidende til en forsideartikel, der blev bragt 7/10 2011 med følgende tekst:
Passagerers vurdering af sejlads i hårdt vejr:
80 procent foretrækker Leonora frem for Povl Anker
Af Jens Stubkjær

Så længe kaptajnen vil, så sejler vi.

Leonora Christinas sejlegenskaber i hårdt vejr vurderes at ligge langt over Villum Clausens sejlegenskaber i en tilsvarende situation. Over 80 procent ville foretrække, at tage turen i hårdt vejr med hurtigfærgen frem for i stedet at skulle med Povl Anker, også selv om hurtigfærgen blev forsinket.
Det viser en række tilbagemeldinger, Bornholms Passagerforening har fået fra passagerer, der var med Leonora Christina på en afgang fra Rønne kl. 16.30 den 14. september, hvor bølgehøjden var cirka 3,5 til 4 meter.
Komfort og tryghed
Hurtigfærgen må sejle i op til fem meter høje bølger, men skal der sejles i bølger helt op til denne grænse, når der også skal tages rimeligt hensyn til passagerernes komfort og tryghedsfornemmelse? Det ville rederiet Færgen gerne høre passagerernes vurderinger af, og derfor har rederiet samarbejdet med Passagerforeningen, som ved at spørge alle deres kontakter har fået tilbagemeldinger fra 17 rejsende på den pågældende tur i hårdt vejr.
Ros til personalet
– Med ganske få undtagelser giver alle 17 til kende, at det var en meget hård tur. Der er generelt stor ros til personalets varetagelse af situationen. Informationen vurderes også at være god, men flere mener, at »kaptajnen skal sendes på mikrofonkursus«, ligesom der skal arbejdes en del med skærminformationen, både hvad angår konkret information og at alle skal kunne se skærmene, uanset lysindfald, fra siddepladsen, fortæller Bjørn Karlsen, formand for Passagerforeningen.
Ukomfortabelt
At det også kan opleves som ukomfortabelt at sejle med Leonora Christina i mindre bølgehøjder end de 3,5 til 4 meter fremgår af 29 andre  grundige tilbagemeldinger, som Passagerforeningen har fået fra folk, der har været med på andre afgange end den omtalte eftermiddagsafgang den 14. september.
Vi sejler
Salgschef Lindy Kjøller, Færgen glæder sig over tilbagemeldingerne.
– Vi kan se, at Leonora Christina skal sejle i hårdere vejr, end Villum Clausen kunne, så folk kommer frem til tiden. Det prioriterer kunderne højt.
– Vil I sejle i op til fem meter høje bølger, som færgen er godkendt til?
– Kaptajnen beslutter, om vi skal sejle, og så længe kaptajnen vil, så sejler vi, så længe, vi er under de fem meter, siger Lindy Kjøller og tilføjer:
– Der er stor ros til personalet ombord. Det er vi glad og stolt over. Men så skal vi være bedre til at informere ved forsinkelser. Vi skal informere mere konkret og tidligere, lyder det fra Lindy Kjøller.
Han tilføjer, at rederiet er glad for  Passagerforeningens undersøgelse, men at rederiet også på mange andre måler passagerernes vurderinger af rederiets service.

Share

Orange Bornholm kan blive lukket ned 1. november

Debatindlæg ændret til artikel; bragt den 13/9 2011 i Bornholms Tidende med følgende tekst:
Bornholms Passagerforening bekymret for billige billetter:
Orange Bornholm kan blive lukket ned 1. november
Af Jens Stubkjær

Den ligestilling med det øvrige Danmark skal vi meget nødigt have taget fra os igen.

Mens DSBs Orange billetter over Storebælt i flere år har lignet en helt permanent ordning, så er fremtiden for Orange Bornholm, der først blev åbnet 18. maj, uafklaret. Og der kan ikke pt. bestilles Orange billetter til efter 1. november.
Det påpeger Bornholms Passagerforening, som frygter, at Bornholms “Orange ligestilling” med det øvrige land bliver taget fra bornholmerne igen.

