Glædelig og positiv udtalelse

Ifølge vedtægterne skal Bornholms Passagerforening arbejde for at »fremme en rimelig takst- og passagerpolitik, som ikke stiller kunderne ringere end passagerer i det øvrige land.«
Ifølge DR Bornholm har transportminister Hans Christian Schmidt i dag i forbindelse med flytransport udtalt:
»Det gælder jo ikke om, at bornholmerne får fordele. De kommer bare på vej op til at have de samme fordele, som alle andre har.«
Det er en helt usædvanlig, glædelig og positiv udtalelse, der giver håb for fremtiden om, at Bornholm transportmæssigt bliver ligestillet med det øvrige Danmark.
Bornholms Passagerforening
25. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den 21/8 2011 er følgende mail udsendt til medlemmerne af Pendlergruppen

Kære Medpendler
Selv om det måske ikke lige har været en sommer, vi havde håbet på, har vi ikke i Pendlergruppen ladet os mærke af det.
Vi har flere gange hen over sommeren prøvet at »stikke fingeren i jorden« for at høre, hvad status er på vores forslag til særligt skattefradrag. Vi venter spændt på, om det vil lykkes at få dette klar inden valget.
På grund af BornholmFærgens problemer med Leonora Christina er forhandlinger om nyt pendler-produkt udsat et par måneder. Jeg forventer, at forhandlingerne kan genoptages/fortsætte her i september 2011.
Sidste weekend havde vi møde både med Cimber lokalt og Bornholms Lufthavn. Et par møder, som blev frugtbare for jer medlemmer.
Bornholms Lufthavn har efter vores sidste møde – og på trods af en stram økonomi – besluttet at opsætte en »Boarding-terminal« i lighed med dem, der står i Aalborg Lufthavn. Denne vil blive opsat omkring årets afslutning eller i begyndelsen af det nye år. Det betyder, at alle med elektronisk billet vil kunne boarde her i lighed med i Kastrup.
Det andet er, at Cimber bekræfter, at du roligt kan boarde via nettet eller Smartphone. Skulle du efterfølgende blive forhindret i at møde op til afgangen eller kommer for sent, så er billetten og dine rettigheder ikke tabt. Boarding bliver annulleret, inden maskinen afgår. Se nedenstående melding fra Cimber.
Cimber vil fremover – ved ekstreme omlægninger og aflysninger af flyafgange svarende til forrige søndag og mandag – sende information til Pendlergruppen og BornPass således. at vi »via mail kan kontakte dig med information herom.«
Lufthavnen vil inden længe sætte en sms tjeneste i gang, hvor du kan tilmelde dig og derved holde dig orienteret om ankomst- og afgangstider for udvalgte afgange og ankomster.
Vi har både fra Cimber og Bornholms Lufthavn fået tilsagn om, at de vil deltage ved vores næste møde med jer medlemmer i Pendlergruppen. Mødet planlægges nu til at blive afholdt i lufthavnen en fredag i november her i 2011. Cimber vil informere om det »nye Cimber« og Lufthavnen vil fortælle om arbejdet i Lufthavnen. Vi skal se lufthavnen, tårnet og udstyr til brand, redning samt vedligeholde af startbaner mm.
Såfremt du ved utilsigtet hændelse dropper ud af Cimbers TravellerClub rabat gruppe (sygdom, arbejdsløshed eller tilsvarende) kan der kun dispenseres til genindtrædelse via henvendelse til enten Steen eller undertegnede.
Referat fra møder er vedhæftet.
Nedenstående Cimber udsagn om Web- og Smartphone boardingkort.
Med ønsket om en god arbejdsuge.
Med kærlig hilsen
Preben Holm
Nexøvej 16
3720 Aakirkeby
M 3024 4732
Mail fra Henrik Grønning Cimber:
Vi har nu på baggrund af jeres henvendelse opdateret vores hjemmeside, så den klart viser, at der ikke ændres noget ved billettens rettigheder, når der er foretaget web-check-in. Dvs. misforståelsen om, at det er usikkert at checke ind 22 timer før sin afgang, burde være væk.
Cimber justeret tekst på hjemmeside:
Cimber håber, I fremover vil bruge denne mulighed for at undgå at skulle stå i kø i lufthavnene.
Det eneste I behøver at medbringe er det udprintede boardingkort eller stregkoden, der er overført til jeres telefon ved check ind på m.cimber.dk på telefonens browser.
Hilsen Henrik
Med venlig hilsen | Best regards
Henrik Grønning
Team Leader Landside RNN/Team Leader Medical Team
Share

