Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm

Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm
Februar 2012

Kommentarer fra Bornholms Passagerforening:
Rapporten er i udpræget grad en beskrivelse af vilkårene for godstransporten og i meget ringe omfang en beskrivelse af vilkårene for personbefordringen. Der blandes så mange ting ind i rapporten – uden at det bliver analyseret på ordentlig vis – at rapporten på den måde kommer til at fremstå rodet. Det ville have været ønskeligt, at man havde delt rapporten op i emner og behandlet dem i afsnit for sig.
Som eksempel på vores påstand kan nævnes, at der er interviews med erhvervslivet, men ingen med passagerer eller dem, der repræsenterer passagererne.
Rapporten fremhæver alt, hvad der er indført, men rapporten forholder sig slet ikke til de ændringer, som er ønsket fra alle 3 parter på Bornholm. Når man end ikke erkender reelt, hvor man står i dag, véd man heller ikke, hvor man går hen.
Bl.a. anfører rapporten det alene som en fordel, at vi i lavsæsonen nu har 3 hurtigfærgeafgange i forhold til 2 tidligere, men rapporten nævner ikke, hvad der er fjernet, f.eks. natfærgen til Køge samt den konventionelle godsfærge mellem Rønne og Ystad. Hurtigfærgen skal nu sejle på tidspunkter, som godserhvervet har fastsat – og det passer altså ikke med, hvad passagererne har af ønsker til afgangene. Hvad skal de nuværende forhold derfor måles op imod?
Der tales om en transportkorridor via Sverige. Den er principielt ikke-eksisterende, og rapporten forholder sig slet ikke til at de over 70 transitproblemer, som vi reelt har ved at rejse den vej. Hvad f.eks. med transporten af levende kvæg, hvor man bare dispenserer fra bestemmelsen om 8 timers transport.
Man forholder sig slet ikke til, at befordringen mellem Ystad og København er indskrænket. F.eks. kører Bornholmerbussen ikke til de sene afgange 4 dage om ugen, og ikke alle afgange bliver betjent med tog (fredag eftermiddag).
Der tales om nedsat rejsetid fra 5 til ca. 3 timer. Det er at sammenligne æbler og pærer, da nattransport foregår, mens man sover, mens dagtransport er arbejdstid. Hertil kommer, at men slet, slet ikke forholder sig til, at en aluminiumsfærge ikke kan sejle i al slags vejr, og den valgte tonnage ikke er velegnet til Østersøens bølger og vejr i øvrigt. At påstå, at der altid er en rejsetid på 3 timer nærmer sig en bevidst usandhed. Gennemsnittet for rejsetiden er længere – især i vinterhalvåret – når man medtager de dage, hvor Povl Anker skal sejle i stedet for hurtigfærgen.
Hvilesalon på Hammerodde … hurra, men nu desværre kun den ene vej.
Man forholder sig slet ikke til, at især pendlerne med den nuværende kontrakt og sejlplan har fået ødelagt deres rejsemønster i et sådant omfang, at nogle allerede har givet op. I øvrigt bruger man næsten ingen plads til at beskrive forholdene for denne gruppe, som trods alt er den største samlede indtægtsgruppe for Bornholm.
Billetniveauet er det samme i 2004 som i 2012. Ja – gennemsnitsprisen, men når den mest benyttede billettype (bil + 5) er steget 60% og pristallet kun 12%, så er det en modificeret sandhed.
Luftfart: Man forholder sig ikke til, at vi den dag i morgen kan stå helt uden flyforbindelse, da Cimber ikke har pligt til at flyve, men kun gør det af kommercielle grunde. Med den usikkerhed, vi har i hurtigfærgens anvendelighed i vinterhalvåret, er fly en nødvendighed.
Om fremtiden nævner rapporten:
1)      spørgsmålet om den fremtidige tonnage, takststruktur, sejlplan samt
         organisationsmodel
2)      rapporten lægger op til, at der skal ses på IC Bornholm … det er på tide, at man
         erkender, at vores endestation ikke er Ystad
3)      rapporten nævner en transportkorridor gennem Sverige, som om den er
         eksisterende …, men det hilses da velkomment, at man vil forholde sig til, at der er
         transitproblemer.