På Orange billet kan man kan komme mellem Bornholm og København for under 100 kroner, inklusive pladsbillet og hver voksen kan tage to børn under 12 år gratis med. En lignende ordning blev indført med Bornholmerbussen.
To om Orange
Søren Møller, strækningsansvarlig hos DSB for IC Bornholm, bekræfter, at det – i modsætning til i det øvrige land – ikke er sikkert, man kan få billige Orange billetter til og fra Bornholm efter 1. november:
– Andre steder i landet er DSB Orange et rent DSB-produkt. Men her er det Færgen og DSB, som i fællesskab har aftalt den ordning. Så der er to, som skal være enige. Vores aftaler gælder for en køreplansperiode af gangen, og derfor har vi løbende en snak med Færgen om Orange billetter.
– Næste køreplansperiode starter 1. november, og vi skal mødes med Færgen på fredag, og finde ud af, hvad vi gør efter 1. november, siger Søren Møller.
God succes
Siden starten på Orange Bornholm den 18. maj, har rederiet og DSB tre gange, ved køreplansskift, vedtaget at forlænge ordningen.
– Det er et nyt produkt, vi har startet med, og nu tager vi en snak om, hvilke erfaringer vi har fået, og hvordan produktet skal se ud fremadrettet.
– Hvilke erfaringer har I så fået hos DSB?
– DSB Orange er blevet taget rigtigt godt imod af kunderne. Jeg synes som udgangspunkt, det er et godt produkt og kunne godt tænke mig at fortsætte med det. Det er der ingen tvivl om, men vi skal jo også kigge på, om det er en god forretning. Vi vil jo gerne have flere kunder, men også gerne tjene penge. Det er altid en balancegang. Nu går vi ind i lavsæson, og så skal vi se på, hvilke præmisser, vi kan fortsætte Orange billetter på, forklarer Søren Møller.
Begejstring
Glæden var stor hos Bornholms Passagerforening, da de Orange billetter blev indført 18. maj.
“Det er en helt usædvanlig god dag, en helt usædvanlig god og positiv melding fra transportleverandørerne DSB (IC Bornholm) og BornholmerFærgen, lød det fra foreningen, som nu af deres medlemmer er blevet gjort opmærksom på, at “lykken” ikke nødvendigvis varer evigt.
– Vi er i kontakt med transportleverandørerne. Vi har et begrundet håb om, at ordningen kommer til at fortsætte. Den ligestilling med det øvrige Danmark skal vi meget nødigt have taget fra os igen, siger Kirsten Lund-Hansen, næstformand i Bornholms Passagerforening.
Share

Jeppe K. – det lå i kortene

Den 2/9 2011 holdt Bornholms Passagerforening – sammen med Foreningen Bornholmtunnel – et møde, hvor vi gav parterne mulighed for at møde partiernes opstillede folketingskandidater.
Der var en god spørgelyst, og et af de områder, der blev debatteret, var den fartplan BornholmerFærgen har lagt for lavsæsonen, efter den nye kontrakt er trådt i kraft den 1/9 2011. Planen har været forelagt Kontaktrådet for Trafikbetjening af Bornholm.
Det er faktisk kontrakten, mere end det er BornholmerFærgen, som afgør, hvornår der skal sejles.
Netop i disse uger er der den ene udtalelse efter den anden fra henholdsvis erhvervslivet og turisterhvervet om, at sejlplanen bør ændres, medmindre det får voldsomme økonomiske konsekvenser.
Vi sidder tilbage med en undren over, hvordan sejlplanen hænger sammen med dét, som politikerne lovede bornholmerne i august 2007. I den tekst, som forligskredsen var enige om, stod bl.a.:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Folketingsmedlem Jeppe Kofod udlagde under mødet teksten med ordene:
»Det lå oprindelig i kortene, at der skulle lægges en midterafgang ind i sejlplanen.«
Sejlplanen må og skal ændres. Det er der ingen tvivl om, og det er afgørende, at der tages hensyn til alle parter; ja – også den almindelige bornholmske befolkning.
Bornholms Passagerforening
11. september 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
Share