Referat fra møde d. 12.8.2011 med Cimber

From: Preben Holm [mailto:preben@due-holm.dk]
Sent: 13. august 2011 00:22
To: Henrik Grønning; Britta Alsing
Cc: ‘Bjørn Carlsen’; scl@post8.tele.dk
Subject: Opfølgning på dagen møde mellem Cimber og Bornholms Passagerforening Pendlergruppen
Kære Henrik, Britta og Pernille
Tak for et godt og frugtbart møde i dag. Jeg glæder mig over den åbne og ærlige dialog, vi har med Cimber, og den imødekommenhed, vi møder, i forhold til de ønsker og problemstillinger, vi fremfører.
Som lovet ved sidste møde med Cimbers ledelse (afholdt hos Rambøll) har foreningen over for transportministeren fremført ønsket om, at beflyvning af Bornholm får status af offentlig transport (samfundsbegrundet transport), således at der åbnes for muligt statstilskud på ruten, fx i form af en pendlerkortordning eller lignende.
Efter dagens møde med lufthavnschef Stephan Jensen, Bornholms Lufthavn, har vi nu fået tilsagn om, at Lufthavnen i første omgang opstiller en booking-terminal (Billet-kiosk) ultimo 2011 eller primo 1. kvartal 2012. En terminal, der vil kunne betjene Cimber kunder med flere. Det er derfor vores forventning, at Cimber positivt medvirker til, at denne kan betjene Cimber kunder. Terminalen kan kommunikere med Amadeus og er af samme type, som er placeret i Aalborg lufthavn. Dermed bliver der igen åbnet for at kunne bruge elektronisk billet på kort.
Det glæder os, at Cimber vil sende information om væsentlige forsinkelser og andet pendler relevant information til Steen og undertegnede parallelt med at denne sendes til pressen.
Preben Holm preben@due-holm.dk
Steen Clausen sd@post8.tele.dk samt til Steens arbejds e-mail seec@ramboll.dk
Bjørn Carlsen b.carlsen@tdcadsl.dk
Herefter vil vi sørge for at denne videresendes til de medlemmer, vi har e-mailadresser på, herunder alle pendlermedlemmer i det omfang det kan lade sig gøre og er relevant (vores arbejdsopgaver eller ferie vil kunne forhindre os i at kunne videresende). I samme omfang indlægges informationen på BornPass hjemmeside.
Omkring Web-boarding vil det være fint, om Cimber udarbejder en lille informationsskrivelse (mail) om, at billetten ikke er tabt, hvis medlemmet bliver forhindret i at møde frem til afgangen, efter Web-boarding har fundet sted. Denne informationsskrivelse vil vi straks videregive til medlemmerne, når vi modtager den.
Vi er også tilfredse med, at Cimber vil inddrage Pendlergruppens repræsentanter i udformning/høring ved revision, nyudvikling og prissætning af produkter til frekvente brugere (TravellerClub).
Det blev aftalt, at det endnu en gang undersøges, hvorfor TravellerClub-brugere får tilsendt dobbeltmails ved booking, ændringer og informationsmail.
Desuden blev drøftet Cimber service for TravellerClub medlemmer. Eksempel på manglende service fremsendes særskilt til Britta for videre behandling. Cimber erkendte, at servicen ikke er god nok og vil se på, hvad der gøres for at forbedre denne.
Det forhold, at det ikke var muligt at komme i kontakt med Cimber ved fx Cimbers aflysning af søndagens sidste afgang og mandagens morgenafgang, blev drøftet. Det var som sagt ikke muligt for kunden selv at komme i kontakt med Cimber. Kunderne blev dog kontaktet af Cimber; men i en lignende situation må Cimber bemande det ”lukkede kontor” samtidig med, at aflysning finder sted. Ikke mindst, når der er tale om ”en planlagt aflysning”. Dette forhold vil Cimber se positiv på, om det ikke skulle være muligt.
Henrik slog dog fast, at Cimber lokalet ikke har ressourcer til at kalde ekstra bemanding ind ved normale trafikforstyrrelser.
– Derfor vil Cimber i sådanne situationer prioritere de kunder, der er mødt frem i lufthavnen først. I den forbindelse vil Cimber, slog Henrik fast, bemande de to check-in pulte, og kontoret være lukket og telefonen være slået fra. I en sådan situation vil det i perioder ikke være muligt at kontakte os her på stationen på telefon. Det er stadig muligt at kontakte Cimber Sterling reservationscenter i deres åbningstid. Information om trafikafviklingen vil blive givet via www.bornholms-lufthavn.dk eller i ekstreme tilfælde via pressen i det omfang, det er muligt. Når Cimber giver information til pressen, så fremsendes samme information til jer også (se ovenstående). Oftest tager pressen dog selv initiativ til at skrive om forsinkelser efter at have set på www.bornholms-lufthavn.dk
Endelig stiller Cimber sig til rådighed ved afholdelse af medlemsmøde for Pendlergruppen i Lufthavnen en fredag aften i november måned 2011, for blandt andet at orientere om ”det nye Cimber”, Web-boarding, m.cimber.dk boarding med mere. Dato aftales senere.
Som nævnt blev Cimber personalet på Bornholm rost for deres fine service og gode humør også i pressede situationer.
Håber, at Cimber finder at ovenstående er korrekt refereret.
Med kærlig hilsen
 
