Kategoriarkiv: Debatindlæg

Artikler i Tidende 17-12-2011

Udgivet den af
Svar
Passagerforeningen vil ikke (nu) pege på udbud kontra statslig færgedrift:
Find en helhedsløsning med  både fly og færger
Af Jens Stubkjær

Spørg to-tre rederier, hvordan de vil strikke færgedriften sammen.

Så længe vi på Bornholm ikke har fundet vores eget bud på en transportmæssig helhedsløsning, der rummer alle transportformer, er det ikke relevant at diskutere udbud kontra statslig færgedrift.
Det mener Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, som i øvrigt glæder sig over, at det bornholmske samfund er næsten enige om, at færgedriften er yderst ufleksibel, og at de nye sejlplaner ikke opfylder behovene hos de tre parter: Godserhvervet, turismen og passagerer i øvrigt.
Helhedsløsning
– De nuværende trafikløsninger ligner et kludetæppe, siger Bjørn Carlsen, som mener det bør erstattes af en samlet løsning for færge og fly. Begge transportformer, mener han i dag, er afgørende for det bornholmske samfunds overlevelse og dermed at betragte som samfundsbegrundede.
For færgerne skal tre forhold afklares:
– Først og fremmest tonnagevalget, dernæst destinationerne og som det tredje frekvensen og sammenhængen med den øvrige transport.  Hvis blot et af disse hovedprincipper ikke fungerer til kundernes tilfredshed, falder hele den gode løsning fra hinanden, skriver Bjørn Carlsen i en mail og tilføjer:
– Den seneste kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening brillerer med fraværet af funktionsdygtighed for alle tre hovedprincipper. Der er tale om en skrivebordsløsning, der overhovedet ikke tager hensyn til virkelighedens verden.
Undersøgelse
Bjørn Carlsen efterlyser en grundig undersøgelse af, hvordan vi får skabt en transportmæssig helhedsløsning, hvori alle former for transportmuligheder indgår:
– Hvis ikke vi finder helhedsløsning, så fortsætter vi med at sy lapper på det nuværende kludetæppe. Og før vi har overblik over, hvordan en samlet transportløsning bør se ud, er det principielt irrelevant at tale om udbud kontra statslig færgedrift.
Spørg i maskinrummet
– Vi mener derfor, man forud for næste udbud fra 2017 – det vil sige snarest – skal spørge to-tre af de kommercielle rederier i Østersøen om, hvordan de »ville strikke den samfundsbegrundede færgedrift af Bornholm sammen«.
– Det er ofte, at man får et godt resultat ved at spørge i maskinrummet om, hvordan maskinen fungerer, betoner Bjørn Carlsen, der hilser debatten om en eventuel statsovertagelse velkommen.
– Men det er alt for ensporet alene at se på, om det er staten eller et privat rederi, der varetager færgebetjeningen. Vi håber, at politikerne vil lægge deres ideologier bag sig og alene se på, om tingene kan fungere, og om vi sammen kan finde en helhedsløsning af alle transportmulighederne til gavn for Bornholm, slutter formanden for Bornholms Passagerforening.

………..

Passagerforening: Færgeudbud kan gøres meget mere enkelt

Både borgmester Winni Grosbøll (S) og MF Peter Juel Jensen (V) påpeger, at det kunne være ønskeligt om de penge, der bruges på at lave udbuddet af færgedriften, kunne veksles til sejlads.
Men det er ikke et synspunkt, som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, er parat til at dele:
– Vi kender ikke til beregninger, der beviser, at udlicitering er uøkonomisk for staten. Vi kan slet ikke udelukke, at borgmesteren har ret i sin påstand, men i så fald er der nok i langt større grad tale om, at det kludetæppe, som den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm består af, er så kompliceret at »holde styr på«, at der i langt højere grad er tale om selvforskyldt besværliggørelse, end der er tale om en økonomisk gevinst for staten ved igen at overtage opgaven som rederi, skriver formanden i en mail.
Staten som rederi
Bornholms Passagerforening er ikke tilhænger af udlicitering frem for, at staten skal fungere som rederi eller omvendt.
– For os er det altafgørende, at kunderne er tilfredse. Det er de ikke nu. Vi skal ikke glemme de problemer, vi havde, dengang staten ejede BornholmsTrafikken, ikke mindst i de sidste 5 år, hvor statsrederiet stod for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, anfører Bjørn Carlsen.
– Vi kan ikke være uenig med borgmesteren i hendes udtalelse om, at færgebetjeningen foregår under en totalt ufleksibel kontrakt, men spørgsmålet er, om det ville have været mere fleksibelt, hvis staten fungerede som rederi.
– Der er ikke tale om, at EU eller andre kræver en så kompliceret kontrakt. Der findes anden udliciteret færgedrift i EU, hvor der er tale om en rammeaftale, som slet ikke går i detaljer, som aftalen med BornholmerFærgen gør det.
– Spørgsmålet er nok igen, om »kludetæppet« er blevet så kompliceret for Trafikstyrelsen at holde rede på, at man har set sig nødsaget til at anvende en sådan udpræget detaljerigdom, bl.a. for at undgå tvister mellem Styrelsen og det vindende rederi, skriver formanden.
js