Kastrup lever i bedste velgående

Den 14/1 2006 præsenterede Bornholms Passagerforening et forslag til færgebetjening af Bornholm, som ville være epokegørende, og som ville gavne samtlige parter på Bornholm.
Et utal af de problemer, som vi kæmper med nu, ville have været løst, hvis forslaget havde været ført ud i livet. Det drejer sig ikke mindst om problemer ved transit gennem Sverige, men også den flerstrengede transport, herunder brobetalingen.
Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at færgebetjeningen skal foregå med 2 superkonventionelle færger. De skal sejle hurtige ture om dagen mellem Rønne og Kastrup (ca. 3½ times overfart) og langsomme ture om natten. I Kastrup findes både motorvej, lufthavn, Metro og Regionaltog.
Kommunalbestyrelsen kunne (åbenbart) se de mange fordele, en sådan færgefart ville medføre, og den 14/12 2006 vedtog ikke færre end 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen følgende beslutning:
Kommunalbestyrelsen 14. december 2006
Trafikkontaktrådets indstilling blev godkendt, idet der i perioden til udbudet 2015/16 skal planlægges anløb i Kastrup og forudsætningerne i form af anlæg søges iværksat.
Beslutningen fremsendes til trafikministeren og formandskabet for trafikkontaktrådet.
De resterende 8 medlemmer ønskede natfærge til København etc.
Bornholms Passagerforening holdt – sammen med Foreningen Bornholmtunnel – den 2/9 2011 et møde, hvor bornholmerne kunne møde partiernes kandidater ved folketingsvalget.
Her kom SF’s repræsentant, Poul Overlund-Sørensen, ind på, at uanset om han kommer i Folketinget eller ej, så vil både han og SF fortsætte med at arbejde for at bornholmerfærgen i fremtiden får anløb i Kastrup. Det værdsætter vi i Bornholms Passagerforening – og ser frem, at Folketinget bevilger penge til – selv om vi aldrig nogensinde har opgivet en natfærge til København.
Men – hvad sker der mon med beslutningen i kommunalbestyrelsen?
Bornholms Passagerforening
10. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

BAT har også en rejsegaranti

For nogle uger siden oplyste pressen på Bornholm, at en del passagerer i morgenmyldretiden ikke var kommet med en BAT-bus, fordi den var fyldt helt op. Der var ifølge pressen primært tale om skoleelever til 10. KlassesCenter, Erhvervsskolen og Bornholms Gymnasium i Rønne.
BAT fik fat i en lokal vognmand, der kunne hente de strandede passagerer kort før kl. 8.30. Det blev i pressen endvidere oplyst, at en del af de unge enten var gået hjem eller havde fundet anden transport til Rønne. Det får os til at erindre bornholmerne om, at BAT også har en rejsegaranti. På BAT’s egen hjemmeside kan bl.a. læses:
»Ordningen er en garanti til vores passagerer om, at alle BAT’s busafgange, således som de er nævnt i køreplanerne, gennemføres som planlagt, medmindre BAT i god tid har informeret om, at noget andet er tilfældet.
Vi har indført rejsegarantien, fordi vi tror på, at vores produkt og ydelser er i orden. At BAT kort sagt er en virksomhed, som man kan stole på!
Hvis vi ikke kan leve op til dette løfte, betaler vi en taxa i stedet for.
Rejsegarantien træder i kraft, hvis du som passagerer oplever mere end 20 minutters forsinkelse på en af BAT’s afgange, eller er ude for, at din bus er så forsinket, at du kommer for sent til en korresponderende bus. Det sidste forudsætter, at forbindelsen er fremhævet i køreplanen som mulig med tegnet ud for omstigningsstedet.
Bliver du udsat for en af tingene, kan du rekvirere en taxa. Du skal selv lægge ud for betalingen, og efterfølgende få refunderet beløbet af BAT.«
Læs selv på BAT’s hjemmeside om, hvordan man får sine udlæg refunderet og om, hvornår rejsegarantien ikke gælder.
Vi sender også gerne hele teksten om rejsegarantien via mail (men kun via mail). Skriv i så tilfælde til næstformand Kirsten Lund-Hansen på mail-adresse:klh@post.cybercity.dk
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
Share

Derfor – Karsten Christensen

Tak til dig, Karsten Christensen, for det gode indlæg, du har sendt til pressen om færgetiderne.
Du stiller i dit indlæg spørgsmålet: Hvorfor kan Bornholm ikke finde ud af det?
Du giver næsten selv svaret i følgende del af dit indlæg:
»Lad os dog for en gangs skyld erkende at der er tre ligeværdige brugergrupper af Ystadruten
–        Bornsholms fastboende
–        Fragterhvervet
–        Turisterhvervet«
Den 17/8 2007 blev de nuværende færgeforlig vedtaget med bl.a. følgende besked fra forligskredsen:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Transportministeren udtaler samtidig bl.a.:
»På ruten mellem Rønne og Ystad betyder det, at passagerne vil blive betjent med to hurtigfærger. For at sikre bornholmerne et højt betjeningsniveau hele året, stiller aftalen krav om tre afgange med hurtigfærgen i lavsæsonen.«
Politikerne i forligskredsen og ministeren udtrykker ganske klart, at det er passagererne, der får »et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt«. Hvis man læser hele teksten fra den 17/8 2007 er man heller ikke i tvivl om, at der ikke sker nogen ændring (ud over præcisering af kapaciteten) med godssejladsen. Der er alene tale om en forbedring for passagererne. Imidlertid har det sneget sig ind i kontrakten, at godset skal transporteres på hurtigfærgen.
Dit forslag om afgange kl. 6.30, 14.30 og 18.30 ville langt være at foretrække for den nuværende sejlplan, men det kan godset ikke leve med. Vi mener, at løsningen er, at der (også) bør indsættes en afgang med Povl Anker om aftenen, som godset kan bestemme afgangstidspunktet på (efter kl. 20.00 som kontrakten kræver). Prisen er overkommelig – og så vil alle 3 parter blive ligeværdigt tilgodeset og kunne få opfyldt deres primære ønsker.
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Fartplanen sender passagererne over i fly