Det hilses velkomment, hvis det efterhånden går op for politikerne og embedsmændene på Christiansborg, at vi skal have tonnage, der er tilpasset Østersøens bølger, og som kan sejle til tiden året rundt. Det hilses også velkomment, hvis der med anførsel af sejlplan er skabt blot en smule forståelse for, at sejlplanen, som den er nu, ikke er passagervenlig. Men det kan og skal ikke vente til 2017, før der sker ændringer på det område.
Det hilses også velkomment, hvis der afsættes de rigtige ressourcer til at »få tog igennem«. Alt for ofte kører toget ikke, og bliver erstattet med bus eller Pågatoget.
Politikerne bliver i hvert fald ikke klogere på vores transitproblemer ved at læse rapporten. Den beskriver det nærmest som værende et ikke-eksisterende problem, ligesom rapporten giver indtryk af, at der findes en transportkorridor gennem Sverige. Hvad der menes med det står yderst uklart.
Vi vil i de kommende uger behandle rapporten omfattende, og stille meget kritiske spørgsmål til alle de steder, hvor der er uklarheder, eller hvor de faktiske problemer slet ikke bliver omtalt.

12/2 2012
Bjørn Carlsen

 

Share

Midt på dagen og sen eftermiddagsafgang

Bornholmernes ønsker til rejsemønster harmonerer ikke med sejlplanen fra 1. januar 2012. Det er nu uden for enhver diskussion, at 9 ud af 10 ikke er tilfredse med sejlplanen. Det viser vores signifikante undersøgelse fra november 2011. Derfor er det nødvendigt, at der findes en løsning, som tilfredsstiller langt flere, end det nu er tilfældet. Det hverken kan eller skal vente til 2017. Og det er ganske enkelt ikke korrekt, at det ikke kan ændres. Måske skal der en lille ekstrabevilling til på nogle få millioner af kroner om året, men i relation til, at staten betaler tæt på 200 mio.kr. om året til den samfundsbegrundede færgebetjening, så kan det ikke være dét, der skal være problemet.

Nu véd vi, at bornholmerne og turisterne – ud over en tidlig morgenafgang – ønsker en afgang midt på dagen samt en sen eftermiddagsafgang. Vi har bl.a. opstillet ønskerne til 2. og 3 afgang på hverdage samt alle 3 afgange i weekenderne på i alt 5 plancher. De kan (så længe de ikke er lagt ind på vores egen hjemmeside) rekvireres af interesserede via mail. Her vises alene 1. afgang i weekenderne.
Det fremgår med al tydelighed af planchen, at sejlplanen og ønskerne til sejlplanen ligger milevidt fra hinanden. Under 5% ønsker afgangen placeret kl. 8.30 (som den nu er i sejlplanen). Ca. 90% ønsker afgangen placeret før det nuværende tidspunkt, og hele 55% havde helst bevaret afgangen kl. 6.30. Der er intet til hinder for, at denne afgang med ganske kort varsel kan rykkes tilbage til kl. 6.30 igen.
I 2009 blev der udfærdiget 3 undersøgelser, som alle 3 (uanset at de ikke var statistisk retvisende) viste nøjagtig samme resultat. Den ene undersøgelse blev foretaget af det daværende Bornholmstrafikken i samarbejde med TV2/Bornholm. Resultaterne fra den undersøgelse vil – sammen med vores egen undersøgelse fra november 2011 – blive lagt ud på vores hjemmeside.
Det forekommer utrygt, at staten i perioden 2011 til 2017 vil betale godt 1,2 mia.kr. til den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm uden at have analyseret, hvilke behov der reelt skal opfyldes. Hvem véd … måske betaler staten alt for meget for en færgedrift, som end ikke opfylder behovene?
Vi véd, at Bornholmerbussen ikke kører de 4 almindelige hverdage til/fra den sidste færge til Ystad, ligesom BAT ikke længere kører linjedrift på Bornholm efter den sene ankomst, men en form for telebus. Alene dét burde sige alt om, at dagens sidste afgang kun i ringe omfang passer med passagerernes behov.
Det har gennem adskillige år været kendetegnende for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, at analysering af betydningen for f.eks. nedlæggelsen af den dobbeltrettede natfærge til Køge – eller andre ændringer – har været ikke-eksisterende.
Når erhvervsledere på Bornholm kan give udtryk for, at både erhvervslivet, turismen og den almindelige passager skal være nok så tilfredse – fordi der aldrig har været større kapacitet til rådighed og aldrig har været ydet større tilskud end i den nuværende kontraktperiode – forekommer det os, som om at ethvert hensyn til faktiske behov er ignoreret. Det er temmelig ligegyldigt, hvor mange afgange, der er i døgnet, hvis ingen af afgangstiderne passer til det behov brugerne har for afgangstider.
Vi skal heller ikke glemme, at Ystad ikke er vores endestation. Derfor er det afgørende, at transporten mellem Ystad og København fungerer og harmonerer til passagerernes tilfredshed.
Sejlplanen skal ændres snarest … det kan ikke vente til 2017 !

Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
29. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Brev til transportministeren og folketingets transportudvalg om sejlplanen

Kære transportminister Henrik Dam Kristensen

Vi fremsender hermed et brev m/bilag, som vi også har sendt til samtlige medlemmer af Folketingets Transportudvalg. Vi håber, at du vil forstå den alvorlige situation, som sejlplanen har bragt os i, herunder ikke mindst det forhold, som vores undersøgelse viser, at der er et kolossalt misforhold mellem, hvad bornholmerne har af ønsker til en sejlplan og sådan som sejlplanen faktisk ser ud.

 

De venligste hilsner

Bjørn Carlsen
Bornholms Passagerforening

Bilag:

 

Share

Billige flysæder igen ?

Pressen omtaler i disse dage flere steder i landet, at det engelsk-finske flyselskab Flybe Nordic viser interesse for at beflyve danske indenrigsruter; og ikke mindst ruten til/fra Bornholm. Konkurrencen kan være et gode for billetpriserne, men vi har før set, at flyselskaber er bukket under i konkurrencen om beflyvningen af Bornholm – og der kan i sådanne situationer være risiko for, at Bornholm pludselig kan stå helt uden flyforbindelse.

I den spæde start af 2011 stod det klart, at Bornholm var i alvorlig risiko for totalt at miste sin flyforbindelse til Hovedstaden. Også på nuværende tidspunkt er det en smule uklart, hvordan Cimber Sterlings økonomiske situation vil se ud fremover.
På den baggrund var det mere end naturligt for os i den første måned af 2011, at foreslå, at staten skulle spænde et »sikkerhedsnet« ud under flytransporten. Den daværende transportminister kvitterede med at vise stor interesse for forslaget og det blev klarlagt, at dette er foreneligt med EU’s regler. Forslaget er stadig yderst aktuelt, men debatten er blevet en smule forplumret og undersøgelserne alt for snævert udført, idet forslaget nu alene betragtes som et projekt om »statsstøtte til flytransporten«. Det har aldrig været vores hensigt at se så visionsløst på et så betydningsfuldt emne for det bornholmske samfund, ligesom vi ønsker at flytransporten tænkes ind i en samlet transportløsning for Bornholm fra 2017 (når næste færgeforlig skal træde i kraft).
Hans Chr. Schmidt gav, mens han var transportminister, klart udtryk for sin støtte og opbakning til vores forslag. Det er stadig ikke helt klart, hvad den nye transportminister mener om forslaget, men det vil vi få afklaret i løbet af foråret 2012.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
27. januar 2011
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Ideologierne blev luftet