………………

Passagerforening: Staten kan eje skibe og sende sejlads i udbud

En langsigtet løsning for færgetrafikken, når det nuværende udbud udløber i 2017, kunne i følge Bornholms Passagerforening være en opdeling, så staten ejer færgerne og nøjes med at sende selve sejladsen i udbud.
Hidtil har kun et enkelt rederi budt i sidste runde, og flere fremtrædende politikere overvejer nu, om staten helt bør overtage sejladsen.
Men Passagerforeningens formand, Bjørn Carlsen, peger på en væsentlig grund til, at rederierne ikke deltager i budgivning, når den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bringes i udbud.
– Det er, at udbuddets beskaffenhed er ganske uinteressant for ellers veldrevne rederier, som driver næsten tilsvarende færgedrift i Østersøen. Det er ganske enkelt ikke investeringsmæssigt attraktivt, siger Bjørn Carlsen og uddyber:
– Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.
– Skibene skal med det nuværende udbud afskrives over en al for kort årrække. Det kunne naturligvis afhjælpes med en noget længere kontraktperiode, men for lange kontraktperioder skaber også usikkerhed om, hvorvidt samfundets udvikling bliver tilgodeset i nødvendigt omfang.
– De politiske forlig, som hviler på rådgivning fra Trafikstyrelsen, indeholder også krav til f.eks. tonnagesammensætning, som de professionelle, kommercielle rederier ikke kan koble sammen med en i forvejen bestående tonnage. Det gælder bl.a. Tallink Line, anfører Bjørn Carlsen.
Bornholms Passagerforening har tidligere anbefalet, at tonnagen (færgerne) bør ejes af staten, mens driften alene kan udliciteres.
js

…………….

Rederi har ikke forsøgt at sælge Villum Clausen
Af Jens Stubkjær

John Steen-Mikkelsen, direktør for Færgen, mener ikke, at Villum Clausen i Rønne Havn er et eksempel på, at et rederi har svært ved at komme af med brugte færger efter en udbudsperiode, sådan som formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, siger.
– Villum ligger i Rønne Havn , fordi udbuddet siger, vi skal opfylde en stor kapacitet om sommeren, og det kan vi ikke alene med Leonora Christina, forklarer John Steen-Mikkelsen.
Til gengæld vil han godt give Bjørn Carlsen ret i, at de korte udbudsperioder giver bydende rederier udfordringer med investering i færgerne.
– Det har han ret i. Det er problematikken omkring de udbud, som er omfattet af EUs lovgivning; det er bud, som er på fem-seks år.
– Bjørn Carlsen kan have ret i, at har man bygget en specifik færge til et udbud på fem-seks år, så kan det være svært at komme af med den bagefter. Men jeg mener ikke, Villum Clausen er et eksempel på det, for vi har slet ikke forsøgt at komme af med Villum Clausen, fortæller John Steen-Mikkelsen.
To timers drift
Direktøren påpeger, at rederiet med to hurtigfærger på Ystadruten kan skabe en helt specielt tilbud til sommer.
– Selvfølgelig koster det openge at have Villum liggende, men der er også det positive ved det, at det giver os mulighed for at sejle hver anden time til sommer. Det er en voldsom stor frekvens, som faktisk giver en fornemmelse af, at man kan komme afsted hele tiden, og man behøver næsten ikke at booke plads. Det er da en fordel for turistbranchen på Bornholm, bemærker direktøren og tilføjer:
– Så koster det selvfølgelig noget, når den skal ligge der resten af året. desuden er den en sikkerhed for at vi kan sejle med en hurtigfærge, hvis der skulle ske noget med Leonora Christina.
Fragtfærge
– John Steen-Mikkelsen kunne dog også se en anden løsning end Villum til at skabe større kapacitet til sommer, men det er en løsning, der ikke indgår i kontrakten.
– Valget er jo i den her kontrakt, at det er de to hurtigfærger, der sejler til sommer for at løfte kapaciteten. Hvis man skulle have en anden løsning, så ville det ikke give to-timers drift. Så skulle man have en anden færge ind, der kan sejle fragt ved siden af, for på den måde at få kapacitet fri på Leonora til at sejle personbiler, bemærker John Steen-Mikkelsen, der glæder sig til at se til sommer, hvad det betyder, at rederiet kan sejle hver anden time.