Preben Holm
Nexøvej 16
3720 Aakirkeby
Share

Referat fra møde den 12/8 2011 mellem Pendlergruppen og Bornholms Lufthavn

(Fremsendt via mail). Teksten er efterfølgende godkendt af Bornholms Lufthavn

Kære Stephan og Anders
Den 12. august 2011
Tak for godt og for os særdeles frugtbart møde, som vi ser tilbage på med glæde.
Stephan orienterede kort lidt omkring de nugældende organisatoriske forhold for Lufthavnen. Der er sket tilpasninger siden sidste møde. Nu er det Stephan, der er Lufthavnschef og Anders S. Jensen, der er vicelufthavnschef (daglig titel er teknisk chef). Desuden blev der orienteret omkring de arbejdsmæssige omlægninger, der har været nødvendige.
Lufthavnen har et presset budget ikke mindst, fordi det har været nødvendigt at få forseglet landingsbanen og flyenes parkeringsanlæg foran lufthavnen.
Steen og Preben gav udtryk for, at pendlerne føler de får god service af lufthavnen personale. Vi oplever at de personer, der står for security tjek, altid er flinke og imødekommende trods deres opgave med at sørge for at alle overholder sikkerhedsforordninger. Vi er i Pendlergruppen også godt tilfredse med de ændringer lufthavnen har gjort for, at imødekomme de fremførte ønsker. Fint med flere udtag til PC osv.
Ønsket om en booking-terminal (kiosk) blev igen fremført. Ønsket er blevet yderligere forstærket, efter Cimber har skiftet bookingsystem, således at elektronisk billet på plastkort ikke kan anvendes længere ved boarding. Her forelagde Stephan de overvejelser Lufthavnen har haft i denne sammenhæng. Der er to udfordringer. Det ene har været økonomi, da det er Lufthavnen, der skal anskaffe »kiosken« og flyselskaberne der betaler et gebyr for anvendelsen. Ud over anskaffelse skal der også afsættes økonomi til serviceaftale. Det andet har det været en udfordring at finde en »kiosk«, som kan booke i forhold til de selskaber, der beflyver Bornholms Lufthavn.
Nu er der fundet en »kiosk«, som kan anvendes af Cimber(Amedeus) og øvrige transportører, der beflyver Bornholm. Det er samme terminaltype, som er opstillet i Aalborg Lufthavn. Ledelsen har besluttet, at der opsættes en terminal og den første opsættes ultimo 2011 eller primo første kvartal 2012. Herefter vil Lufthavnen vurdere behovet for at se, om der skal opstilles flere i fremtiden. Denne løsning ser pendlerne frem til og mødedeltagerne fra Bornholms Passagerforening gav udtryk for at man meget glad for den handlekraft, der her udvises.
Stephan og Anders orienterede om de byggeplaner, der står for at skulle gennemføres i efteråret 2011, for at lufthavnen kan overholde sikkerheden, når bagagen skal afleveres efter landing. Der blev desuden orienteret om andre overvejelser i forhold til at øge sikkerheden i check-in området, så to flyafgange kan håndteres mere smidigt. Ombygningen vil give gener for passagerne; men Lufthavnen vil gøre sit bedste for at minimere disse i byggeperioden.
Pendlernes repræsentanter genfremførte ønsket om en sms- eller APS løsning, således at afgang og ankomst, men ikke mindst forsinkelser kan sendes til tilmeldte brugere. Stephan oplyste, at der arbejdes på en løsning, og denne er i test i øjeblikket. Inden for en forholdsvis kort periode sættes systemet i drift. Også her blev udtrykt glæde over, at lufthavnen udbyder denne service til brugerne.
Endelig blev drøftet muligheden for, at Pendlergruppen afholder næste medlemsmøde i Lufthavnen. Sandsynligvis en fredag i november 2011. Her gav både Stephan og Anders tilsagn om, at Lufthavnen gerne vil lægge lokaler til og at man ligeledes gerne vil vise rundt og fortælle om alle de opgaver, der skal løses, for at Lufthavnen overholder alle gældende regler.
Afslutningsvis orienterede Steen og Preben om, at Pendlergruppen i et møde over for trafikministeren havde givet udtryk for, at Bornholms Lufthavn skal forblive en Statslufthavn. Ministeren havde givet udtryk for, at det var han enig i. Men det kan blive nødvendigt, at Lufthavnen bliver en selvejende enhed med en bestyrelse under Staten, for at flyruten Bornholm og København kan substitueres.
Jeg håber, at ovenstående referat er dækkende og retvisende.
På genhør.
Med kærlig hilsen
Preben Holm
Nexøvej 16
3720 Aakirkeby
Share