I sidste halvdel af 2011 er ideologierne blev »luftet« godt og grundigt i den offentlige debat på Bornholm. Det har ikke mindst drejet sig om, hvorvidt staten eller de private redere skal stå for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.
At påstå, at det ene skulle være billigere end det andet, det foreligger der os bekendt ingen konkrete beregninger på. Det er alene såkaldte »mavefornemmelser« godt og grundigt blandet med den enkeltes ideologiske holdning.
Da Bornholms Passagerforening er en upolitisk interesseorganisation, foretrækker vi naturligvis ikke den ene ideologi frem for den anden. Vi har derimod den helt klare opfattelse, at det absolut vigtigste er, at færgedriften fungerer til brugernes tilfredshed.
Et forlig skal overordnet set indeholde
1) den rigtige tonnage/skibstype/kapacitet
2) skibene skal sejle til de rigtige destinationer – og
3) skibene skal ikke mindst sejle på de tidspunkter, som brugerne har behov for.
Det nuværende forlig opfylder ikke de behov, der ligger bag de 3 overordnede grundelementer.
Selv om vi har fået en ny hurtigfærge, Leonora Christina, som på mange områder er en betydelig forbedring ift. Villum Clausen, er det stadig ikke den korrekte tonnage/skibstype til Østersøen. Det er heller ikke en miljøoptimal transport. Alle kommercielle rederier i Østersøen sejler med superkonventionelle færger. Den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm bør netop hvile på denne færgetype, og tonnagen bør være mere ensartet – ikke bestå af 4 forskellige skibe, hvoraf de 2 principielt er reservekapacitet. Det er ganske enkelt for omkostningsbelastende. Ifølge klimaeksperter får vi i årene fremover flere og kraftigere storme. Det bør der også tages hensyn til både ved indkøb af tonnage og ved bygningen/sikring af havnene i såvel Rønne som Ystad.
Superkonventionelle færger er dyrere at bygge end katamaranfærger af aluminium; men til gengæld tyder alt på deres optimale funktions-levetid er adskilligt længere end katamaranfærger, ligesom deres driftsikkerhed og komfort er betydeligt højere end katamaranfærgernes.
Derfor kunne det være værdifuldt at få belyst forskellige muligheder for at sætte et fremtidigt system sammen for den samfundsbegrundede færgebetjening, og ikke kun låse sig fast i løsninger baseret på ideologier. En mulig løsning kunne være, at staten ejer tonnagen og alene udliciterer driften. Derved undgås problemet med, at indkøb af ny tonnage er alt for dyr i relation til den relativt korte årrække udlicitering foregår over.
Køge og Ystad er fortsat ikke de rigtige destinationer. Året 2011 har vist, at transithindringerne gennem Sverige lever i bedste velgående til stor gene for bornholmerne. Kastrup er og bliver fortsat det optimale sted for anløb (uden for København) med den rigtige tonnage, hvor både passagerer og gods ville få fordele af at ankomme: Lufthavn, motorvej, regionaltog og Metro.«

Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie

Share

Nej – det kan ikke vente !

Hvis man ser efter på Folketingets hjemmeside, så finder man følgende spørgsmål fra Kim Christiansen, transportpolitisk ordfører for Dansk Folkeparti:

Spørgsmål nr. 303:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 253 (TRU, alm. del) forholde sig til spørgsmålet om de store problemer, som bornholmske passagerer såvel som turisterhvervet oplever med hensyn til den nye sejlplan, som trådte i kraft 1. januar 2012, og som har været genstand for omfattende debat i de bornholmske medier den seneste tid. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvad han vil gøre for at udbedre situationen.
Den 19/1 2012 skriver transportministeren bl.a.:
»Transportudvalget har i brev af 11. januar 2012 stillet mig følgende spørgsmål 303 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).«
Og i sit svar skriver transportministeren:
Svar:
»Den nuværende sejlplan er tilrettelagt i samarbejde med Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm.
Sejlplanen trådte i kraft 1. januar 2012. Jeg synes, vi skylder at give den noget tid at virke i, før vi tager stilling til, om der er behov for ændringer. Jeg er naturligvis indstillet på at drøfte muligheden for ændringer med Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm.«
Når vi véd, at 9 ud af 10 har rejsebehov, der ikke kan opfyldes af sejlplanen, så er situationen så alvorlig, at der skal handles … og ikke ventes. Det var noget helt andet, hvis det blot var en detalje i sejlplanen og ikke sejlplanen som helhed, det er galt med.
Truslen er blevet til virkelighed, idet den første pendler har sat sit hus på Bornholm til salg og snarest muligt flytter over, fordi arbejdsliv og privatliv ikke kan komme til at hænge sammen efter den nye sejlplan. Derfor skal sejlplanen ændres nu … og ikke først have »noget tid til at virke i …«.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
25. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Direkte og sikker adgang

Søfartsstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse, som fra 1/2 2012 vil kunne få en ganske betydelig indflydelse for rejsende med bil. Sammen med vores netop udsendte indbydelse til generalforsamlingen 26/3 2012, har medlemmerne også fået en medlemsorientering. Heri skriver vi følgende om bekendtgørelsen:
»Søfartsstyrelsen har den 1/11 2011 udsendt »Bekendtgørelse om teknisk forskrift om transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe«, som træder i kraft 1/2 2012. Vi skrev til Styrelsen og bad bl.a. om at få klarlagt, hvad »direkte og sikker adgang fra siddepladsen i motorkøretøjet« betyder, idet flere medlemmer har berettet om, at de har måttet forlade bilen via andre døre, f.eks. bagdøren.
Styrelsen svarede bl.a.:
»De nævnte beskrivelser, hvorefter passagerer skal kravle til og fra deres bil via en bagdør eller et passagersæde, vil ikke være foreneligt med den nye bekendtgørelse.«
Derfor glæder vi os virkelig meget over, at sådanne situationer i fremtiden vil være en saga blot og at passagererne skal kunne forlade bilerne og komme ind i dem igen uden besvær. Vi vil følge sagen nøje efter 1/2 2012.«
Vi venter i spænding på, hvordan BornholmerFærgen vil administrere bekendtgørelsen, herunder hvordan bilerne fremover skal placeres på bildækket i forhold til hinanden.
Det står endnu hen i det uvisse, om bekendtgørelsen får betydning for det maksimale antal biler etc. på færgernes vogndæk.
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
24. januar 2012
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø

E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

Share

Indkaldelse til generalforsamling 26. marts 2012

Rønne, den 23. januar 2012

Bornholms Passagerforening indkalder i henhold til vedtægterne til ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen afholdes
mandag den 26. marts 2012, kl. 18.00, på Biblioteket i Rønne
med dagsorden som vist nedenfor.
I forbindelse med generalforsamlingen vil Rasmus Prehn *) komme med et indlæg om regeringens visioner på transportområdet, herunder klimaneutral transport, ligesom der bliver mulighed for at stille spørgsmål til Rasmus Prehn.
  1. Valg af dirigent
  2. Formanden, Bjørn Carlsen, aflægger bestyrelsens beretning
  3. Pendlergruppen ved Preben Holm orienterer om Gruppens arbejde
  4. Aflæggelse af regnskab ved kasserer Lone Thrane
  5. Orientering om foreningens økonomi i øvrigt og fastsættelse af kontingent for 2013.
    Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 50 kr. (for så vidt angår personer)
  6. Behandling af indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 15. februar)
    Bestyrelsen foreslår vedtægtsændring mht. valg af kasserer således, at kassereren kan vælges uden for bestyrelsens midte. Forslaget til vedtægtsændring findes på www.bornpass.dk
    Bestyrelsen foreslår en 2-årig bemyndigelsesperiode.
  7. Præsentation af bestyrelsens forslag til kasserer (revisor Thorkild S. Lund).
  8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 suppleanter iht. vedtægterne
    På valg er til bestyrelsen: Lone Thrane, Erik Nielsen og Bjørn Carlsen. Lone Thrane ønsker ikke genvalg. De 2 øvrige modtager genvalg. Bestyrelsen foreslår nyvalg af Ianto Tryfan Davies Gerdes.
    Forslag til suppleanter: 1. Birte Skot-Hansen og 2. Tommy Kaas.
    På generalforsamlingen præsenteres Pendlergruppens suppleant til forsamlingens godkendelse.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant iht. vedtægterne
  10. Eventuelt
Alle er velkomne til at deltage under såvel Rasmus Prehns indlæg som under selve generalforsamlingen. Dog er det kun medlemmer af foreningen, der har stemmeret, jf. dagsordenen. Der er mulighed for at melde sig ind i foreningen via hjemmeside www.bornpass.dk eller på selve generalforsamlingsaftenen (inkl. betaling).
Med venlig hilsen
Bornholms Passagerforening
Bjørn Carlsen
Formand
 
*) Rasmus Prehn er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Han er partiets transportpolitiske ordfører og medlem af Transportudvalget.

 

Share

Foretag en behovsanalyse

I 2017 skal en ny aftale om den samfundsbegrundede færgebetjening træde i kraft.