Supplerende information fra Bornholms Passagerforening:
Vi har på intet tidspunkt omtalt, at Villum skulle sælges, idet ejerskabet og chartring er som følger:
Nordbanken Finans AB (publ), Sverige (14. april, 2000 – 9. maj, 2005)
Charter: Bornholmstrafikken A/S, Danmark (14. april, 2000 – 14. januar, 2011)
Nordea Finance Sweden Plc., Sverige (9. maj, 2005 – )
Charter: Danske Færger A/S, Rønne, Danmark (14. januar, 2011 – )
Vi har derimod omtalt:
»Der skal indkøbes eller indchartres skibe, som en byder ikke kan forvente afsat igen efter kontraktperiodens udløb, se blot på Villum Clausen.«

Ifølge vores kilde var det langt fra sikkert, at rederiet ville genchartre ifm. ny kontrakt. Vi er ved at få forløbet undersøgt nærmere.
19/12 2011
Bjørn Carlsen
 Vi har igen fået undersøgt om, hvorvidt Villum Clausen har været ”sat til salg”. Det véd vi nu med 100% sikkerhed, at færgen har, ifm. at rederiet bød ind på den nye kontrakt. Der var også fundet en afløser, men da man ikke kunne komme af med Villum Clausen, ”gik det hele i sig selv igen”.Den væsentligste årsag til, at man ønskede at ”afhænde” Villum Clausen var, at den er alt for dyr i drift, og man kunne forvente at spare penge ved at skifte til en anden hurtigfærge (med andet fremdriftsbrændstof).

Vi har på intet tidspunkt udtalt os om, at man alene skulle ”afhænde” Villum Clausen uden at finde en erstatning.

24/1 2012
Bjørn Carlsen

Share

Resultatet af rejseønsker

Udgivet den af
Svar

Som bekendt udsendte Bornholms Passagerforening i tiden efter den 13. november 2011 spørgsmål til i alt 5.728 mail-adresser om tidspunkter for rejseønsker.

Vi fremsender hermed 5 regneark, som viser de rejsertider, som de 785 respondenter har givet udtryk for, at de vil foretrække hhv. i hverdage og weekends.
De 5 regneark viser:
1)      Ønsker til midterafgang (2. afgang) på hverdage
2)      Ønsker til 3. afgang på hverdage
3)      Ønsker til morgenafgangen (1. afgang) i weekender
4)      Ønsker til midterafgang (2. afgang) i weekender
5)      Ønsker til 3. afgang i weekenderne.
Vi har i første omfang især hæftet os ved:
1)      At det er meget få, der opfatter, at den nuværende sejlplan lever op til de ønsker, de pågældende har
2)      At afgangsønskerne for over 90% af svarerne samler sig inden for et tidsspænd på 2-4 timer
3)      At passagerernes/turisternes rejseønsker kun i ringe omfang kan forenes med godserhvervets ønsker. Sejlplanen er ikke et udtryk for, hvad passagererne har af ønsker
4)      Passagererne og turisterne ønsker at rejse en hel del før på dagen, end sejlplanen nu giver mulighed for (9 ud af 10 ønsker en midterafgang på hverdage placeret mellem 10:30 og 14:30).
5)      At det vil være yderst vanskeligt at få grupperne til at kunne finde sammen om 3 afgange. Ikke mindst, når godset har »låst« 2. og 3. afgang (i lavsæsonen). Der skal én fjerde afgang til før kabalen kan gå op.
6)      Det kan godt betale sig at undersøge forholdene, før en så omfattende ændring af sejlplanen iværksættes, som det var tilfældet 1/9 2011.  Forholdene for pendlerne er forringet i et hidtil uset omfang, og flere giver udtryk for, at de kan blive nødt til at flytte fra Bornholm, andre at de i fremtiden i stedet vil benytte fly (det var vist ikke politikernes hensigt). Det burde have været forudset, inden en så omfattende ændring trådte i kraft
7)      Nedlæggelsen af natfærgen fra Rønne til Køge har forringet passagerernes muligheder for at rejse, når de ønsker det/har behov for det, fordi afgangstiderne over Ystad nu kun i meget ringe omfang lever op til passagerernes forventninger. Adskillige har også anført kommentarer om, at de netop mangler natforbindelsen (ikke alle som rejseønske, men som »regulering« for Ystad-afgangene)
8)      Rejsemønstret er anderledes i weekenden
9)      Kun ca. 5% ønsker at dagens første afgang i weekenden afgår kl. 8:30.
9 ud af 10 ønsker at afgangen ligger før dette tidspunkt, og hele 55% ønsker afgang kl. 6:30. Adskillige foreninger har også som kommentarer anført, hvor ødelæggende ændringen fra 6:30 til 8:30 har været for deres muligheder for at deltage sammen med øvrige danskere i konkurrencer, arrangementer etc.
10) Svarmaterialet er så omfattende, at vi vil bruge en del tid på at finde frem til nøjagtig, hvad analysen viser i de mange forskellige situationer, som den belyser.
11) Det er ikke alle svar, der har omfattet alle 5 ønskede »afgangstidspunkter«.
12) De mange medfølgende kommentarer vil blive fuldstændig anonymiseret og derefter blive offentliggjort i relevant omfang.
Arbejdet med analysen har været omfattende. Men vi har nu fået et statistisk redskab, der underbygger tidligere ikke statisk holdbare undersøgelser, bl.a. den analyse, som det daværende Bornholmstrafikken stod bag i august 2009.
Vi kan og vil med denne undersøgelse udtale os med stor vægt om, hvilke rejsetider/mønster bornholmerne ønsker. Undersøgelsen vil indgå i det videre arbejde, som vi vil udføre, for at forbedre sejlplanen for bornholmerne.
Bornholms Passagerforening
14. december 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Hjemmeside: www.bornpass.dk
Share