Hvor bliver bussen af?

Når man kigger i fartplanen fra 1/9 2011, må man knibe sig selv i armen. På mandage, tirsdage og onsdage har Bornholmerbussen nemlig valgt at lade busserne blive i garagen, når hurtigfærgen sejler sin 3. tur på dagen.
Dvs. når færgen afgår fra Rønne kl. 20:30 holder der ikke en Bornholmerbus i Ystad for at køre passagerer videre til København.
Dvs. når færgen afgår fra Ystad kl. 22:30 kommer der ikke en Bornholmerbus fra København med passagerer til færgen.
Bornholmerbussen, der naturligvis skal tjene penge på at køre passagerer mellem Ystad og København, har valgt at køre på de tidspunkter, hvor passagererne rejser. Bornholmerbussen har om nogen erfaring med, hvornår passagererne rejser, og har på den baggrund besluttet, at der ikke skal køres til og fra den sene færgeafgang 3 dage om ugen i hele lavsæsonen.
DSB/IC Bornholm kører mellem Ystad og København til alle 3 afgange/ankomster i lavsæsonen.
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Politikerne gav udtryk for, at nu havde de virkelig »givet bornholmerne i både pose og sæk«, men både »posen og sækken« er blegnet temmelig meget.
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
De færreste forestillede sig at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og afgangene skal nu fastlægge i forhold til, hvornår godset skal sejles til Sverige.
Godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17:00, og på dette tidspunkt kan erhvervslivet ikke nå at sende al dagens gods med færgen til Køge. Derfor indeholder kontrakten en bestemmelse om, dagens 3. hurtigfærgeafgang tidligst må afgå fra Rønne kl. 20:00.
Dagens 2. afgang må tidligst afgå kl. 15:00.
Det er svært at få disse stramme bestemmelser om afgangstider på Rønne-Ystad-ruten til at hænge sammen med, at der i den politiske aftale fra august 2007 står, at netop denne rute »primært er til betjening af passagerer og personbiler«. Hvori består det højere serviceniveauet i forhold til vores nuværende betjening, når selv Bornholmerbussen opgiver at køre, fordi der ikke er passagerer at køre med fra/til den sene afgang, og derfor lader busserne blive i garagen til en del afgange.
Den sene ankomst i Rønne fra Ystad er typisk kl. 23:50 (lørdag undtaget). BAT gør helt sikkert, hvad der er muligt for at dække viderebefordringen fra færgen ind, men de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, kommer langt fra rundt i alle afkroge, eller også kommer passageren først frem ud på de små timer.
Politikerne på »Christiansborg« bliver ganske enkelt nødt til at læse forligsteksten igen. Det, som politikerne gav udtryk for, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning« er milevidt fra dét, vi får pr. 1/9 2011. Hensigterne har nok været gode nok, men man har ikke samtidig indset eller fået belyst konsekvensen af, at den dobbeltrettede natfærge mellem Rønne og Køge blev amputeret til en eftermiddagsafgang den ene vej og en natfærge den anden vej.
Problemet kan let løses ved at genindføre den dobbeltrettede natfærge og lade en konventionel færge sejle gods til Sverige. Men vi er ikke så naive, at vi tror, at begge dele bliver effektueret. Men alene at indsætte en konventionel godsfærge mellem Rønne og Ystad ville også være en brugbar løsning.
Med hurtigfærgens nu planlagte afgange/ankomster fra 1/9 2011, er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rønne/Ystad-ruten »primært er til betjening af passagerer og personbiler«.
Bornholms Passagerforening
12. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Er der snydt på vægten?