Den 1/9 2011 trådte en helt ny kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm i kraft. Kontrakten løber i 6 år. Med den nye kontrakt trådte også en ny sejlplan i kraft.
Hidtil har Ystad-ruten som minimum været betjent af 3 afgange dagligt: 2 med hurtigfærge og én med konventionel færge.
Fremover betjenes Ystad-ruten som minimum af 3 hurtigfærgeafgange. Med uændret antal afgange burde alt være i orden, men dét er det desværre ikke. De 3 afgange med hurtigfærgen er placeret til stor gene for langt de fleste bornholmere. Det har været tydeligt i debatten, bl.a. i Bornholms Tidendes spalter, og vi har også fået en hel del henvendelser med mange forskellige tilgangsvinkler.
Ét er sikkert, at hvis de 3 afgange ikke fordeles bedre over dagen, vil det betyde, at flere bornholmere tvinges til at tage fly i stedet for færgen, men det er ikke alle, der kan tage flyet i stedet for færgen. En del giver udtryk for, at sejlplanen er et tilbageskridt i forhold til den gamle sejlplan. Det værste er imidlertid, at nogen har givet udtryk for, at de kan blive nødt til at forlade Bornholm, fordi deres familieliv ikke længere kan hænge sammen.
Der skal findes en løsning, som den almindelige bornholmer også kan leve med.
Vores forslag er fortsat, at der indsættes en afgang med Povl Anker om aftenen, som godset fuldt ud kan bestemme afgangstidspunktet på. I de maksimalt 231 dage om året, som hører til lavsæsonen, har Povl Anker ikke andre opgaver. Prisen for en sådan sejlads er (i forhold til det øvrige tilskud til den samfundsbegrundede færgebetjening) overkommelig.
Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Højere end alt for høje

I valgkampen har jeg hørt en del kandidater kommentere billetpriserne på Færgen med, at de er »alt for høje«.
Jeg mener, at billetpriserne er højere end alt for høje, hvis vi går ud fra grundreglen om, at transport over vand skal koste det samme som prisen over land.
Jeg og min familie skal give 3,24 gange så meget for at komme til København, som en familie med tilsvarende afstand skal give for at komme til Hovedstanden. Så er billetpriserne ikke kun alt for høje. De er højere end alt for høje.
Generelt er alle billetter med BornholmerFærgen for dyre, men især billettypen »bil +5« tager et stort indhug i pengebogen, når en bornholmsk familie skal over. En simpel beregning viser dette tydeligt.
Afstanden mellem Odense og København og afstanden mellem Rønne og København svarer kilometermæssigt ret godt til hinanden. Hertil kommer, at der på begge ture skal passeres/betales for en bro. Beregningen forudsætter »en familie« og med BornholmerFærgen regnes billettypen »bil +5«. Der regnes alene på listepriser, idet enhver anden beregning (med rabatordninger) vil skabe forvirring uden at give noget andet slutresultat
»En tur med bilen (under 6 meter (men over 3 meter)) bør svare til ca. 160 km. Der forudsættes en pris på 1,50 kr. pr. kørt kilometer.
Turen til fra Odense til København koster dermed 160 km. x 1,50 kr. = 240 kr. Hertil kommer bropris på 220 kr. Dvs. i alt 460 kr.
Turen fra Rønne via Ystad til København koster dermed 95 km. x 1,50 kr. = 142,50 kr., dvs. i kørte km., resten sejles. Hertil kommer færgebilletten 1.051 kr. (både lav- og højsæson) samt broprisen på 295 kr. Dvs. i alt 1.488,50 kr.
En bornholmsk familie skal altså i gennemsnit betale 3,24 gange så meget som familien fra Odense for at komme til Hovedstaden.
De 2 nye folketingsmedlemmer skal huske dette, når de efter valget sidder på »Christiansborg« for at forsvare bornholmske interesser.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppleant i Bornholms Passagerforening
9. september 2011
Lyrsbyskov 2, 3751 Østermarie
Share