Det vigtigste er, at det fungerer

Udgivet den af
Svar

Borgmesteren mener, at staten bør overtage den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Det blev, som det nu korrekt fremgår af DR Bornholms hjemmeside, drøftet på Kontaktrådets møde i går.
På dette møde gav Bornholms Passagerforening også udtryk for sin holdning til en ren statsovertagelse.
Vi er så fuldstændigt enige med borgmesteren i, at det nuværende system nærmest har spillet fallit. Det er for bureaukratisk; alt skal skrives i en kontrakt, og under kontraktens løbetid er det meget, meget vanskeligt at ændre i noget som helst. Fleksibiliteten er ikke-eksisterende.
Men når det er sagt, er det afgørende ikke, om det er staten eller en privat operatør, der besejler Bornholm. Det afgørende er og skal være, at tingene skal fungere til kundernes tilfredshed. Og det gør det langt fra nu … Det skyldes ikke operatøren (= BornholmerFærgen). Det skyldes næsten hundrede procent den bagvedliggende kontrakt, som er et kludetæppe af politiske hensyn og embedsmænds beregninger over rentabiliteten, herunder statens udgifter til driften.
Den nuværende kontrakt er noget af det værste, Christiansborg har produceret. Det politiske forlig fra august 2007 kunne Bornholm nok leve med. Men da det blev »indskrænket« på grund af embedsmændenes blik i den økonomiske krystalkugle i marts 2008, gik det helt galt med at sy flere lapper på det i forvejen eksisterende kludetæppe. Nu er dét, det bornholmske samfund som må leve med kludetæppet, og det er mere end svært.
Hverken godset, turismen eller passagererne føler sig tilfredse. På passagerernes vegne må vi igen og igen sige, at der skal være en ligevægt mellem hensynet til de 3 grupper, og det er der ikke nu.
Der skal gøres noget. Det kan ikke vente til 2017, når den nuværende kontrakt udløber.
En af grundene til, at staten må betale så meget i tilskud for den nuværende drift, er sammensætningen af tonnagen og den tid, den skal/kan afskrives over. Der investeres ganske enkelt i for billig, ikke langtidsholdbar og slet ikke Østersøtilpasset tonnage. En aluminiumsfærge på katamaranbasis har ikke bevist at have samme levealder, som konventionelle superfærger. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skiftet til konventionelle superfærger. Villum Clausen, der  ligger til kajs næsten hele året, synes af mange at være yderst slidt på kun 11 år, og adskillige buler, revner etc. er loddet sammen gennem årene. Povl Anker (og dens søsterskib Jens Kofoed) sejler stadig efter 33 år. Vi mener ikke, at nogen af de 2 skibe nogensinde har fået buler af bølgeslag.
Voers holdning er derfor fortsat, at man bør lade statens eje tonnagen, så vi igen kan få skibe bygget til Østersøens bølger, og skibe, der – trods hurtighed – miljømæssigt er superoptimale og kan holde langt ud over en kontraktperiode. Driften af skibene kan sagtens udliciteres. Det er der gode eksempler på fra andre lande i Europa. Det behøver ikke at ske under »snærende« kontraktbånd. Men tonnagen skal holdes ude af kontrakterne.
Vi skal væk fra de sidste 10 års kludetæppeløsninger. Vi skal have ordentlig og tilpasset tonnage. Vi skal have større mulighed for fleksibilitet, når behovene opstår.
Det er langt mere afgørende, at tingene fungerer, end det er afgørende, hvilke ideologier der ligger bag færgedriften og dens beskaffenhed.

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
9. december 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Email: b.carlsen@tdcadsl.dk