Når man kigger i fartplanen fra 1/9 2011, må man knibe sig selv i armen. På mandage, tirsdage og onsdage har Bornholmerbussen nemlig valgt at lade busserne blive i garagen, når hurtigfærgen sejler sin 3. tur på dagen.
Dvs. når færgen afgår fra Rønne kl. 20:30 holder der ikke en Bornholmerbus i Ystad for at køre passagerer videre til København.
Dvs. når færgen afgår fra Ystad kl. 22:30 kommer der ikke en Bornholmerbus fra København med passagerer til færgen.
Bornholmerbussen, der naturligvis skal tjene penge på at køre passagerer mellem Ystad og København, har valgt at køre på de tidspunkter, hvor passagererne rejser. Bornholmerbussen har om nogen erfaring med, hvornår passagererne rejser, og har på den baggrund besluttet, at der ikke skal køres til og fra den sene færgeafgang 3 dage om ugen i hele lavsæsonen.
DSB/IC Bornholm kører mellem Ystad og København til alle 3 afgange/ankomster i lavsæsonen.
Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Politikerne gav udtryk for, at nu havde de virkelig »givet bornholmerne i både pose og sæk«, men både »posen og sækken« er blegnet temmelig meget.
Vi har hele tiden haft mindst 3 færgeafgange i lavsæsonen; 2 med hurtigfærge og 1 med konventionel færge.
I aftaleteksten står der, at
»Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
De færreste forestillede sig at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og afgangene skal nu fastlægge i forhold til, hvornår godset skal sejles til Sverige.
Godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17:00, og på dette tidspunkt kan erhvervslivet ikke nå at sende al dagens gods med færgen til Køge. Derfor indeholder kontrakten en bestemmelse om, dagens 3. hurtigfærgeafgang tidligst må afgå fra Rønne kl. 20:00.
Dagens 2. afgang må tidligst afgå kl. 15:00.
Det er svært at få disse stramme bestemmelser om afgangstider på Rønne-Ystad-ruten til at hænge sammen med, at der i den politiske aftale fra august 2007 står, at netop denne rute »primært er til betjening af passagerer og personbiler«. Hvori består det højere serviceniveauet i forhold til vores nuværende betjening, når selv Bornholmerbussen opgiver at køre, fordi der ikke er passagerer at køre med fra/til den sene afgang, og derfor lader busserne blive i garagen til en del afgange.
Den sene ankomst i Rønne fra Ystad er typisk kl. 23:50 (lørdag undtaget). BAT gør helt sikkert, hvad der er muligt for at dække viderebefordringen fra færgen ind, men de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, kommer langt fra rundt i alle afkroge, eller også kommer passageren først frem ud på de små timer.
Politikerne på »Christiansborg« bliver ganske enkelt nødt til at læse forligsteksten igen. Det, som politikerne gav udtryk for, at de »ønsker at give den bornholmske befolkning« er milevidt fra dét, vi får pr. 1/9 2011. Hensigterne har nok været gode nok, men man har ikke samtidig indset eller fået belyst konsekvensen af, at den dobbeltrettede natfærge mellem Rønne og Køge blev amputeret til en eftermiddagsafgang den ene vej og en natfærge den anden vej.
Problemet kan let løses ved at genindføre den dobbeltrettede natfærge og lade en konventionel færge sejle gods til Sverige. Men vi er ikke så naive, at vi tror, at begge dele bliver effektueret. Men alene at indsætte en konventionel godsfærge mellem Rønne og Ystad ville også være en brugbar løsning.
Med hurtigfærgens nu planlagte afgange/ankomster fra 1/9 2011, er det i hvert fald ikke i overensstemmelse med sandheden, at Rønne/Ystad-ruten »primært er til betjening af passagerer og personbiler«.
Bornholms Passagerforening
12. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den glemte rute