Det ligger bestyrelsen i Bornholms Passagerforening stærkt på sinde, at vi inden 2017 får belyst, hvilke behov det bornholmske samfund har for en samlet transportløsning.
Desværre har borgmesteren stillet sig som talsmand for, at der ikke skal foretages en behovsanalyse eller en klarlæggelse af mulighederne for en sådan samlet transportløsning med den begrundelse, at det vil koste flere hundrede tusinde kroner. Det er ikke eneste tilfælde; borgmesteren ønsker f.eks. heller ikke en forundersøgelse af muligheden for en tunnel.
Hvad hun baserer sin kalkulation på med hensyn til undersøgelse af en samlet transportløsning, véd vi ikke, men så længe der overhovedet ikke er udarbejdet en analyse- og indholdsbeskrivelse, kan man umuligt have overblik over, hvad en undersøgelse vil koste. Når man tænker på, at staten i den indeværende periode for færgeforliget vil give et samlet tilskud til færgedriften på over 1,2 mia.kr., så kunne det være, at et par hundrede tusinde kroner ville være givet godt ud. Måske kan der opnås betydelige besparelser i en ny udbudsperiode, ligesom der formentlig kan undgås en lang række af de problemer, vi har haft siden udliciteringen begyndte i 2005.
Det forekommer f.eks. stadig besynderligt, at ingen af de kommercielle rederier i Østersøen anvender katamaranfærger. Alle meldinger fra såvel rederier som passagerer lyder igen og igen, at de konventionelle superfærger i langt højere grad foretrækkes. Sådanne færger – som f.eks. sejler mellem Tallin og Helsinki – har en helt usædvanlig stor driftssikkerhed, høj komfort, sejler hurtigt og er alligevel langt mere miljøvenlige.
Ianto Tryfan Davies Gerdes
Suppl. Bornholms Passagerforening
Lyrsbyskov 2, Østermarie
Share

Det skal være demokratisk

I vore netop udsendte medlemsorientering skriver vi bl.a.:

»Som bekendt fik Bornholms Passagerforening den 16/3 2009 medlemmernes godkendelse af, at der måtte etableres en separat gruppe kaldet Pendlergruppen under Bornholms Passagerforening. Gruppen blev etableret, fordi pendlerne ikke kunne komme i kontakt med eller blive optaget i Bornholms Pendlerforening. Der var ikke tale om, at pendlerne ikke ville i dialog med den selvbestaltede formand for Bornholms Pendlerforening. De kunne ikke komme i dialog med ham. Pendlergruppen søgte i august 2009 optagelse i Kontaktrådet, hvor Bornholms Pendlerforening havde sæde uden at have medlemmer bag sig.
Kontaktrådet var i næsten 2 år ikke til sinds at undersøge forholdene tilstrækkeligt – og henholdt sig til, at det måtte pendlerne selv afklare indbyrdes. I det omfang, sagen blev undersøgt, indgik der argumenter, som ikke var juridisk holdbare.
I december 2010 stævnede 53 personer på Pendlergruppens vegne de 2 selvbestaltede bestyrelsesmedlemmer i Bornholms Pendlerforening med krav om ret til optagelse i foreningen. Men der skulle gå endnu ½ år, før Kontaktrådet besluttede, at Bornholms Pendlerforening ikke var rette repræsentant for pendlerne i Kontaktrådet. Desværre har Rådet undladt at tage stilling til Pendlergruppens ansøgning om optagelse i Rådet.
Indtil videre er det således Bornholms Passagerforening, der også varetager pendlernes interesser i Rådet, men foreningen anser det – når alt tages i betragtning – for uhensigtsmæssigt, at Pendlergruppen ikke har egen repræsentant i Kontaktrådet, idet Gruppen har særlige interesseområder at varetage.
Sagen har været meget belastende for hele bestyrelsen i Bornholms Passagerforening, men det har været nødvendigt, at kæmpe for, at foreninger på demokratisk vis skal repræsentere andre … og ikke blot fordi 1 eller 2 personer finder det »fornøjeligt« at sidde i diverse råd og bestyrelser.
Arbejdet for de mange bornholmske pendlere – såvel ud- som indpendlere – fortsættes med stor iver og energi.«
Lone Thrane
Kasserer i Bornholms Passagerforening

Smallesund 108, 3700 Rønne

Share