Share

Tak til BornholmerFærgen

Udgivet den af
Svar
Shuttlebussen i Køge:
Gennem de senere år har vi med jævne mellemrum fået henvendelser fra bornholmerne om, at shuttle-bussen, som kører mellem Køge Station og Terminalen i Køge Havn, kører med alt for store intervaller. Vi fik udarbejdet en samlet og omfattende oversigt, hvor de væsentligste ankomster i timerne op imod midnat fremgår. Derved var det muligt at konstatere, at nogle passagerer må vente i op til 55 minutter fra ankomst med offentlige transportmidler til Køge Station, inden de kan komme videre det sidste stykke ned til BornholmerFærgen. Det er Trafikselskabet Movia, som kører med shuttle-bussen efter aftale med BornholmerFærgen.
Med dokumentationen i hånden skrev vi derfor til begge parter, men gjorde også Køge Kommune og DSB opmærksomme på problemerne.
For ikke så længe siden fik vi en aftale med BornholmerFærgen om, at det er muligt at komme ombord på godsfærgen første gang kl. 23.00 og derefter hver 20 minut indtil afgang. Vi har derfor foreslået, at shuttle-bussen skal køre på en sådan måde, at der er sammenhæng med S-togets ankomsttid fra København og muligheden for at komme ombord (blive lukket hen over bildækket i hold).
BornholmerFærgen har – efter at have drøftet sagen med Movia – stillet os i udsigt, at køreplanen vil blive forbedret fra foråret 2012. Om det præcis bliver med 20 minutters drift, véd vi ikke her og nu. Men vi ser frem til nye og forbedrede tider for shuttle-bussen.
 
SMS-service:
For et par uger siden rejste jeg med godsfærgen fra Køge med afgang 00.30. Efter at have bestilt min billet fik jeg en SMS fra BornholmerFærgen med følgende tekst:
»Du har booket en rejse, hvor rejsetidspunktet passerer midnat. Vi håber du er opmærksom på datoskiftet. Vi ønsker dig en god rejse.«
Det synes vi er god service. Tak for det til BornholmerFærgen.
Bornholms Passagerforening
14. november 2011
Kirsten Lund-Hansen
Næstformand
Harbovej 125
3700 Rønne
Share

Glemmer du, så husker vi …

Udgivet den af
Svar
Jeg har trukket mig tilbage fra det aktive liv i Bornholms Passagerforening efter 26 fantastiske år med både medgang og modgang. For mig var den værste modgang, da vi i 2002/2003 fik færgeforlig, som ødelagte vores natfærge til København. I første omgang blev den flyttet til Køge og siden ændret til en halv natfærge. Vi samlede 33.000 underskrifter ind mod ændringen, men alligevel blev vi trådt på og måtte finde os i dét, som 33.000 netop havde protesteret imod.
Hvorfor begynder jeg så at skrive om netop dét så mange år efter? Det gør jeg af flere grunde. Først og fremmest, fordi jeg aldrig har forligt mig med, at vi på Bornholm fik trukket en beslutning ned over hovedet, som vi ikke ønskede. Lige nu synes jeg, at vi igen har fået trukket en beslutning ned over hovedet, nemlig sejlplanen for 2012.
Når jeg sidder og kigger i korrespondancen fra dengang i årene 2002-2005, optræder en person igen og igen. Det er Henrik Sass Larsen fra og valgt i Køge, som fra folketingets talerstol forsøgte at bilde os ind her på Bornholm, at »bornholmerne nikkede ja til færgeforliget«. Selv om vi skrev til ham adskillige gange og til hans daværende partiformand, Mogens Lykketoft, fik vi aldrig svar på »hvem disse bornholmere var«.  Nu blev Henrik Sass Larsen ikke minister, så kan det være, at han får tid til at fortælle os, »hvem der her på Bornholm nikkede ja til færgeforliget«.
Vi har heller aldrig fået belyst, hvilken betydning det havde, at Køge modtog 400 mio.kr. fra København for at modtage forurenet jord til havneopfyldning. Oven på den snavsede jord ligger i dag et prestigebyggeri af en terminal til 60 mio.kr., som slet, slet ikke anvendes i det omfang, som Køge og deres folkevalgte forestillede sig. Vi andre var helt klar over, hvordan det ville gå, når man begyndte at sætte passagererne af midt ude på Sjælland for derefter at tilbyde dem en S-togtur med den mest kriminelt belastede strækning. Hvad var mon Henrik Sass Larsens rolle i alt dette?  Man har indtryk af, at det ikke tåler dagens lys, for ellers havde han vel svaret på vores mange henvendelser igennem årene.
Vi havde en fortaler her på Bornholm for at natfærgen skulle flyttes til Køge. Han så i sin krystalkugle, at der ville blive skabt mindst 500 nye arbejdspladser på Bornholm, hvis natfærgen blev flyttet til Køge. Vi har i stedet mistet over 1.000 arbejdspladser.
Der er ord og handlinger, som nogen formentlig gerne ville have været foruden. I hvert fald kan de ikke huske dem længere, for så havde de vel svaret. Men glemmer de, så er vi andre, der fortsat husker, sådanne udtalelser!
Med de godsfærger, som blev sat til at betjene Køge-ruten, stod det helt klart, at passagererne ville flygte fra ruten i forhold til dengang, vi kunne sejle direkte til København.
Køge-ruten var, er og bliver en godsrute. Men godset har sandelig ikke nok i den rute. Nu har de også formået at sætte sig på sejlplanen på Ystad-ruten på en sådan måde, at tiderne er blevet mere end passageruvenlige.
Årsagen skulle være, at man mangler natfærgen fra Rønne til Køge (hvor natfærgen nu er blevet til en eftermiddagsafgang, som afgår allerede kl. 17.00). Jeg kan læse mig til, at godserhvervet selv sagde ja i 2007 til den omlægning via Kontaktrådet. Hvorfor sagde man ikke fra? Hvorfor har man ikke officielt givet til kende, at den valgte løsning var en yderst dårlig løsning for erhvervslivet på Bornholm i stedet for blot at møve sig ind på passagerernes rute til Ystad?  Det får jeg såmænd nok aldrig svar på, ligesom jeg heller ikke forventer at få et svar fra Henrik Sass Larsen.
Men sejlplanen for 2012 skal ændres, så den får »et menneskeligt ansigt«.
Erik Pedersen
14. november 2011
Fhv., mangeårig formand for Bornholms Passagerforening
Borgergade 23, 3700 Rønne
Share