I tidernes morgen var natruten mellem Rønne og København den eneste mulighed for den almindelige bornholmer for at komme til den øvrige del af landet. Fly var – som det hed – kun for dem, der fik andre til at betale billetten.
Så kom der færger til Sverige hele året; Bornholmerbussen begyndte at køre »den vej, som fuglene flyver«, som var bussens slogan.
Så kom Øresundsbron – og i halen på den kom Villum Clausen. Det blev »godnat« for den direkte sejlads til København.
Men godset fik i stedet en dobbeltrettet natrute til Køge. De 2 godsfærger skulle godt nok kunne medtage passagerer, men deres indretning var aldeles ikke passagervenlig.
I oktober 2010 blev ruten til en aften/natrute, og derved endnu mindre velegnet til passagerrute, selv om den tilbageværende godsfærge godt nok blev gjort mere passagervenlig.
Men hvordan skal man som bornholmer, der anvender kollektiv transport kunne anvende denne rute. Det er stort set nu umuliggjort. Færgen afgår kl. 17:00 fra Rønne, men bussernes ankomst betyder at man enten får 1 times ventetid i Rønne eller også kommer for sent til check-in.
Om morgenen ankommer færgen fra Køge kl. 6:00. Mens færgen sejler ind i havnen og mens landgangsbroen sættes, kører BAT-busserne ud på øen; ja – også iht. den nye køreplan.
Der er i sandhed tale om en glemt rute, som ellers har haft stor betydning for bornholmerne, ikke mindst da vi blev fragtet direkte til Københavns centrum. Nu er alle – folk og fæ – tvunget over Sverige, og til at skifte transportmiddel under vejs. Måske møder man også som rejsende i broderlandet en emsig svensk tolder, der med hund og det hele gennemgår alt og alle i en Bornholmerbus, så færgen fra Ystad må holdes tilbage.
Der er i sandhed tale om en glemt rute direkte til Danmark, så glemt, at selv BAT ikke længere kan huske, at den afgår til Køge kl. 17:00 og ankommer til Rønne om morgenen kl. 6:00.
Bornholms Passagerforening
10. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Den ene hånd véd ikke …

På Transportministeriets hjemmeside har man i snart en uge kunnet læse om »Udbud om sømotorveje i Østersøområdet«. EU støtter etableringen af sådanne motorveje under det såkaldte »Trans-European Transport Network, TEN-T«.
De første handlingsplaner blev vedtaget i 1990. Derfor skulle den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm derefter have taget udgangspunkt i disse handlingsplaner.
TEN-T skal koordinere og forbedre alle former for transport og trafikstyringssystemer med henblik på at levere integrerede og intermodale (= mere end én transportform til en rejse) langdistance-high-speed ruter for transport af personer og gods i hele Europa.
Motorvejene til søs vil – hedder det – spare energi, reducere forureningen og skabe større kapacitet på det samlede europæiske transportnet. Det kan endvidere læses, at gods – af miljøhensyn – skal fragtes med konventionelle færger over vand og jernbane over land.
På den baggrund er det helt og aldeles uforståeligt, at Folketinget i 2007 vedtog at flytte en del af godstransporten fra Bornholm fra konventionelle skibe (Køge-ruten) til katamaranfærgen til Ystad samt (derefter) lastbilstransport på de svenske landeveje til Danmark. Der er tale om den del af godset, som ikke når at komme med godsfærgen til Køge kl. 17.00.
Det skaber en del problemer for passagererne (bl.a. fordelingen af afgangene over døgnet), at godset skal med katamaranfærgen, men det hænger heller ikke sammen med den politik, som EU har udarbejdet. De mindst 3 hurtigfærgeafgange – som vi fik via den kontrakt, der træder i kraft 1/9 2011 – skal afgå på tidspunkter, som er alt andet end passagervenlige, fordi der også skal sejles med gods på hurtigfærgen.
Logikken mangler og det virker som om, at den ene hånd ikke véd, hvad den anden gør, når der udarbejdes beslutningsgrundlag til politikerne.
Bornholms Passagerforening
8. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Færgeafgange – reduceret værdi