Superfærger – naturligvis

Udgivet den af
Svar
I et velskrevet Synspunkt den 11/11 2011 her i Tidende, skriver Ole Kløcker fra Frederiksberg bl.a.:
»Hvad fremtiden bringer på det transportmæssige område for Bornholms vedkommende er endnu uvist, men man kan håbe fornuften en dag vil tage over og forsyne Bornholm med den superfærge, som Bornholms Passagerforening gør sig til talsmand for.«
Der er god grund til at kommentere dette set i relation til, at vi for mindre end et halvt år siden fik en stor, ny katamaranfærge, Leonora Christina.
Vi har gennem årene ofte sat spotlight på Villum Clausens »miljøegenskaber«.
De første 4-5 år sejlede Villum Clausen med nogenlunde acceptable rettidighedsprocenter, men i de efterfølgende år var rettidighedsprocenterne langt fra acceptable.
Leonora Christina har haft en del børnesygdomme, og har også haft rettidighedsproblemer i de 4-5 måneder, den har sejlet. Men når det er sagt, véd vi at hovedparten af passagererne foretrækker at sejle med »damen« i stedet for med Villum Clausen og/eller Povl Anker i hårdt vejr.
Men det forekommer bemærkelsesværdigt, at »damen« allerede nu er ekstraordinært på værft; og ifølge pressen undergår »damen« et større svejsearbejde i bunden (hvor der udskiftes en del plader).
Vi véd endnu ikke, hvordan Leonora Christina vil sejle om vinteren; men vi véd, at »damen« ikke må sejle i is, og det er ikke op til hverken Trafikstyrelsen, BornholmerFærgen, kommunalbestyrelsen eller Kontaktrådet, at bestemme, hvordan vejret vil arte sig.
Leonora Christina er en betydelig forbedring på stort set alle områder i forhold til Villum Clausen, ikke mindst på den miljømæssige side, men den har ikke de samme gode egenskaber, som en superkonventionel færge har.
De superkonventionelle færger, som sejler f.eks. mellem Tallinn og Helsinki har langt højere komfort, langt større driftssikkerhed og er mere miljøvenlige. De er dyrere i anskaffelse, men har til gengæld samme høje levealder, som almindelige konventionelle færger, som f.eks. Povl Anker.
For nogle år siden tilbød Tallink Line både en katamaranfærge og en superkonventionel færge i sin sejlplan. Men passagererne valgte katamaranfærgen fra i et sådant omfang, at rederiet kun kunne opretholde driften med den superkonventionelle færge.
Da DR-journalisten, Thomas Kofoed Poulsen, for ca. 1 år siden besøgte rederiet i Tallinn, kunne man med stor stolthed berette om, at de superkonventionelle færger havde sejlet hele 2010 med 100% rettidighed.
Uanset – hvor store og gode fremskridt Leonora Christina har bragt med sig i forhold til Villum Clausen, er der stadig lang vej til at opnå den samme komfort, samme rettidighedsprocent og det samme miljø-regnskab, som vil kunne opnås med en superkonventionel færge.
Overfartstiden er umiddelbart det eneste område, hvor katamaranfærgen har et plus. Leonora Christina sejler på 80 minutter. En superkonventionel færge, som de seneste nye hos Tallink Line, vil bruge 104 minutter på overfarten.
Der sejler adskillige superkonventionelle færger rundt i Østersøen, men os bekendt er der kun ét eneste sted, hvor katamaranteknikken anvendes, og det er mellem Rønne og Ystad … i hvert fald nogle år endnu.
Bornholms Passagerforening
12. november 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Stop hasardspillet

Udgivet den af
Svar
For et år siden fik Rønne Havn A/S 10 mio.kr. til vejanlæg på Rønne Havn. Allerede dengang stod det klart, at Christiansborg havde givet pengene til Havnen og ikke til kommunen. Transportministeren og flere transportpolitikere på Christiansborg var både dengang og flere gange siden ude med klare tilkendegivelser af, at pengene ikke ville komme til udbetaling, medmindre de fuldt ud var til disposition for Rønne Havn A/S. Kommunen ville dengang som nu »deltage i forbruget af tilskuddet«.
I dag er sagen så igen oppe til diskussion, fordi kommunens administration – ifølge DR Bornholm – skulle mene, at et manglende A/S bag Rønne Havn i bevillingen giver kommunen ret til at bruge pengene på kommunale vejanlæg til og fra Rønne Havn.
Det har igen fået flere transportpolitikere på Christiansborg til at reagere ret kraftigt og i klare vendinger fortælle de folkevalgte politikere på Bornholm og kommunens administration, at hvis ikke man »makker ret, så smækkes pengekassen i«.
Det er uforståeligt, at den kommunale administration og de folkevalgte politikere på Bornholm ikke forstår, at de spiller hasard med 10 mio.kr.
Hvis »kassen smækkes i«, som nogle politikere på Christiansborg i dag har truet med, skal Rønne Havn A/S ud og finde de samme penge på anden vis. Havnen har kun i begrænset omfang andre indtægtsmuligheder end at opkræve pengene hos de skibe, som benytter sig af havnen og/eller hos de virksomheder, som ligger på havnens område.  Derfor må de manglende 10 mio.kr. nødvendigvis blive lagt på betalingen for brug af havnen. Det vil uundgåeligt gå ud over skibsfarten – og ikke mindst BornholmerFærgen. Vi betaler nok for vores billetter i forvejen. Hverken den almindelige passager, turismen eller fragten skal betale mere for transporten.
Derfor må kommunen straks ophøre med at spille hasard med de 10 mio.kr.
Bornholms Passagerforening
11. november 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Ting tager tid, men …

Udgivet den af
Svar
Sorgen var stor for rigtig mange mennesker, da vores natfærgebetjening den 1/10 2004 flyttede til Køge. Vi fik i 7 måneder lov til at sejle med de 2 gamle færger, Jens Kofoed og Povl Anker. I den periode var det kun destinationen, det var galt med. Men da vi fra 1/5 2005 skulle begynde at sejle med de 2 godsfærger til/fra Køge fik vi sandelig en komfortforringelse, som kunne mærkes, og nu var det også komforten på færgerne, der fik passagererne til at rejse over Ystad, selv om det føltes besværligt og som en stor forringelse for mange. Det ses tydeligt af faldet i antal rejsende.
De 2 godsfærger var udpræget baseret på gods og ikke på passagertransport.
Endnu før færgerne var ankommet gik vi i gang med at argumentere for bedre komfort, herunder direkte adgang for passagerer (i stedet for via vogndækket) og ikke mindst at der blev etableret liggesofaer, som på de gamle færger.
Primo 2010 blev Hammerodde sendt til ombygning på et værft, så den senere alene kunne betjene ruten til Køge som hhv. eftermiddagsafgang fra Rønne og natafgang fra Køge. Derfor kunne bestyrelsen i sin beretning på generalforsamlingen i marts 2010 udtale:
»Bornholmstrafikken ombygger netop nu godsfærgen til Køge, så der indrettes liggepladser for rejsende på dæk (som på vores gamle færger). Det har vi arbejdet meget for, og det er vi glade for, at det genindføres, selv om det stort set kun vil være anvendeligt fra Køge til Rønne.«
Jeg havde for nogle dage siden en dame fra Sjælland i telefonen. Hun tager til Bornholm (via Køge) hver anden måned, og hun var så overstrømmende glad for, at rejsen siden Hammeroddes ombygning er blevet så meget mere behagelig.
Jo – nogen ting tager tid.
Sejlplanen for 2012 på Ystad-ruten er alt andet end passagervenlig. Vi vil gøre vort til, at der ikke skal gå 5 år, før den sejlplan igen bliver passagervenlig.
Bornholms Passagerforening
7. november 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Hvad med børnefamilierne ?

Udgivet den af
Svar
Min svigerfamilie bor ovre, og det betyder naturligvis, at vi med jævne mellemrum tager over i en weekend eller en forlænget weekend.
Indtil 1/9 2011 har sejlplanen egentlig passet os ganske udmærket. Vi kunne nå at få fri om fredagen og komme med en afgang sent om eftermiddagen fra Rønne. Den afgang sikrede os samtidig, at vi kunne ankomme til familien på Sjælland i ordentlig tid.
Efter 1/1 2012 skal vi tage fri nogle timer før, for at komme med eftermiddagsafgangen. Hvis vi vælger aftenafgangen kommer vi alt for sent frem og små børn lader sig ofte også påvirke af afbrudt søvn dagen efter.
Hidtil har turen hjem til Bornholm også passet os ganske udmærket. Vi kunne tage fra familien ovre sent på eftermiddagen og være hjemme i ordentlig tid for både små børn og deres forældre.
Men sandelig om ikke også hjemturen er blevet flyttet, så nu kommer vi alt for sent hjem.
Det er temmelig besynderligt, at vi – og mange andre – føler, at sejlplanen er blevet langt mindre anvendelig for os. Før 1/9 2011 havde vi som minimum 2 hurtigfærgeafgange og 1 konventionel afgang. Efter denne dato har vi 3 hurtigfærgeafgange. Men de er fordelt på en så passageruvenlig måde, at vi føler, at Bornholm endnu en gang er trådt et skridt tilbage færgebetjeningsmæssigt set.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppleant i Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, 3751 Østermarie