Da den såkaldte »forligskreds« i Folketinget i august 2007 indgik en ny aftale om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm, blev følgende en del af aftaleteksten:
»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«
Videre er det anført, at
»Rutestruktur
Rønne – Ystad, primært betjening af passagerer og personbiler«
Ingen forestillede sig, at hurtigfærgen skulle blive godsbærende, men det blev den … og det har reduceret værdien af de 3 afgange for passagererne med hurtigfærgen. Færgeafgangene skal nu fastlægges i forhold til, hvornår godset senest muligt skal sejles til Sverige, fordi godsfærgen til Køge afgår allerede kl. 17. Ifølge sejlplanen afgår hurtigfærgen (efter 1/9 2011) fra Rønne og Ystad typisk som følger:
Afgang fra Rønne til Ystad
Afgang fra Ystad til Rønne
6:30
8:30
16:30
18:30
20:30 (lørdag dog typisk 18:30)
22:30 (lørdag dog typisk 20:30)
Dvs. færgen ankommer til Rønne fra Ystad kl. 23:50. Denne sene ankomst er derfor stort set kun er for passagerer i egen bil (eller beboerne i Rønne); og ikke for passagerer, som anvender kollektiv transport.
Det vil helt klart være for meget forlangt, hvis BAT skulle køre ud på hele øen med samtlige ruter det halve af natten. Den nye BAT-køreplan, som træder i kraft 15/8 2011, viser da også med al tydelighed, at de 3 linjer, som kører efter færgens ankomst, langt fra kommer rundt i alle afkroge, eller først kommer frem ud på de små timer.
Politikerne »lovpriste« i 2007, at Bornholm fremover ville blive betjent med minimum 3 hurtigfærgeafgange hele året. Konsekvensen af nedlæggelse af natruten fra Rønne til Køge blev imidlertid, at værdien af afgangene på passagerruten Rønne-Ystad blev reduceret ganske betydeligt.
Bornholms Passagerforening
7. august 2011
Bjørn Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Share

Supplerende information til debatindlæg af 1/8 2011 om/til »Hvad oplever bornholmerne ???«