E-mail: ianto.t.d@gmail.com

Share

Vi arbejder videre …

Udgivet den af
Svar
Tænk at vi skulle komme i en situation, hvor BornholmerFærgens sejlplan fra 1/1 2012 betyder, at nogle bornholmere giver udtryk for følgende:
»sådan en sejlplan kan jeg ikke arbejde med, så det ender nok med, at jeg må flytte fra øen.«
Hvis proppen i karet ikke sidder i, så kan kommunen spilde nok så mange kroner og øre på at forsøge at fylde karet med »nytilkomne«. Men summa summarum kommer der ikke flere til, tværtimod, og dem, der kommer til, føler sig oven i købet ofte snydt af kommunens tilflytterkampagner. Det hjælper jo ikke noget, at kommunen på sin hjemmeside på det nærmeste skamroser den hurtige transport til og fra øen, når afgangs- og ankomsttider blot ikke passer ind i det rejsemønster, som tilflytterne ønsker sig eller rettere har behov for. Hvad nytter det, at hurtigfærgen kan sejle på 80 minutter, når der enten er 10 timer mellem 1. og 2. afgang eller mellem 2. og 3. afgang … og afgangene er placeret sådan, at mange ikke kan få arbejdsliv, familieliv og fritidsinteresser, bl.a. sport, til at hænge sammen på grund af sejlplanen.
En anden bornholmer har skrevet til os:
»I det hele taget er det noget rod med det færgeforlig og især sejltiderne.«
Ja, det må vi give den pågældende ret i, og vi kan garantere for, at vi arbejder alt, hvad vi kan for at belyse over for beslutningstagerne, at der er mange andre og bedre muligheder end den nu fastlagte sejlplan.
Da vi for nylig spurgte en stor gruppe af bornholmere, om de havde været med på en given sejlads, fik vi 85 tilbagemeldinger. En skrev bl.a.:
» … det er en rigtig god ide, at Rederiet samarbejder med Passagerforeningen om forskellige vurderinger – det kunne jo f.eks. også være omkring det nu diskuterede “problem” omkring afgangstider – hvor mange pendlere er der egentlig med 06.30? Hvor mange enheder bliver der overført på den sidste tur fra Rønne? -o.s.v., o.s.v.«
Vi ville meget gerne arbejde sammen med såvel rederiet, fragten og turismen om en bedre sejlplan, men formanden for Kontaktrådet har valgt alene at lade formandskabet i Kontaktrådet godkende planen over for Trafikstyrelsen, selv om der var adskillige advarsler om, at den ikke var passagervenlig. De er bl.a. kommet fra Bornholmerbussen, som har taget konsekvensen og nu undlader at køre til de sene afgange/ankomster på mandage, tirsdage, onsdage og torsdage. Dette træk forringer også sejlplanens værdi. Og det kan ikke gentages mange gange nok, at vores endestation ikke er Ystad.
BornholmerFærgen har valgt at være 100% neutral i sin holdning til sejlplanen og alene rette sig efter, hvad kontrakten kræver og hvad Trafikstyrelsen pålægger rederiet. Når 2012 er gået, og rederiet kan bevise, at visse afgange er så tyndt belagte, at det koster rederiet dyrt at sejle dem, håber vi på, at rederiet vil give sin mening til kende om, at planen må kunne sammensættes anderledes.
Vi har efterhånden et betydeligt og værdifuldt grundlag at udtale os ud fra, men må indrømme, at der findes mange opfattelser af, hvordan sejlplanen bør være sammensat. Vi må også erkende, at børnefamilier har særlige behov. En børnefamilie skriver således:
Midt på dagen kan pensionister, arbejdsløse og turister rejse – og det er også vigtigt. Men det arbejdende folk vil også gerne til og fra øen, og da er en eftermiddagsafgang det eneste rigtige. Tager man af sted fra Rønne ved 16-17-tiden, kan man være fremme i hovedstadsområdet i rimelig tid for både børn og voksne…. Jeg håber, I vil tage det med i jeres overvejelser, når I efterspørger ændrede afgangstider. Det ville være noget nær en katastrofe for arbejdende børnefamilier, hvis vi ikke kan komme fra øen med en eftermiddagsafgang!
Staten betaler til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. Det bidrag betales til såvel gods, turisme og passagerer, og ingen af de 3 parter har mere ret til transporten end andre.
Bornholms Passagerforening
30. oktober 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Hjemmeside: www.bornpass.dk
Share