I juli 2011 skrev den bornholmske presse – foranlediget af informationer fra Kontaktrådets Sekretariat – at Villum Clausen målt på samtlige enkeltture over hele året 2010 har en rettidighedsprocent på 81,4%. Med de indlagte forudsætninger, er der ikke noget galt i tallet, men det er ikke den rettidighedsprocent, som bornholmerne oplever, og det er logisk.
En katamaranfærge klarer sig absolut kun tilfredsstillende i sommerperioden, mens der skal en super-konventionel færge til at klare rettidige afgange hele året.
Siden 2005 har vejret, færgeuheld mv. betydet, at Villum Clausen i vinterhalvårene ofte har måttet erstattes af en konventionel færge, typisk Povl Anker.
Når der indsættes erstatningstonnage, vil det altid betyde forlænget rejsetid – og sædvanligvis en mere besværlig transport, fordi bus/tog etc. også skal »omstilles«. Med kun 2 afgange om dagen, har det i stort omfang også den konsekvens, at rejsen aflyses/flyttes til en senere dato. Den samme konsekvens forekommer ikke tilsvarende i sommerperioden med flere afgange.
I gennemsnit ville rejsetiden ikke have været længere, snarere kortere, hvis Bornholm havde været betjent af en super-konventionel færge (med overfartstid 104 minutter Rønne/Ystad). En sådan færge kan sejle i næsten al slags vejr, og har en betydelig bedre komfort ved sejlads i dårligt vejr end en katamaranfærge kan tilbyde passagererne. Den nye hurtigfærge, Leonora Christina, vil kunne sejle under vejrforhold, som Villum Clausen ikke har kunnet, men om komforten vil være i orden, vil kun tiden vise. Rent statistisk kan vi imidlertid kun se på fortiden og dermed se på, hvor mange dage i vinterhalvåret Villum Clausen har været erstattet etc.
Det er absolut bedre, at have en driftsikker forbindelse med en super-konventionel færge, som vil tage en anelse længere tid, når man ellers kan regne med, at man næsten med 100% sikkerhed kommer frem til tiden.
Af indlysende grunde kan man ikke sammenligne vinter og sommersejlads. Derved kan man heller ikke rimeligvis udregne f.eks. Villum Clausens rettidighed baseret på helårsbases. Først og fremmest er der meget stor forskel på de 2 årstider, om katamaranfærgen kan sejle eller ej og dermed betjene bornholmerne. Hertil kommer, at med op til 6 afgange i døgnet om sommeren og kun 2 om vinteren, vægter den gode del af året op til 3 gange så meget, hvis sommer- og vinterhalvårene regnes sammen. Aflysninger, der stort set kun finder sted i vinterhalvåret, bliver ved at lægge sommerens »overvægt af gode afgange« sammen med vinterens »undervægt af dårlige afgange« undervurderet i forhold til dét, som bornholmerne faktisk oplever, når de skal rejse.
Vores statistik er udarbejdet efter nøjagtig samme tal fra Trafikstyrelsen, som er anvendt til at udregne den omtalte rettidighedsprocent på 81,4%.
Når der indsættes erstatningstonnage, vil det altid betyde forlænget rejsetid – og sædvanligvis en mere besværlig transport, fordi bus/tog etc. også skal »omstilles«.
Derfor bør den direkte modvægt til den beregnede rettidighedsprocent på 81,4% baseres på de »datoer, hvor der indsættes erstatningstonnage på en eller flere afgange og/eller med afgange forsinket med mindst 15 minutter«. Når forsinkelsen er på mindst 15 minutter, medfører det typisk en endnu større forsinkelse, når det endelige rejsemål nås.
I denne statistik ser vi helt bort fra årsagen til, at hurtigfærgen har måttet erstattes af konventionel færge (typisk PA). Det er den rejsende jo fuldstændig ligeglad med.
Det er alene forudsætningerne for statistikken, som er afgørende for resultatet. Ved at anvende nøjagtig de samme tal, som Trafikstyrelsen har udsendt, og som ligger til grund for de 81,4%, kommer vi i de 2 vinterhalvår (2009/2010 samt 2010/2011) frem til samme niveau, som har været gældende siden 2005, dvs. at der i gennemsnit indsættes konventionel færge, som erstatning i mellem 30 og 40% af de datoer, der hører med til vinterhalvåret (1/10 – 1/4).
Oversigt over vinterhalvåret 2009/2010 og vinterhalvåret 2010/2011
Vinterhalvåret
2009/2010
Vinterhalvåret 2010/2011
Gennemsnit
for de 2 vinterhalvår
Erstatning
indsat *)
49 datoer ud af 182
 = 26,9%
77 datoer ud af 182
 = 42,3%
126 datoer ud af 364
 = 34,6%
Inkl. »Forsinket«
fra og med 15 min.
62 datoer ud af 182
 = 34,1%
91 datoer ud af 182
 = 50,0%
153 datoer ud af 364
 = 42,0%
*) = konventionel færge (typisk PA) indsat på en eller flere afgange pr. en dato (uanset grunden til at konventionel færge er indsat, fordi kunden oplever længere transporttid (og mere besværlig samlet transport))
»Forsinket« opgjort efter samme princip (men erstatning indsat og forsinkelse på én og samme dato registreres naturligvis kun én gang).
Vi har set bort fra forsinkelser < 15 min., men alene set på forsinkelser > 15 min. = BAT-bus/Ystad-tog kan/vil ofte være kørt.
Skemaet viser den kendsgerning for indsættelse af erstatningsfærge, som bornholmerne har oplevet halvdelen af året, når de har skullet med Villum Clausen.
Vi er stadig af den opfattelse, at bornholmerne vil være bedst tjent med at have en superkonventionel færge, som sejler i stort set alt slags vejr.
Bornholms Passagerforening
1. august 2011
Bjørn Carlsen
Share